FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

Transkript

1 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår justeringer af førtidspensionssystemet med henblik på at begrænse tilgangen til førtidspension og at få flere førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet. FTF foreslår bl.a., Den forebyggende indsats i arbejdsmiljø og levevilkår/livsstil styrkes, specielt i forhold til personer, der får tilkendt førtidspension begrundet i psykiske lidelser. Praktiserende læger skal tidligt og uden ventetid, kunne henvise alle til professionel udredning og behandling til sygemeldte med stress, udbrændthed, angsttilstande og depression. Personkredsen, der kan få tilkendt midlertidig førtidspension skal udvides, især for personer med psykiske lidelser. Alle førtidspensionister skal have mulighed for at bevare retten til førtidspension, hvis de udnytter en restarbejdsevne på arbejdsmarkedet. _ I december 2000, indgik den daværende regering (S og RV), V,K, DF, SF, CD og KD aftale om en førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked. Ændringerne trådte først i kraft i Et led i aftalen var, at der skulle udarbejdes en redegørelse til Folketinget i folketingsåret 2006/2007 om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked. På grundlag af redegørelsens konklusioner har Velfærdsministeriet og Beskæftigelsesministeriet siden maj 2008 afholdt temamøder med emnet førtidspension og psykiske lidelser med ordførerne i forligskredsen bag førtidspensionskredsen. Baggrunden for disse temamøder er, at tilkendelse af førtidspension på grund af psykiske lidelser er steget voldsomt i perioden. FTF s forslag, der kan begrænse tilgangen til førtidspension 1. Udvidet adgang til psykologbehandling Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse skal prioriteres, både i arbejdsmiljø og levevilkår/livsstil for at begrænse tilgangen til førtidspension. Psykisk relateret sygdom skal fore- Notat Side 1

2 bygges på arbejdspladsen bl.a. ved tidligt at observere symptomer på stress hos medarbejdere. Det skal sikres, at der tidligt kan sættes ind med professionel udredning og behandlingstilbud til sygemeldte med stress, udbrændthed, angsttilstande og depression. I henhold til sundhedsloven kan praktiserende læger henvise personer til behandling hos psykolog i tilfælde, hvor pågældende har været udsat for en særlig traumatisk begivenhed eller for personer mellem 18 og 37 år, der har en let til moderat depression. I alle tilfælde er der tale om et tilskud til psykologbehandling. FTF mener det skal være muligt for praktiserende læger at henvise til psykologbehandling med tilskud via sygesikringen, uanset alder og begivenheder. 2. Behandlingsgaranti uden ventetid FTF ser et begrænset potentiale i arbejdsudbuddet blandt unge førtidspensionister med psykiske lidelser, men er enig i, at alle skal have en chance for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er vigtigt at være opmærksom på den forebyggende indsats over for udsatte børn og unge med psykiske vanskeligheder, der kan begrundes i problematiske opvækstvilkår. Ventetid på psykiatrisk udredning og behandling skal nedbringes, så tilstanden ikke forværres i ventetiden. Derfor skal der indføres en behandlingsgaranti uden ventetid på området. FTF finder det sandsynligt, at tidlig forebyggelse og behandling i den børne- og ungepsykiatriske indsats, kan bidrage til at bremse tilgangen til førtidspension. 3. Fokus på uddannelsesrevalidering Siden forliget om Flere i arbejde og det stærke fokus på hurtigst muligt i job, er antallet af egentlige revalideringsforløb ( uddannelsesrevalidering) faldet til fordel for korterevarende kurser og opkvalificering, med henblik på en specifik jobplacering inden for en kortere tidshorisont. Det er FTF s vurdering, at et kort opkvalificerende forløb ikke altid kan erstatte egentlig revalidering, hvis den opnåede beskæftigelses skal være varig. FTF foreslår derfor, at der sættes fokus på uddannelsesrevalidering som et egnet redskab til at yde egentlig omskoling og dermed mindske tilgangen til førtidspension. 4. Regler om midlertidighed m.v skal anvendes mere FTF er enig i, at teknologisk og medicinsk forskning i behandling af sygdomme, sandsynliggør, at en gruppe førtidspensionister kan genvinde deres arbejdsevne. Derfor skal de eksisterende regler om midlertidighed og hvilende pension samt opfølgning/revision, anvendes mere bevidst og konsekvent, end det er tilfældet i dag. 5. Målgruppen for midlertidig førtidspension kan udvides FTF foreslår at regelen om at tilkende midlertidig førtidspension udvides, især til personer Notat Side 2

3 med psykiske lidelser, hvor sygdomsbilledet er uforudsigeligt således, at bestemmelsen om tilkendelse af midlertidig førtidspension, ikke blot gælder i ganske særlige tilfælde. 6. Sikkerhed for førtidspension ved udnyttelse af restarbejdsevne Alle førtidspensionister kan gives sikkerhed for at bevare tilkendelsen af førtidspension, hvis de udnytter en restarbejdsevne på arbejdsmarkedet. Afhængig af arbejdsindtægten, træffer kommunen afgørelse om hvilende førtidspension. Denne regel er i dag kun indført for førtidspensionister, der fik tilkendt førtidspension før førtidspensionsreformen af Kom frit frem kampagne FTF foreslår, at jobcentrene gennemfører en bredt anlagt kampagne, som Kom frit frem, hvor målgruppen er førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter den gamle ordning fra før Kampagnen skal motivere førtidspensionister til at afprøve deres arbejdsevne på arbejdsmarkedet, mens de fortsat har sikkerhed for at bevare tilkendelsen til førtidspension. Kampagnen skal også informere førtidspensionister om muligheden for at udnytte en restarbejdsevne i et skånejob med løntilskud. 8. Pulje i forhold til sociale kapitler Det bør overvejes at oprette en statslig eller kommunal pulje, der friholder den enkelte arbejdsplads for udgifter i forbindelse med udmøntning af rammeaftalen om de sociale kapitler i overenskomsterne for dermed at fastholde og integrere flere med nedsat arbejdsevne. Baggrund Det overordnede sigte med førtidspensionsreformen i 2003 var at nedsætte antallet af personer, der tilkendes førtidspension og i stedet indføre aktivlinien over for målgrupper med nedsat arbejdsevne. Derfor blev fleksjobordningen indført med henblik på at sikre beskæftigelse til personer med væsentlig nedsat arbejdsevne. Det fremgår af redegørelsen til Folketinget 1, at forventningerne til at reducere antallet af personer på førtidspension og en udvidelse af det rummelige arbejdsmarked ikke er indfriet med førtidspensionsreformen. Arbejdsmarkedskommissionen skal medio 2009 komme med forslag til, hvordan arbejdsindsatsen varigt kan øges. Et af kommissionens temaer er, hvordan man kan opnå, at færre med andre problemer end ledighed er offentligt forsørgede, og at flere fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet. På trods af den historisk lave ledighed er antallet af personer på overførselsindkomster ikke nedbragt. Det samlede antal af personer, der modtager offentlige ydelser 1 Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, Maj 2007 Notat Side 3

4 på grund af helbredsproblemer og/eller andre problemer ud over ledighed er i perioden , steget fra ca til ca personer 2, hvoraf førtidspension udgør den største gruppe. I 2007 var der førtidspensionister, svarende til et fald i væksten på -1,8 pct. i perioden Faldet i antallet af førtidspensionister er imidlertid ikke så stort som forventet ved indførelse af førtidspensionsreformen og fleksjobordningen. Antallet af tilkendelser til førtidspension har ligget omtrent konstant på ca årligt i perioden Problemet er nu, at andelen af nye førtidspensionister med psykisk lidelse som hoveddiagnose er stigende og at flere unge får tildelt førtidspension på grund af psykiske lidelser. De to største fødekæder til førtidspension er modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge, der samlet udgør 70 pct. Ifølge Arbejdsmarkedskommissionens diskussionsoplæg (jf. fodnote 2) er antallet af personer, der har fået tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser steget betydeligt fra 27 pct. i 1999 til 47 pct. i 2007 og stigningen er størst blandt de unge under 40 år. I 1999 var andelen af nye førtidspensionister under 40 år på 21 pct., hvor den i 2007 var på 24 pct.. Denne udvikling skal også ses i sammenhæng med at ca. 70 pct. af førtidspensionstilkendelser til personer under 40 år, sker på grundlag af psykiske lidelser. De yngre personer med psykiske lidelser kommer i højere grad fra kontanthjælp. Tal fra Ankestyrelsens statistikbank over nytilkende førtidspensionister i 2007 under 40 år med psykiske lidelser viser, at der i alt er tilkendt 1.979, hvoraf aldrig har været i beskæftigelse. Det høje antal af unge uden erhvervserfaring tyder på, at en stor del er personer med alvorlige og invaliderende psykiske lidelser. Siden førtidspensionsreformen blev gennemført er der sket et fald på mere end 30 pct. i antallet af førtidspensionister, der arbejder året efter de fik tilkendt pension og de pensionister der arbejder, har en mindre lønindtægt (jf. fodnote 1). Redegørelsen viser også, at der er sket et fald i omfanget af førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket kan indikere, at dem der får tilkendt førtidspension i dag har en mindre restarbejdsevne end dem der fik tilkendt førtidspension før reformen. Dette er i overensstemmelse med intentionen bage førtidspensionsreformen. Arbejdsmarkedskommissionen stiller spørgsmål ved, om unødvendigt mange ender uden for arbejdsmarkedet på førtidspension og om nedslidning og udstødning kan forebygges gennem bedre arbejdsmiljø og livsstil. Kommissionen ønsker endvidere at fokusere på, hvordan beskæftigelsesindsatsen og sundhedssystemet kan styrke tilbagevenden til det ordinære ar- 2 Diskussionsoplæg, Arbejdsmarkedskommissionen, 9. juni Udviklingen på førtidspensionsområdet med de seneste tal, Arbejdsdirektoratet, 22.april 2008 Notat Side 4

5 bejdsmarked. Arbejdsmarkedskommissionen har også udmeldt, at den vil søge at belyse, i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder nedsat arbejdsevne er en permanent tilstand, og hvad der kan gøres for at øge graden af tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Efter førtidspensionsreformens gennemførelse, tilkendes førtidspension på grundlag af følgende afgørende faktorer: Alle muligheder for blandt andet behandling skal være afprøvet Lidelsen skal være varig og uden mulighed for forbedring Arbejdsevnen skal være nedsat i en grad, hvor pågældende end ikke kan arbejde i fleksjob Herudover indeholder førtidspensionsloven bestemmelser, som alle skal være med til at forhindre, at personer med en restarbejdsevne får tilkendt permanent førtidspension: I ganske særlige tilfælde kan man tilkende førtidspension i en midlertidig periode, hvorefter kommunen igen skal vurdere om arbejdsevnen er varig nedsat. En sådan afgørelse forekommer især, når der er tale om pension til unge og ved visse sygdomme med et uforudsigeligt forløb. En tilkendt førtidspension kan gøres hvilende uden tidsmæssig begrænsning, hvis en førtidspensionist ønsker at afprøve et forsøg på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Lovens bestemmelser efter 2003 foreskriver, at kommunen skal holde sig underrettet om pensionistens forhold med henblik på at kontrollere, om der fortsat er ret til den tilkendte pension. Kommunen skal således træffe afgørelse om frakendelse af pension, hvis der sker en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, der gør det muligt for pensionisten at forsørge sig selv. Fra 1. juli 2008 har førtidspensionister med tilkendelse efter reglerne fra før 2003 fået sikkerhed for, at pensionen ikke kan frakendes på kommunens foranledning, - også selv om pensionisten kommer i arbejde. Hvis arbejdsindtægten er for høj, træffer kommunen afgørelse om hvilende førtidspension. Notat Side 5