Integrationsminister Rikke Hvilshøjs tale den 11. november 2005 på Børne- og kulturchefforeningens årsmøde på Munkebjerg Hotel
|
|
- Astrid Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Integrationsminister Rikke Hvilshøjs tale den 11. november 2005 på Børne- og kulturchefforeningens årsmøde på Munkebjerg Hotel i Vejle. Tak. Jeg er glad for, at I også har sat integration på dagsordenen. Og tak for sidst. Jeg havde i sommer fornøjelsen af et møde med jeres formand Per B. Christensen og Klaus Nørskov fra Albertslund Kommune. Vi havde nogle rigtig gode drøftelser om den kommunale integrationsindsats for børn og unge, som jeg blev meget inspireret af. I dag er jeg blevet opfordret til at tale om aktuelle problemstillinger på integrationsområdet. Dem er der, som I ved, nogen af. Og hvad mere naturligt end at starte med danskkundskaberne. Dansk er det grundlæggende kit i vores samfund. Vi ved fra PISA-undersøgelsen fra 2003, at der er alt for mange blandt de tosprogede elever i grundskolen, der forlader folkeskolen med ringere danskkundskaber end danske elever. Det er katastrofalt for integrationen. Hvis de unge ikke lærer dansk, kan de heller ikke gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse. Og det har selvfølgelig betydning for samfundsøkonomien. Vi har brug for deres arbejdskraft i fremtiden ikke for, at de ender på overførselsindkomster. Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik vil gruppen af årige efterkommere fra ikke-vestlige lande være 2,5 gange så stor i 2015 I dag er der I 2015 vil der være I 2020 vil gruppen være tre gange så stor som i dag.
2 Hvis indvandrere og efterkommere var i beskæftigelse i samme omfang som danskere, kunne de offentlige finanser forbedres med op til 30 mia. årligt. Det er tankevækkende! Men der er andre konsekvenser end de rent økonomiske. Vi kan jo risikere at ende med en stor gruppe ude på kanten af samfundet en gruppe, der ikke føler sig som en del af fællesskabet. Derfor er det så vigtigt, at vi nu og her gør noget aktivt for at forbedre integrationen af de tosprogede børn. Og det starter altså med danskkundskaberne. Og det starter, mens børnene er helt små. I regeringen mener vi derfor, at sprogstimulering af småbørn i førskolealderen er et helt centralt indsatsområde. Det er så vigtigt at børnene får den bedst mulige start på skolen. Som I ved, blev folkeskoleloven ændret i august 2004, så kommunerne fik ansvar for at give obligatorisk sprogstimulering til de børn, der har behov for det. Denne indsats bliver fulgt op i folkeskolen, hvor de tosprogede elever får undervisning i dansk som andetsprog i børnehaveklassen og i klasse, hvis de har behov for det. Jeg får desværre ind i mellem meldinger, der kan tyde på, at sprogstimuleringen ikke gennemføres lige konsekvent overalt. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at opfordre jer til at fastholde et stærkt fokus på, at de børn, der har behov for det, også får den sprogstimulering, de har krav på. Et andet stort problem er det høje frafald fra ungdomsuddannelserne blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk. Blandt danske unge er der 95 %, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Blandt efterkommere er det 93 %. Det er jo rigtigt godt. Side 2
3 Men op mod dobbelt så mange unge med anden etnisk baggrund end dansk falder fra en ungdomsuddannelse sammenlignet med danske unge. Problemet er størst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor frafaldet er omkring 60 % for de unge med anden etnisk baggrund end dansk. For danskere er tallet det halve. Det skal vi simpelthen have rettet op på. En af årsagerne til, at de unge med anden etnisk baggrund klarer sig dårligere end unge danskere, kan være, at de vælger den forkerte uddannelse. Derfor er vejledning af unge med anden etnisk baggrund end dansk vigtig. For det er et meget svært valg at træffe med alle de muligheder, vi har i det danske uddannelsessystem. Og for at kunne træffe dette valg, er viden altafgørende. Viden om uddannelsessystemet i Danmark, viden om de forskellige erhverv, viden om beskæftigelsesmulighederne, men i høj grad også viden om og afklaring med hensyn til egne evner og interesser. Vi har taget en række initiativer, som skal forbedre de unges mulighed for at få den rigtige uddannelse. Et af dem er Vejledningsreformen, hvor der i 2004 blev gennemført en gennemgribende reform af vejledningssystemet. Et af formålene med reformen er faktisk at skabe bedre forudsætninger for at vejlede unge med anden etnisk baggrund end dansk. Hensigten er helt overordnet, at gøre vejledningen mere professionel. Vejlederen skal fungere som fuldtidsvejleder og skal derfor ikke samtidig være lærer på en skole. Et af hovedpunkterne i reformen er, at der fremover skal ske en styrket indsats over for de særligt udsatte unge. Tanken er, at lærerne rundt om på skolerne skal være med til at finde de elever, der hører til denne gruppe. Side 3
