Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag er vi nr. 13 på ranglisten, og om 10 år kan vi være dumpet ned som det blot 18. rigeste land i verden. Det kræver derfor markante reformer, der hæver væksten, hvis skal nå en politisk målsætning om, at vi skal være blandt de 10 rigeste lande i Den danske økonomi vil blot vokse med en procent om året på lidt længere sigt, medmindre der gennemføres en række vækstfremmende reformer dvs. reformer, der udvider den danske arbejdsstyrke og som øger produktiviteten. Konsekvensen af en vækst på bare en pct. om året vil være, at velstandsniveauet i en række lande som f.eks. Taiwan og Korea overgår det danske niveau om 10 år. Korea og Taiwan kan overhale Dermed vil blot være det 18. rigeste land i verden og dermed langt fra at opfylde en politisk målsætning om at skal være blandt de 10 rigeste lande i verden i 2020, målt ved BNP pr. indbygger og korrigeret for forskelle i købekraft. Bortset fra Island, der er ramt særdeles hårdt af den finansielle krise, vil ingen lande blandt de 20 rigeste miste så meget terræn som frem mod vil miste mest terræn næstefter Island

2 SIDE 2 rasler ned af velstandslisten BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder, kr Luxembourg 82,4 1 Luxembourg 2020 Ændring i placering 112,5-2 Norge 53,7 2 Singapore 83, Singapore 51,2 3 Norge 73,8 4 USA 47,4 4 Hong Kong 70, Hong Kong 43,8 5 USA 66,5 6 Schweiz 43,2 6 Schweiz 59,6-7 Irland 42,1 7 Australien 55, Holland 40,6 8 Østrig 55, Island 40,5 9 Holland 55,2 10 Østrig 39,9 10 Canada 55, Canada 39,1 11 Irland 54, Sverige 37,3 12 Taiwan 53, ,3 13 Sverige 53,4 14 Australien 36,9 14 UK 51, Belgien 36,4 15 Island 51, UK 36,4 16 Korea 51, Finland 36,3 17 Belgien 50, Tyskland 35, , Frankrig 34,2 19 Finland 50, Japan 34,1 20 Tyskland 49,6-2 Anmærkning Ikke-OECD lande markeret med kursiv. Hong Kong er ikke et selvstændigt land, men en speciel administrativ region i Kina. I de statistiske opgørelser skelnes imidlertid altid mellem Hong Kong og Kina. IMF, Kommissionens, Consensus Economics, FN og DI-beregninger. DI-beregninger viser, at væksten i som minimum skal op på 2-2,25 pct. om året, hvis vi skal være blandt de 10 rigeste lande i verden om 10 år, og dermed være væsentligt højere end den ene pct., der er udsigt til på lidt længere sigt. Mange vækstfremmende initiativer har lang implementeringsperiode, og da samtidig er hårdt ramt af krisen, er reformarbejdet således ikke noget, der kan udskydes til langt ud i fremtiden. Dertil kommer, at ambitionsniveauet bør være endnu større end de nødvendige 2-2,25 pct. Hvis vi ønsker, at kunne udvide vores private forbrugsmuligheder markant og samtidig have en offentlig sektor i verdensklasse skal målsætningen være en årlig vækst på tre pct. Målsætningen bør være 3 pct. om året

3 SIDE 3 En vækst på tre pct. om året vil i 2020 give en almindelig dansk husstand kr. mere til privat forbrug og vil kunne give over 100 mia. kr. mere til skoler, ældrepleje, sundhed og andre velfærdsydelser, end ved en gennemsnitlig årlig vækst på en pct.1 Arbejdsindsatsen er middelmådig i Der er grundlæggende set kun to veje til højere vækst. Arbejdsudbuddet (mængden vi samlet set arbejder) skal øges og produktiviteten (hvor smart vi arbejder) skal øges. En stor del af den danske befolkning er i arbejde, men vi arbejder ikke særlig mange timer hver især. Derfor ligger s samlede arbejdsudbud opgjort i antal præsterede timer blot i midterfeltet i en sammenligning med OECD-landene. Arbejdsudbuddet er ikke højt i Arbejdsudbud (Erhvervsfrekvens arbejdstimer pr. beskæftiget) pr årig 2008, timer Anmærkning Luxembourg er udeladt, da resultatet her i høj grad er påvirket af mange pendlere. Korea Island Schweiz Japan Grækenland Tjekkiet New Zealand Portugal Canada Australien Finland Sverige UK OECD Polen Østrig Mexico Slovakiet Ungarn Spanien Irland Norge Italien Holland Tyskland Frankrig Belgien Tyrkiet OECD og DI-beregninger Arbejdsudbud, timer Den beskedne placering skyldes primært den lave danske arbejdstid. I er mange unge og kvinder i beskæftigelse, dog ofte med lavere arbejdstid end de øvrige beskæftigede. Derudover har danskerne også mange ferie- og fridage. 1 Jf. beregninger i Styrket ud af krisen. 24 konkrete forslag. DI, september 2009 Danskerne arbejder få timer

4 SIDE 4 Politisk er der også lanceret en målsætning om, at det samlede danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden i Med den nuværende udvikling er det en meget ambitiøs målsætning. Først fra 2019 vil regeringens velfærdsreform fra 2006 langsomt øge arbejdsudbuddet via højere tilbagetrækningsalder. Samtidig ventes den gennemsnitlige arbejdstid at kunne falde yderligere de kommende år. Det samlede arbejdsudbud i timer vil derfor falde svagt frem mod Ifølge Europa-Kommissionens fremskrivninger vil i 2020 ende i den dårligste halvdel i europæisk sammenhæng. Hvis der kunne sammenlignes med alle lande og ikke kun de europæiske ville s placering formodentlig være endnu dårligere. Det samlede arbejdsudbud vil falde overhales i 2020 af flere europæiske lande Arbejdsudbud (Erhvervsfrekvens arbejdstimer pr. beskæftiget) pr årig 2008, timer Anmærkning Luxembourg er udeladt, da resultatet her i høj grad er påvirket af mange pendlere. Estland Cypern Tjekkiet Grækenland Letland Irland Portugal Rumænien Sverige Litauen Bulgarien Finland Østrig Slovenien Italien Ungarn Polen Spanien UK Slovakiet Tyskland Norge Holland Belgien Frankrig Malta Europa-Kommissionen og DI-beregninger Arbejdsudbud, timer

5 Produktiviteten en hjørnesten I både historisk og international kontekst har haft en meget svag produktivitetsvækst siden midten af 1990 erne. Denne udvikling kan selvsagt ikke fortsætte, hvis også i fremtiden vil have et velstandsniveau i verdenstoppen. Produktivitetsvæksten afhænger af en bred vifte af faktorer spindende fra uddannelse og kompetencer over tiltrækning af kapital og investeringer i bedre udstyr til bedre ledelse og udnyttelse af nye teknologier. Udviklingen i BNP pr. arbejdstime målt i faste priser Vækst fra 1998 til 2008 OECD og DI-beregninger Slovakiet Sydkorea Polen Tjekkiet Ungarn Grækenland Storbritannien Sverige Finland Frankrig Østrig Tyskland Norge Portugal Holland Euro-zone Belgien Schweiz Luxembourg Spanien Italien xxxxxx artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH SIDE 5

6 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk