Roskilde. Ådalen. Udstykning Geo- og miljøteknisk rapport

Transkript

1 Roskilde. Ådalen. Udstykning Geo- og miljøteknisk rapport Rapport nr. 1, Sammenfatning I Roskilde Kommune skal der ved Ådalen i Trekroner-Roskilde udstykkes 10 enkelthus parceller og 2 storparceller. I den forbindelse er Geo blevet anmodet af Roskilde Kommune om at udføre en geoteknisk undersøgelse for parceludstykningerne og en miljøteknisk undersøgelse af forureningsniveauet i evt. fyldjord på storparcellerne 123ix og 123jy St. Hede, Roskilde Jorder. Undersøgelsens formål er at skaffe det nødvendige grundlag for en indledende vurdering af funderingsforholdene. Undersøgelsen har karakter af en placeringsundersøgelse, der kan danne baggrund for valg af funderingsform, overordnede dimensioneringsforudsætninger og fordelagtig placering af byggeri. Der er gennemført et boreprogram omfattende i alt 18 boringer. På hver af enkeltparcellerne er der udført en boring, og på hver storparcel er der udført 4 boringer. Boringerne er ført 3,0 à 4,0 m u.t. Undersøgelsen viser generelt, at der under et muldholdigt overjords-/fyldlag på 0,3 2,3 m træffes funderingsegnede glaciale aflejringer primært i form af ret fedt moræneler, lokalt af fedt smeltevandsler og på en enkelt matrikel er der truffet morænesand. Funderingen kan hovedsageligt udføres som en direkte fundering eller dyb direkte fundering. For forhold som truffet i boring 3, 4, 6 og 12 skal fundering på f.eks. borede punktfundamenter eller evt. pæle overvejes. På grund af den ret fede ler i nogle af boringerne anbefaler vi, at der ved de pågældende parceller ilægges revnefordelende armering i fundamenterne. Vi skønner, at udgravningsarbejdet for byggeri uden kælder kan gennemføres uden større gener fra tilstrømmende grundvand. Lokal anvendelse af sugespidser kan dog ikke afvises. Maglebjergvej 1, DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: [email protected] - CVR-nr.:

2 Der er ved den miljøtekniske undersøgelse af jorden i boring 12 og 15 ikke påvist vist indhold af olie, tungmetaller eller tjærekomponenter i jorden, der overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. På baggrund af undersøgelsen vurderes det, at fyldjorden lokalt omkring boring 12 og 15 kan forventes at være ren svarende til klasse 1. I boring 12 er der konstateret fyld ned til 1,5-2,0 m u.t. Denne tendens ses i flere boringer på området. Der er i boring 15 ikke konstateret fyld. Det fyldtegn der ses i boringerne i området kunne tyde på, at der er sket terrænregulering/opfyld i et større område end det indikerede område på målebordsbladet fra , hvor der er udtaget miljøprøver (boring 12 og 15). Rapport nr. 1, /11

3 Udarbejdet for Roskilde Kommune Att.: Hanne Gaul Bentsen Udarbejdet af Lars Christiansen (geoteknik) / [email protected] Helle Løjmand (miljø) / [email protected] Kontrolleret af Thomas C. Larsen / [email protected] Pernille Milton Smith / [email protected] Indhold 1 Baggrund og formål 5 2 Undersøgelser 5 3 Resultater Jordbundsforhold Vandspejlsforhold Miljøforhold 8 4 Vurderinger Fundamenter Gulve Sætninger Udførelse Karakteristik af de enkelte grunde Miljøforhold 10 5 Supplerende undersøgelse 10 6 Referencer 11 Rapport nr. 1, /11

4 Bilag 1.1: Situationsplan : Beskrivelser og boreprofiler for parcellerne GEO Standard : GI Info 4.8: Appendiks 1.A: Signaturer og forkortelser Svindfri funderingsdybde Analyserapport fra ALS Denmark A/S Rapport nr. 1, /11