4 En undersøgelse fra august 2005 viser desværre, at ud af 1239 vejledere er kun 435 blevet fuldtidsvejledere. Kommunerne lever derfor ikke fuldt ud op til det kæmpe ansvar, de har i forhold til at sikre, at de unge får en ordentlig vejledning. Også med regeringens aftale fra juni i år om integrationsplanen En ny chance til alle vil der blive taget nye initiativer, der skal forbedre vejledningen. Aftalen omfatter en række initiativer inden for beskæftigelse, uddannelse, ghettoisering og forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og kriminalitet. Og den vil blive gennemført, selvom Socialdemokraterne nu er ude af aftalen. Et væsentligt punkt i aftalen er, at unge skal have en uddannelse. Der er intet alternativ hertil. I aftalen sikres også, at der etableres nye ungdomsuddannelsesmuligheder. Nogle unge med anden etnisk baggrund end dansk har svært ved at blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse. De skal have en hjælpende hånd. Derfor vil vi genindføre mesterlæren, så de unge får bedre muligheder for at starte deres uddannelse direkte på en arbejdsplads. Det giver dem en føling med faget og med den danske arbejdspladskultur. Vi øger også indsatsen om mere lektiehjælp til de børn, der har behov for det. Der skal oprettes 100 frivillige lektiehjælpsordninger, hvor børn, der har behov for det ofte de tosprogede - kan få hjælp med lektierne efter skole. Dette arbejdes der på i ministeriets kampagne Brug for alle unge, som I måske kender. Det sker i samarbejde med frivillige organisationer, herunder Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, lokale skoler m.fl. Side 4
5 Indtil videre har vi sat 50 lektieordninger i gang, og de meldinger, vi har fra lokalt hold er klare: Det virker. Et sidste punkt, der er relevant at nævne i denne sammenhæng, er fremskaffelse praktikpladser og jobs til de unge. I har måske hørt om Brug for alle unges kampagne: 100 dage 100 praktikpladser. Kampagnen indeholdt en landsdækkende virksomhedsrettet holdningskampagne for at skaffe flere praktikpladser til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Herudover foregik der en mere målrettet lokal i indsats i ni udvalgte kommuner. Og der blev skaffet 101 uddannelsesaftaler til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Arbejdsmarkedet parter og skolerne var meget positive over for kampagnens tiltag. Tilbagemeldinger fra skolerne går på, at det nu er lettere for dem, at få virksomheder til at tage unge med anden etnisk baggrund end dansk i praktik. Som et produkt af kampagnen er der også udarbejdet værktøjer til praktikpladsansøgning. Så er der også en del initiativer, som gennemføres af kampagnen Brug for alle unge. Kampagnen varetages af seks konsulenter, der hver har kompetence og erfaringer inden for forskellige områder af integrationsarbejde med unge. En central del af kampagnen er de unge rollemodeller, der formidler fra ung til ung. De har selv taget en uddannelse eller er ved at gennemføre en, og deres personlige erfaringer deler de med andre unge rundt om i landet. En anden måde at guide og støtte de unge er gennem brugen af mentorordninger. Det er ordninger, som jeg håber, der bliver mange flere af, for det betaler sig at bruge mentorer. Side 5
6 To eksempler begge fra Århus viser dette i al sin tydelighed. På Århus tekniske skole benyttede man sig af mentorer på 10 unge. På Århus købmandsskole satte man mentorer på 28 unge. Efter 1 år på uddannelserne var frafaldet på 0 unge. En kontrolgruppe med en gruppe unge med samme profil, men uden mentorer, viste det sædvanlige frafald på 60 %. Det er derfor vigtigt at også vejlederen er opmærksom på, at mentorer virkelig kan hjælpe. Når man skal vejlede denne gruppe unge skal man også turde tage konflikter også dem der kan opstå med de unges forældre. Man må ikke have berøringsangst over for eventuelle kulturelle forskelle, som f.eks. traditionelle kønsrollemønstre, tørklæder, mv. Og netop forældrene vil jeg gerne tale lidt mere om. Det er meget vigtigt, at vi i vores bestræbelser på at få de unge med anden etnisk baggrund end dansk til at tage en uddannelse, ikke glemmer den rolle, deres forældre spiller. For de spiller en kæmpe og ofte afgørende rolle. Vi ser, at mange forældre til tosprogede børn er meget engagerede i deres børns valg af uddannelse og arbejde, og det er jo dejligt. Men af den grund er det også vigtigt, at forældrene har den rette viden om uddannelsesmulighederne - og måske særligt deres eget barns kompetencer. Forældre til tosprogede børn har ofte særlig hvis de selv har en kort uddannelsesbaggrund svært ved at forstå det danske uddannelsessystem. Det gør det vanskeligt for dem at give deres børn råd og vejledning om de muligheder, børnene har efter grundskolen. Vi satte os derfor i Integrationsministeriet for at undersøge, om forældrene har den tilstrækkelige viden om uddannelses- og arbejdsmulighederne, og hvordan og i hvilken retning de rådgiver deres barn. Side 6
