Aftale for Charlotteskolen

Transkript

1 Aftale for Charlotteskolen Ved indgåelse af denne aftale forpligter aftalegiveren (centerchefen) og aftaleholderen (aftaleenheden) sig til målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at opfylde de vedtagne målsætninger og indsatsområder. Aftaleholder er samtidig forpligtet til at overholde den tildelte budgetramme og sikre, at de økonomiske midler anvendes bedst muligt til opfyldelse af de politiske og faglige mål i den indgåede aftale. Aftaleholder er desuden forpligtet til at overholde de generelle spilleregler i Aftalestyring i Høje- Taastrup Kommune Principper og Vilkår og øvrige gældende principper og politikker i kommunen. Formålet med denne aftale er at sikre mulighed for central styring af den kommunale serviceopgave, samtidig med at der skabes frihed til at vælge, hvordan opgaven løses lokalt. Aftalen sikrer dermed, at der er sammenhæng mellem kompetence og ansvar for opgaven. Aftalen er en fokusaftale, der sætter et særligt fokus på udvalgte indsatser i aftaleperioden. Aftalen bygger på kommunens værdier og fungerer som et supplement til de gældende politiske aftaler, serviceniveauer, lovgivning mv. I aftaleperioden skal aftaleparterne løbende være i dialog om aftalen. Dels i forbindelse med dialog om udmøntningen af budgettet, dels ved den generelle ledelsesopfølgning og tilsyn af den tildelte budgetramme, som skal udføres hver måned. Opstår der i aftaleperioden væsentlige ændringer, som gør, at aftalen ikke kan opfyldes, er parterne forpligtet til at informere hinanden på disse opfølgningsmøder, hvor der gives en status. I forbindelse med aftalens udløb er aftalegiveren (centerchefen) ansvarlig for, at der følges op på målene i aftalen. Dato: Aftale mellem Henrik Torry Rasmussen Centerchef og John Severin skoleleder Aftaleperiode: 1. januar 2012 til 31. december 2012.

2 1. Generelle forhold Denne aftale er indgået mellem lederen for Charlotteskolen og centerchefen for Institutions- og Skolecentret på vegne af Direktionen i Høje-Taastrup Kommune. Aftalen er 1-årig og følger kalenderåret, dvs. aftaleperioden er fra 1. januar 2012 til 31. december I aftaleperioden kan Direktionen/centerchefen undtagelsesvist justere aftalen og hermed aftaleholders opgave og ansvarsområde, hvis forudsætningerne for aftalen ændres væsentligt, fx ved lovændringer, ved væsentlige ændringer i kommunens overordnede økonomi, eller hvis det oprindeligt vedtagne budget ikke kan overholdes, og der derfor udløses statslige sanktioner. 1.1 Formål Aftalestyring er et ledelsesredskab til delegering af faglig, administrativ, økonomisk og personalemæssig ansvar. Formålet med aftalestyring er at sikre mulighed for central styring af den kommunale serviceopgave, samtidig med at der skabes frihed til at vælge, hvordan opgaven løses lokalt. Aftalen sikrer dermed, at der er sammenhæng mellem kompetence og ansvar for opgaven, samtidig med at den synliggør resultaterne af den kommunale service. 1.2 Ledelsesansvar Den overordnede styring i Høje-Taastrup Kommune bygger på central styring og decentral ledelse, dvs. at beslutninger i videst muligt omfang træffes hos de personer, som har det daglige ansvar. Rammerne for den enkelte enheds anvendelse af ressourcer fastlægges på flere niveauer, dels på politisk niveau, dels på koncernniveau og dels fagspecifikt. Nedenfor nævnes en række eksempler på, hvad der fastlægger rammerne for centrene. Listen er ikke udtømmende: Byrådets politikker samt MED-aftalen for Høje-Taastrup Kommune gældende for aftaleholder Tværgående politikker mv. vedtaget af Byrådet, fx langsigtet økonomisk politik, indkøbspolitik, integrationspolitik mv. Øvrige politiske beslutninger vedtaget af Byrådet på aftaleholders område Byrådets udviklingsstrategi Kommunens Ejendomsstrategi, hvis formål er at sikre, at kommunens m 2 skal bestå af kloge m 2. Det betyder, at kommunens ejendom skal: understøtte Høje-Taastrup Kommunes politikker og strategier omkring udvikling være tidssvarende og fremtidssikret til kommunens opgaver være bedst og billigst at drive sikre og øge værdien af kommunens aktiver Direktionens strategibrev Med aftalen delegerer centerchefen den faglige, administrative, økonomiske og personalemæssige kompetence til aftaleholder. Som aftaleholder har lederen ansvaret for ledelsen af eget område ud fra, hvad der som helhed tjener kommunen bedst. Alle ledere i Høje-Taastrup Kommune har derfor såvel et individuelt som et fælles ansvar for og en initiativpligt til at sikre, at der sker et relevant og nødvendigt samarbejde på tværs af enhederne og sektorerne, og at alle relevante parter inddrages i opgaveløsningen.

3 Opadtil har enhver leder ansvaret for at være i dialog med egen nærmeste leder om væsentlige temaer i relation til drift og udvikling af lederens ansvarsområde. Hensynet til sammenhæng, helhed, faglig udvikling samt den overordnede koordination på skoleområdet sikres af Institutions- og Skolecentret. Det betyder, at centerchefen for centret såfremt han finder det nødvendigt - har kompetence til at omprioritere midler og indsatser på skoleområdet. Lederen for Charlotteskolen fastlægger de metoder og den arbejdstilrettelæggelse mv., der bedst omsætter elementerne i den centrale styring til resultater på aftaleholders område. Lederen for Charlotteskolen bør, som en del af den samlede virksomhed på sit område, være bevidst om sin andel i kommunens samlede resultat. Det er centerchefens ansvar at følge op på aftaleoverholdelsen på både økonomi- og resultatdelen. 1.3 Sammenhæng til andre styringsredskaber Aftalestyring skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige styringsredskaber. Den økonomiske ramme for de enkelte områder er fastlagt med det vedtagne budget for Efter budgetvedtagelsen er det direktionen, der udmønter budgettet i den administrative organisation mellem centrene. Centercheferne kan herefter fordele midlerne mellem de enkelte enheder på området. Aftaleholder har ansvar for at beskrive, udføre og dokumentere sit økonomiske ledelsestilsyn. I ledelsestilsynet følges op på aftaleholders samlede budgetansvarsområde, herunder på aftalesummen. Ledelsestilsynet ligger til grund for budgetopfølgningen, som fremlægges politisk 4 gange om året. Resultatdelen af aftalestyring er bygget op således, at der er en sammenhæng fra det politiske niveau til virksomhedsniveauet og til kommunens øvrige styringsredskaber. Det politiske niveau udgøres af relevante uddrag fra budget 2012 samt kvalitetskontrakter. Koncernniveauet i aftalestyring tager udgangspunkt i direktionens strategibrev, mens der på virksomhedsniveauet er mulighed for at opstille målsætninger og indsatser, der udspringer af andre styringsredskaber, som den enkelte aftaleenhed er underlagt. Det er også på virksomhedsniveauet, at der er mulighed for at skabe sammenhæng til KVIK ved at opstille målsætninger for de udvalgte forbedringsområder. 1.4 Opfølgning på aftalen Det er centerchefens ansvar, at der følges op på aftalen både på den økonomiske ramme og resultatdelen. Opfølgning på økonomidelen sker i forbindelse med ledelsestilsyn, budgetopfølgning og den administrative regnskabsproces. Derudover drøftes økonomidelen i den løbende dialog mellem centerchef og chefen for Charlotteskolen.

4 Opfølgning på resultatdelen sker i den løbende dialog mellem centerchef og chefen for Charlotteskolen. I slutningen af året sker en endelig opfølgning på resultatdelen. Opfølgningen integreres i det enkelte centers/enheds årskadence for opfølgning. Ved den endelige opfølgning skal det kunne dokumenteres, at der er iværksat indsatser med henblik på at nå en målsætning og hvilken resultat /effekt, der er kommet ud af indsatsen. Den endelige opfølgning på aftalen sker i forbindelse med det administrative regnskab. 2. Økonomistyring Økonomistyring kobler overholdelse af den økonomiske ramme til levering af ydelser inden for et fastlagt serviceniveau. Økonomistyring handler således om at se indhold (aktivitet, service) og forbrug i en sammenhæng. I Høje-Taastrup Kommune er det lederens opgave at styre efter de forudsætninger (fx for pris og mængde), som er grundlaget for det vedtagne budget. Det er samtidig lederens ansvar at sikre, at de tildelte økonomiske midler anvendes bedst muligt til opfyldelse af de politiske og faglige mål i den indgåede aftale. 2.1 Økonomisk ramme Den samlede økonomiske ramme for Charlotteskolen udgør i 2012: Tabel 1 aftalesum og budgetansvar Aftalesum Samlet budgetansvarsområde kr kr. Den økonomiske ramme mangler dog en række budgetposter, idet disse p.t. er budgetlagt centralt, men skal omplaceres til skoler og institutioner, når den endelige fordelingsnøgle er aftalt med de decentrale enheder. For skolerne er udmøntningen af budgetposterne endvidere afhængig af vedtagelse af en ny ressourcetildelingsmodel, der kan medføre omfordeling skolerne imellem og dermed påvirke fordelingsnøglen. Budgetposterne, der p.t. mangler eller indgår i aftalesummen, udgør for det samlede område under Institutions- og Skolecentret: Tabel 2 budgetposter, der p.t. mangler eller indgår i aftalesummen Budgetpost 2012 Overslagsår Besparelse på skolebiblioteket kr kr. Besparelse på høje klassekvotienter kr kr. Besparelse gennem forhøjelse af lærernes undervisningsforpligtigelse kr kr. Besparelse på specialundervisningen kr. Endnu ikke besluttet Udmøntning af omvendt DUT (regelforenkling m.v.) kr kr. Manglende tilførsel af midler til central pulje på skoleområdet i forbindelse med ny ressourcetildelingsmodel kr kr. Besparelse på vikarer (skoleområdets andel, kr kr.

5 dagområdets andel er udmøntet på de enkelte institutioner) Besparelse på gensidighed (skoleområdets andel, dagområdets andel er udmøntet på de enkelte institutioner) kr kr. Besparelse på indkøb (skoleområdets andel, dagområdets andel er udmøntet på de enkelte institutioner) kr kr. 3 lukkedage før påske i SFO kr kr. Reduktion af åbningstiden i SFO (1 time ugentlig) kr kr. Forventet indtægt på sygedagpengerefusion (hele ISC s område) kr kr. Udmøntning af besparelser og omvendt DUT samt tilførsel af midler til central pulje til innovative tiltag vil således reducere de decentrale enheders aftalesum. Charlotteskolens aftalesum og budgetansvarsområde kan opdeles i to områder, der henhører under forskellige politikområder: Tabel 3 aftalesum og budgetansvarsområde opdelt i politikområder Politikområde Aftalesum Budgetansvarsområde 220 Borgerservice og administration kr kr. 663 Undervisning kr kr. På Institutions- og Skolecentrets område er udgifter inden for aftalestyring defineret som udgifter (og evt. indtægter), der er mulige at påvirke på kort sigt med kort sigt menes der inden for budgetåret. Eksempler på udgifter der er mulige at påvirke kort sigt er kursusvirksomhed, indkøb af inventar m.v. På Institutions- og Skolecentrets område er udgifter uden for aftalestyring defineret som udgifter (og evt. indtægter), der er vanskelige at påvirke på kort sigt. Eksempler på udgifter der er vanskelige at påvirke på kort sigt er frit valg, syge- og hjemmeundervisning, økonomiske friplader, privat-, efter- og produktionsskoler, ungdommens uddannelsesvejledning m.v. Institutions- og Skolecentrets område er kendetegnet ved dels en aktivitetsstyret tildelingsmodel, dels en rammetildeling baseret på regnskab og/eller forventede børne- og elevtal. Institutioner og Skolers lønsum og øvrig drift ramme er således beregnet med udgangspunkt i forventet børne- og elev-/klassetal, mens tildelinger til fx økonomiske fripladser og syge- og hjemmeundervisning er baseret på sidste års regnskab og privatskoler m.v. er baseret på det forventede elevtal. Administrationen arbejder p.t. på en ny tildelingsmodel på skoleområdet. Målet med den nye tildelingsmodel er at opnå større gennemsigtighed i forhold til såvel tildeling som styringsmuligheder. Den nye tildelingsmodel skal være udgiftsneutral, men der kan komme omfordelinger skolerne imellem, hvorfor lønsummerne i aftalestyringsdokumenterne kan blive ændret, når den nye tildelingsmodel er vedtaget. Ligeledes vil de vedtagne besparelser reducere aftalesummerne i aftalestyringsdokumenterne, når de bliver udmøntet på de decentrale enheder. For nærmere præcisering af budgettet på Institutions- og Skolecentrets område henvises til Administrativt budgetdokument, 3. niveau.

6 I aftaleperioden kan der ske justeringer af Institutions- og Skolecentrets, herunder de decentrale enheders, aftalesum og budgetansvarsområde (jf. pkt. 1 ovenfor). De korrigerede beløb vil fremgå af kommunens økonomisystem (Prisme). Aftalesummerne for de decentrale enheder bliver endvidere reguleret i forhold til det faktiske børne- og elev-/klassetal, reguleringen sker via kapacitetstilpasningspuljen på området efter frigivelse fra ØU. 2.2 Overførselsadgang Charlotteskolen har under hensyntagen til øvrige beslutninger og bestemmelser overførselsadgang mellem de forskellige budgetposter samt overførselsadgang mellem regnskabsårene. Overførselsadgangen forudsætter, at gældende politiske serviceniveauer, aftaler, lovgivning mv. overholdes. Overførselsadgangen mellem budgetår er en nettooverførsel, dvs. at udgifter og indtægter for Charlotteskolen skal opgøres under ét, inden for de enkelte bevillinger og øvrige budgetbindinger, og kun nettoresultatet kan søges overført. Overførselsadgangen gælder begge veje, dvs. både ved merforbrug og ved mindreforbrug. Ved overførsel af en enheds underskud skal der foreligge en skriftlig godkendelse mellem aftaleparterne og en godkendt handleplan med henblik på tilbagebetaling og økonomisk genopretning på enhedens område. Afvikling af underskuddet bør ske inden for 2 år. I særlige tilfælde kan tilbagebetalingen dog ske inden for en 3-årig periode. Inden for det lille fællesskab (dvs. centrene) har Institutions- og Skolecentret pligt til at bidrage til at sikre en så lille overførsel som muligt. Det er en grundforudsætning for overførsler, at det store fællesskab (kommunen) samlet set har økonomisk balance. For kommunens eksterne forpligtelser, herunder projektmidler og forvaltning af økonomien på vegne af kommunale fællesskaber, gælder særlige forhold i forhold til overførselsadgang mellem budgetår. Principper for overførselsadgang er beskrevet nærmere i Principper for økonomisk styring, bilag Puljer På Institutions- og skolecentrets område findes der flere puljer. Nogle vedrører udelukkende dagområdet andre udelukkende skoleområdet, og atter andre er puljer, som gælder generelt for Høje-Taastrup Kommune. Centrale puljer på skole-området fremgår af tabel 4 nedenfor, mens de generelle puljer er beskrevet i bilag 1. Tabel 4 - Centrale puljer på skole-området Pulje Formål Kriterier for udmøntning af puljen Afsat i 2012 Rammebeløb kr. Inventar kr. Leasing af inventar kr. Aldersreduktion kr.

7 Uddannelse (skole) Styrkelse af læseindsatsen Elevaktiviteter, børnerigsdag Bøger og andre udlånsmaterialer Uddannelse (SFO) Aftalestyring kr kr kr kr kr. De nærmere afgrænsninger, vilkår og betingelser for den økonomiske styring og anvendelse af budgettet er beskrevet dels i Principper for Økonomistyring, dels i Aftalestyring i Høje-Taastrup Kommune, Principper og vilkår (begge findes på kommunens intranet). 2.4 Områder uden for aftalestyring De områder, der ikke er omfattet af aftalestyring, er i udgangspunktet projekter med ekstern finansiering og områder, hvor en enhed forvalter udgifter/indtægter på vegne af fællesskabet. Der kan dog også være andre udgiftsposter, der er uden for aftalestyring. For Institutions- og Skolecentret i regi af skoleområdet er følgende områder ikke omfattet af aftalestyring: Politikområdet 220 Borgerservice og administration Udvalgspuljer (funktion ) Politikområde 661 Børn og unge med særlige behov: Kørsel (funktion ) Salg af pladser til andre kommuner i børneklubben Højgården (funktion ) Politikområdet 663 Undervisning Frit valg, leasing af skoleinventar, lærernes aldersreduktion, lov om almen voksenuddannelse og styrkelse af læseindsatsen (funktion ) Syge- og hjemmeundervisning (funktion ) Søskendetilskud (funktion ) Økonomiske fripladser (funktion ) Forældrebetaling (funktion ) Befordring af elever i grundskolen (funktion ) Privatskoler (funktion ) Efterskoler (funktion ) Ungdommens Uddannelsesvejledning (funktion ) Produktionsskoler (funktion ) Overførselsregler beskrevet under afsnit 2.2 er også gældende for områder uden for aftalestyring. Dog gælder, at der for projekter med ekstern finansiering eller hvor Høje-Taastrup Kommune forvalter økonomien på vegne af et kommunalt fællesskab kan dispenseres fra fire-trin-modellen mht. overførselsadgang. Dvs. er et projekt godkendt vil det være muligt at overføre midler mellem

8 budgetår, selvom der er merforbrug på området, da der er tale om forpligtelser ud af organisationen Lederen for enheden har budgetansvaret for både de udgifts-/indtægtsposter som ligger inden for og uden for aftalestyring. Da lederen er forpligtet til at følge op på ressourceforbruget på hele sit budgetansvarsområde, har lederen en opfølgningsforpligtelse også på de områder, der ligger uden for aftalestyring Projekter med ekstern finansiering Projekter med ekstern finansiering vil altid være uden for aftalestyring, da der her er tale om særlige forhold for overførelser og besparelser. Deltagelse i projekter med ekstern finansiering forudsætter i øvrigt Direktionens og Byrådets godkendelse, og at der er afgivet en bevilling af både indtægter og udgifter tilknyttet projektet, inden projekterne igangsættes. Derudover er det et helt overordnet krav, at såfremt forbrug/aktiviteter indenfor projektet medfører overskridelse af servicerammen og budgettet, skal der findes tilsvarende besparelser indenfor det almene budget, hvortil projektet kan henføres (dette gælder af hensyn til kommunens samlede økonomi). 2.5 Ejendomsadministration Det er CEIS, der varetager kommunens ejendomsadministration. Det er således CEIS, der har ansvaret for at kommunens ejendomme administreres efter reglerne samt administreres økonomisk mest hensigtsmæssigt. Dog har den enkelte aftaleholder pligt til at oplyse CEIS om evt. påbud modtaget fra arbejdstilsynet eller øvrige statslige instanser.

9 3. Resultatstyring Politiske målsætninger (Det politiske niveau) Af Budgetforliget for Budget fremgår følgende beslutninger som har relevans for nærværende aftaleenhed: Budgetforligspartierne er enige om, at der skal gennemføres en ny analyse af det samlede omkostningsniveau på skoleområdet med henblik på at få afdækket, hvordan udgiftsniveauet er i forhold til sammenlignelige kommuner, når virkningen af budgettet og skolestrukturændringen er fuldt implementeret. Analysen skal samtidigt afdække årsager til udgiftsforskelle mellem Høje- Taastrup og andre kommuner, herunder eventuelle forskelle i lektionstimetal, anvendelse lærernes arbejdstid, udgifter på specialområder m.m. Resultatet af analysen fremlægges for Institutions- og Skoleudvalget i første halvår af Endvidere skal der arbejdes med: Skole/SFO Reduktion i skolernes rammebeløb Reduktion i SFOernes rammebeløb SFO 3 lukkedage før påske Reduktion af åbningstiden i SFO med 1 time/uge Lærernes undervisningsforpligtelse Reduktion i lærernes efter-/videreuddannelsespulje Reduktion i tildelingen ved høje klassekvotienter Reduktion i skolebibliotekernes åbningstid Skolestruktur Af kvalitetskontrakten/er, der dækker centerets serviceområde fremgår det, at i 2012 arbejder centeret med følgende overordnede målsætninger: Skole: Fokus på den enkelte skoles og det samlede skolevæsens karaktergennemsnit. Mål: Det kommunale karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve stiger i forhold til gennemsnittet i 2010 Trivsel og nedbringelse af elevernes fravær Mål: Elevernes fravær falder i forhold til niveauet i Kvalitetsrapporten 2009/10

10 Administrative målsætninger for Skoler (Koncernniveau) Nærværende aftale sætter på området fokus på nedenstående administrative og faglige målsætninger i Målene er udformet på baggrund af rammerne i budgetvedtagelsen og Direktionens strategibrev. Bedre økonomisk styring Målsætning Målsætningen er en udmøntning af Direktionens strategibrev indsatsen for, at skabe helhed i en fælles og tværgående indsats. Det kræver sikker driftsledelse i det daglige. Det vil sige planlægning, styring og opfølgning på kerneydelserne. Den enkelte leder skal have indgående kendskab til sit budget og forudsætningerne bag, og skal imødegå problemer før de opstår. Man skal også have det fulde overblik over de kerneopgaver, der leveres og forholde sig til effektivitet og omkostninger. Til hvem, hvilken pris og med hvilket resultat? Målsætningen indebærer, for skolerne, at den nye ressourcestyringsmodel implementeres og bliver et effektivt redskab for skolerne til at styre udgifterne, så budgettet overholdes. Baggrund / forklaring Det har indtil nu været vanskeligt for skolerne at gennemskue budgettet og styre økonomien, blandt andet fordi styringsredskaberne har været vanskelige at bruge i praksis. ØDC og ISC har udviklet en ny ressourcetildelingsmodel, som skulle afhjælpe dette problem skal være året, hvor modellen afprøves i skolernes praksis. Resultat- og effektmål A. Ved udgangen af 2012 skal der værre færre skoler der har over- eller underskud på budgettet, og de over/underskud der måtte være, skal være mindre end i B. Skolelederne skal have en oplevelse af, at det er blevet enklere og sikrere at styre skolens økonomi. C. Skolelederne skal kunne forklare årsager til budget-over/underskridelser Deadline Ultimo 2012 Succeskriterier A. Opfyldt: Der skal være færre end 2 skoler, der har over-/underskridelse på over 3 % af budgettet. Ikke opfyldt: Der er 2 skoler eller flere, der har over-/underskridelse af budgettet på 3 % eller mere. B. C. Opfyldt: 100 % af skolelederne skal have en oplevelse af, at det er blevet enklere og sikrere at styre skolens økonomi Ikke opfyldt: Mindre end 100 % af skolelederne skal have en oplevelse af, at det er blevet enklere og sikrere at styre skolens økonomi Opfyldt: I 100 % af de tilfælde, hvor administrationen kontakter skolelederen for at få forklaret årsager til under- og overskridelser på budgettet, skal skolelederen kunne forklare

11 årsager til afvigelserne. Aftalestyring 2012 Delvis opfyldt: I mellem 80 og 90 % af de tilfælde, hvor administrationen kontakter skolelederen for at få forklaret årsager til under- og overskridelser på budgettet, skal skolelederen kunne forklare årsager til afvigelserne. Ikke opfyldt: I under 80 % af de tilfælde, hvor administrationen kontakter skolelederen for at få forklaret årsager til under- og overskridelser på budgettet, skal skolelederen kunne forklare årsager til afvigelserne. Indsatser Den nye ressourcemodel er introduceret for skolelederne. Der afholdes månedlige møder for skolelederne om budget og budgetopfølgning. Administrationen (både ISC og ØDC) tager kontakt til skolelederne, hvis der er anledning til at få forklaret budgetafvigelser. Opfølgning ISC ledelse har månedligt via ledelsestilsyn fokus på opfølgning af målet i forhold til den enkelte skole. Den enkelte skole kontaktes og vejledes omkring evt. over-/underskridelser og status for det samlede skolevæsens økonomi sættes på skoleledermøder minimum 4 gange i løbet af Regnskabet for 2012 dokumenterer, om målet er nået. Metode: Ledere og administrative medarbejdere informeres om ny ressourcemodel. Administrationen følger løbende den enkelte skoles udvikling og vejleder i forhold til handlemuligheder for at overholde budgettet. Tidspunkt(er): Månedligt for den enkelte skole og kvartaltsvis for det samlede skolevæsen. I slutningen af 2012 undersøger v.h.a. udsendt spørgsmål om resultat B er opnået. Ansvarlig: Skoleleder, chef for ISC, Henrik Torry Rasmussen og administrativ konsulent, Dahl. Willy Trivsel og innovation Målsætning At skolernes medarbejdere trives og i højere grad end i 2011 er til stede på arbejdspladsen og er innovative i forhold til at udnytte mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne. Baggrund / forklaring Målsætningen er en konsekvens af, at sygefraværet blandt medarbejder på skoler og daginstitutioner har været højt i Der kan være mange årsager til dette. Området har været gennem fusioner og besparelser, og dette kan være medvirkende til det relativt høje sygefravær. Der er imidlertid brug for, at ledere i Institutions- og Skolecenter decentralt og centralt har fokus på medarbejdernes trivsel: har medarbejderne det godt? - er der nogen der skranter eller har brug for at få tilført energi? - er der noget, arbejdspladsen kan gøre for at øge trivslen? Der er desuden muligheder for at øge fokus på en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne og ved at udnytte de muligheder kan medarbejdernes trivsel og medansvar for opgaveløsningen også øges. Lokalaftalen mellem Danmarks Lærerforening og Høje- Taastrup Kommune (08-aftalen) kan udnyttes bedre, så lærernes undervisningstid kan øges.

12 Resultat- og effektmål A. Sygefraværet på ISCs decentrale og centrale område skal være faldet med 5 % af den nuværende procentsats for perioden november 2012 til og med oktober 2011 på: 3,42 % Linie 10 8,19 % Borgerskolen (eksklusive Rønnevangpersonalet i forrige skoleår) 4,74 % Charlotteskolen 3,61 % Fløng Skole 5,02 % Gadehaveskolen 8,89 % Hedehusene Skole 6,21 & Mølleholmskolen Grøn 5,78 % Mølleholmskolen Park 2,94 % Reerslev Skole 4,17 % Selsmoseskolen 4,42 % Sengeløse Skole 11,08 % Taastrup Ungdomsskole 5,08 % Torstorp Skole (eksklusive Rønnevangpersonalet i forrige skoleår) (5,45 % Rønnevangsskolens personale i forrige skoleår) B. Lærernes undervisningstid øges fra 696 timer/år til 710 timer/år Deadline Ultimo 2012 Succeskriterier A. Opfyldt: Sygefraværet skal være faldet med 5 % af nuværende %-sats (fx fra 5,00 % til 4,75 %) Delvist opfyldt: Sygefraværet er faldet med 3-5 % Ikke opfyldt: Sygefraværet er faldet med under 3 % B. Opfyldt: Lærernes undervisningsandel øges til 710 timer/pr Delvist opfyldt: Lærernes undervisningsandel øges til 705 timer/pr Ikke opfyldt: Lærernes undervisningsandel øges til under 705 timer/pr Indsatser Metoder til at opnå større trivsel og mere tilstedeværelse er fx de metoder, HR-centret anbefaler/vejleder i. Et andet fokus til nedbringelse af sygefraværet er, at sætte fokus på god (hånd)hygiejne. Et tredje fokus kunne være nedbringelse af stressfaktorer. Fx ved at skabe klarere rammer for arbejdsopgaver og tydeligere arbejdsdeling. For at synliggøre mulighederne for at udnytte læreraftalen bedre, så lærerne får øget undervisningsandelen af deres arbejdstid (fra 696 til 710 timer/år), skal der gennemføres bench-marking. Der skal dannes et netværk på tværs af skolerne af de medarbejdere, der arbejder med lærernes arbejdsfordeling, og netværket skal analysere sig frem til de muligheder, der anvendes på skolerne og udbrede disse muligheder, så alle kan få del i erfaringerne og bruge dem til at øge lærernes undervisningsandel af arbejdstiden. Opfølgning Der skal følges op på resultatdelen en gang årligt. Opfølgning integreres i det enkelte centers/enheds årskadence for opfølgning. Ved den endelige opfølgning skal der kunne dokumenteres, at der er iværksat indsatser med henblik på at nå en målsætning, og hvilken resultat /effekt der er kommet ud af indsatsen.

13 Metode: Fraværsstatistik analyseres, indberetning af lærernes arbejdstid til UniC analyseres Tidspunkt(er): Løbende og ved årets slutning Ansvarlig: Skoleleder og centerchef for ISC Kvalitet i kerneydelsen Målsætning Afgangskarakterer skal stige i dagene dansk, matematik og engelsk Baggrund / forklaring Målsætningen er en udmøntning af Direktionens strategibrev indsatsen for, at skabe helhed i en fælles og tværgående indsats. En forudsætning for at optimere vores indsatser er, at vi ved, hvad der virker. Vi skal måle og følge op, så vi ved om vores arbejde har effekt og hvorvidt det giver tilfredshed hos brugerne. Målsætningen er desuden en udmøntning af den kvalitetskontrakt, Høje-Taastrup Kommune har indgået med borgerne om den kommunale service. Målsætningen indebærer, for Institutions- og Skolecenter skoleområdet at den hidtidige indsats for at sættestyrke evalueringskulturen nu skal omsættes til konkrete resultater i form af, at eleverne præsterer bedre ved folkeskolens afgangsprøve. Der er forskel på, hvordan niveauet for afgangskarakterer ligger skolerne imellem. Hver skole skal forbedre sig i forhold til sig selv, og dermed vil karaktergennemsnittet for hele kommunen stige. Resultat- og effektmål Skolernes gennemsnit for afgangskarakterer i fagene dansk, matematik og engelsk skal stige med 10 % i forhold til 2010-niveauet. Deadline Juni 2013 Succeskriterier Opfyldt: På skolerne som helhed skal gennemsnittet af karaktererne i fagene dansk, matematik og engelsk (et samlet gennemsnit for de tre karakterer) stige med minimum 10 % i forhold til 2010-gennemsnittet. Delvist opfyldt: 8,00 til 9,99 % stigning Ikke opfyldt: Under 8,00 % stigning Delmål Delmål pr : Der skal være lavet en status for karaktererne i juni 2010 og juni 2011 og en handleplan for, hvordan stigningen i karakter skal nås til afslutningen af skoleåret 2012/2013. Indsatser Skolerne sætter ind der, hvor det giver mest mening efter skolernes egen vurdering. Administrationen støtter efter behov og relevans. Indsatsområderne kunne fx være: Afdækning af udviklingen af de enkelte skolers karaktergennemsnit og resurseanvendelse inden for fagene Analyse af skolevæsenets resultater Identifikation af god praksis Øget fokus på lærernes kompetencer i udskolingen i relation til afgangsprøverne

14 Udvikling af skole-hjemsamarbejdet med primært fokus på inddragelse af forældrene som resurse og betydning for læringsresultatet. Fokus på sproget i fagene (faglig læsning) Inkluderende skolekultur Opfølgning Der skal følges op på resultatdelen en gang årligt. Opfølgning integreres i det enkelte centers/enheds årskadence for opfølgning. Ved den endelige opfølgning skal der kunne dokumenteres, at der er iværksat indsatser med henblik på at nå en målsætning, og hvilken resultat /effekt der er kommet ud af indsatsen. Metode: Indhente statistik for afgangskarakterer Tidspunkt(er): årligt i august Ansvarlig: Centerchef, pæd/adm konsulenter

15 Enhedens målsætninger (virksomhedsniveau) I nærværende aftale sættes der fokus på følgende målsætninger i 2012: Mål 1: skabe sammenhæng og helhed mellem økonomi og den pædagogiske indsats. Målsætning En bedre udnyttelse af servicerammen på skolen/sfo. Baggrund / forklaring Vi ønsker at skabe et større og tidligere overblik over rammen, således at vi kan planlægge indsatsområder for det kommende skoleår. Vi oplever at vi først langt henne i budgetåret har haft overblik over, om der er plads til at bruge penge til pædagogisk kompetenceudvikling. Vi ønsker et større overblik over skoleårets planlægning i foråret herunder pædagogiske indsatsområder set i forhold til ressourcer, således at der kan iværksættes pædagogiske tiltag i skoleåret. Det forudsættes at den nye ressourcemodel giver gennemsigtighed i forhold til tildeling, samt at vi som decentral enhed kan have tillid til aftalestyringens udmøntning. Opfølgning på løn og drift foretages kvartalsvis Resultat- og effektmål Øget overblik over den økonomiske status hos ledelsen, således at indsatsområder kan tilgodeses tidligere på året. Øget forståelse og viden blandt skolens personale om økonomiske sammenhænge og vilkår.. Der orienteres på 2 møder årligt i afdelingerne om forudsætninger og præmisser. Deadline Målet forventes gennemført i løbet af Løbende gennem året og der er foretaget en prioritering Succeskriterier Opfyldt: Når tildelt budget og driftsresultat er i balance, og indsatsområderne har været tilgodeset. Ikke opfyldt: Når tildelt budget og driftsresultat IKKE er i balance, og indsatsområderne har været tilgodeset. Indsatser Der udarbejdes økonomiske estimater 3 gange årligt. 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal. Der udarbejdes en prioriteringsliste over pædagogiske indsatsområder senest 31. marts 2012 Afholdes en ledelses konference efter 1. kvartal til planlægning/styring af indsatsområder. Evt. reference til doknr. til uddybende dokument. Opfølgning Der skal følges op på resultatdelen en gang årligt. Opfølgning integreres i det enkelte centers/enheds årskadence for opfølgning. Ved den endelige opfølgning skal der kunne dokumenteres, at der er iværksat indsatser med henblik på at nå en målsætning, og hvilken resultat /effekt der er kommet ud af indsatsen.

16 Metode: Ledelseskonference, ledelsestilsyn, lønhjulet. Tidspunkt(er): Evaluering foretages juni og december Ansvarlig: For økonomidelen er ED og HT ansvarlig. For pædagogiske indsatsområder MT, RH. Overordnet strategisk ledelse JS. Mål 2: - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed. Målsætning: Styrkelse af tosprogede elevers faglighed, samt indsamling af viden, som andre skoler med tilsvarende udfordringer kan få gavn af. Der henvises til sag acadre oprettet 2011 løbenr og Baggrund / forklaring Charlotteskolen er udtaget til udviklingsprojekt i samarbejde med Ministeriet for Børn og undervisning. Der henvises til vedhæftet bilag om projektet. Resultat- og effektmål Resultat og effektmål skal udarbejdes i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning. Der vedlægges ministeriets tids og procesplan. Deadline Samarbejdsaftale skal være udarbejdet 1. marts Herefter løber projektet over 3 skoleår. Succeskriterier Opfyldt: Karaktergennemsnit for tosprogede elever hæves med 10% i alle fag. Delvist opfyldt: 5% Ikke opfyldt: Under 5%. Delmål Delmål pr : [ ] Mål og delmål udarbejdes i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning. Indsatser Skal aftales nærmere med Ministeriet for Børn og undervisning. Opfølgning Der skal følges op på resultatdelen en gang årligt. Opfølgning integreres i det enkelte centers/enheds årskadence for opfølgning. Ved den endelige opfølgning skal der kunne dokumenteres, at der er iværksat indsatser med henblik på at nå en målsætning, og hvilken resultat /effekt der er kommet ud af indsatsen. Metode: Der vil være en ekstern evaluering som en del af udviklingsprojektet, desuden henvises til samarbejdsaftalen. Tidspunkt(er): Vil fremgå af tids og procesplan som udarbejdes i samarbejde med Ministeriet. Ansvarlig: John Severin

17 Mål 3: Områdeledelse: Fortsætte det tværgående samarbejde mellem daginstitution, skole, klub og Reerslev Skole. Målsætning Der skal arbejdes tværgående omkring overgange. Baggrund / forklaring Der skal skabes en rød tråd omkring det pædagogiske arbejde, herunder skabe fælles pædagogiske værdier, etiske principper. Formålet er at udnytte områdets fælles ressourcer på bedst mulige måde. Resultat- og effektmål Målet er at få skabt et fælles grundlag for det tværgående samarbejde om overgange i børns skole og institutionsliv i Charlotteskolens distrikt. Børn og forældre skal opleve en større grad af tryghed ved overgangen. Deadline Det fælles grundlag er udarbejdet senest december Succeskriterier Opfyldt: Det fælles grundlag er udarbejdet, trykt og omdelt senest december Ikke opfyldt: Fælles grundlag er ikke udarbejdet. Indsatser Møder og seminarer Der skal skabes enighed om grundlag for det fælles tværfaglige samarbejde omkring overgangen. Opfølgning Der skal følges op på resultatdelen en gang årligt. Opfølgning integreres i det enkelte centers/enheds årskadence for opfølgning. Ved den endelige opfølgning skal der kunne dokumenteres, at der er iværksat indsatser med henblik på at nå en målsætning, og hvilken resultat /effekt der er kommet ud af indsatsen. Metode: Der afholdes kvartalsmøder mellem de involverede parter heraf et årligt evalueringsmøde omkring overgange. Tidspunkt(er): Der afholdes evalueringsmøde angående overgange i december 2012 Ansvarlig: John Severin, Per Christoffersen og Helle Lundstein.