Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Sammendrag

Transkript

1 31. august 2011 Ref. nr.: AER Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2011 Sammendrag Tidligere års opgørelser af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens har vist, at de erhvervsuddannede generelt opnår høj beskæftigelse. Dette års opgørelse af beskæftigelsesfrekvenser for viser, at den økonomiske tilbagegang har påvirket de erhvervsuddannedes beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen er faldet for alle analyserede årgange og det er især de nyuddannede (årgangen færdiguddannet i 2009), som ikke er kommet i beskæftigelse i samme omfang som hidtil. De erhvervsuddannede, der indgår i opgørelsen, er elever færdiguddannet i perioden Dermed indgår beskæftigelsesfrekvenser til og med 2010, beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden Modsat tidligere års resultater, har kvinder og mænd i dette års analyse stort set samme beskæftigelsesniveau. Dette skyldes, at beskæftigelsen i højere grad er faldet for mænd end for kvinder. Beskæftigelsen er generelt højere for ældre aldersgrupper. Både blandt de erhvervsu d- dannede mænd og kvinder er det de færdiguddannede over 39 år, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Faldet i beskæftigelsen er særlig markant inden for uddannelsesindgangene: Medieproduktion, Produktion og udvikling, Bygge og anlæg, Strøm, styring og it og Bil, fly og a n- dre transportmidler. Her har faldet i beskæftigelse året efter endt uddannelse været mellem pct.-point fra Foruden beskæftigelsesfrekvensen er der beregnet tre frekvenser 1 - syge/barselsdagpengefrekvensen, arbejdsløshedsdagpengefrekvensen og kontanthjælp s- frekvensen - som viser omfanget af de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i øvrigt. I takt med at beskæftigelsesfrekvenserne er faldet i 2009 og 2010 ses en 1 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner.

2 tilsvarende stigning i arbejdsløshedsdagpengefrekvensen, mens frekvensen for ko n- tanthjælp og sygedagpenge har været stort set konstant over perioden. Uddannelsesregi er fortsat den mest betydende variabel for niveauet af beskæftigelsesfrekvensen. Det er de voksenelevuddannede der er bedst beskæftiget efterfulgt af de ordinært uddannede.skolepraktikuddannede har som tidligere år den laveste beskæftigelsesfrekvens. Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk har en lavere beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede med dansk baggrund. Forskellen i beskæftigelsen er i vid udstrækning præget af uddannelsesregi. Beskæftigelsen for de ordinært uddannede er stort set ens uanset etnisk baggrund, mens der ses forskelle for skolepraktikuddannede og restlæreuddannede. Der er udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens til og med 2009, hvilket omfatter el e- ver uddannet til med I 2009 er videreuddannelsesfrekvensen steget i forhold til 2008, og det er kvinderne, der har den højeste videreuddannelsesfrekvens. 2