5 1 Baggrund og formål I Roskilde Kommune skal der ved Ådalen i Trekroner-Roskilde udstykkes 10 enkelthus parceller og 2 storparceller. I den forbindelse er Geo blevet anmodet af Roskilde Kommune om at udføre en geoteknisk undersøgelse for parceludstykningerne og en miljøteknisk undersøgelse på storparceller matr. nr. 123ix og 123jy St. Hede, Roskilde Jorder. Formålet med undersøgelsen er at klarlægge jordbundsforholdene på parcellerne, således at den samlede undersøgelse kan danne grundlag for valg af funderingsform og dimensioneringsforudsætninger for det kommende byggeri uden kælder. Undersøgelsen har karakter af en placeringsundersøgelse, jf. Geotekniknormen 1, og skal suppleres, når de enkelte byggeriers endelige udformning er kendt. De to storparceller (matr. nr. 123ix og 123jy St. Hede, Roskilde Jorder) er ikke registreret som forurenet og ligger uden for de områdeklassificerede områder, jf. Formålet med den miljøtekniske undersøgelse er ikke, at lave en fuld forklassificering af overskudsjorden, men at lave en screeningsundersøgelse af forureningsniveauet i evt. fyldjord på de to storparceller matr. nr. 123ix og 123jy St. Hede, Roskilde Jorder. 2 Undersøgelser Geoteknik Der er gennemført et boreprogram omfattende i alt 18 boringer. På hver af enkeltparcellerne er der udført en boring, og på hver storparcel er der udført 4 boringer. Boringernes placering og nummerering er angivet på vedlagte bilag 1.1. Boringerne er placeret af Geo. Boringerne er ført mellem 3,0 og 4,0 m under terræn (u. t.). Under borearbejdet er der udtaget prøver til geologisk bedømmelse og vandindholdsbestemmelse samt udført vingeforsøg i lerede aflejringer. Der er installeret pejlerør i alle boringer. Vandspejlet er pejlet umiddelbart efter afslutningen af borearbejdet. Terrænkoterne ved boringerne er i absolutte koter indmålt i system DVR90. Boringerne er afsat og koteret af Geo ved hjælp af GPS. Afsætningen er udført i system UTM32. 1 Dansk Standard: DS/EN 1997 Eurocode 7: Geoteknik Rapport nr. 1, /11

6 Samtlige måle- og forsøgsdata er vist på boreprofilerne, bilag Signaturforklaring og definitioner fremgår af vedlagte Geo Standard. Miljø Der er på målebordsblad fra konstateret et eventuelt fyldområde på storparcellerne 123ix og 123jy St. Hede, Roskilde Jorder. Efter aftale med Roskilde Kommune er der udført to geotekniske boringer i det eventuelle fyldområde én boring på hver matrikel (boring 12 og 15). Der er udtaget jordprøver 0,5 m u.t. og 1,5 m u.t. i hver boring efter bestilling fra Roskilde Kommune. Jordprøverne er analyseret for indhold af total kulbrinter, tungmetaller og PAH-forbindelser. Prøverne er analyseret akkrediteret ved ALS Denmark A/S. Analyserapport er vedlagt i appendiks 1.A. 3 Resultater 3.1 Jordbundsforhold Terrænet er ved borestederne indmålt til kote +24,2 til +28,1. Jordbundsforholdene er relativt ensartede. Generelt træffes fyld/overjord i form af lermuld med en tykkelse der varierer mellem 0,3 og 1,4 m. Under lermulden er der i flere af boringerne muldholdigt inhomogent lerfyld og/eller ler med muldede pletter, der er bedømt som fyld/senglacial. Fra 0,8 2,2 m u.t. er der truffet sikre glaciale aflejringer hovedsageligt bestående af moræneler, dog lokalt af senglacialt smeltevandsler. Moræneleren er ved den geologiske prøvebeskrivelse, vurderet til at være af typen ret fedt og smeltevandsleren er af typen fedt. I moræneleren og smeltevandsleren er der målt vingestyrker og dermed udrænede forskydningsstyrker på mellem c u = 70 og > 330 kn/m 2. Vandindholdet i moræneleren varierer mellem 12 og 17 % mens vandinholdet i smeltevandsleren ligger omkring 19-24%. Rapport nr. 1, /11