7 Sammen med Undervisningsministeriet fik vi lavet en undersøgelse, der lige præcis drejer sig om forældrenes betydning for uddannelsesvalget. Vi valgte at lave undersøgelsen blandt andet for at give vejledere, undervisere og sagsbehandlere en viden, som forhåbentlig kan hjælpe dem i det daglige arbejde. Undersøgelsen bygger på udsagn fra over 500 forældre til børn med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg vil kort nævne nogle af de konklusioner, der kom ud af undersøgelsen: F.eks. viser undersøgelsen, at forældrene er væsentligt mere ambitiøse på deres børns vegne end dansksprogede forældre. De foretrækker i højere grad, at deres børn tager en lang eller mellemlang videregående uddannelse. De opstiller idealer, som de forventer, at børnene vælger på baggrund af. Som oftest er det advokat eller læge, de ønsker, at børnene skal blive. Og det er jo ikke et ukendt fænomen. Vi ser børn også danske børn der føler sig presset af deres forældre til at tage en bestemt uddannelse. Det pres kan have rødder i familietraditioner, som: Jamen, vil du være glarmester! Vi har aldrig haft en glarmester i familien. I vores familie er vi jo læger. Men det kan også skyldes håbet om, at ens barn får en bedre uddannelse end ens egen. Forældrenes ambitioner kan være et godt udgangspunkt for børnene, men det er vigtigt, at de forstår, at mange uddannelser i det danske samfund også kortere uddannelser kan danne grundlag for en succesfuld karriere med gode indtjeningsmuligheder. F.eks. tager det 3 år og 6 måneder at blive murer i Danmark. I forældrenes oprindelige hjemland er det måske slet ikke en uddannelse. Det er vigtigt, at forældrene ikke har urealistiske forventninger til, hvilke uddannelser deres børn kan tage. Det er jo ikke alle børn, der vil egne sig som læge eller advokat. Og heller ikke alle, der interesser sig for det. Side 7
8 Undersøgelsen viser også, at forældre til tosprogede børn har mindre viden om uddannelsessystemet end dansksprogede forældre. Og uddannelsessystemet kan også for os andre være lidt af en labyrint af finde rundt i. Hertil skal vi så lægge, at vi har at gøre med en gruppe, der har mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end danske forældre. Langt færre af dem kan derfor bruge deres eget arbejde som kilde til information om uddannelse og arbejde. Vi skal derfor sørge for, at de tosprogede forældre får den viden, der skal til for, at de på bedst mulig vis kan hjælpe deres børn. Det viser sig også, at forældrene ønsker at involvere sig mere, så de bedre kan hjælpe børnene. Endelig viser undersøgelsen, at forældre til børn med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad end danske forældre foretrækker at få deres viden gennem personlige samtaler. De er mindre aktive med hensyn til at opsøge information om uddannelsessystemet, f.eks. på Internettet og gennem diverse uddannelsesbrochurer. Derfor har regeringen også taget en lang række initiativer, der skal styrke forældreansvaret. Et af den er fra den førnævnte aftale En ny chance for alle. Her er et punkt et øget forældreansvar. Langt de fleste forældre lever selvfølgelig glimrende op til det store ansvar, det er at have børn. Men der er nogle, som ikke magter forældreansvaret. Og dem vil vi i regeringen gerne hjælpe f.eks. ved at tilbyde dem særlige forældreprogrammer. Og så er der desværre et fåtal, som godt kan, men ikke vil understøtte deres børn til at få et godt liv. Det kan f.eks. give sig udslag i, at et barn ikke møder i skole eller er ude i noget kriminelt, og så skal der kunne sættes ind over for forældrene. Side 8