3 Erhvervsuddannedes beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for omfanget af erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. Opgørelsen omfatter færdiguddannede erhvervselever fra perioden Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af oplysninger om de erhvervsuddannedes pensionsindbetalinger til ATP fra året efter endt uddannelse, her i perioden Derned indgår de erhvervsuddannede uddannet i 2005 med fem års mulige ATPindbetalinger, mens de erhvervsuddannede uddannet i 2009 indgår med ét års mulig ATP-indbetaling. Tidligere års opgørelser har vist, at de erhvervsuddannede generelt opnår høj beskæ f- tigelse. Dette års opgørelse viser, at den økonomiske tilbagegang har sat sine spor på de erhvervsuddannedes beskæftigelse. Det er især de nyuddannede, som ikke er kommet i beskæftigelse men beskæftigelsen er også faldet for erhvervsuddannede, som har været på arbejdsmarkedet i nogle år, jf. figur 1. Figur 1 illustrerer de færdiguddannede elevers beskæftigelsesfrekvens fra året efter endt uddannelse til og med For elever færdiguddannet i 2005 ses fem års beskæftigelsesfrekvenser yderst til venstre i figur 1. Tilsvarende ses ét års beskæftige l- sesfrekvens for de elever færdiguddannet i 2009 yderst til højre. For elever færdiguddannet i 2005 ses en høj beskæftigelsesgrad umiddelbart efter endt uddannelse i 2006, 2007 og Beskæftigelsen for eleverne færdiguddannet i 2005 falder herefter i 2009 og Samme mønster gør sig gældende for eleverne færdiguddannet i 2006 og 2007 beskæftigelsen er generelt højere i 2007 og 2008 men falder herefter i 2009 og For elever færdiguddannet i 2009 ses en relativ lav beskæftigelse i 2010 sammenlignet med de øvrige årganges beskæftigelse det første år efter endt uddannelse. Dette indikerer, at den økonomiske tilbagegang i særlig grad påvirker de nyuddannede. Figur 1 viser endelig, at tendensen med fald i beskæftigelsen i 2009 og 2010 stort set er upåvirket af, om erhvervseleverne er færdiguddannet i 2005, 2006 eller Dette i n- dikerer, at tilbagegangen i beskæftigelsen som følge af den økonomiske krise rammer bredt på tværs af erfaringsniveau. 3

4 Figur 1: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse til og med Kilde: ATP og AER Tabel 1 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Det fremgår, at 83 pct. af de færdiguddannede erhvervselever fra 2005 var i fuldtidsbeskæftigelse i Og tilsvarende var 86 pct. af 2007-årgangen i fuldtidsbeskæftigelse i Tabel 1 bekræfter samme tendens som i figur 1 nemlig at beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede året efter endt uddannelse steg for elever færdiguddannet i og faldt herefter betydeligt for elever færdiguddannet i 2008 og Tabel 1. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Færdiguddannet i år ,83 0,83 0,86 0,79 0,73 Kilde: ATP og AER Figur 2 viser beskæftigelsesfrekvensen opgjort på køn og aldersgrupper. Som det fremgår, er der generelt stor spredning i beskæftigelsen, når den gøres op på alder. Gruppen over 39 år har den højeste beskæftigelsesfrekvens efterfulgt af aldersgruppen år. Beskæftigelsen er lavere for de yngre aldersgrupper. Fordelingen tyder på, at alder/erfaring har betydning for de erhvervsuddannedes beskæftigelse. Det kan hertil oplyses, at 58 pct. af de færdiguddannede ligger i aldersgruppen under 25 år. 4

5 Inden for hver aldersgruppe har mænd generelt har en lidt højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder, jf. figur 2. Forskellen mellem mænds og kvinders beskæftigelse er størst for aldersgrupperne mellem år. Samlet set har erhvervsuddannede kvinder stort set samme beskæftigelse som mændene, hvilket skyldes, at der er flere kvinder i de ældre alderskategorier. For den store gruppe de under 25-årige - er beskæftigelsen ens for mænd og kvinder. Dette adskiller sig fra tidligere års analyser, hvor mændene i denne gruppe havde en lidt højere beskæftigelse end kvinder. Det bør i den forbindelse bemærkes, at både mænds og kvinders beskæftigelse, inden for aldersgruppen under 25 år, er faldet. Dog er kvindernes beskæftigelse ikke faldet i samme omfang som mændenes. Dette kan hænge sammen med, at visse brancher med en større koncentration af mænd i særlig omfang er blevet ramt af den økonomiske tilbagegang. Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i året , opgjort på køn og alder Kilde: ATP og AER Det bør bemærkes, at beskæftigelsesfrekvenserne er beregnet som et gennemsnit. Det betyder, at årgangen færdiguddannet i 2005 er udregnet som et gennemsnit af beskæftigelsesfrekvenserne for perioden Tilsvarende er gennemsnittet for årgangen udregnet på grundlag af 2010 ATP-indbetalinger alene. Figur 3a og 3b viser beskæftigelsesfrekvenserne for færdiguddannede erhvervselever året efter endt uddannelse opgjort på uddannelsesindgange. Uddannelsesindgange er en opdeling af erhvervsuddannelserne, hvor der er i alt 12 indgange. Figur 3a og 3b viser, at der er stor forskel på beskæftigelsen afhængig af, hvilken ud- 5