7 3.2 Vandspejlsforhold Ved pejlingen er der målt de i tabel 1 angivne dybder og koter til vandspejlet. Tabel 1: Pejleresultat Boring Nr. Terrænkote Vandspejl dybde m u.t. Vandspejl kote 1 +24,2 1,1 +23, ,2 1,1 +24, ,5 1,2 +24, ,7 1,3 +24, ,9 1,4 +24, ,6 1,1 +24, ,6 1,3 +24, ,5 1,8 +22, ,5 tør* ,5 tør* ,3 tør* ,9 tør* ,1 2,7 +25, ,5 2,6 +24, ,9 2,4 +24, ,8 tør* ,7 2,8 +23, ,1 2,7 +24,4 *) Boringerne er de sidste der er udført, og vandspejlet er ikke nået at stabiliseret sig. Vandspejlet vurderes ikke at være i ro i flere af boringerne (dette gælder specielt boring 9-12 samt 16). Der er formentlig tale om flere sekundære reservoirer, hvis potentiale vil variere med årstid og nedbørsmængde. Rapport nr. 1, /11

8 3.3 Miljøforhold Resultaterne af de kemiske analyser fremgår af tabel 2, hvor de er sammenholdt med Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier /1/ og klassificeret efter Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland /2/. Tabel 2: Resultater af kemiske analyser for jordprøver. Resultater er sammenholdt med Miljøstyrelsens kvalitetskriterier /1/ og klassificeret efter /2/. Resultater er angivet i mg/kg TS. Boring Klassifikation /2/ Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterie /1/ Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Udtagningsdybde 0,5 1,5 0,5 1,5 Bly (Pb) Cadmium (Cd) 0,27 0,16 0,16* 0,46* 0,5 0, Chrom Total (Cr total) Kobber (Cu) 13 7, Nikkel (Ni) Zink (Zn) Benz(a)pyren <0,010 <0,010 <0,010 <0,010 0,3 0, Dibenz(a,h)antracen <0,010 <0,010 <0,010 <0,010 0,3 0, PAH total 0,039 0,010 i.p. i.p Flygtige (Benzin) (C6-C10) <1,0 <1,0 <1,0 <1, Let olie (C10-C15) <5,0 <5,0 <5,0 <5, Let olie (C15-C20) <5,0 <5,0 <5,0 <5, Tung olie (C20-C35) <25 <25 <25 < Olie Total (C6-C35) i.p. i.p. i.p. i.p Forureningsklasse *) Resultatet er et gennemsnit af 3 bestemmelser. Det fremgår af tabel 2, at der i jordprøverne fra boringerne ikke er påvist indhold, der overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. I boring 12 er der konstateret fyld ned til 1,5-2,0 m u.t. Denne tendens ses i flere boringer på området. Der er i boring 15 ikke konstateret fyld. Det fyldtegn der ses i boringerne i området kunne tyde på, at der er sket terrænregulering/opfyld i et større område end det indikerede område på målebordsbladet fra , hvor der er udtaget miljøprøver (boring 12 og 15). Rapport nr. 1, /11

9 4 Vurderinger 4.1 Fundamenter Det højest mulige funderingsniveau kan fastlægges som oversiden af sikre glaciale lag uden væsentlige indhold af organisk materiale. Svarende hertil er oversiden af de bæredygtige lag (OSBL) koteret på situationsplanen, bilag 1.1, samt på beskrivelserne til de enkelte parceller. Med de angivne dybder til OSBL kan der generelt bebygges ved direkte, lokalt dybere, fundering på sædvanlige stribefundamenter. Dog skal der for forhold som truffet i boring 3, 4, 6 og 12 overvejes om punktfundering på f.eks. borede fundamenter er en mere hensigtsmæssig løsning. Funderingen af ydervægsfundamenter skal føres til mindst frostsikker dybde (0,9 m) under fremtidigt terræn, I de fleste af boringerne er der truffet ret fed eller fed ler i funderingsniveau. Dette sætter begrænsninger for den fremtidige bevoksning, idet vandindholdsvariationen i leret kan medføre årstidsafhængige bevægelser. Dette forhold er beskrevet i vedlagte GI Info 4.8. Med de aktuelle jordbundsforhold vil vi skønne, at en funderingsdybde på 0,9 m, hvor det ret fede ler optræder, vil være tilstrækkeligt, forudsat at bevoksningen ikke bliver højere end svarende til 2/3 af afstanden fra bygningen. Ved direkte fundering på de glaciale aflejringer kan funderingsunderlaget tillægges en regningsmæssig bæreevne på 200 kn/m 2, som anført ved beskrivelsen for de enkelte parceller. Disse regningsmæssige bæreevner, der sædvanligvis er tilstrækkelige for enfamilieshuse, forudsætter, at der er tale om lodret og centralt belastede fundamenter. Der henvises generelt til geotekniknormen EC7. Pga. det ret fede ler vil vi tillige anbefale, at fundamenterne ved de pågældende parceller ilægges en revnefordelende armering svarende til minimumsarmering for at imødegå risikoen for mindre revnedannelser som følge af små differenssætninger. 4.2 Gulve Det sædvanlige afrømningsniveau (AFRN) før opbygningen af en normalt belastet gulvkonstruktion, der bæres af jorden, og hvortil der stilles normale krav til sætninger, er ligeledes angivet på bilag 1.1 og koteret på beskrivelserne for de enkelte parceller. Med de anførte niveauer for AFRN kan gulvene generelt udlægges direkte som terrændæk på sandeller grusfyld efter afrømning til AFRN. Den indbyggede sand- eller grusfyld komprimeres lagvist til 96 % SP i middel og 94 % SP som mindsteværdi målt med isotopsonde. Rapport nr. 1, /11

10 Hvor den nødvendige udskiftningsdybde overstiger ca. 1,5 m, kan det vise sig fordelagtigt at udføre gulvet selvbærende og båret af fundamenterne. Dette gælder for forhold som truffet i boring 3-6 og Sætninger Såfremt funderingen gennemføres iht. ovenstående retningslinjer vil sætningerne af almindeligt husbyggeri blive små og uden konstruktionsmæssig betydning. 4.4 Udførelse Det skønnes at udgravningsarbejdet for fundamenter og gulve for de fleste steder kan klares uden væsentlige gener fra grundvand. Evt. tilstrømmende overfladevand vil kunne opsamles i simple pumpesumpe og bortlænses. 4.5 Karakteristik af de enkelte grunde På bilag er der for hver bygning på parcellerne udarbejdet en beskrivelse af de funderingsmæssige forhold. Ved vurderingerne er det betragtet som ekstrafundering, hvis dybden til OSBL overstiger 0,9 m, og hvis dybden til AFRN overstiger 0,3 m. 4.6 Miljøforhold Der er ved den miljøtekniske undersøgelse ikke påvist indhold af olie, tungmetaller eller tjærekomponenter i jordprøverne der overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, jf. /1/. På baggrund af stikprøveundersøgelsen vurderes det, at jorden lokalt omkring boring 12 og 15 kan forventes at være ren svarende til klasse 1. Jordprøverne kategoriseres som kategori 1, jf. BEK af I boring 12 er der konstateret fyld ned til 1,5-2,0 m u.t. Denne tendens ses i flere boringer på området. Der er i boring 15 ikke konstateret fyld. Det fyldtegn der ses i boringerne i området kunne tyde på, at der er sket terrænregulering/opfyld i et større område end det indikerede område på målebordsbladet fra , hvor der er udtaget miljøprøver (boring 12 og 15). 5 Supplerende undersøgelse Undersøgelsen er en placeringsundersøgelse og der skal udføres supplerende undersøgelser for et detailprojekt. Rapport nr. 1, /11

11 6 Referencer /1/ Vejledning fra Miljøstyrelsen, Oprydning på forurenede lokaliteter. Nr. 6 og Opdateret via Senest opdateret maj /2/ Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, Udgivet af amterne på Sjælland og Lolland-Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommune. Juli 2001 og opdateret løbende. Rapport nr. 1, /11

12 123hy 24,2 1 23,4 23,4 25,2 2 24,9 24,3 123hz 25,5 3 23,2 23,2 123hæ 123hø 25,7 4 24,6 9 23,3 23,3 123im 123in 25, ,1 24,1 24,0 24,0 123ia 25,9 5 27, ,9 26,0 L:\projekter\ \ Roskilde. Ådalen\7. Tegninger\38406_Bilag_1.1_v0.dwg jsp 24,9 24,4 123ib 25,6 6 24,3 23,4 25,6 7 24,3 24,3 123ic 123id 24,5 8 23,2 23,2 26, , ix 25,6 25,6 26,0 26,0 28, , ,2 27,2 27,0 27,0 27, ,7 26,7 123iy 26, ,9 25,9 27, ,2 26,2 Ledning indmålt efter afmærkning og anvisning af DONG ENERGY d. 5/ Mål m Projekt: Emne: Rapport b a c d 1 Signaturforklaring: Geoteknisk boring a: Boring nr. b: Terrænniveau (DVR90) c: Anbefalet AFRN d: Overside bæredygtige aflejringer (OSBL) Roskilde. Ådalen Situationsplan 1:1000 (A3) Bilag 1.1 Maglebjergvej 1, DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: , Side 1 / 1 Rev. 0