9 Forældrene skal her kunne pålægges at følge nogle særlige forældreprogrammer, som skal gøre dem i stand til at påtage sig forældreansvaret. De skal også kunne meddeles særlige pålæg så som at sikre børnenes skolegang, eller at barnet skal komme hjem på et bestemt tidspunkt. Følger forældrene ikke pålæggene, skal de kunne trækkes i børnefamilieydelsen. Det endelige lovforslag fremsættes senere på året. Hensigten er at give skolerne et redskab, der kan bruges overfor forældre, der ikke vil samarbejde. Et andet punkt er kravet om, at forældrene skal inddrages aktivt og ansvarliggøres i vejledningen af de årige. Det indebærer blandt andet, at de skal orienteres om vejledningstilbudet og uddannelsesmulighederne. Netop inddragelsen af forældrene, mener jeg som sagt, er vigtig, hvis vejledningen af de unge skal forbedres. Et nyt tiltag, der skal motivere og støtte forældre til at støtte deres børn ved valg og gennemførsel af en uddannelse, er kampagnen Brug for alle unges nyoprettede korps af forældrerollemodeller. Forældrerollemodellerne er forældre til børn, der har klaret sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De er blevet udvalgt ud fra deres personlige baggrund og deres formidlingsevner. Det har samtidig været hensigten, at opnå en så stor bredde som muligt i forældrenes børns uddannelsesretninger. De skal rundt i bl.a. foreninger og klubber og fortælle andre forældre med anden etnisk baggrund end dansk, hvor vigtigt det er, at deres børn får en uddannelse, og at man som forælder bakker op om børnenes uddannelse. De er 14, og selvom vi knap er startet op endnu, er der allerede stor efterspørgsel efter dem. Og det glæder mig rigtig meget. For den personligt formidlede gode erfaring er nu engang en af de største motivationsfaktorer vi kender. Side 9
10 Vi skal huske at videreformidle de gode historier. Dem kan vi simpelthen ikke få nok af. Her til sidst vil jeg gøre et par bemærkninger om kommunalreformens betydning for danskuddannelse til voksne. Her vil der i fremtiden ske en sammenlægning af den kommunale og statslige beskæftigelsesindsats i lokale jobcentre. Der bliver altså én indgang for borgere og virksomheder til beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene skal varetage integrationsindsatsen over for både flygtninge, der modtager introduktionsydelse, og over for familiesammenførte udlændinge, der typisk ikke modtager introduktionsydelse, fordi de forsørges af deres ægtefælle. I den forbindelse får jobcentrene til opgave at tilbyde introduktionsprogrammer til nyankomne indvandrere og flygtninge og henvise til danskuddannelse. Vi har mange udfordringer, når vi taler integration, men min ambition er, at det skal lykkes. For at det sker, kræver det bl.a., at man i landets kommuner sætter integrationen på dagsordenen. At det politiske led og det øverst administrerende led sætter nogle klare mål og får beskrevet hvilke midler man vil bruge for at nå målene. Så skal vi nok sammen nå langt. Tak for ordet. Side 10
Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i
Læs mereJeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt Social- og integrationsministeriet DET TALTE ORD GÆLDER Samrådsspørgsmål AP Vil ministeren
Læs mereIntegrationspolitik 2014
Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af
Læs mereDS integrationspolitik
DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver
Læs mereINTEGRATIONSHANDLEPLAN
INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereIntegrationsindsatsen for de nyankomne udlændinge
Integrationsindsatsen for de nyankomne udlændinge Generelt - Integrationsloven Kommunerne skal tilbyde et treårigt introduktionsprogram til nyankomne flygtninge og familiesammenførte over 18 år. Alle får
Læs mereIntegrationsstrategi. En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode
Integrationsstrategi En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode Forord Sønderborg Kommune har fokus og opmærksomhed på at understøtte
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereStrategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune
Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget
Læs mereForældre og vejledning
Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015
BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre
Læs mereAftale om En ny chance til alle
Aftale om En ny chance til alle 1. Indledning Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har den 17. juni 2005 indgået følgende aftale om regeringens integrationsplan
Læs mereStrategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Læs mereDet danske vejledningssystem. efter reformen 2004
Det danske vejledningssystem efter reformen 2004 Program Vejledningspolitiske mål Hvor får man vejledning i Danmark? Vejledningsreformen 2004 Udvikling efter reformen Evaluering af vejledningsreformen
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereMinisteriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven
Læs mereSagsnr. 50.10-04-239 Ref. MSC/kfr Den 19. august 2005 WLODOOH
Sagsnr. 50.10-04-239 Ref. MSC/kfr Den 19. august 2005 YHGXGP QWQLQJDI$IWDOHRP (QQ\FKDQFH WLODOOH Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har den 17. juni indgået en aftale om regeringens integrationsplan
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereBeskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereLov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1:
Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2009/16143 Dato: 16-12-2009 Sag: Indsatsområder for integration i 2010 Sagsbehandler: Hanne Stausgaard Integrationskonsulent Indhold 1. Kommunens opgaver efter
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereBehov for gensidigt medborgerskab
Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner
Læs mereSprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne
Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen
Læs mereFORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE
NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet via en frivillig mentorordning. Projektets formål er at skaffe nydanskere i arbejde
Læs mereKOMMENDE KL-UDSPIL OM INTEGRATION. Drøftelse i KKR, marts 2018
KOMMENDE KL-UDSPIL OM INTEGRATION Drøftelse i KKR, marts 2018 Hvorfor et integrationsudspil i 2018? Faldende asyltal men historisk mange i integrationsprogram Status efter 2 år med to- og trepartsaftalerne
Læs mereNotat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune
Læs mereAf Hans Hummelgaard. www.akf.dk
Økonomiske perspektiver ved et integrerende arbejdsmarked Af Hans Hummelgaard www.akf.dk Spørgsmål, jeg er blevet bedt om at besvare Er det muligt at give et bud på totaløkonomien i et integrerende arbejdsmarked?
Læs mereKoordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage
Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige
Læs mereIntegrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011
Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer
Læs mereIntegrationspolitik 2015-2019
Integrationspolitik 2015-2019 Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mere4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration
DA LO Kommunernes Landsforening Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration 8. oktober 2010
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereAt flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.
Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,
Læs mere1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. Oktober 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge Oktober 2008 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs merePolitik for integration og international arbejdskraft. - arbejdsliv, der integrerer mennesker i Kolding
Politik for integration og international arbejdskraft - arbejdsliv, der integrerer mennesker i Kolding Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: have at flygtninge kommer i arbejde. Flygtninge
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2018
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses alt for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Om Beskæftigelsesplan 2016 Lovkrav, at alle kommuner udarbejder en beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2016 er Hvidovre Kommunes beskæftigelsespolitik (styringsmodel) Beskæftigelsesplanen
Læs mere2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder
Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs merePolitik for integration og international arbejdskraft. - arbejdsliv, der integrerer mennesker i Kolding
Politik for integration og international arbejdskraft - arbejdsliv, der integrerer mennesker i Kolding Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: have at flygtninge kommer i arbejde. Flygtninge
Læs mereFå nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.
SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereEn ny chance til alle. - regeringens integrationsplan
En ny chance til alle - regeringens integrationsplan Regeringen Maj 2005 En ny chance til alle - regeringens integrationsplan Regeringen Maj 2005 En ny chance til alle regeringens integrationsplan Udgiver:
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mereStatus og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats
Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats 22. marts 2017 De kommunale netværk om integration, Aarhus v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Antallet
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereIntegrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.
REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereAKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereArbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene
Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene November 2007 Hvis Danmark skal få det maksimale ud af den økonomiske vækst, skal uddannelsessystemet tilføre danskerne de rigtige kompetencer.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereFlygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet
Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Direktør Kasper Højvang Kyed Styrelsen for International Rekruttering og Integration KL s JobCAMP 6. november 2015 Introduktion Hvad er udfordringen? Hvor er
Læs mereINDSTILLING Til Århus Byråd
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den via Magistraten Tlf. nr.:8940 3110 Jour. nr.: Ref.: amfr Indstilling om bevilling af midler til Mentornetværk ved Kvindemuseet 1.
Læs mereIndlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4
Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar
Læs mereJobcentrets beskæftigelsesindsats i relation til integrationspolitikken. BIU 5. marts 2014 v. Peter Sidelmann
Jobcentrets beskæftigelsesindsats i relation til integrationspolitikken BIU 5. marts 2014 v. Peter Sidelmann 3 centrale målsætninger for udlændinges integration Nyankomne udlændinge skal sikres den bedst
Læs mereINTEGRATIONSSTRATEGI
INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUG FOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET
Læs mereErhvervsuddannelses- og vejledningsreform
Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning
Læs mereNationalt fokus på lokal integration
Nationalt fokus på lokal integration -Strategi og retning for den nationale integrationsindsats Karin Ingemann, Integration og Medborgerskab En dansk motorvej i september 2015 Udfordringen: Den nationale
Læs mereFokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget
Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 1 Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg vil fortsat arbejde for en sammenhængende, effektiv og meningsfuld
Læs mereOrdet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!
Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017
Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort
Læs mereINTEGRATIONSSTRATEGI
INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUGFOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET
Læs mereUdkast til Idékatalog til rekruttering af Social og sundhedsmedarbejdere
Udkast til Idékatalog til rekruttering af Social og sundhedsmedarbejdere (Idékatalog til rekruttering vil også omfatte sygeplejersker, pædagoger og pædagog assistenter) KLAR til SOSU: Rekruttering og fastholdelse
Læs merevisiteret unge på projektet. Her af er 12 personer under 30 år og 17 personer over 30 år. skraldeindsamling-teamet
Ministermål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Skraldeprojekt 24 timer efter første samtale, Der skal altid være 20 Der er ultimo marts
Læs mereIntegrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs mereAkademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet
Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og
Læs mereEn styrket integrationspolitik
En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs merePRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE
PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE D. 30.01.2014 Læs dansk på bibliotekerne. v/eva Mikkelsen emi@statsbiblioteket.dk PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og etablering af online lektiehjælpsordning. Bidrage positivt
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereStrategi- og handleplan 2018
Strategi- og handleplan 2018 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn For Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn har forebyggelse af mangel på arbejdskraft og understøtning af vækst på Fyn den højeste prioritet.
Læs mereIntegration af nye flygtninge i Roskilde Kommune
Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland 15. marts 2016 Integration af nye flygtninge i Roskilde Kommune Beskæftigelsesindsatsen - udfordringer og muligheder Maria Tvarnø Integrationschef Foreløbig udmeldt
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget. Evaluering af pejlemærker 2017
Evaluering af pejlemærker 2017 Februar 2018 Indhold Arbejdsmarkedsudvalgt...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3 AMU 2 Flere unge har en ordinær uddannelse...4
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereIntegration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013
Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNES INTEGRATIONSINDSATS FOR FLYGTNINGE
KØBENHAVNS KOMMUNES INTEGRATIONSINDSATS FOR FLYGTNINGE 1 Københavns Kommunes INTEGRATIONSINDSATS God og vellykket integration er en forudsætning for, at vi kan blive ved med at have en stærk, sammenhængende
Læs mereIntegration 25. April 2019
Integration 25. April 2019 Dagsorden 1) Overblik over integrationsområdet 2) Paradigmeskiftet i lovgivning 3) Cases 4) Drøftelser Drøftelse af serviceniveau for vejledning og rådgivning om repatriering
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mere