6 dannelse og hermed uddannelsesindgang - erhvervseleverne har 2. Figur 3.a Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsudannede året efter endt uddannede fordelt på uddannelsesindgange Kilde: ATP og AER Figur 3.b Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsudannede året efter endt uddannede fordelt på uddannelsesindgange 2 Se bilag 2 for oversigt af beskæftigelsesfrekvenser fordelt på indgange og hoveduddannelser 6

7 Figur 3a og 3b viser, at beskæftigelsen for elever året efter endt uddannelse er højest inden for indgangene Bygnings- og brugerservice og Transport og logistik i hele perioden. Der ses desuden, at beskæftigelsen året efter endt uddannelse inden for stort set alle indgangene har været konstant eller stigende i perioden Herefter er beskæftigelsen faldet inden for alle indgangene i 2009 og Faldet fra er særlig markant inden for indgange: Medieproduktion, Produktion og udvikling, Bygge og anlæg, Strøm, styring og it og Bil, fly og andre transportmidler. Her har faldet i beskæ f- tigelse året efter endt uddannelse været mellem pct.-point. Der har været et væsentlig mindre fald i beskæftigelsen året efter endt uddannelse mellem inden for indgangene: Krop og stil, Dyr og planter og Sundhed, omsorg og pædagogik. Her har faldet i beskæftigelse året efter endt uddannelse været under 10 pct.-point. Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet Tabel 2 viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for de erhvervsuddannede, der blev færdiguddannet i perioden 2005 til Frekvenserne nedenfor er beregnet som et gennemsnit af de årlige frekvenser til og med Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede færdiguddannet i årene Beskæftigelsesfrekvens 0,82 0,81 0,81 0,79 0,73 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,05 0,05 0,05 0,08 0,13 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,04 0,05 0,05 0,05 0,05 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00 Kilde: ATP og AER Af tabel 2 fremgår endvidere tre frekvenser hhv. arbejdsløshedsdagpengefrekvens, sygedagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens som indikerer, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen i øvrigt er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse. Det bør hertil bemærkes, at summen af de fire frekvenser ikke til fulde dækker over de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, da der eksempelvis kan være tale om videreuddannelse, rejser eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende. Tabel 2 viser, at den negative udvikling i beskæftigelsesfrekvensen modsvares af en stigning i arbejdsløshedsdagpenge-frekvensen i 2009 (2010), mens syge/barselsdagpenge-frekvensen og kontanthjælpsfrekvensen for de nyuddannede stort set har været uændret igennem perioden. Uddannelsesregi Uddannelsesregi er en opdeling af eleverne i fire grupper ordinært uddannede, voksenelever, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Tidligere analyser har vist, at uddannelsesregi er den mest betydningsfulde beskrivende faktor for de færdigudda n- nede erhvervselevers beskæftigelsesniveau. 7

8 Det har således været voksenelever og de ordinært uddannede som traditionelt har haft det højeste beskæftigelsesniveau, mens dem, som har været i skolepraktik eller haft en restlæreaftale, generelt har et lavere beskæftigelsesniveau. Dette års analyse bekræfter tidligere års resultater samt indikerer, at forskellen i de erhvervsuddannedes beskæftigelsesniveau fordelt på uddannelsesregi forstærkes under lavkonjunkturer. Figur 4 og tabel 3 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. Voksenelever har den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af ordinært uddannede og restlæreuddannede, mens de skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Mønstret gentager sig på tværs af årene. Figur 4 og tabel 3 viser desuden, at forskellen mellem de ordinært uddannede og vokseneleverne på den ene side og de skolepraktikuddannede på den anden side, er større for eleverne færdiguddannet i 2009 end for eleverne færdiguddannet de forrige år. Dette indikerer, at beskæftigelsen er faldet mere for skolepraktikuddannede end for de ordinært uddannede og voksenelevuddannede. Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede fordelt på uddannelsesregi i året efter endt uddannelse Kilde: ATP og AER Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede fordelt på uddannelsesregi i året efter endt uddannelse Ordinært uddannede 0,85 0,83 0,87 0,80 0,72 Restlære uddannede 0,78 0,83 0,82 0,69 0,57 Skolepraktikuddannede 0,59 0,60 0,67 0,52 0,38 Voksenelevuddannede 0,88 0,90 0,91 0,85 0,82 8

9 Beskæftigelse for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk I samarbejde med Danmarks Statistik er det muligt at opgøre beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk. Figur 5 viser, at erhvervsuddannede med dansk baggrund har en højere beskæftigelse end erhvervsuddannede med en anden etnisk baggrund end dansk. Tendensen gælder på tværs af alle aldersgrupper. Forskellen i beskæftigelsen er større for de yngre end for de ældre aldersgrupper. Figur 5: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med dansk baggrund og anden etnisk end dansk baggrund fordelt på aldersgrupper Kilde: ATP, AER og Danmarks Statistik Figur 6 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne for erhvervsuddannede med dansk baggrund sammenlignet med erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk fordelt på uddannelsesregi. 9

10 Figur 6: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med dansk baggrund og anden etnisk end dansk baggrund fordelt på uddannelsesregi Kilde: ATP, AER og Danmarks Statistik Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk har generelt en lavere b e- skæftigelse end erhvervsuddannede med dansk baggrund. Forskellen i beskæftigelsen er større for restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. For ordinært uddannede er beskæftigelsen stort set på samme niveau. Det bør nævnes, at fordelingen på uddannelsesregi er forskellig for de erhvervsudda n- nede hhv. med og uden dansk baggrund. Således er 7 pct. af de færdiguddannede med anden etnisk baggrund end dansk uddannet i skolepraktik, mens det tilsvarende tal er 3 pct. for færdiguddannede erhvervselever med dansk baggrund. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede Indledningsvis bemærkes det, at videreuddannelsesfrekvensen ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesfrekvenserne. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag for den enkelte erhvervsuddannede, mens videreuddannelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene er ikke tilgængeligt i Danmarks Statistik før primo december Figur 7 viser videreuddannelsesfrekvensen opdelt på uddannelsesregi. Omkring 10 pct. af de færdiguddannede erhvervselever fra har videreuddannet sig i perioden Det er især de ordinært uddannede samt de skolepraktikuddannede som videreuddannes. 3 Se bilag 1 for definition af videreuddannelsesfrekvens 10

11 Figur 7: Videreuddannelsesfrekvens opdelt på uddannelsesregi Kilde: ATP, AER og Danmarks Statistik Tabel 4 viser videreuddannelsesfrekvensen for de færdiguddannede erhvervselever fra opgjort på køn og alder. Tabel 4: Videreuddannelsesfrekvens for færdiguddannede erhvervselever opgjort på køn og alder Total Under 25 år år år år over 39 år Kvinde 0,11 0,15 0,10 0,08 0,07 0,06 Mænd 0,08 0,09 0,08 0,04 0,04 0,03 Total 0,10 0,12 0,09 0,07 0,06 0,05 Kilde: ATP, AER og Danmarks Statistik Blandt mænd og kvinder er det gruppen af kvinder under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. På tværs af alle aldersgrupper, har kvinderne en højere vi dereuddannelsesfrekvens end mændene. De yngre aldersgrupper har endvidere en højere videreuddannelsesfrekvens end de ældre. Frekvens for selvstændige erhvervsuddannede For andet år i træk indgår der en undersøgelse af, inden for hvilke uddannelser, erhvervsuddannede efterfølgende bliver selvstændige erhvervsdrivende. Frekvensen for selvstændige er beregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik(se evt. bilag 1 for datagrundlag og definition). Frekvensen er med at forklare de erhvervsuddannedes yderligere tilknytning til arbejdsmarkedet, da selvstændige ikke skal indbetale til ATP, og dermed ikke indgår i beskæftigelsesfrekvenserne. Tabel 5 viser frekvensen for selvstændige fordelt på uddannelsesindgang og uddanne l- sesår. Heraf ses, at det er inden for indgangen Medieproduktion, der har den største andel af elever, som efterfølgende bliver selvstændige. Dette kan være en medvirkende årsag til, at beskæftigelsesfrekvensen inden for Medieproduktion har været faldende i perioden. 11

12 Tabel 5: Frekvens for selvstændige erhvervsuddannede færdiguddannet i årene opgjort på indgang og afslutningsår Indgang Bil, fly og andre transportmidl 0,03 0,01 0,02 0,02 Bygge og anlæg 0,06 0,05 0,03 0,05 Bygnings- og brugerservice 0,01 0,00 0,00 0,00 Dyr og planter 0,04 0,03 0,03 0,01 Krop og stil 0,15 0,15 0,13 0,06 Mad til mennesker 0,01 0,01 0,01 0,01 Medieproduktion 0,11 0,08 0,07 0,12 Merkantil 0,01 0,02 0,00 0,00 Produktion og udvikling 0,07 0,07 0,05 0,06 Strøm, styring og it 0,02 0,01 0,01 0,01 Sundhed, omsorg og pædagogik 0,02 0,00 0,01 0,00 Transport og logistik 0,01 0,01 0,01 0,01 Kilde: ATP og Danmark Statistik 12

13 Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever som har fuldført en erhvervsuddannelse i perioden fra 2005 til, og oplysninger om efterfølgende ATPindbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en gyldig afslutningsårsag. Uddannelsesoplysningerne fra stammer hovedsageligt fra AER s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Herudover har UNI-C leveret data for en specifik gruppe af uddannelser, i de tilfælde hvor AER ikke har data for uddannelsen eller i de tilfælde hvor AER s data vedr. uddannelsen er mangelfuldt. I forbindelse med dette års udtræk, er Social- og sundhedsuddannelserne er trukket fra AER s register, hvor de tidligere år er kommet fra UNI-C. Denne del af datagrundlaget er dannet juni Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP indberetninger. Denne del af datagrundlaget er ligeledes dannet juni Oplysninger om etnisk baggrund, videreuddannelse og selvstændig erhvervsdrivende er tilført datagrundlaget fra AER og ATP fra Danmarks Statistik i juni Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer, der er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret ikke i opgørelsen. Metode og anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med fo r- skellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enke l- tes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis det enkelte individ har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bidrag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som 13

14 ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende person i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller, at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller har drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områ der end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. Alle ATP-indbetalinger for de færdiguddannede elever er for første gang i år tilknyttet en lønart og en indkomsttype. Kombinationerne af disse bestemmer, hvorvidt indbetalingen skal beregnes med i beskæftigelsesfrekvensen, dagpengefrekvensen, s y- ge/barselsfrekvensen og kontanthjælpsfrekvensen. Frekvenserne vedr er således beregnet ud fra en ny metode i forhold til frekvenserne vedr , hvor der blev brugt et frinummer-system der identificerede de SE-nr, hvor der er tale om overførselsindkomster. Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med året før statistikopgaven. Således indgår i statistikopgaven for 2011 fem års mulige ATP-indbetalinger ( ) for erhvervsuddannede fra 2005, og ét års mulige ATP-indbetalinger for erhvervsuddannede færdiguddannet i 2009 (ATP-indbetalinger 2010). For uddannelser modtaget fra UNI-C indgår kun ATPindbetalinger for Derfor er beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte årgange ikke helt sammenlignlige. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen og dermed også de øvrige frekvenser er påvirket af mange faktorer, og må derfor fortolkes med varsomhed. Især er det vigtigt at tage højde for at konjunkturudviklingen påvirker beskæftigelsen. Derfor må også tages hensyn til niveauet for samtlige erhvervsuddannedes beskæftigelse i fortolkningen af data. For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 15 elever, som har fuldført uddannelsen, eller uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mi n- dre end 25, som har fuldført uddannelsen, opgøres der af validitetsmæssige årsager i n- gen frekvenser. (Gælder ikke for beregning af frekvens for selvstændige) Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. I opgørelserne af erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund og i opgørelserne af videreuddannelsesfrekvens anvendes tre grupper: ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. 14

15 Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger vedr. etnisk baggrund stammer fra Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab, der er udslagsgivende for, om vedkommende betegnes med anden etnisk baggrund end dansk, defineret som indvandrer eller efterkommere. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre, der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som e f- terkommer. I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde: Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det, som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det, som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfrekvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus i de enkelte år beregnes nu en uddannel- 15

16 sesfrekvens. Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer, som har afsluttet deres erhvervsuddannelse i 2004, kan videreuddannelsesfrekvensen således have værdierne 0; 0,25; 0,5; 0,75 eller 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2008, kan videreuddannelsesfrekvensen have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en videreuddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. Bemærk, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. Frekvens for selvstændige er beregnet på baggrund af oplysninger om den Socioøkonomiske status hentet i Danmarks Statistik. Den Socio-økonomiske status angiver personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet for året og er af Danmarks Statistik p.t. opgjort for årene Således indgår i denne analyse elever færdiguddannet i På basis af personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet beregnes en selvstæ n- dighedsfrekvens (frekvens for selvstændige). Denne beregnes som antal år en person har været selvstændig / antal mulige år. For personer som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2005 kan selvstændighedsfrekvensen således antage værdierne 0, 0,25, 0,5, 0,75 og 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2008 kan sel v- stændighedsfrekvensen kun have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse selvstændighedsfrekvenser/grader på individniveau beregnes nu en frekvens for selvstændige pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. 16

17 Bilag 2: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens fordelt på afslutnings år Bil, fly og andre transportmidler 0,89 0,88 0,85 0,78 0, Auto- og autoelektrouddannelsen 0,88 0,88 0,86 0,79 0, Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,91 0,92 0,86 0,82 0, Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,95 0,93 0,93 0,82 0, Karrosserismedeuddannelsen 0,89 0,88 0,82 0,79 0, Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,81 0,76 0,81 0,79 0, Flymekanikeruddannelsen 0,00 0,00 0,95 0,00 0, Bådserviceassistent 0, Vognmaleruddannelsen 0,89 0,77 0,80 0,72 0, Mekaniker 0,00 0,00 0,67 0,77 0,73 Bygge og anlæg 0,75 0,74 0,72 0,65 0, Tagdækkeruddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,62 0, Mureruddannelsen 0,74 0,70 0,66 0,63 0, Stenhuggeruddannelsen 0,00 0,00 0,00 0, Stukkatøruddannelsen 0,00 0,00 0, struktør og brolæggeruddannelsen 0,83 0,79 0,83 0,75 0, Træfagenes byggeuddannelse 0,73 0,74 0,71 0,64 0, Glarmesteruddannelsen 0,88 0,79 0,00 0,00 0, Snedkeruddannelsen 0,75 0,71 0,69 0,62 0, Maskinsnedkeruddannelsen 0,86 0,77 0,78 0,75 0, VVS-uddannelsen 0,85 0,80 0,79 0,71 0, Teknisk isolatøruddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,00 0, Byggemontagetekniker 0,73 0,64 0,51 0, Skorstensfejeruddannelsen 0,92 0,96 0,95 0,84 0, Bygningsmaleruddannelsen 0,69 0,70 0,72 0,64 0, Boligmonteringsuddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,00 0,58 Bygnings- og brugerservice 0,95 0,95 0,96 0,91 0, Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,97 0,96 0,98 0,97 0, Sikkerhedsvagtuddannelsen 0,00 0,00 0,00 0, Serviceassistentuddannelsen 0,94 0,95 0,95 0,89 0,92 Dyr og planter 0,75 0,72 0,72 0,69 0, Planteskolegartner 0,71 0,76 0,71 0,68 0, Væksthusgartneruddannelsen 0,74 0,77 0,71 0,71 0, Anlægsgartneruddannelsen 0,75 0,72 0,72 0,66 0, Dyrepasseruddannelsen 0,72 0,75 0,73 0,70 0, Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,83 0,85 0,90 0,84 0, Landbrugsuddannelsen 0,80 0,72 0,78 0,80 0, Skov- og naturtekniker 0,67 0,75 0,66 0,72 0, Greenkeeper 0,00 0,00 0,00 0,00 17