13 irwu SUBSURFACE EXPERTISE Geo-Standard Geo-Standard 01: Signaturer og forkortelser Geotekniske og miljøtekniske boreprofiler Filtersætning Tiibagefyldr jord Geologi Muld Ler 71 Sill o Sand Grus Sten Prøver Aflejring Br Brakvand Lille pose Fe Ferskvand eller glas Fl Flydejord py Fyld GI Gletsjer \7 Prøve fra Gr Grundfjeld SPT-sonde Ma Marin x Ne Nedskyl A Ov Overjord Sk Skredjord Rørprøve Sm Smeltevand Vi Vind Vu Vulkansk _201J0404 Pepet vandspejl med dato Lavpermeabel pakning Filfersand w Fyld 1 Tørv 2T Tørvedynd Gytje (dynd) 2 Klippe/beton Planterester Moræneler (sandet, gruset) \ Slor pose / Alder Kerneprøve Re Pg sg Gc tg is Nn Pn Mi Ol Eo Pi Se Da Kr Ju Pk Recent Postglacial Sengiacial Glacial Interglacial lnierstadial Neogen (tidl. tertiær) Palæogen (tidl tertiær) Miocæn Oligocæn Eocæn Palæocæn Selandien Danien Kridt Jura Prækambrium Morænesand/-sitt (leret, gruset) Forsøg Henvisninger/noter ema* emin Y p gi ka PID Ctv Cw Vandindhold Flydegrænse Plasticitetsgrænse Plaslicitefsindeks Kvældindeks Poretal Poretal i løseste standardlejring Porelal i fasteste standardlejring Rumvægt Densitet Glødetab Kalkindhold Photoionisalionsdefektormåling Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg Forskydningsstyrke mått ved vingeforsøg (omrørt) Standard penetrationsmodstand (SPT) Spidsmodstand (CPT) Kappemodstand (CPT) Friktionslorhold (=fs/qc) Poretryk (CPT) DS/EN 1997 Eurocode 7: -Geoteknik Dansk Geoteknisk Forening: -"Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse" -"Felthåndbogen" -"Laboratoriehåndbogen 1 -Referenceblad for vingeforsøg -Referenceblad for SPT-forsøg I moræne-jordarter må der forventes et varierende indhold af grys, sten og blokke. Vingeforssg er udført og tolket 1 henhold til Dansk Geoteknisk Forening, "Referenceblad forvingeforsøg", revision 3, august Geo-Standard , Rev. 1, DK

14 Geoteknisk Institut informerer... Ol SV1NDFRS FUNDERDNGSDYBDE (Tidligere benævnt udtørringssikker funderingsdybde) Revision 1 Det er karakteristisk for ler, at det kan binde store mængder vand til sin molekylestruktur. Desto mere vand leret er i stand til at optage, desto federe er leret. Egenskaben beskrives traditionelt med plasticitets indekset, som er differencen mellem lerets vandindhold i de to tilstande, hvor leret dels går fra fast til plastisk tilstand og dels fra plastisk til flydende distand. Volumensvind Vandindholdet har direkte indflydelse på lerets volumen, så længe vandindholdet er større end svindgrænsen. Leret vil således svinde eller kvælde ud i takt med at vandindholdet reduceres henholdsvis øges. Forholdet demonstreres bedst ved at lægge friske, naturftigtige lerprøver til tørre i almindelig stuetemperatur og luftfugtighed. I løbet af et par dage bliver de kortere i alle retninger. Det hertil svarende volumentab afhænger af plasticitetsindekset, vandindholdet i den naturfugtige tilstand og svindgrænsen. Geoteknisk Instituts målinger viser, at allerede når plasticitetsindekset overstiger 7%, vil udtørringen normalt resultere i et voiumensvind, som øges med stigende plasticitetsindeks, og som for naturfugtige prøver kan nærme sig de i tabel 1 angivne grænseværdier. Med danske klimatiske forhold vil der imidlertid sjældent udvikles så store volumensvind. Transpiration Det væsentligste vandtab skyldes bevoksningens transpiration i sommerhalvåret. Fordampningen er derfor allerstørst nær store, løvfældende træer. Hvis ikke bevoksningen får sit vandbehov dækket af nedbøren, vil rodsystemet forsøge at trække vandet ud af jorden samtidig med, at det breder sig længere ud for at finde alternative kilder. De forskellige træer og buske kræver hver især regelmæssigt en ganske bestemt vandmængde først og fremmest til transpirationsprocessen, men også til produktionen af organisk materiale. Plasticitetsindeks Potentielt lp m volumensvind (%) Tabel 1. Øvre grænser for potentielt volumensvind under danske klimatiske forhold. Å rstidsafhængige bevægelser I løbet af sommeren sker der afhængig af nedbørsmængden således en større eller mindre udtørring af jorden i bevoksningens rodzone. Løvfaldet om efteråret stopper effektivt udtørringen, og i vinterens løb restitueres jordens vandindhold af nedsivende nedbør. I lerjorde vil den beskrevne udtørringscyklus resultere i årstidsafhængige bevægelser; terrænet ligger normalt højest omkring april måned. I sommerperioden juni, juli og august sker de største sætninger, og årets lavestliggende terræn registreres normalt omkring oktober måned. I vintermånederne december, januar og februar sker de største hævninger. I meget fedt ler er der målt lodrette årstidsafhængige bevægelser på op til ca. 7 cm i normal funderingsdybde (~ 0,9 m under terræn) nær store træer. Kumulerede bevægelser Usædvanlig tørre somre kan bevirke en så voldsom udtørring, at leret ikke når at genvinde sit volumen i løbet af en årscyklus. 1 andre år øges voluminet i stedet. Der er i meget fedt ler målt lodrette kumulerede bevægelser på op til ca. 11 cm i normal funderingsdybde nær store træer / NiO tj, revision 1, jf. INFO 4.2 VEND GI Info 4.8 Lyngby Århus Aalborg Vissenbjerg Frederikshavn

15 Vandrette bevægelser De lodrette bevægelser ledsages af ganske betydelige vandrette bevægelser, I jordoverfladen kan der observeres cm-store revner, og såvel observationerne af jordbevægelser som af udtørringsskadede bygninger tyder på, at de vandrette bevægelser ofte er af samme størrelsesorden som de lodrette - i visse tilfælde muligvis større. Både de lodrette og vandrette bevægelser øges kraftigt i nærheden af store træer, hvor der i meget fedt ler er målt maksimale sætninger på ca, 15 cm i normal funderingsdybde og cm-store lodrette bevægelser i 4 meters dybde under terræn. Svindfri funderingsdybde Geoteknisk Instituts database over funderingsuheld til og med 1993 tyder på, at der under danske klimatiske forbold og med dansk byggetradition er risiko for, at udtørring resulterer i så stort et volumensvind, at der opstår bygningsskader, når plasticitetsindekset overstiger ca. 15%. Dermed knytter risikoen for udtørringsskader sig ikke længere kun til fedt og især meget fedt, tertiært ler, men også til mange morænelers- og smeltevandsaflejringer, som tidligere har været anset for stort set risikofrie. Erkendelsen af en øget risiko får den konsekvens, at det i Gi-Info 4.2 (dateret ) angivne empiriske udtryk til fastlæggelsen af svindfri funderingsdybde z(m) indtil videre revideres som følger: For 1,, > 15%, x/h > k 2 og H < 1 m : z(m) = 0,9+k. 'r " 15 For I p > 15%, x/h < k 2 og H > 1 m : z(m) = 0,9+ 1,3 ln(h) 1 -. x/h / ) hvor I p(%) er plasticitetsindeks H (m) er bevoksningens højde x (m) er afstanden fra bygningen til bevoksningen k 4 = 0 for I p < 25% T\ 25 4,2 for L > 25% kj er en konstant, der afhænger af, hvor vandkrævende bevoksningen er. Normalt er k 2 = 0,5 for stedsegrøn bevoksning, men for almindeligt forekommende danske løvfældende træer er kj = 1,5. Heraf fremgår det, at - for Ip < 15% skønnes udtørring at være uden indflydelse på den normale, nødvendige funderingsdybde - 0,9 m. - uden bevoksning i nærheden bliver maksimal funderingsdybde ca, 1,5 m på meget fedt ler med I p - 100%. - med nærtstående træer kan nødvendig funderingsdybde nå op på omkring 5 meter. Udtrykket er på den sikre side og angiver udelukkende under hvilke omstændigheder, der er risiko for skader. Når der i mange tilfælde ingen skader sker, kan det skyldes højtstående grundvandsspejl, varierende jordbundsforhold, klimatiske forhold samt måske allervigtigst aflejringernes vandindhold på byggetidspunktet. Hvis leret allerede er delvis udtørret på opførelsestidspunktet, falder risikoen for skader fra fremtidig udtørring betydeligt. Dette forhold betyder imidlertid omvendt, at der er risiko for skader fra udkvældning, såfremt en større bevoksning fældes i forbindelse med byggeriet. Udtrykket er opstillet for enkeltstående træer eller buske. Den beregnede dybde kan derfor være for lille, hvis der findes anden væsentlig bevoksning i nærheden, som konkurrerer om vandressourcerne. Endelig kan udtrykket være på den usikre side, hvis bevoksningen er stynet eller omgivet af tætte belægninger. Det opstillede udtryk forventes modificeret i takt med, at Geoteknisk Institut i de kommende år høster nye erfaringer. Andre forhold Frostsikker funderingsdybde og "fast bund" er omtalt i Informationsbladene 4.1 og / NIO 45, revision I, jf. INFO 4.2 GI Info 4.8