18 3458 Faglært landmand 0,69 0,70 0,67 0,70 Krop og stil 0,65 0,68 0,69 0,70 0, Frisøruddannelsen 0,66 0,69 0,71 0,71 0, Fitness 0, Kosmetikeruddannelsen 0,56 0,57 0,56 0,64 0,60 Mad til mennesker 0,80 0,81 0,78 0,76 0, Mejeristuddannelsen 0,89 0,84 0,92 0,82 0, Industrislagteruddannelsen 0,83 0,75 0,71 0,63 0, Tarmrenseruddannelsen 0,00 0,00 0,00 0, Detailslagteruddannelsen 0,85 0,87 0,83 0,79 0, Ferskvareassistent 0,00 0,00 0,00 0, Køkkenassistentuddannelsen 0,78 0,78 0,76 0,77 0, Hotel- og fritidsassistentuddannelsen 0,00 0,00 0, Tjeneruddannelsen 0,80 0,81 0,76 0,70 0, Receptionistuddannelsen 0,82 0,82 0,82 0,80 0, Gastronomuddannelsen 0,78 0,79 0,76 0,76 0, Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,81 0,80 0,76 0,78 0,70 Medieproduktion 0,76 0,71 0,67 0,60 0, Web integrator 0,56 0,51 0,46 0, Skiltemaleruddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,00 0, Bogbinderuddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,00 0, Lydfagteniker 0, Grafisk trykkeruddannelsen 0,89 0,84 0,86 0,76 0, Digital mediauddannelse 0,00 0,79 0,00 0,69 0, Fotografuddannelsen 0,46 0,00 0,00 0,00 0, Mediegrafikeruddannelsen 0,78 0,76 0,79 0,69 0, Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,64 0,67 0,61 0,61 0,71 Merkantil 0,83 0,85 0,84 0,82 0, Generel Kontoruddannelse 0,00 0,00 0,68 0,64 0, Kontoruddannelse m/specialer 0,83 0,85 0,86 0,86 0, Finansuddannelsen 0,95 0,94 0,95 0,95 0, Handelsuddannelse med specialer 0,87 0,88 0,86 0,79 0, Sundhedsservicesekretær 0,69 0,66 0,61 0, Kontorservice 0,00 0,00 0,00 0, Kundekontaktcenter 0,00 0,59 0, Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,81 0,84 0,83 0,80 0,75 Produktion og udvikling 0,81 0,79 0,77 0,73 0, Smedeuddannelsen 0,84 0,82 0,76 0,72 0, Skibsmekanikeruddannelsen 0,92 0,00 0,00 0,00 0, Skibsmontøruddannelsen 0,87 0,75 0,80 0,81 0, Formeruddannelsen 0,00 0,00 0,00 0, Skibsbyggeruddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,00 0, Beslagsmedeuddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,00 0, Industrioperatøruddannelsen 0,92 0,94 0,92 0,92 0,92 18

19 1155 Overfladebehandler 0,00 0, Værktøjsmageruddannelsen 0,79 0,81 0,75 0,80 0, Finmekanikeruddannelsen 0,80 0,00 0,81 0,00 0, køleteknikeruddannelsen 0,86 0,00 0,92 0,92 0, Reperatør,industriel vedligeholdelse 0, Industriteknikuddannelsen 0,83 0,84 0,79 0,69 0, CNC-teknikuddannelsen 0,00 0,00 0, Ædelsmedeuddannelsen 0,63 0,00 0,00 0,00 0, Metalsmedeuddannelsen 0,00 0,00 0,00 0, Modelsnedkeruddannelsen 0,00 0,00 0, Maritime håndværksfag, udd, til 0,75 0,67 0,70 0,00 0, Plastmageruddannelsen 0,89 0,87 0,85 0,82 0, Procesoperatøruddannelsen 0,93 0,94 0,95 0,92 0, Forsyningsoperatør 0,00 0, Ædelstensfatter 0,00 0, Ædelmetalstøber 0,00 0,00 0, Elektronikoperatør 0,00 0,00 0, Urmageruddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,00 0, Laboratorietandtekniker 0,70 0,65 0,71 0,50 0, Pottemageruddannelsen 0,00 0,00 0,00 0, Porcelænsmaleruddannelsen 0,00 0,00 0, Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,56 0,57 0,58 0,46 0, Ortopædistuddannelsen 0,00 0,00 0,00 0, Skomageruddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,00 0, Teknisk designeruddannelsen 0,75 0,75 0,73 0,58 0,45 Sidestillede, ikke EUD 0,61 0,65 0,76 0, Lokomotivfører , ,00 0,95 0, Fodterapeutuddannelsen 0,15 0,10 0,07 0, Farmakonomuddannelsen 0,93 Strøm, styring og it 0,84 0,82 0,80 0,75 0, Data- og kommunikationsuddannelsen 0,85 0,83 0,86 0,84 0, Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,79 0,80 0,74 0,71 0, Automatik- og procesuddannelsen 0,87 0,84 0,86 0,81 0, Elektrikeruddannelsen 0,83 0,81 0,79 0,71 0, Frontline radio/tv supporter 0, Frontline PC-supporter 0,00 0,00 0, Serigrafuddannelsen 0,00 0,00 0,00 0,00 0, Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Sundhed, omsorg og pædagogik 0,75 0,81 0,83 0,81 0, Hospitalsteknisk assistentuddannelse 0,00 0,00 0,00 0,90 0, Optometrist (optiker)uddannelsen 0,91 0,90 0,90 0,87 0, Tandklinikassistentuddannelsen 0,72 0,71 0,69 0,73 0, Pædagogisk assistentuddannelse 0,59 0,60 0,56 0, Social- og sundhedshjælperuddannelsen 0,83 0,85 0,81 0,81 19

20 2004 Social- og sundhedsassistentuddannelsen 0,82 0,85 0,85 0, Pædagogisk assistentuddannelse 0,82 0,80 0,85 0,47 Transport og logistik 0,95 0,93 0,93 0,89 0, Indv, EUD transport og logostik 0, Personbefordringsuddannelsen 0,96 0,98 0,93 0, Lufthavns operatør 0,00 0,00 0, Postuddannelsen 0,96 0,92 0,81 0, Togklargøreruddannelsen 0, Chaufføruddannelsen 0,94 0,91 0,92 0,87 0, Lager- og terminaluddannelsen 0,95 0,92 0,88 0,81 0, Redderuddannelsen 0,98 0,97 0,99 0,99 0,97 0,82 0,81 0,81 0,77 0,73 20