16 Appendiks 1.A Analyserapporter fra ALS Denmark A/S Projekt: Roskilde, Ådalen

17 ALS Denmark A/S Bakkegårdsvej 406 A DK-3050 Humlebæk Telefon: ANALYSERAPPORT Geo Maglebjergvej Lyngby Att.: Geo Udskrevet: Version: 2 Modtaget: Påbegyndt: Ordrenr.: Sagsnavn: Lokalitet: Roskilde. Ådalen Udtaget: Prøvetype: Jord Prøvetager: GEO/GEO Kunde: Geo, Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby Prøvenr.: 63620/ / / /15 Prøve ID: Dybde: 0.5 m u.t 1.5 m u.t 0.5 m u.t 1.5 m u.t Kommentar *1 *1 *2 *3 Parameter Enhed Metode Tørstofindhold % DS 204 Bly, Pb mg/kg TS DS259+ICP Cadmium, Cd mg/kg TS DS259+ICP Chrom (total), Cr mg/kg TS DS259+ICP Kobber, Cu mg/kg TS DS259+ICP Nikkel, Ni mg/kg TS DS259+ICP Zink, Zn mg/kg TS DS259+ICP Emballage Membranglas Membranglas Membranglas Membranglas - - PAH'er, 7 komp. REFLAB 4 - REFLAB 4:2008 Fluoranthen <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:2008 Benzo(b+j+k)fluoranthen <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:2008 Benz(a)pyren <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:2008 Indeno(1,2,3-cd)pyren <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:2008 Dibenzo(a,h)anthracen <0.010 <0.010 <0.010 <0.010 mg/kg TS REFLAB 4:2008 PAH, sum af 7 stoffer i.p. i.p. mg/kg TS REFLAB 4:2008 Kulbrinter, REFLAB REFLAB Kulbrinter n-c6 - n-c10 <1.0 <1.0 <1.0 <1.0 mg/kg TS REFLAB Kulbrinter > n-c10 - n-c15 <5.0 <5.0 <5.0 <5.0 mg/kg TS REFLAB Kulbrinter > n-c15 - n-c20 <5.0 <5.0 <5.0 <5.0 mg/kg TS REFLAB Kulbrinter > n-c20 - n-c35 <25 <25 <25 <25 mg/kg TS REFLAB Total kulbrinter 2010 i.p. i.p. i.p. i.p. mg/kg TS REFLAB Kommentar *1 Ingen kommentar *2 Cadmium er blevet målt 3 gange med følgende resultat: 0,24, 0,10 og 0,13 mg/kg ts. Resultatet er et gennemsnit af de 3 målinger. *3 Cadmium er blevet målt 3 gange med følgende resultat: 0,51, 0,35 og 0,52 mg/kg ts. Resultatet er et gennemsnit af de 3 bestemmelser. Trine Kornbeck side 1 af 1 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på Tegnforklaring: #: Ikke akkrediteret <: mindre end >: Større end RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER