Budgetforslag

Transkript

1 Thisted Kommune Budgetforslag Kommunalbestyrelsens 1. behandling

2 Budget Læsevejledning 2 Totalbudget 3 Temanotater 4 Driften bevillingsoversigt 5 Driften blokke 6 Anlæg - investeringsoversigt 7 Anlæg - projektbeskrivelser 8 Demografiregulering 9 Notater, nøgletal, takster 10 Præsentationsmateriale

3 Materialeoversigt Materialet om Direktionens budgetforslag omfatter: et sammenfattende Totalbudget (fane 2) notater om de temaer som Strategi- og Økonomiudvalget har fastsat skal behandles særskilt ved denne budgetbehandling (fane 3) uddybende beskrivelser af budgetforslagets driftsdel (fane 4 og 5) og anlægsdel (fane 6 og 7) oversigter over den demografiske regulering af budgettet (fane 8) notater og nøgletal om særlige forhold (fane 9) I forhold til tidligere år er tre ting nye ved dette års budgetlægning, jævnfør Strategi- og Økonomiudvalgets beslutninger om årets budgetprocedure den 22. februar 2017 og den 22. marts 2017: der er ikke fastsat sparemål for Direktionens forslag til driftsbudget en del af kassebeholdningen bruges til at øge anlægsniveauet i 2018, 2019 og 2020 der er udtaget fire temaområder til særlig behandling Det første punkt betyder, at materialet om forslaget til driftsbudget blokke er mindre omfattende end tidligere. Hvor der sidste år var godt 100 blokke, er der i år godt 50. Omvendt for anlægsområdet: som følge af forslaget om at øge anlægsomfanget er der mere materiale om det emne. Bl.a. er den kendte investeringsoversigt udbygget med projektbeskrivelser (fane 7), som beskriver det enkelte projekts betydning for Kommunalbestyrelsens forskellige strategiske sigtepunkter. Endelig betyder det sidste punkt, at der under faneblad tre er fire notater, som hver på deres område lægger op til nye beslutninger om de fremtidige tilbud til borgerne. Plus og minus anvendes i materialet på den måde, som ministeriet har fastlagt, og som måske virker noget omvendt: plus angiver en udgift, en mindreindtægt og et underskud som tages af kassen minus angiver en indtægt, en mindreudgift og et overskud som lægges i kassen Totalbudgettet faneblad 2 viser det samlede budgetforslag i overordnet form. På side 2 under fane 2 kan man bl.a. se de samlede indtægter og udgifter samt udgifternes fordeling mellem drift, renter, afdrag og anlæg. Det er også under fane 2, side 2 man finder

4 nøgletallet resultat før anlæg som er et udtryk for kommunens egenfinansiering af anlægsudgifterne nøgletallet ændring af kassen som viser, om der er balance mellem udgifter og indtægter Temanotater faneblad 3 indeholder materialet til de særlige temadrøftelser, som efter Strategi- og Økonomiudvalgets beslutning er sat på programmet for Kommunalbestyrelsens budgetseminar: Anlæg, Det Nære Sundhedsvæsen, En koordineret Ungeindsats og Fremtidens Borgerservice ( projekt Sammen om Service ) Hvert tema er behandlet i et notat med overskrifterne resume, formål, udfordringer, forslag, økonomi og tidsplan. I notatet om anlæg beskrives bl.a. hvordan anlægsplanlægningen kan gribes an for bedre at understøtte Kommunalbestyrelsens visioner for kommunens udvikling. Anlægsniveauet skal op, og flere penge skal gå til initiativer, som sikrer, at visionerne i Vision 2022 og Thy på Forkant bliver til virkelighed, argumenteres der i notatet. Men for at det kan lykkes, skal det enkelte projekts strategiske betydning fremover være beskrevet bedre, og notatet giver et eksempel på, hvordan sådan en beskrivelse kan se ud. I notatet beskrives også et forslag til et projekt, hvor der ses på det antal kvadratmeter bygninger, som kommunen råder over. Erfaringer fra andre kommuner tyder på, at der kan være op til 10 procent af kvadratmeterne, der kan undværes, og er det tilfældet, er der penge at spare ved at skille sig af med dem. I notatet om det nære sundhedsvæsen er udgangspunktet, at der bliver flere ældre i kommunen, og at kommunen har en opgave med at sikre lighed i sundhed. Begge dele øger behovet for en kommunal sundhedsindsats, konkluderes det i notatet, og der argumenteres for, at igangsætte eller styrke den forebyggelse som retter sig mod folks vaner i forbindelse med kost, rygning, alkohol og motion, at etablere det center for sundhed som Kommunalbestyrelsen har besluttet at arbejde videre med, at oprette en funktion som familiesygeplejerske med opgaver i forhold til borgere med kroniske lidelser og at etablere puljer til at frikøbe personale til at indføre nye metoder i ældreplejen. I notatet om en koordineret ungeindsats sættes fokus på de unge, der har behov for ekstra støtte for at påbegynde og færdiggøre en ungdomsuddannelse. Set i et landsperspektiv er der forholdsvis mange unge med lavt uddannelsesniveau i Thisted Kommune og forholdsvis mange unge på offentlig forsørgelse. Så en øget indsats for at få flere til at påbegynde og færdiggøre en ungdomsuddannelse giver særlig god mening i Thisted Kommune, argumenteres der. I folkeskolen skal derfor gøres en ekstra indsats for at identificere og rådgive unge med behov for ekstra støtte, og jobcentret skal følge den indsats op med en særlig joborienteret erhvervsvejledning eventuelt kombineret med ekstra praktik. Og så skal samarbejdet styrkes, både med ungdomsuddannelserne, men også internt i kommunen mellem grundskolen, uddannelsesvejlederne og Jobcentret. Internt foreslås derfor etableret en særlig projektorganisation.

5 I Sammen om Service er udgangspunktet de forandringer i borgernes krav og behov for borgerservice som sker i de her år. Stadig flere anvender og forventer digitale selvbetjeningsløsninger, men omvendt er der også grupper med komplekse sager, som går på tværs af kommunens afdelinger, og som øger kravet til de kommunale medarbejdere om at arbejde på tværs. Projektet Sammen om service tager fat på de problemer, sådan at der frem til april 2018 skabes et grundlag for den videre udvikling. I projektet er der fokus på både borgernes umiddelbare oplevelse af kommunens service, og på medarbejdernes oplevelse af behovet for serviceomlægninger. Og så spiller nye teknologiske muligheder selvfølgelig en stor rolle. Driften basisbudgettet faneblad 4 Direktionens forslag til driftsbudget tager udgangspunkt i ministeriets bestemmelser om, at kommunernes budgetter, foruden budgettet for det kommende år, også skal omfatte såkaldte overslagsbudgetter for de følgende tre år. Ud over budgettet for 2017 indeholdt budget 2017 derfor også overslagsbudgetter for perioden Og de overslagsbudgetter danner i Thisted Kommune udgangspunkt for den næste budgetlægning. Udgangspunktet for Direktionens forslag til budget 2018 er derfor overslagsbudget 2018 i budget Og fane 4 viser, hvordan det overslagsbudget så ud, og hvordan det samlede budgetbeløb fordelte sig mellem udvalg-, bevillinger- og institutioner. Driften blokke faneblad 5 Fane 5 viser Direktionens forslag til ændringer til basisbudgettet for driften. Forslaget tager udgangspunkt i ministeriets opdeling af kommunens samlede driftsudgifter i serviceudgifter og udgifter til indkomstoverførsler. Serviceudgifterne omfatter bl.a. udgifterne til skoler, ældre, dagpasningstilbud, handicapinstitutioner, snerydning og administration, mens indkomstoverførslerne bl.a. omfatter kontanthjælp, førtidspension og dagpenge. Ændringerne præsenteres dels i en oversigtsform og dels i en mere specificeret version, hvor det enkelte forslag er beskrevet nærmere. Anlæg investeringsoversigten faneblad 6 For anlægsområdet fremlægges et forslag til anlægspuljer og konkrete projekter for årene 2018 til Forslaget tager udgangspunkt i de anlægsrammer som Strategi- og Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 22. marts Materialet er opdelt i: selve forslaget som vises i form af en investeringsoversigt en oversigt som viser ændringerne i forhold til den aktuelle investeringsoversigt en oversigt over ønsker som ikke er med i forslaget

6 Anlæg projektbeskrivelser faneblad 7 Som supplement til investeringsoversigten er der lavet en projektbeskrivelse til hvert af de projekter, som er lagt frem til politisk prioritering, herunder både til dem som er medtaget i Direktionens budgetforslag, og dem som fremlægges som ønsker. Demografiregulering faneblad 8 Demografiregulering af bevillinger har gennem de sidste 8 år spillet en væsentlig rolle i Thisted Kommunes økonomistyring. Og med budget 2016 besluttede Kommunalbestyrelsen at udvide ordningen, sådan at den kom til at omfatte næsten samtlige serviceudgifter. Fane 8 viser, hvad demografireguleringen har betydet for de enkelte områder, både alt i alt siden ordningen blev indført, men også fra år til år. Notater, nøgletal og takster - faneblad 9 Hovedemnet under fane 9 er Thisted Kommune i et landsperspektiv, og under fanen finder man derfor bl.a. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal for: hvordan aldersfordelingen for Thisted Kommunes befolkning ser ud i forhold til andre kommuner hvordan udskrivningsgrundlaget har udviklet sig i forhold til andre kommuner hvordan kassebeholdningen ligger i forhold til andre kommuner hvordan overførselsindkomsterne ligger i forhold til andre kommuner hvordan folkeskolens klassekvotient ligger i forhold til andre kommuner hvordan daginstitutionstaksterne ligger i forhold til andre kommuner hvordan udgiften til kulturtilbud ligger i forhold til andre kommuner Under fanen finder man også årets økonomiaftale, et notat om skatteprocenter og grundskyldspromille og den foreløbig oversigt over kommunens takster i 2018.

7 Totalbudget 1. Indledning Hovedtal Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter Serviceudgifter Anlæg og lån... 7

8 1 1. INDLEDNING Totalbudgettet består af sammenfattende hovedtal samt en række mere specifikke oplysninger om de enkelte udgifter og indtægter, bl.a. om skatter og generelle tilskud og om driftsudgifterne (bl.a. redegørelser og tal for de enkelte bloktyper og om ændringen i serviceudgifterne). Totalbudgettet er baseret på KL s prognose for løn- og prisudviklingen samt skatter, tilskud, og udligning, som de er beregnet på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag med en uændret skatteprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 23,75. Thisted Kommunes statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018 er på mio. kr. Ultimo august kom der nye skøn fra Finansministeriet vedr. kommunernes samlede udskrivningsgrundlag. Det nye skøn er mindre end grundlaget for statsgarantien, så dette punkt taler for at vælge statsgarantien. Staten har i statsgarantien skønnet Thisted Kommune folketal pr. 1. januar 2018 til Kommunens faktisk folketal pr. 1. januar 2017 var på og en af staten forventet tilbagegang i løbet af 2017 på 87 personer virker ikke urealistisk, hvilket også taler for statsgarantien. Sidste år var statsgarantifolketallet (det af staten forventede folketal pr. 1. januar 2017) på , så til Budget 2017 har vi fået penge til 202 borgere ( minus ), som vi ikke har. Garantifolketal til Budget 2018 på virker noget mere realistisk, men det er også ensbetydende med, at forskellen mellem garantifolketallet 2017 og garantifolketallet 2018 er på hele 289. Tilsvarende er der en forskel på 239 personer mellem garantifolketallet 2018 og det forventede garantifolketal 2018 tilbage i Budget Med ca kr. pr. 'gennemsnitsnæse' i ændrede skatter, tilskud og udligning, betyder det ca. 13 mio. kr. i mindreindtægter i 2018 end forventet sidste år. Befolkningstal i budgettet Statsgaranti Forventet statsgaranti Anvendt befolkningstal i Budgetforslag Ændring i forhold til forgående år Anvendt befolkningstal i Budget Ændring i forhold til forgående år Forskel I de generelle indtægter er ansøgning om tilskud som vanskeligt stillet kommune medtaget med 10 mio. kr. og lån via ansøgning er medtaget med 6 mio. kr. Begge beløb er jævnfør svar på ansøgningerne, som de blev meddelt Thisted Kommune den 31. august. Strategi- og Økonomiudvalget forventede i foråret, at det ville være muligt at fremvise et budget i balance uden rammebesparelser på driften, og som konsekvens af kommunens høje og stigende kassebeholdning blev det besluttet at hæve anlægsniveauet i 2018, 2019 og 2020 med henholdsvis 30, 50 og 20 mio. kr. Som følge heraf er driften i budgetforslaget kun korrigeret med demografireguleringen jævnfør afsnit 8 samt love- og cirkulærer vedtaget af Folketinget. Og i forhold til det politisk vedtagne anlægsbudget er investeringsoversigten løftet med 100 mio. kr. jævnfør ovenstående fordeling samt afsnit 6. Eventuelle afvigelser i totaler i de kommende tabeller skyldes beløbsafrunding.

9 2. HOVEDTAL 2 Budgetoversigt 2018 (- 2021) kr. løbende priser Indtægter - statsgaranti Skatter i alt Tilskud og udligning (inkl. 10 mio. via ansøgning) Indtægter i alt Driftsudgifter Ramme før blokke inkl. tillægsbevillinger fra Blokke - Serviceudgifter Blokke - Øvrige udgifter Pris- & Lønregulering (er indeholdt i 2018-tallene) Driftsudgifter i alt Renter Afdrag Resultat før anlæg Anlægsudgifter Kvalitetsfondsprojekter jf. investeringsoversigten Ej kvalitetsfond jf. investeringsoversigten Anlægsudgifter før lån Optagelse af lån Lån jf. investeringsoversigten Lån jf. ansøgning Optagelse af lån i alt Anlægsudgifter efter låntagning Øvrige forskydninger (kirke m.v.) Kassetræk * * positivt tal er lig et kassetræk De generelle indtægter fratrukket de samlede driftsudgifter samt udgifter til renter og afdrag resulterer i 2018 i et overskud før anlæg på 80,5 mio. kr. Budgetforslaget resulterer i et kassetræk på 43 mio. kr. i I overslagsårene er medtaget en forventet videreførelse af særtilskuddet på 3,5 mia. kr. på landsplan, og med en andel svarende til 2018 (40,1 mio. kr.). Kassetrækket i er på ca. 85 mio. kr., hvilket skal ses i lyset af anlægsforøgelsen på 100 mio. kr.

10 3. SKATTER Af nedenstående tabel er skatterne specificeret. 3 Skatter kr. løbende priser Skatter i alt Personlig indkomstskat Medfinansiering af det skrå skatteloft Grundskyld Dækningsafgift Selskabs- og fondsskat Kom. andel af skat af dødsboer Personlig indkomstskat og medfinansiering af det skrå skatteloft Der regnes med en uændret indkomstskat på 25,5% ud fra statsgarantien i budgetåret samt forventet statsgaranti i overslagsårene. Medfinansieringen af det skrå skatteloft - som følge af kommunens skattestigning i er medtaget med en skønnet udgift på ca. 2,1 mio. kr. Grundskyld og dækningsafgift af offentlige bygninger Grundskyld og dækningsafgift er i budget 2018 opgjort til 108,1 mio. kr., hvilket er 0,7 % mere end i 2017, hvor budgettet lød på 107,4 mio. kr. På landsplan forventes til sammenligning en stigning på 0,8 %. I overslagsårene er KL's skøn for landet som helhed på henholdsvis 5,3 %, 5,4 % og 5,5 %. I Thisted Kommune er der årligt indregnet stigninger på 2 % (egne skøn baseret på en forventning fra KL om, at stigningsprocenten vil være noget lavere i udkantskommuner end i landet som helhed). Selskabs- og fondsskat Afregningen af fonds- og selskabsskatter sker tre år efter indkomståret. For indkomståret 2015 og tidligere år har Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldt, at afregningen i 2018 vil udgøre 45,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 1,6 % i forhold til 2017, hvor afregningen lød på 44,8 mio. kr. For KL-kommunerne under ét er provenuet steget med 11,3 %. I overslagsårene 2019, 2020 og 2021 er der indlagt vækstrater på henholdsvis 11,3 %, 0,2 % og 0,2 % (KL-skøn). Fra og med 2007 bliver det kommunale provenu af selskabsskat udlignet i en særskilt udligning, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. I 2018 giver det Thisted Kommune et tilskud på 5,4 mio. kr. Kommunal andel af skat af dødsboer Den kommunale andel afregnes tre år efter indkomståret og Thisted Kommunes andel i 2018 vedr er opgjort til 1,1 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mere end sidste år. Ændring i skatteudskrivningen - pisk og gulerod Regeringens ambition er at sænke skattetrykket. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal arbejde for at sænke skatterne med samlet set 250 mio. kr. i 2018 under ét. Med henblik på at understøtte skattenedsættelser i den enkelte kommune etableres derfor en tilskudsordning til skattenedsættelser på 450 mio. kr. Tilskudsordningen målrettes kommuner, der nedsætter indkomstskatten uden at hæve andre skatter. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2018, 50 pct. i 2019 og 2020 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 450 mio. kr., nedsættes tilskudsprocenten. Se notat under faneblad 9 for nærmere præcisering.

11 4. TILSKUD OG UDLIGNING 4 Af nedenstående tabel fremgår de for 2018 statsgaranterede kommunale udligningstilskud og statstilskud. For overslagsårene er anvendt beregning fra Kommunernes Landsforening. Tilskud og udligning kr. løbende priser Kommunal udligning Statstilskud Ugunstigt stillede kommuner Korrektion overudligning Tilskud til vanskeligt stillede kommuner, jf. ansøgning Udligning og generelle tilskud Udlændingetilskud Udlændingetilskud Tilskud til bedre dagtilbud Udviklingsbidrag Udligning af selskabsskat Midt. overgangsord. ref.omlæg Beskæftigelsestilskud Tilskud til akutfunktioner - hj.sygepl Ældretilskud - generelt løft Ældretilskud - styrket kvalitet Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår Betinget balancetilskud Ekstra balancetilskud Særlige tilskud Udligning og tilskud i alt På tilskudsområdet har Thisted Kommune søgt om tilskud som vanskeligt stillet kommune. Ministeriet har meddelt Thisted Kommune et tilskud på 10 mio. kr. til Kommunernes bloktilskud er i 2018 løftet med 3,5 mia. kr., hvilket giver Thisted Kommune 40,1 mio. kr. (41,3 mio. kr. i 2017). Tilskuddet er kun aftalt for 2018, men tilskuddet forventes videreført, og et tilsvarende beløb er lagt ind i mia. kr. af kommunernes bloktilskud er i 2018 gjort betinget af en samlet aftaleoverholdelse på anlægsog serviceudgiftsområdet. Thisted Kommunes andel er 30,2 mio. kr., som kommunen i værste fald kan blive trukket for! Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår (jævnfør finanslovsaftalen fra efteråret 2016) giver Thisted Kommune et tilskud i 2018 på 12,5 mio. kr. (13,6 mio. kr. i 2017). Et tilsvarende beløb er medtaget i Beskæftigelsestilskuddet i 2018 er udmeldt fra ministeriet, hvorimod overslagsårene er baseret på egne skøn.

12 5. DRIFTSUDGIFTER 5 Driftsvirksomheden - basisbudget og ajourført budget kr. netto Basisbudget Budgetoverslagsår i 2018 priser som det blev vedtaget i Budget 2017 inkl. tillægsbevillinger givet i 2017 (2018-priser) Pris- og lønstigninger (KL's seneste prognose) Budgetoverslagsår i 2018 priser som det blev vedtaget i Budget 2017 (årets priser) Ajourført budget Ændret brugertal Kvalitetsændring Effektivisering og prisændring Anden ændring Lov- og cirkulære Budgetforlig Ajourføringer i alt (2018 priser) Pris- og lønstigninger af blokke (KL's senest prognose) Ajourføringer i alt (årets priser) Ajourført budget i alt Driftsudgifterne er opgjort som budgetoverslagsår 2018 i det vedtagne budget 2017 korrigeret for tillægsbevillinger afgivet i løbet af 2017 og tillagt det seneste prisskøn (BASISBUDGET). Der er korrigeret som følge af demografien, jævnfør demografimodellen og afsnit 8 og i forhold til budgetoverslagsår 2018 i Budget 2017, med henholdsvis 2,9, 3,3, 3,7 og -6,1 i årene Reguleringen er positiv i (områderne er samlet blevet tilført penge), fordi faldet i befolkningstallet på stort set alle aldersgrupper ikke har været så kraftigt som forventet ved sidste års budgetlægning. Der er medtaget blokke i henhold til den af Strategi- og Økonomiudvalget vedtagne budgetprocedure samt nye opgaver via lov- og cirkulæreprogrammet. Dette fremgår i ovenstående oversigt under AJOURFØRT BUDGET.

13 6. SERVICERAMME 6 Servicevækst og serviceramme kr. RAMME Serviceudgiftsramme i budget Fra Budget 2017 til udgiftsloft Udgiftsloft 2018 (2017 priser) Korrigeret for ændrede løn- og prisskøn i Korrigeret serviceudgiftsramme i 2017 priser Prisfremskrivning fra 2017 til 2018 (2,1 %) Løft til borgernær velfærd Kræftplan IV 462 Demenshandlingsplan Medfinansiering af digitaliseringsprojekter -326 DUT (Lov- og cirkulære), skæv profil tidligere aktstykker fra tidligere år (kun vedr. serviceudgifter) -279 DUT Lov- og cirkulæreprogram nye serviceområdeudgifter 673 Diverse småkorrektioner -4 Serviceudgiftsramme BUDGET Serviceudgifter i budgetforslag 2018 før tillægsbevillinger og blokke Tillægsbevillinger givet i Asyl, bortfald af overhead - blok nr Serviceudgiftsblokke I alt serviceudgifter i budgetforslag Budgetteret 'mindreforbrug' Forskel i kroner (1.000 kr) Forskel i % ,17 Årets økonomiaftale indeholder i lighed med tidligere år en ramme for væksten i kommunernes serviceudgifter. Hertil kommer, igen i lighed med tidligere år, diverse korrektioner; bl.a. virkninger af de love og cirkulærer, som vil påvirke kommunernes økonomi i 2018 og årene fremover. Tabellen ovenfor viser de aftalte rammer som de rent matematisk kan beregnes for Thisted Kommune. Det skal pointeres, at der er tale om en vejledende metode udarbejdet af KL, og at resultatet ikke har bindende karakter for den enkelte kommune. Af tabellen fremgår endvidere, at serviceudgifterne i budgetforslaget ligger et stykke under den tekniske ramme. Med vedtagelsen af budgettet, er det imidlertid det vedtagne budget, og ikke den teknisk beregnede serviceramme, der er kommunens bindende serviceramme!

14 7. ANLÆG OG LÅN 7 Strategi- og Økonomiudvalget besluttede i foråret som konsekvens af kommunens høje og stigende kassebeholdning at hæve anlægsniveauet i 2018, 2019 og 2020 med henholdsvis 30, 50 og 20 mio. kr. Direktion har opstillet forslag til investeringsoversigt inkl. forøgelsen på de 100 mio. kr. For 2018 er der afsat følgende lånepuljer: 1) 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner 2) 400 mio. kr. målretttet investeringer på de bogernære områder 3) 250 mio. kr. målrettet investeringer med et effektiviseringspotentiale. 4) 200 mio. kr. på det ordinære anlægsområde til øvrige anlægsaktiviteter. I alt lånepuljer på 1,35 mia. kr. Thisted Kommune har søgt om maksimal lånefinansiering ud fra projekterne i direktionens forslag til investeringsoversigt, og ministeriet har meddelt Thisted Kommune en lånedispensation på 6 mio. kr. i I er der budgetteret med 11 mio. kr. i ålig lånoptagelse via ansøgning. Der er endvidere medtaget lån på årligt 9 mio. kr. i til diverse energimæssige foranstaltninger (automatisk låntagning, jf. lånebekendtgørelsen).

15 Temanotater Anlæg... 3 Det nære sundhedsvæsen En koordineret ungeindsats Sammen om service... 45

16 Anlæg - budgettema 2018 Thisted Kommune Resumé: Anlægsinvesteringer er væsentlige forudsætninger for at Thisted kommune også på sigt kan sikre et godt fundament, herunder en velfungerende infrastruktur, en god vedligeholdelsesmæssig stand af kommunens bygninger samt for at kunne kvalitetssikre servicen til borgerne, dette ikke mindst i forhold til de nye teknologiske muligheder I de seneste år har det været nødvendigt at nedprioritere anlægsniveauet for at kunne opretholde det besluttede serviceniveau. Konsekvensen har været, at der er oparbejdet et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på bygninger og veje samt at omfanget af nybyggeri til understøttelse af visioner/ strategier har været begrænset. Ultimo 2016 og primo 2017 kunne konstateres en markant forbedring af likviditeten og dette har sammen med udfordringerne, som følge af det lave anlægsniveau givet anledning til at udpege anlægsområdet som budgettema i forbindelse med budgetlægningen for Som grundlag for at imødegå udfordringen foreslås det, som udgangspunkt, at anlægsniveauet øges med 100 mio. kr. over de kommende 3 år finansieret af kassen. Indsatserne på anlægsområdet omfatter endvidere: at der fremadrettet sikres en sammenhængende og strategisk prioritering af kommende investeringer. Dette kan understøttes af en bedre tilrettelæggelse af processen i forbindelse med udarbejdelse af investeringsoversigten og udvikling af værktøjer der sikrer et strategisk overblik. at der som grundlag for prioriteringen sker drøftelser af forholdet mellem anlæg og drift samt den konkrete fordeling på investeringstyper. at der igangsættelse et arbejde med at optimere bygningsmassen på tværs af hele kommunen. Nedsættelse af 17, stk. 4 udvalg med titel af Sammenhængende anlæg. Udvalget har til opgave at koordinere anlægsindsatserne og netop sikre sammenhæng og strategisk retning.

17 Indhold: 1 Formål og mål Anlægsrammen Strategiske anlægsinvesteringer Udfordringen Anlægsbudgettet Udviklingen i likviditeten Forslag og handleplan Forøgelse af rammen og Investeringsoversigten Skabeloner til anlægsønsker Sammenhæng mellem vision, politikker og strategier Principielle drøftelser Fordelingen mellem drift og anlæg Fordelingen mellem anlægstyper Bygningsoptimering stk. 4 udvalg, Sammenhængende anlæg Økonomi Anlægsrammen Bygningsoptimering

18 1 Formål og mål Formålet med anlæg som temadrøftelse er dels at arbejde for at få hævet Thisted Kommunes anlægsramme de kommende år og dels at arbejde med målet om, at anlægsinvesteringerne skal understøtte kommunens tværgående strategiske mål (budgetforlig 2017). 1.1 Anlægsrammen Anlægsniveauet har de senere år været lavt i Thisted Kommune Ser man på nøgletallet skattefinansierede bruttoanlægsudgift pr. indbygger, som offentliggøres af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL, fremgår det således: at anlægsnøgletallet for Thisted Kommune faldt med 40 procent fra 2011 til 2016 at anlægsnøgletallet for Thisted Kommunes budgetterede 2016-udgift lå 44 procent under landsgennemsnittet at Thisted Kommune dermed lå som den 15. laveste kommune at Thisted Kommune også lå som den 15. laveste, når nøgletallet opgøres ud fra regnskabstal for perioden Det lave anlægsniveau skyldes hovedsageligt, at der økonomisk ikke har været råderum til at afsætte flere midler til anlæg. Thisted Kommunes likviditet har været markant stigende og der er derfor opstået en mulighed for at gøre en særlig indsats på anlæg. 1.2 Strategiske anlægsinvesteringer Et lavt/presset anlægsbudget betyder, at der sker en meget hård prioritering af de opgaver der ønskes løst via anlægsinvesteringer. Anlægsprogrammet har derfor en vis risiko for at mangle retning og sammenhæng, hvor der forholdsmæssigt må afsættes en stor andel til de akutte opgaver f.eks. bygningsrenovering, påbud mv. Det betyder også, at der ikke er råderum til at arbejde med den mere langsigtede planlægning, hvor anlægsinvesteringer ses som et middel til at nå de strategiske mål. Forøgelse af anlægsbudgettet giver nye muligheder for at fokusere på opgaven med at sætte synlig retning og skabe klar sammenhæng til vision og strategi i de kommende års anlægsinvesteringer. Målet er således, at anlægsinvesteringerne og herunder ønsker om nye anlæg fremadrettet skal prioriteres med udgangspunkt i de politiske og strategiske mål. Til at understøtte dette fremsættes her forslag til en række værktøjer, processer, drøftelser og helt konkrete projekter. 3

19 2 Udfordringen 2.1 Anlægsbudgettet Alle nøgletal peger i samme retning. Thisted Kommune ligger lavt når det gælder anlægsramme i forhold til indbyggertal. De kommunale nøgletal angiver at Thisted kommune bruger 1928 kr. pr. indbygger dette svarer til det 12. laveste i landet. 4

20 Udviklingen i Thisted Kommuens anlægsbudgetter : Ser vi på udviklingen fra 2010 til 2017 sker der en forholdmæssig stor reduktion i anlægsbudgettet fra 2014 til Dette skyldtes en presset økonomi og en presset likviditet og det var derfor nødvendigt at reducere budgettet for at kunne opretholde serviceniveauet på driften. Oprindeligt vedtagne anlægsbudgettet siden 2010 ekskl. forsyning og ældreboliger Mio. kr Udgift Indtægt Netto Udviklingen i likviditeten I løbet af 2014 og 2015 faldt likviditeten med gennemsnitligt ca. 4 mio. kr. om måneden primært grundet midtvejsreguleringer, beskeden lånoptagelse og indfrielse af lån i nedlagte ældrecentre. Siden er likviditeten steget - primært grundet låneoptagelse, mindreforbrug på driften i 2016 samt salg af udlejningsejendomme. Likviditeten forventes at stabilisere sig på ca. 300 mio. kr. Der er således et likviditetsmæssigt råderum, der kan sættes i spil til at øge anlægsniveauet i en periode. Oplægget er at øge anlægsrammen med 100 mio. kr. i

21 3 Forslag og handleplan Handleplanen indeholder forslag om følgende initiativer: Øge anlægsrammen med 100 mio. kr. og direktionens konkrete forslag til investeringsoversigt. Udarbejdelse af skabeloner til anlægsønsker der understøtter strategiske overvejelser Arbejdet med sammenhæng mellem vision, politikker og strategier, hvor anlægsprioriteringen indgår som en naturlig del af arbejdet med vision, strategier, politikker og fagområdernes udviklingsplaner Forslag om principiel drøftelse af forholdet mellem anlæg og drift Forslag om principiel drøftelse af fordeling af anlægsmidler på nybyggeri, vedligeholdelse mv. Igangsættelse af projekt vedr. bygningsoptimering Nedsættelse af 17, stk. 4 udvalg med titel af Sammenhængende anlæg. 3.1 Forøgelse af rammen og Investeringsoversigten Direktionen har udarbejdet et forslag til anlægsinvesteringer indeholdende en forøgelse af det budgetterede anlægsniveau med 100 mio. kr. I nedenstående er ændringer i eksisterende anlæg og nye listet. Netto virkning i alt 100 mio. kr. År 2021 er nyt budgetoverslagsår her er eksisterende puljer videreført og der er afsat budget til en ny daginstitution i Rolighedskvarteret og udbygning af Østermølle Skole med 23 mio. kr. Nettoændring ml. politisk vedtagne projekter og forslag fra direktionen Budgetforslag 2018 Budgetforslag 2019 Budgetforslag 2020 Budgetforslag 2021 TOTAL 2015 EJENDOMME Indsats farlige og forfaldne ejend Udvendig ejendomsvedligeholdelse NATUR OG MILJØ Pulje - Totalrenovering af grønne anlæg Pulje - Totalrenovering legepladser VEJE OG ANDEN INFRASTRUKTUR Medfinansiering til P-fond Vejanlæg - Rådighedsbeløb Pulje til Asfaltbelægninger FRITID Små klubhuse - renovering Sydthy Svømmebad - renovering af omklædningsrum m.v Pulje Selvejende haller renovering Kommunale haller - Rådighedsbeløb SKOLER OG UDDANNELSE Overbygningsskole Udeområder folkeskolen

22 566 Skolerenoveringspulje - Rådighedsbeløb DAGTILBUD TIL BØRN Dagplejen - 90 el-drevne barnevogne Kompetenceudvikling på dagtilbud Ny daginst. i Rolighedskvart. og udbyg. af Østerm.skolen Dagtilbud - Rådighedsbeløb SUNDHEDSOMRÅDET Center for Sundhed (Sundhedshus) PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE Nøglesystem hjemmeplejen Udviklingspulje - Ældreområdet Træningssale HANDICAPPEDE Udviklingspulje - Handicap- og psykiatriområdet ERHVERVSFREMME OG TURISME Nationalpark Thy - medfinansiering af center Nationalpark Thy - skilte m.v FÆLLESUDGIFTER OG ADMINISTRATION Understøttelse af digitaliseringstiltag Monopolbrud* Hovedtotal * Midler til monopolbrud flyttet til drift 3.2 Skabeloner til anlægsønsker Det er en forudsætning for den strategiske anlægsprioritering at vi fremadrettet arbejder systematisk med at italesætte og drøfte hvad formålet med de enkelte anlægsinitiativer er. Hvad er det for fremtidige mål og tanker anlægget skal understøtte? Og på baggrund heraf skabe retning og sammenhæng i de valg der foretages. Vision 2022 og Thy på forkant (strategiplanen for Thisted Kommune) er her overliggeren: Strategiplanen skal bidrage til at prioritere og sætte retning. Den skal udmunde i en vision for Thy og et sæt konkrete retningslinjer for udvikling af de forskellige lokalområder..strategiske investeringer der understøtter den samlede vision (Kilde: Thy på forkant) Anlægsprojekter skal udformes sådan de understøtter kommunens tværgående strategiske mål (Kilde: budgetforlig 2017) Ambitionen er på sigt, at alle anlægsprojekter skal være tilvalg i forhold til de strategiske mål, men i en opstart er dette vanskeligt, da en del af anlægsprogrammet er videreført fra tidligere år. Ambitionen i år bliver således at få startet op og at tilstræbe, at de fremtidige anlægsprojekter har et strategisk sigte. Et af de første initiativer er derfor at arbejdet med anlægsønsker kvalificeres i forhold til beskrivelse af deres formål. Der er udarbejdet en skabelon, hvor det markeres, hvilke elementer af visionen, der er i spil og om det kan kobles til de geografiske tanker i Thy på forkant. Hertil kommer en markering af hvilken type af investering vi taler om. Skabelonen kan ses i nedenstående. 7

23 Skabelon anlægsønsker: Anlægsønske: overskrift Vision 2022: Hvad fremmer vi? Vi udvikler velfærd sammen Det gode børne- og ungdomsliv for ALLE Et attraktivt sted at bo Danmarks førende naturoplevelser Erhvervslivet skaber muligheder Thisted Kommune som arbejdsplads* *Ser vi på både den eksisterende anlægsoversigt og anlægsønsker kan en del af anlæggene henføres til Thisted kommune som arbejdsplads f.eks. renovering af rådhus, IT mv. Anlæg som kun indirekte understøtter Vision Vi har derfor valgt at tilføje denne kategori i skabelonen. Thy på forkant retning og strategiske investeringer: Kobling til geografisk område: Thisted skal have format som en moderne og livlig købstad Fællesskabsbyer er attraktive bosætningsmuligheder Friluftsbyerne skal styrke den store fortælling om livet med naturen i Thy Type af investering / formål med projektet: Hvis vi skal være strategiske i vores prioritering af anlæg er det endvidere også vigtigt at drøfte hvilke typer af anlæg vi taler om. Er det f.eks. nybyggeri for at øge kvaliteten af vores service til borgere? Eller f.eks. en investering vi foretager for at opnå en effektivisering? Valg af type: Kvalitet til borgerne og virksomheder Frivillighed service til borgere Særlige indsatsområder i Thisted Kommune Medfinansiering og private investeringer Investering i effektivisering Fremtidssikring af driften Forventningen er at alle disse informationer og overvejelser tilsammen kan bidrage til at kvalificere prioriteringen. Det vil fremadrettet kunne give et godt overblik over hvad der opprioriteres og hvad der som følge heraf så også nedprioriteres. Denne systematisering giver også mulighed for på sigt at arbejde med et visuelt udtrykt anlægsprogram f.eks. geografisk el. lign. 8

24 3.3 Sammenhæng mellem vision, politikker og strategier Der arbejdes pt. på hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem vision, politikker og strategier. Ved begyndelsen af en ny kommunalbestyrelsesperiode skal den nye politiske retning udstikkes ved at kommunalbestyrelsen forholder sig til og sætter præg på vision og politikker. Disse skal herefter danne grundlag for den strategiske implementering herunder udarbejdelse af mål og udviklingsplaner for de enkelte forvaltninger og fagområder. Budgetlægningen og anlægsprogrammet indarbejdes, som en naturlig del af hele processen, og skal så vidt muligt afspejle de politiske valg der er foretaget. Denne måde at arbejde på sikrer muligheden for en bedre koordinering og heraf en større sammenhæng mellem de politiske visioner og mål og udarbejdelsen af investeringsoversigten. 3.4 Principielle drøftelser Arbejdet med strategiske anlægsinvesteringer lægger også op til, at vi får taget nogle lidt mere principielle diskussioner: fordelingen mellem drift og anlæg - hvor meget bør vi sætte af til anlæg? fordelingen mellem de forskellige anlægstyper hvor stor en andel af vores anlægsmidler bør gå til vedligeholdelse, til nybyggeri mv.? Fordelingen mellem drift og anlæg Thisted Kommune har gennem flere år haft en ubalance i forholdet mellem driftsudgifter og anlægsudgifter: for mange penge er gået til den almindelige løbende drift, og for få til fremtidsrettede investeringer i anlægsprojekter. Situationen har vist sig i nøgletallet rest til anlæg, hvor Kommunalbestyrelsens målsætning er, at der skal være minimum 70 mio. kroner tilbage til anlæg, når den løbende drift samt renter og afdrag er betalt. Det mål blev sidst nået i 2012, hvor beløbet var på godt 78 mio. kroner, men herefter faldt det, og i 2015 var det helt nede på knap 16 mio. kroner eller 54 mio. mindre end Kommunalbestyrelsens målsætning. Siden er tallet forbedret, bl.a. som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning om at tilpasse driftsudgifterne til den demografiske udvikling, men også som følge af, at staten har ændret den måde, som bloktilskuddet fordeles på mellem kommunerne. Særligt to ting har været positive for Thisted Kommune i den forbindelse, nemlig at en stadig større del af det såkaldte likviditetstilskud på 3,5 mia. kroner er blevet fordelt ud fra økonomiske faktorer, og at det tidligere tilskud til socialt udsatte boligområder er omlagt til en særtilskudspulje rettet mod kommuner som Thisted Kommune. I alt har de to ting givet kommunen en ekstraindtægt i omegnen af 26 mio. kroner. Og sammen med Kommunalbestyrelsens beslutning om at demografiregulere udgiftsbudgettet kan det ses i det beløb, som kommunen i dag har til egenfinansiering af anlæg: efter at have været nede på knap 16 mio. kroner i 2015, ligger beløbet nu i Direktionens budgetforslag for 2018 til 2021 på mellem 71 og 78 mio. kroner. Dermed er beløbet også nået op på Kommunalbestyrelsens målsætning, men dog ikke mere over måltallet end at situationen er sådan, at der ikke kan flyttes penge fra anlæg til drift uden det går ud over de langsigtede mål for investeringsomfanget. Er der områder på driften, som man ønsker at opprioritere i forhold til det, der ligger i Direktionens forslag, skal pengene derfor som udgangspunkt findes via omprioritering indenfor driften ikke ved at skære i anlæg. Rest til anlæg i de vedtagne budgetter og i budgetforslaget for Vedtagne budgetter Budgetforslag ,1-50,4-51,1-15,9-26,5-34,7-78,5-71,1-72,0-74,1 Minus = overskud efter drift, renter og afdrag er betalt. 9

25 3.4.2 Fordelingen mellem anlægstyper Ganske få kommuner har kastet sig ud i de svære diskussioner om fordeling mellem anlægstyper og i så fald ofte i mindre bidder. Hvor meget bør være klimavenligt, grønt mv.? Mulighederne for benchmarking er derfor begrænsede, men ambitionen kunne være at blive skarpere på hvilken fordeling vi skal tilstræbe både med baggrund i visioner og mål m.v., men også i forhold til hvilke særlige kendetegn der er gældende netop for Thisted Kommune. F.eks. er der i den oprindelige politisk besluttede investeringsoversigt til 2019 afsat 59 % i puljer til renovering og vedligeholdelse. Dette er dels udtryk for, at de konkrete projekter udvælges senere, men kan også være udtryk for et fald i andelen til nybyggeri. Diskussionerne vil kunne bidrage til at træffe nogle svære og principielle beslutninger om hvorvidt Thisted Kommune de kommende år bør sætte ind på at få bygningsstandarden op (større andel) eller om vi ønsker at fokusere på at skabe nye faciliteter for kommunens borgere osv. I nedenstående er anlægsfordelingen 2018 og 2019 angivet til inspiration Direktionens forslag inkl. de 100 mio. kr. Administration og P-fond 2% Pulje til vedligehold og renovering 30% Anlæg 2018 Nybyggeri 36% Naturbeskyttelse (EU projekt) 8% Energimæssige investeringer 6% Udviklingspuljer 4% Kommunale haller 14% 10

26 Pulje til vedligehold og renovering 22% Anlæg 2019 Administration og P- fond 0% Naturbeskyttelse (EU projekt) 5% Energimæssige investeringer 7% Udviklingspuljer 4% Nybyggeri 54% Kommunale haller 8% 3.5 Bygningsoptimering Optimering af Thisted Kommune eksisterende bygningsmasse er en naturlig udløber af diskussionen omkring anlægstyper og strategiske investeringer. Det foreslås, at der hen over efteråret iværksættes et projekt der har til formål dels at skabe overblik over de eksisterende bygninger og stand samt dels at vurdere kapaciteten i forhold til behovet. Projektet kan/skal være beslutningsgrundlag for en langsigtet plan for anvendelse og drift af de kommunale bygninger og vil have direkte sammenhæng til sammensætning af anlægsprogrammet. Projektet skal også tage stilling til den fremtidige administration og organisering vedr. drift af kommunale ejendomme. En målsætning kunne være to-delt: Vi skal kun have de bygninger vi har behov for og de bygninger vi har råd til at drifte/vedligeholde stk. 4 udvalg, Sammenhængende anlæg Kommunalbestyrelsen besluttede på møde d. 30. maj 2017 at ændre styrelsesvedtægten fra 1. januar 2018 og oprette to 17 stk. 4 udvalg. Det ene udvalg skal have fokus på Sammenhængende anlæg. Udvalget består af 5 medlemmer, et fra hvert af de 4 stående udvalg og et fra Økonomiudvalget. Udvalget er rådgivende for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. Udvalget har til formål at koordinere kommunens anlægsinvesteringer og at arbejde for en optimering af kommunens bygningsmasse. Det er endvidere udvalgets opgave at koble anlægsinvesteringerne til de politiske strategier i øvrigt ikke mindst Thy på Forkant. Det bliver således dette udvalg der skal igangsætte og følge det fremtidige arbejde på anlægsområdet samt eventuelle projekter der vedrører anlæg f.eks. bygningsoptimering. 11

27 4 Økonomi 4.1 Anlægsrammen Anlægsrammen er øget med 100 mio. kr. over de næste 3 år stort set svarende til Thisted Kommunes andel af anlægsrammen på landsplan. Om Thisted Kommune kan få mulighed for at udnytte sin beregnede andel af den samlede anlægsramme afhænger af forhandlingerne mellem landets kommuner. Nuværende anlægsbudgetter og ramme mio.kr I alt Bruttoanlæg i nuværende overslagsbudgetter Forholdsmæssig andel af den sidst udmeldte ramme Ikke udnyttet Ramme Eventuel forøgelse af anlægsrammen Eventuelle afvigelser i forhold til totaler skyldes afrunding 4.2 Bygningsoptimering I tidligere analyser i andre kommuner opereres, der som udgangspunkt med et potentiale på ca. 10 % (reduktion af kvm), hvis alle mulige tiltag sættes i spil. Det konkrete potentiale i Thisted Kommune afhænger af en lang række faktorer f.eks. kvm i dag, bygningsstand mv., men der må forventes at være potentiale for en væsentlig optimering af kvm og som følge heraf en besparelse på løbende drift og vedligeholdelse. En plan for bygningsoptimering vil også indeholde et behov for at afsætte anlægsmidler til renoveringer, tilbygninger mv. og business casen vil derfor også bestå af en forventet anlægsudgift. Her kan der eventuelt peges på de midler der i forvejen er afsat til vedligeholdelse og renovering som finansiering. I nedenstående tabel ses de budgetterede anlægsmidler til udvendig vedligeholdelse og renovering (direktionens udkast til anlægsoversigt) Anlægsoversigt - puljer til bygningsvedligeholdelse mv. (1.000 kr.) I alt 775 Udvendig ejendomsvedligeholdelse Skolerenoveringspulje Dagtilbud - Rådighedsbeløb Udviklingspulje - Ældreområdet Udviklingspulje - Handicap og psykiatriområdet I alt Eventuelle afvigelser i forhold til totaler skyldes afrunding De udgifter der vil skulle indgå i analysen vil være husleje, el, vand, varme, renovation, ejendomsskatter, rengøring, indvendig og udvendig vedligeholdelse. Der udarbejdes projektkommissorium og business case hen over efteråret

28 Det nære sundhedsvæsen budgettema 2018 Thisted Kommune Resumé: Sundhed og trivsel er et afgørende element for menneskers livskvalitet. Et godt helbred og gode sociale relationer er vigtige forudsætninger for, at mennesker kan udleve deres drømme og bidrage til et samfund i vækst og udvikling. Thisted Kommune har en særlig udfordring på sundhedsområdet. Kommunens borgere har en højere alder og en ringere socioøkonomisk profil end landsgennemsnittet, hvilket har konsekvenser for thyboernes livskvalitet, ulighed i sundhed og øgede kommunale sundhedsudgifter. I Thisted Kommune er der derfor et stort incitament til at gøre en ekstra indsats for at forebygge og behandle sygelighed og mistrivsel i alle kommunens lokalområder. For at imødegå udfordringerne på sundhedsområdet foreslås forskellige initiativer: Center for Sundhed skal fremtidssikre rammerne for forebyggelse, behandling og samarbejde Styrket KRAM-forebyggelse - skal sætte øget fokus på sundhed og forebyggelse i lokalområderne Familiesygeplejersken skal styrke det tværsektorielle samarbejde om ældre kronikere Praksisnær implementering skal sikre ordentlig implementering af igangværende initiativer Styrket akutfunktion skal reducere forebyggelige indlæggelser ved at øge specialisering og kvalitet Initiativerne har et samlet investeringsbehov på drift på i alt 4 mio. kr. i perioden Hertil kommer driftsmidler til en styrket akutfunktion, hvilket behandles i en særskilt sag. Initiativ (mio. kr. ) I alt Styrket KRAM-forebyggelse 0,5 0,5 0,5 0,5 2 Familiesygeplejerske 0,5 0,5 0,5 0,5 2 Praksisnær implementering 1,6 1,6 - besparelse -0,8-0,8-1,6 I alt 1 2,6 0,2 0,2 4 Center for Sundhed har et samlet investeringsbehov på anlæg på anslået 70 mio. kr. Der er på budgettet for afsat rådighedsbeløb på 55 mio. kr. De resterende midler forventes finansieret af eksterne fonde.

29 Indhold 1 Formål og mål Udfordringen Ulighed i sundhed Udvikling i udgiftsniveau Forslag og Handleplan Forslag til initiativer Nyt Center for Sundhed Styrket KRAM-forebyggelse Familiesygeplejerske Praksisnær implementering af igangværende initiativer Akutfunktion Økonomi Økonomi - Center for Sundhed Økonomi - Styrket KRAM-forebyggelse Økonomi - Familiesygeplejerske Økonomi - Sikre implementering af igangværende initiativer Økonomi - Akutfunktion

30 1 Formål og mål Sundhed og trivsel er et afgørende element for menneskers livskvalitet. Et godt helbred og gode sociale relationer og fællesskaber er vigtige forudsætninger for, at mennesker kan udleve deres drømme og bidrage til et samfund i vækst og udvikling. Derfor er sundhed og trivsel også afgørende for Thisted Kommune. Befolkningen i Thisted Kommune har særlige sundhedsmæssige udfordringer, idet kommunens borgere har en højere alder og en ringere socioøkonomisk profil end landsgennemsnittet. I Thisted Kommune er der derfor et stort incitament til at gøre en ekstra indsats for at forebygge sygelighed og mistrivsel. Sundhed og fællesskab er derfor et centralt element i kommunens strategiplan. Kommunen ønsker at sundhed og forebyggelse skal være tænkt ind som en naturlig del af alle kommunens tilbud og aktiviteter, for derved at bidrage til velfærd for borgeren og vækst i lokalområdet. Dette notat sætter fokus på den særlige udfordring, der er for thyboernes sundhed og kommer med fem konkrete forslag til indsatser, der skal understøtte sundhed og trivsel for kommunens borgere. Det nære sundhedsvæsen består af mange forskellige parter og de fem initiativer sætter ind på forskellige områder. I dette notat beskrives hvordan Thisted Kommune, Region Nordjylland og borgerne møder hinanden i det nære sundhedsvæsen, hvilket illustreres i figuren nedenfor. 2 Udfordringen Nedenfor beskrives hvordan den demografiske udvikling og den socioøkonomiske profil hos borgerne i Thy hænger sammen med dels ulighed i sundhed og udvikling i udgifter til sundhed. Disse faktorer er afgørende i forhold til at skabe rammerne for livskvalitet for kommunens borgere. 2.1 Ulighed i sundhed Målsætningen i Thisted Kommunes sundhedspolitik er, at reducere ulighed i sundhed. Thisted kommune har i denne forbindelse nogle særlige udfordringer i kraft af både kommunens geografiske udstrækning og den socioøkonomiske profil i befolkningen. Thisted Kommune har således et større udgiftsbehov pr. indbygger sammenlignet med landsgennemsnittet. 1 1 ØIM socioøkonomiske indeks

31 Uddannelse Der er en tydelig sammenhæng mellem risikoen for udvikling af kroniske sygdomme og uddannelsesniveau. Risikoen for at få KOL er eksempelvis fire gange så stor for en person som har grundskole som højest gennemførte uddannelse, i forhold til en person med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 2. Thisted er blandt de kommuner i Danmark med den højeste andel af borgere, som har grundskole som højeste gennemførte uddannelse, nemlig 35 % i Således er relativt mange af kommunens borgere i risikozonen for at udvikle en kronisk sygdom. Der formodes at være en geografisk skævhed i risikoen for udvikling af kroniske sygdomme. I yderområder er der generelt lavere uddannelse, indkomst og boligpriser 4. De af kommunens lokalområder, som har lavere boligpriser og lavere uddannelsesniveau må således forventes at have en øget risikoprofil ift. sygelighed. Der er derfor behov for, at målrette sundhedsindsatsen i Thisted Kommunes lokalområder. 2.2 Udvikling i udgiftsniveau Udviklingen i det danske sundhedsvæsen forventes at medføre et pres på udgifterne. Dels viser den demografiske udvikling, at der bliver flere ældre borgere med kroniske sygdomme, og dels forventes der at ske en opgaveglidning fra region til kommune. Demografi Hovedtendensen i den demografiske udvikling i Thisted kommune er, at der bliver færre 0-64 årige borgere, og flere borgere over 65 år. Der er især vækst i antallet af borgere i alderen 80+. Om 15 år vil der således være 60 % flere borgere i denne aldersgruppe sammenlignet med i dag 5. En vigtig forudsætning for en god alderdom er et godt helbred. Vi ved, at det højeste niveau af sygelighed findes i aldersgruppen 75+. I 2013 havde godt 50 % af 75+ årige i Region Nordjylland en langvarig sygdom 6. Kronisk sygdom (diabetes, kroniske lungesygdomme, hjerte-kar-sygdomme, psykiske sygdomme og knogleskørhed/leddegigt) er ligeledes mest udbredt blandt ældre. 71 % af de danske ældre over 67 år har en kronisk sygdom mod 22 % af de årige. Der er desuden et stigende antal ældre, der lider af mere end én kronisk sygdom. Hvis vi ser på borgere med mere end to kroniske sygdomme ligger Thisted 2 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme. København, Eco.dk: Andel årige med grundskole som højest gennemførte uddannelse Statens byggeforskningsinstitut: Yderområder i Danmark. Dansk Økonomi forår Ny befolkningsprognose. Punkt 105 på kommunalbestyrelsesmøde d 30. maj Region Nordjylland: Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland 4

32 Kommune i top 2 blandt de nordjyske kommuner med 6,04 % mod 5,68 % samlet for kommunerne i Region Nordjylland. Det forventes at endnu flere kronikere skal behandles i fremtiden. Dels forventes kommunen at blive bedre til at opspore kronikere. Dels fordi risikoen for at udvikle kronisk sygdom stiger med alderen. Prognosen for flere ældre i kommunen indebærer således også, at der må forventes en stigning i antallet af kronikere i kommunen herunder kronikere med mere end én diagnose. Tendensen er således, at der bliver flere og flere ældre, og dermed flere og flere borgere med dårligt helbred. Alder har således betydning for både borgernes livskvalitet og kommunens sundhedsudgifter. Hurtig udskrivning til kommunalt tilbud Den overordnede udvikling i sundhedsvæsnet går imod, at patienter i højere grad behandles, plejes og rehabiliteres ambulant eller i eget hjem eller nærmiljø. Det er en positiv udvikling, der betyder, at borgerne har hurtigere mulighed for at vende tilbage til deres dagligdag, men det er samtidig en udvikling, der stiller stigende krav til den sundhedsfaglige indsats i kommunerne 7. Med etableringen af nye specialiserede supersygehuse bliver der 20 % færre sengeplader på hospitalerne, og der er et mål om færre indlæggelsesdage. Dette hænger blandt andet sammen med at flere behandlinger foretages ambulant og at kommunerne dermed overtager nogle af de pleje- og behandlingsopgaver, som tidligere har ligget på hospitalerne 8. Det drejer sig eksempelvis om borgere, der skal have medicin og som skal følges tæt af hjemmeplejen og sygeplejen. Det drejer sig eksempelvis om multisyge borgere, der skal rehabiliteres efter en skade eller et behandlingsforløb en indsats, der skal ske hurtigere efter operation eller behandling end det tidligere har været tilfældet. Patienter er i dag indlagt kortere tid end tidligere. Fra 2009 til 2015 er den gennemsnitlige indlæggelsestid på landets sygehuse faldet fra 4,1 til 3,4 dage. Udviklingen mod hurtigere udskrivning er således allerede i gang, og må forventes at tiltage når det nye supersygehus i Aalborg står færdigt i Udviklingen i sundhedsudgifter Kommunerne er med til at dække regionernes udgifter til hospitalsbehandling samt til behandling hos praktiserende læger, speciallæger mv. Kommunerne betaler i forhold til deres borgeres forbrug af de sundhedsydelser, som regionerne stiller til rådighed. Thisted Kommune medfinansierer årligt et trecifret millionbeløb, i 2016 ca. 160 mio. kr. I løbet af de seneste 5 år er der i Thisted Kommune sket en stigning i udgifterne til den kommunale medfinansiering pr. borger på 8 %. Dette skal ses i sammenhæng med, at den tilsvarende stigning for Region Nordjylland og Danmark samlet er på henholdsvis 1 % og 2 %. Data viser at stigningen er sket på det somatiske område. I Thisted Kommune er udgiften til somatik pr. borger 18 % højere end gennemsnitligt for kommunerne i Region Nordjylland, hvorimod Thisted Kommune ligger 8 % lavere på praksisområdet og 6 % lavere på psykiatriområdet. Særligt i forhold til genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser ligger Thisted Kommune markant ringere end kommunerne generelt i Region Nordjylland 9. 7 Udvalg om det nære sammenhængende sundhedsvæsen: Afrapportering, juni 2017, s. 4 pp. 8 Regeringens Ekspertpanel: Regionernes investerings- og sygehusplaner, 2010, s 40 9 Thisted Kommune. Kommunal medfinansiering (KMF) 2016, Brevid

33 Usikkerhed i data - registreringspraksis Der er imidlertid usikkerhed om validiteten af de data, der ligger til grund for stigningen i udgifter. En tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra Region Nordjylland samt Morsø og Thisted Kommuner har analyseret årsagerne til Thisted (og Morsø) Kommuners høje udgifter til den kommunale medfinansiering. Arbejdsgruppen er kommet frem til, at den hidtidige registreringspraksis på Regionshospital Nordjylland Thisted har været anderledes end i resten af Region Nordjylland, hvilket er en af forklaringerne på de stigende sundhedsudgifter. Blandt andet er 0-dagespatienter blevet registreret som en indlæggelse frem for en ambulant kontakt. Region Nordjylland har iværksat en ændring i registreringspraksis, så den ensrettes med praksis i resten af regionen. Det er ikke muligt at beregne hvad registreringspraksis har betydet for Thisted Kommunes udgifter til den kommunale medfinansiering. Der pågår et arbejde med at opnå enighed om en model for de økonomiske konsekvenser. Arbejdsgruppen peger desuden på, at der er andre forhold, der forklarer Thisted Kommunes høje udgifter til den kommunale medfinansiering. Herunder demografi og socioøkonomiske faktorer, som påvirker indlæggelser og genindlæggelser. Ændringer i den kommunale medfinansiering Pr. 1. januar 2018 sker der en justering af den kommunale medfinansiering, som blandt andet medfører, at indlæggelser for de borgere, som kommunerne har stor kontakt til bliver dyrere for kommunerne. Dvs. ældre og småbørn. Især indlæggelser af borgere over 80 år bliver dyrere for kommunerne. Den demografiske udvikling mod flere ældre kronikere og en højere afregningspris for indlæggelser af netop denne borgergruppe giver kommunerne et stærkt incitament til at opspore denne befolkningsgruppe, der har særlig risiko for indlæggelser og genindlæggelser. 3 Forslag og Handleplan For at imødegå den skitserede udfordring for borgernes livskvalitet, ulighed i sundhed og stigende sundhedsudgifter er der behov for at sætte ind med initiativer på flere områder. Initiativerne har fokus på at reducere uhensigtsmæssige indlæggelser hos kommunens ældre. Det kan ske via et bedre samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis, samt via et øget fokus på forebyggelse og rehabilitering at tilbyde indsatser til dem, der er særligt udsatte at ruste kommunen til at tage imod et stigende antal ældre borgere på en god og omkostningseffektiv måde De foreslåede initiativer har følgende overskrifter: Nyt Center for Sundhed Styrket KRAM-forebyggelse Familiesygeplejerske Praksisnær implementering af igangværende initiativer Styrket akutfunktion 6

34 Nedenstående figur skitserer, at der forventes en stigning antallet af ældre borgere, samt hvor initiativerne nævnt ovenfor sætter ind: 3.1 Forslag til initiativer Nyt Center for Sundhed Center for Sundhed er et afgørende element i at sikre rammerne for en ambitiøs sundhedsindsats i fremtiden. Projektet imødegår kommunens udfordringer ved at optimere samarbejde og kvalitet i sundhedsindsatsen og stille skarpt på forebyggelse og fastholdelse af opnåede resultater. Med projektet vil kommunen gå forrest i forhold til at skabe et unikt samarbejde mellem kommunens sundhedsindsats og lokalområdets kultur- og foreningsliv, for på den måde at arbejde med sundhed og forebyggelse for alle kommunens borgere. Forventningen er således, at udnytte de faglige, menneskelige og facilitetsmæssige synergier, der vil være ved at knytte en tættere forbindelse mellem de mange aktører, der vil holde til i et Center for Sundhed Når flere funktioner er samlet samme sted, er der øget synlighed for borgeren, hvilket kan styrke rekruttering til kommunens forebyggelsestilbud herunder arbejdet om forebyggelse af KRAMfaktorerne. Der kan foregå samarbejde og vidensdeling på tværs af faggrupper, hvilket kan skabe øget sammenhæng og kvalitet for borgeren i det nære sundhedsvæsen. Der vil være mulighed for et bredt samarbejde med idrætsliv i overgangen fra kommunalt tilbud til mestring i eget liv. Dette samarbejde vil indgå i kommunens forebyggelsesarbejde og kan bidrage til at reducere ulighed i sundhed. Når flere er samlet under samme tag i tilknytning til Thy Hallen, kan der ske en optimeret udnyttelse af lokaler og træningsfaciliteter, idet Center for Sundhed kan udnytte noget af den kapacitet, der er ledig i Thy Hallen i dagtimerne. På denne måde er byggeriet med til at sikre gode fysiske rammer for fremtidig drift af eksempelvis den kommunale rehabiliteringsindsats. Center for Sundhed kan være en attraktiv arbejdsplads, som understøtter rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, hvilket er væsentligt for at fremtidssikre kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. 7

35 Kommunalbestyrelsen har, på baggrund af materiale fra forvaltningen, besluttet at arbejde videre med at et Center for Sundhed placeres i tilknytning til Thy Hallen samt at en række funktioner placeres i byggeriet. Herunder en del af Træning og Rehabiliteringsafdelingen, sundhedsmedarbejderne, tandplejen (Klinikkerne på Tingstrup og Østre skoler), børneterapeuterne, dele af misbrugsbehandlingen, foreninger/frivillige mv. samt lokaler til rådighed for Sundhedsplejen/PPR samt jobcenteret. Der er udarbejdet et skitseforslag på projektet, som dels skal ligge til grund for politisk beslutning om, hvor vidt der skal arbejdes videre med projektet, og dels skal indgå i arbejdet med fondsfinansiering. Der pågår sideløbende et arbejde om Thy Hallens udbygning, hvilket vil give nogle attraktive rammer for et kommende Center for Sundhed. De to projekter er derfor tæt forbundne Styrket KRAM-forebyggelse Styrket forebyggelse kan bidrage til bedre sundhed og livskvalitet for kommunens borgere, og kan dermed medvirke til at reducere uhensigtsmæssige indlæggelser og social ulighed i sundhed. Borgerrettet forebyggelse har fokus på den raske del af befolkningen med det formål at mindske risikoen for, at sygdom overhovedet opstår. På denne måde reduceres risikoen for at få en sygdom, der kræver livslang behandling og/eller indlæggelse på sygehus hvilket både er problematisk for den enkelte samt samfundet. Den borgerrettede forebyggelse kan med fordel målrettes det som i dag kaldes KRAM-faktorerne (Kost, rygning, alkohol og motion). KRAM-faktorerne er alle faktorer, der har betydning for udvikling af en række folkesygdomme 10, herunder flere kroniske sygdomme. Nuværende situation En stor del af det igangværende forebyggelsesarbejde i Thisted Kommune foregår allerede som borgerettet forebyggelse gennem en partnerskabstilgang. Formålet med partnerskabstilgangen er, at sikre samskabelse på tværs af hele kommunen, hvor en stor del af arbejdet blandt andet går ud på at involvere og nå ud til borgere i Thisted Kommunes yderområder. Tilgangen stemmer godt overens med Thisted Kommunes strategi Thy på Forkant, som netop fokuserer på udviklingen af kommunens mange mindre lokalområder. Forslag til nyt initiativ Forebyggelse af KRAM-faktorerne er et indsatsområde hvor forholdsvis få og billige investeringer kan være med til at spare både Thisted Kommune og Region Nordjylland penge. En styrket tværfaglig indsats vil kræve ressourcer til at koordinere. Indsatsen kan etableres ved, at ansætte en Sundhedspolitiskmedarbejder, som kan varetage løsningen af denne opgave. Foruden den borgerrettede forebyggelse vil det samtidig være hensigtsmæssigt fremadrettet at arbejde med fysisk strukturel forebyggelse, som i stedet lægger fokus over på borgerens incitament til deltagelse. Fysisk strukturel forebyggelse handler om at indrette miljøet så det appellerer til at mennesker skal træffe det sunde valg. Ved at gøre det sunde valg til det nemme valg, kan borgerne ubevidst udføre den sunde handling frem for den usunde. Således er den enkelte borgers motivation ikke en faktor, hvilket gør det nemmere at fastholde den sunde adfærd på langt sigt 11. For at sikre at de 10 Terminologi Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen, Gør det sunde valg let Muligheder for strukturelle indsatser i kommunerne 8

36 fysiske miljøer udvikles med sundhed for øje, vil det være nødvendigt med et styrket samarbejde mellem kommunens forvaltninger, eksempelvis et samarbejde mellem Beskæftigelse-, Social og Sundhedsforvaltningen og Teknik og Erhverv, således at sundhed kan indtænkes i fremtidige anlægsprojekter og kommuneplaner. Dette tværfaglige samarbejde er ligeledes noget den Sundhedspolitiske medarbejder vil kunne varetage Familiesygeplejerske Som nævnt medfører kronisk sygdom både ringere livskvalitet og merudgifter for kommunen. En investering rettet mod borgere med kroniske sygdomme vil kunne forbedre borgerens livskvalitet samt være med til at imødegå en forventet stigning i udgifter på området. Nuværende situation Der bliver generelt færre læger i landets yderområder. En regionsklinik i Hurup har erstattet et praksiskompagniskab i Koldby og en regionsklinik i Thisted har erstattet en solopraksis i Hanstholm. Familielægen som tovholder for borgeren og dens familie er derfor under pres. Indsatsen tager afsæt i inspirationskataloget fra Dansk Sygeplejeråd vedr. udvikling af det nære sundhedsvæsen. Det er et faktum, at flere borgere i fremtiden vil blive behandlet i og nært eget hjem. Der er derfor behov for nye investeringer, så flere kan hjælpes i det nære og at færre får behov for at blive indlagt eller genindlagt. Forslag til nyt initiativ Udfordringerne ift. den øgede andel af borgere med kroniske sygdomme fordrer stadig mere sammenhængende og koordinerede borger- og patientforløb mellem primær og sekundær sektor. En familiesygeplejerske vil kunne varetage denne opgave. Familiesygeplejerskens hovedopgave vil være, at sikre et tættere og mere sammenhængende forløb mellem relevante sygehusafdelinger og de kommunale tilbud. Familiesygeplejersken vil skulle sikre den sammenhæng og nærhed, der er en del af konceptet bag familielægen. Målgruppen for initiativet vil være ældre borgere med kroniske sygdomme samt udsatte borgere, der har en forholdsvis høj andel af indlæggelser. En øget indsats for denne målgruppe vil betyde, at en større andel af indsatserne ved kronisk syge borgere vil kunne håndteres i kommunen. Målet herved er, at færre ældre og udsatte borgere med kroniske sygdomme indlægges på sygehuset, hvis det kan forebygges gennem en tidligere og mere koordineret indsats. Med den koordinerende familiesygeplejerske er det med rettidig og effektiv opsporing, behandling, pleje og træning målet, at forebygge yderligere uhensigtsmæssige indlæggelser hos ældre og udsatte borgere samt, at øge borgernes sundhed og mestring af egen sygdom Praksisnær implementering af igangværende initiativer Nuværende situation Thisted Kommunes ældreområde har løbende arbejdet med at reducere indlæggelser. Herunder projekterne I sikre hænder (ISH), TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom) og velfærdsteknologi. 9

37 TOBS er et observationsværktøj som anvendes af hjemmesygeplejersker, når der observeres en ændring i borgerens tilstand. På baggrund af en måling af borgerens puls, bevidsthedsniveau, temperatur, respirationsfrekvens og blodtryk udregnes en TOBS-score som afgør om hjemmesygeplejen skal tage kontakt til lægen. ISH er et projekt som giver borgerne i ældreplejen en sikker pleje og behandling ved at reducere tryksår, medicinfejl, fald og infektioner. Selve metoden er en systematisering af medarbejdernes arbejdsgange. I sikre hænder er et ambitiøst projekt, hvilket fremgår af følgende citat fra Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed: I 2013 begyndte Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Viborg og Thisted Kommuner forbedringsarbejdet I sikre hænder. De fem pilotkommuner arbejder med alle seks indsatsområder og har udryddet tryksår og alvorlige medicinfejl, systematiseret inddragelse af borgere og pårørende og skabt en ny form for ledelse. 12 Velfærdsteknologi har gennem de seneste år været et højt prioriteret udviklingsområde i Thisted Kommune. Der sker imidlertid løbende en stor udvikling på det velfærdsteknologiske område, og der er behov for fortsat fokus for at udnytte de potentialer, der ligger i øget brug af velfærdsteknologi. Pilotprojekternes resultater viser at der opnås betydelige forbedringer, og at der derfor er store menneskelige og økonomiske gevinster at hente ved at implementere bredt i hele ældreområdet i Thisted Kommune. Blandt andet er der fokus på nedre luftvejssygdomme og brud, som er særligt udbredt i Thisted Kommune. Det har vist sig ganske ressourcekrævende at hjemtage hele gevinsten af projekterne. Thisted kommune er endnu ikke bredt i mål med implementering. En målrettet praksisnær indsats er derfor nødvendig. Forslag til nyt initiativ Der oprettes en pulje til lederne på ældreområdet, til at frikøbe nøglepersoner som kan bringe indsatsen helt i mål. Formålet med initiativet er, at understøtte kapitaliseringen af igangværende kvalitetsprojekter, herunder I sikre hænder og TOBS. På det velfærdsteknologiske område er der behov for ressourcer til fortsat implementering af nye løsninger og oplæring af borgere i brug af velfærdsteknologi. Formålet er, at forebygge antallet af indlæggelser og genindlæggelser Akutfunktion Akutfunktionen er et vigtigt bindeled mellem hospitalet og det kommunale sundhedsvæsen. Akutfunktionen har til formål at forebygge forværring af akut opstået eller kendt sygdom gennem en tidlig, proaktiv indsats. Derudover skal akutfunktionen følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats, hvis patienten efter udskrivelsen fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Herigennem kan akutfunktionen levere en indsats tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø og samtidig medvirke til at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og/eller hjemtage patienter, der ikke længere har behov for en sygehusindlæggelse, men som fortsat har brug for en særlig sygeplejefaglig indsats. 12 Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 10

38 Nuværende indsats Social- og Sundhedsudvalget har truffet beslutning om, at Thisted Kommunes akutfunktion organisatorisk skal flytte fra Kristianslyst til Hjemmeplejen Nord, når Hjemmeplejen Nord flytter ind i samlede lokaler i Thisted by. Hjemmeplejen Nord flytter ind i juni måned Siden har Sundhedsstyrelsen udarbejdet nye landsdækkende kvalitetsstandarder vedrørende kommunernes akutfunktioner. De nye kvalitetsstandarder medfører at Social- og Sundhedsudvalget drøfter den fremtidige normering samt organiseringen af akutfunktionen igen. Forslag til nyt initiativ Akutfunktionen skal fremadrettet være en mere specialiseret enhed, som med høj kvalitet kan varetage både de nuværende opgaver og de opgaver, de nye kvalitetsstandarder stiller krav om. Thisted Kommune står som tidligere nævnt foran en stigning i antallet af ældre og kronisk syge borgere, hvorfor akutfunktionen bør organiseres, så den kan håndtere de udfordringer, den fremtidige demografi medfører. På den baggrund har Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen efterspurgt yderligere tid således at der kan gennemføres en dybdegående analyse, så det sikres, at akutfunktionen organiseres på den mest hensigtsmæssige måde. Forvaltningen ønsker at igangsætte dette analysearbejde henover sommeren 2017, således at et forslag til ny organisering kan besluttes først på efteråret. Endvidere forventes det at være en nødvendighed at tilføre flere ressourcer til den fremtidige akutfunktion, således at akutfunktionen efterlever dens formål og herigennem på længere sigt vil være en besparende investering. 4 Økonomi Nedenfor skitseres de økonomiske konsekvenser for hvert af de foreslåede initiativer. Afslutningsvis er opstillet en samlet tabel over forslagenes økonomi. 4.1 Økonomi - Center for Sundhed Et Center for sundhed er en langsigtet investering, der vil være med til at geare kommunen til fremtidens udfordringer og som sætter rammerne for at ambitiøst forebyggelsesarbejde gennem nye samarbejder. For Trænings- og Rehabiliteringsområdet er det en forudsætning for en holdbar drift, at der tilvejebringes flere kvadratmeter. De nuværende lokaler er utidssvarende, og der er allerede nu for lidt plads. Den forventede stigning i aktiviteten på området de kommende år, giver i sig selv et behov for at investere i flere lokaler. Ydermere er der et potentiale i at have rammerne til at opprioritere den forebyggelsesindsats, der foregår på trænings og rehabiliteringsområdet. Eksempelvis i forbindelse med indsatsområdet træning før operation, som bl.a. skal være med til at forebygge indlæggelser, og dermed reducere kommunens udgifter til medfinansieringen af sundhedsområdet. Investeringen giver desuden mulighed for at kommunen kan gå nye veje i forhold til både forebyggelsesarbejdet og fastholdelse af de gode vaner borgerne opnår i de kommunale sundhedstilbud. Dels en unik mulighed for et bredere samarbejde med det foreningsliv, som holder til i Thy Hallen, og dels et øget samarbejde med de andre aktører, der kommer til at være til stede i det nye Center for Sundhed. Herunder misbrugsområdet, arbejdsmarkedsområdet, sundhedsplejen mv. Der er tale om en indsats, der på den lange bane er en god investering både økonomisk og i forhold til borgernes livskvalitet. Projektet har er et samlet budget på ca. 70 mio. kr., jf. oversigten nedenfor. Anlægsudgift, forventet Bygning Inventar overslag P-pladser I alt

39 Der skal påregnes udgifter til særligt inventar, som er nødvendigt for at nye træningssale samt tandklinikker kan sættes i funktion. I overslaget er der taget højde for, at en del af det eksisterende inventar kan genbruges. Der er ikke påregnet udgifter til øvrig indretning af byggeriet. Møblering og ITfinansieres inden for eksisterende rammer. Derudover skal der påregnes udgifter til ekstra parkeringspladser, til anslået 2,7 mio. kr. Der vil forventeligt opstå et behov for at omlægge tilkørselsforhold og forbedret kollektiv trafik. Der er ikke indregnet udgifter til disse poster. I budgetoplægget til budget er der indarbejdet et rådighedsbeløb på 55 mio. kr. De resterende midler på ca. 15 mio. kr forventes finansieret af eksterne fonde. På baggrund af skitseforslaget for projektet vil forvaltnignen arbejde med at rejse ekstern finansiering. Der forventes svar på fondsansøgnigner medio I den forbindelse fremlægger forvaltnignen et budget og en finansieringsplan for det samlede projekt. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til organiseringen omkring Center for Sundhed samt samarbejdet med Thy Hallen, hvilket har konsekvens for udgiften til projektets drift. Driftsudgiften skal indarbejdes i kommunens budgetter frem mod 2020, hvor projektet forventes at være klar til indflytning. 4.2 Økonomi - Styrket KRAM-forebyggelse Borgerrettet forebyggelse er en langsigtet investering, idet der er tale om forebyggelse af fremtidige sygdomstilfælde. Derfor er det på nuværende tidspunkt svært at vurdere den reelle besparelse Thisted Kommunes kan opnå ved at øge fokus på borgerrettet forebyggelse. Danske regioner udgav i 2016 en rapport hvori de har forsøgt at opgøre de økonomiske konsekvenser som KRAM-faktorerne medfører i det danske samfund. Her er rygning klart den mest omkostningsfulde sundhedsskadende adfærd blandt danskerne. Nedenfor er nævnt de tre mest omkostningstunge livsstilsfaktorer: Rygning: 30 mia. kr. årligt på landsplan Alkohol: 8,5 mia. kr. årligt på landsplan Fysisk inaktivitet: 11 mia. kr. årligt på landsplan 13. Hvis ovenstående tal overføres direkte til Thisted Kommune, så kan det antydes at borgerne i Thisted Kommunes KRAM-adfærd koster samfundet omkring kr. årligt, hvoraf Thisted Kommune sandsynligvis betaler en stor andel af denne omkostning. Samtidig så viste seneste sundhedsprofilundersøgelse at Thisted Kommune har en mere usund KRAM adfærd end de resterende kommuner i Region Nordjylland. Eksempelvis røg 18,1 % af Thisted Kommunes befolkning dagligt i 2013, hvilket var 1 % flere end regionsgennemsnittet. Der kan derfor argumenteres for, at forebyggelse af KRAM-adfærden på langt sigt vil være endnu mere hensigtsmæssig i Thisted Kommune, med det mål at nedsætte antallet af sygdomstilfælde og herigennem den kommunale udgift til behandling af forebyggelige diagnoser, herunder flere kroniske sygdomme. Der er således økonomisk incitament til at prioritere den borgerrettede forebyggelse idet der ved forholdsvis få midler og ressourcer kan forebygge sygdomstilfælde og reducere social ulighed på længere sigt. En Sundhedspolitisk medarbejder, som varetager denne opgave, vil have en årlig lønudgift på kr. dvs. i alt 2 mio. kr. over 4 år. 13 Sundhed for Livet Forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner,

40 4.3 Økonomi - Familiesygeplejerske Investeringen i den øgede indsats for ældre borgere med kroniske lidelser forventes at medføre reduceret behov for sygehusydelser hos de ældre borgere med kroniske sygdomme. Investeringen kan således være med til at imødegå den forventede stigning i udgifterne til den kommunale medfinansiering. Den øgede indsats for ældre borgere med kroniske lidelser kræver ansættelse af en koordinerende kronikersygeplejerske til varetagelse af de tværsektorielle samarbejdsrelationer omkring borgeren. Der skal påregnes en udgift svarende til kr. årligt. Dvs. 2 mio. kr. over 4 år. 4.4 Økonomi - Sikre implementering af igangværende initiativer Thisted Kommunes udgifter til borgere over 65 år, er steget med 38 % fra 2014 til Det svarer til en samlet omkostning på 7,1 mio. kr. Ser man isoleret på borgere, der har haft kontakt til kommunens hjemmepleje og på plejecentre, er den tilsvarende stigning 19 %, hvilket svarer til en omkostning på 3,4 mio. kr. Til trods for at de borgere, som Thisted Kommune har kontakt med er i væsentligt større risiko for at blive indlagt end de borgere kommunen ikke har kontakt til, har den hidtidige indsats, alt andet lige, reduceret den forventede stigning med 50 %. Ovenstående viser, at kommunen er på rette spor ift. at gøre en indsats, der forebygger indlæggelser og genindlæggelser. Projekterne TOBS og I sikre Hænder og velfærdsteknologi har været medvirkende til dette. Initiativet indebærer, at der oprettes en pulje til frikøbe nøglepersoner, som kan bringe igangværende indsatser helt i mål. Indsatsen på det velfærdsteknologi fokuseres i hjemmeplejen, mens initiativerne TOBS og I sikre hænder implementeres i både hjemmepleje og på plejecentre. Der ønskes afsat en pulje på 0,8 mio. kr. i 2018 og 0,8 mio. kr. i Økonomi - Akutfunktion Akutfunktionen er ofte bindeled mellem hospital og det kommunale sundhedstilbud. En styrkelse af akutfunktionen kan medvirke til at reducere indlæggelser, idet eksempelvis hjemmesygeplejen i højere grad vil benytte den kommunale akutfunktion frem for at indlægge borgeren. Samtidigt er en styrket akutfunktion et vigtigt element i at ruste kommunen til at modtage flere og mere komplekse borgere i fremtiden. Den nuværende driftsomkostning for akutfunktionen er kr. Dette beløb stiger endvidere med kr. idet der med de nye kvalitetsstandarder medfulgte lov- og cirkulæremidler. Dog er det forventeligt at udgiften til akutfunktionen vil overstige kr. i forbindelse med en omorganisering, hvorfor det er nødvendigt at investere yderligere i akutfunktionen fremadrettet. Endvidere er der på nuværende tidspunkt stor usikkerhed forbundet med størrelsen af førnævnte investering, idet der endnu ikke er truffet endelig beslutning om den fremtidige organisering. Derfor kan akutfunktionens fremtidige driftsniveau endnu ikke beregnes. 13

41 Opsamling: Investeringsbehov for de foreslåede initiativer Nedenstående tabel viser behovet for investering i driftsmidler for tre af de foreslåede initiativer. I investeringsbehovet er der taget højde for de besparelser initiativerne forventes at realisere. Der pågår en analyse af investeringsbehovet for akutfunktionen, hvilket håndteres i en særskilt sag. Initiativ (mio. kr. ) I alt Styrket KRAM-forebyggelse 0,5 0,5 0,5 0,5 2 Familiesygeplejerske 0,5 0,5 0,5 0,5 2 Praksisnær implementering 0,8 0,8 1,6 - besparelse -0,8-0,8-1,6 I alt 1,8 1,8 0,2 0,2 4 Center for Sundhed medfører ligeledes et investeringsbehov på ca. 70 mio. kr. i anlæg, hvilket håndteres i særskilt sag, når der er klarhed om omfanget af opnået fondsfinansiering. På budgettet for er der afsat et rådighedsbeløb på 55 mio. kr. Ansættelserne i forbindelse med familiesygeplejersken, styrket KRAM-forebyggelse samt frigørelse af ressourcer til praksisnær implementering kan igangsættes med kort varsel. Den fremtidige organisering af akutfunktionen kører i en særskilt proces. Der træffes beslutning om organisering og dertilhørende økonomi i efteråret Prioritering af midler til Center for Sundhed sker i forbindelse med budgetprocessen for Projektet forventes at stå færdigt til indflytning

42 En koordineret og sammenhængende ungeindsats budgettema 2018 Thisted Kommune Resumé: Uddannelse fremstår i dag som en af de sikre veje frem, både til en placering på arbejdsmarkedet, men også til et liv, hvor man på det personlige plan får mange muligheder. Derfor er det positivt, at de fleste unge, ca. 80 procent, lykkes med deres uddannelse. Men for resten, de ca. 20 procent, går det mindre godt. I diskussionen om, hvordan uddannelse skal se ud, har der derfor både været fokus på, hvordan man åbner systemet for den gruppe, men også på hvordan man i stedet for kun at tænke uddannelse som vejen til arbejdsmarkedet også kan tilrettelægge tingene sådan, at eksempelvis et ufaglært arbejde bliver indgangen til uddannelse. I notatet om en koordineret ungeindsats sættes fokus på de unge, der har behov for ekstra støtte for at påbegynde og færdiggøre en ungdomsuddannelse. Set i et landsperspektiv er der forholdsvis mange unge med lavt uddannelsesniveau i Thisted Kommune og forholdsvis mange unge på offentlig forsørgelse. Så en øget indsats for at få flere til at påbegynde og færdiggøre en ungdomsuddannelse giver særlig god mening i Thisted Kommune. I folkeskolen skal derfor gøres en ekstra indsats for at identificere og rådgive unge med behov for ekstra støtte, og jobcentret skal følge den indsats op med en særlig joborienteret erhvervsvejledning eventuelt kombineret med ekstra praktik. Og så skal samarbejdet styrkes, både med ungdomsuddannelserne, men også internt i kommunen mellem grundskolen, uddannelsesvejlederne og Jobcentret. Internt foreslås derfor etableret en særlig projektorganisation.

43 Indhold 1 Formål og mål Målsætninger Udfordringerne på ungeområdet Frafald på ungdomsuddannelser Frafald på de forberedende tilbud Stigning i tilgang til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Skolevægring Mange unge på offentlig forsørgelse Mange af de unge, der falder fra på ungdomsuddannelserne, ender på offentlig forsørgelse Meget lavt uddannelsesniveau blandt de unge på offentlig forsørgelse Sammenfatning af udfordringerne på ungeområdet Anbefalinger fra Stefan Hermann-udvalget Forslag og handleplan Afgrænsning af målgruppen Organisering Den politiske organisering Den administrative organisering Indsats Økonomi

44 1 Formål og mål Et af administrationens temaer for budget 2018 er En koordineret ungeindsats i Thisted Kommune. Baggrunden for at tage dette tema op i forbindelse med budget 2018 er flersidet. Dels har Thisted Kommune på trods af forskellige tiltag gennem flere år fortsat en udfordring på ungeområdet, idet en del unge enten ikke får påbegyndt en ungdomsuddannelse eller dropper ud af denne undervejs og kommer på offentlig forsørgelse. Dels har et ekspertudvalg i februar 2017 det såkaldte Stefan Hermann-udvalg fremlagt sine anbefalinger til, hvordan flere unge kommer godt videre efter grundskolen. Foreløbig er der dog ikke fremsat konkrete lovforslag som følge af gruppens anbefalinger. 1.1 Målsætninger Den overordnede målsætning er, at flere unge gennemfører en ordinær ungdomsuddannelse og bliver selvforsørgende på SU eller i job efterfølgende. Dette vil medføre: En reduceret tilgang til uddannelseshjælp/jobcentret En reduceret tilgang til STU forløb Derudover har indsatsen følgende mål: Større sammenhæng i indsatsen Skabe større sammenhæng i indsatsen overfor unge i Thisted Kommune, der har behov for en styrket indsats for at påbegynde og færdiggøre en ungdomsuddannelse på tværs af både kommunale og ikke-kommunale aktører. Udarbejdelse af entydige retningslinjer for hvem der er kontaktperson for hvilke grupper af unge, således at alle unge med behov herfor altid får én kommunal kontaktperson, der koordinerer i forhold til de øvrige aktører. Skabe overblik over eksisterende kommunale samarbejder på ungeområdet, således at disse kan sammentænkes med herværende oplæg og justeres i forhold til eventuelle ændringer i behov. Arbejde frem mod etablering af en fælles plan for uddannelse og beskæftigelse, der kan følge den unge. Øget fokus på forebyggelse og motivation i grundskolen Styrket forebyggelsesindsats i grundskolen, herunder fokus på unge, der har risiko for ikke at komme i gang med en ungdomsuddannelse f.eks. unge med stort fravær i skolen. Øget fokus på at styrke unge i kommunale specialskoletilbud, således at de unge, der vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med støtte og vejledning i forløbet, støttes i at vælge ordinær ungdomsuddannelse fremfor STU. Styrket vejledning og motivation med fokus på både den unge og arbejdsmarkedet Fokus på uddannelsesvejledning med udgangspunkt i erhvervslivets behov for arbejdskraft, således at der i højere grad vælges uddannelser med jobmuligheder, herunder flere unge i snusepraktikker i virksomhederne, jf. anbefalingerne fra Stefan Hermann-udvalget. Reduktion af frafald på ungdomsuddannelserne Styrket samarbejde med skolerne med henblik på at spotte unge med risiko for at droppe ud. Fælles ansvar for at sikre, at den unge tilbydes den fornødne støtte til at gennemføre en uddannelse. 3

45 2 Udfordringerne på ungeområdet I Thisted Kommune ses en række udfordringer på ungeområdet. Udfordringer der, samlet set, leder til mange unge med et lavt uddannelsesniveau og mange unge på offentlig forsørgelse. 2.1 Frafald på ungdomsuddannelser Alle elever i grundskolen modtager kollektiv uddannelsesvejledning fra UU, men det er kun de der er vurderet Ikke Uddannelsesparate, der modtager individuel vejledning. Uddannelsesparathed vurderes ud fra følgende: Elever i 8. klasse, som sigter mod en gymnasiale uddannelse, opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat, hvis eleven har ( 8 stk. 2). I 8. klasse er der et fagligt krav om mindst 5,0 i gennemsnit i standpunktskarakterer. For det toårige hf og andre ungdomsuddannelser er kravet 4,0 (samt en vurdering af de sociale og personlige forudsætninger) I 9. og 10. klasse er der et fagligt krav om mindst 4 i gennemsnit, hvis man vil have en gymnasial ungdomsuddannelse I 9. og 10. klasse er der et fagligt krav om mindst 2 i gennemsnit i dansk og skriftlig matematik for at være uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse. UU-vejlederne har altså kun til opgave at give de ikke-uddannelsesparate individuel vejledning. Det betyder, at den del af eleverne, der er erklæret uddannelsesparate, udelukkende modtager generel vejledning i forhold til valg af ungdomsuddannelse. 8. klasse 9. klasse 10. klasse Ikke uddannelsesparat Procentvis fordeling 28% 20% 51% Elever i alt Kilde: UU Thys kvartalsrapport dec Samtidig er der en udfordring i forhold til elever, der afbryder sin ungdomsuddannelse. Disse unge overgår i mange tilfælde til offentlige ydelser. Her findes et oplagt indsatsområde, og det må formodes, at vejledning, af en del af disse unge, kan nedbringe antallet af unge der afbryder en ungdomsuddannelse. Kilde: UUThy s database 4

46 2.2 Frafald på de forberedende tilbud På de forberedende tilbud er der også en del afbrudte forløb. I løbet af det sidste år, har der været 71 afbrud på dette område (svarende til 18 %). Hertil kommer de unge, der har afbrudt forløb på Produktionsskolen, da man rent teknisk ikke afbryder på Produktionsskolen, men man afslutter måske før man har brugt sin maksimale tid. Dette giver mulighed for at starte op igen. De unge fra Produktionsskolen kan vi desværre ikke sortere I forhold til afbrudte forløb. På nuværende tidspunkt er 41 unge i forløb på Produktionsskolen. Afbrudt underplacering Antal afbrud Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU 1 Danskuddannelse 10 Kombineret Ungdomsuddannelse 9 Praktik i ungevejledningen 3 STU 11 TAMU 1 VUC-AVU niveau 36 Hovedtotal 71 Kilde: UU Thy 2.3 Stigning i tilgang til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Kilde: Over de senere år er der registreret en forholdsvis stor stigning af elever, der visiteres til STU-tilbud. Udfordringen her er, at tilbuddet er forholdsvis dyrt, og at kun meget få STU-elever senere undgår offentlig forsørgelse. Det skal dog nævnes, at de to seneste optag (2015 og 2016) har været præget af, at man i Thisted kommune afskaffede muligheden for et 11. skoleår for eleverne på specialafdelingerne. Tilbuddet gives nu kun, hvis der derved er overvejende sandsynlighed for, at eleven efterfølgende kan fortsætte i en ordinær ungdomsuddannelse. 2.4 Skolevægring Der er endvidere en udfordring med elever, som ikke kommer i skole. Antallet er ikke stort, men der er tale om en gruppe af elever, som skolen kun i en begrænset periode kan støtte i forhold til en 5

47 tilbagevenden til undervisningen. Disse elever er i risikogruppen for ikke at tage en afgangsprøve. Det betyder, at de kan komme i STU-målgruppen. En tidlig og vedholdende indsats kunne være med til at fastholdelse disse elever i det ordinære uddannelsessystem. 2.5 Mange unge på offentlig forsørgelse I mange af landets kommuner er en stor andel af de unge mellem 16 og 30 på offentlig forsørgelse. Dette er i høj grad også tilfældet i Thisted Kommune. Thisted Kommune har markant flere unge på offentlig forsørgelse end gennemsnittet af alle nordjyske kommuner. I Thisted Kommune er der tale om 19 % (i december 2016), mens gennemsnittet i Nordjylland er 13,1 %. En analyse udarbejdet af Jobcenter Thisted i april 2017 viser, at ud af borgere i Thisted Kommune i alderen år var på offentlig forsørgelse i december Disse unge er fordelt på en lang række ydelser og er således at finde i en række af Jobcentrets målgrupper. Kun ca. 1/3 af de unge på offentlig forsørgelse er på uddannelseshjælp, mens resten fordeler sig på primært A-dagpenge (dvs. er medlem af en A-kasse), sygedagpenge (er sygemeldt som ledig fra A-kasse eller fra job), integrationsydelse (er flygtning eller familiesammenført) eller førtidspension. Der er dog unge mellem 18 og 30 år at finde på alle ydelser. Jobcentrets analyse peger på en række interessante forhold omkring de unge på offentlig forsørgelse. Disse aspekter er skitseret i nedenstående. 6

48 Borgere under 30 år fordelt på forsørgelsestyper: December 2016 Antal og andel personer år år år I alt under 30 år Befolkningen Thisted Kommune I alt på offentlig forsørgelse A-Dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering og Forrevalidering Integrationsydelse Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Antal Andel af aldersgruppen 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Andel af aldersgruppen 8,0 % 19,0 % 25,5 % 19,0 % Antal Andel af aldersgruppen 0,0 % 3,1 % 4,4 % 2,9 % Antal Andel af aldersgruppen 0,0 % 0,3 % 0,7 % 0,4 % Antal Andel af aldersgruppen 5,5 % 7,3 % 6,1 % 6,4 % Antal Andel af aldersgruppen 0,0 % 0,0 % 0,4 % 0,2 % Antal Andel af aldersgruppen 1,2 % 2,3 % 3,3 % 2,4 % Antal Andel af aldersgruppen 0,9 % 3,4 % 3,8 % 3,0 % Antal Andel af aldersgruppen 0,0 % 0,3 % 0,7 % 0,3 % Antal Andel af aldersgruppen 0,0 % 0,3 % 0,9 % 0,5 % Antal Andel af aldersgruppen 0,0 % 0,1 % 0,6 % 0,3 % Antal Andel af aldersgruppen 0,0 % 0,5 % 1,5 % 0,8 % Antal Førtidspension Andel af aldersgruppen 0,4 % 1,4 % 3,1 % 1,8 % Kilde: Jobindsats.dk. Danmarks statistiks statistikbank Tilgangen til Jobcentret fra og med maj 2016 til og med maj 2017 har været på 1771 unge fordelt på de forskellige ydelser. 7

49 Tilgang af unge mellem 18 og 30 år fordelt på ydelser i perioden fra maj 2016 til og med maj 2017: Sagstype Sag tilgang Dagpenge 745 Uddannelseshjælp 500 Sygedagpenge 202 Integrationsydelse (integrationsprogram) 144 Integrationsydelse (uddannelsespålæg) 51 Kontanthjælp 45 Fleksjobvisiteret 21 Jobafklaring 20 Ressourceforløb 16 Integrationsydelse 11 Ledige selvforsørgende 9 Revalidering 6 Førtidspension 1 Forrevalidering 0 Kontanthjælp (integrationsprogram) 0 Sum: 1771 Kilde: Jobcenter Thisted 2.6 Mange af de unge, der falder fra på ungdomsuddannelserne, ender på offentlig forsørgelse Tilgangen til uddannelseshjælp har i perioden maj 2016 maj 2017 (begge inkl.) været på 500 unge. Af disse kommer 159 pga. en afbrudt uddannelse. 77 pga. afsluttet uddannelse dvs. hvor der ikke er job eller videre uddannelse planlagt efterfølgende. Tilgang til uddannelseshjælp: Kilde: Jobcenter Thisted 8

50 Uddannelseshjælp, henvendelsesårsager: Kilde: Jobcenter Thisted 2.7 Meget lavt uddannelsesniveau blandt de unge på offentlig forsørgelse Af en undersøgelse blandt Jobcentrets sagsbehandlere fremgår det, at 33 % af borgerne under 30 år, der er på offentlig forsørgelse, ikke har gennemført folkeskolen, mens 27 % af gruppen har folkeskolens afgangseksamen, som den højest gennemførte uddannelse. I tabellen nedenfor er fordelingen på uddannelsesniveau præsenteret. Fordeling på uddannelsesniveau for borgere under 30 år: Uddannelsesniveau Antal borgere Har ikke gennemført folkeskolen 296 Folkeskolens afgangseksamen 240 Ungdomsuddannelse 82 Erhvervsuddannelse 173 Kort videregående uddannelse 30 Mellemlang videregående uddannelse 34 Lang videregående uddannelse eller højere 11 Ved ikke 29 Kilde: Jobcenter Thisted Det lave uddannelsesniveau blandt unge på offentlig forsørgelse skyldes bl.a. frafald på ungdomsuddannelserne. En del unge har været begyndt på en uddannelse, men er faldet fra undervejs. 9

51 Kilde: Jobcenter Thisted Af de 267 borgere, der har påbegyndt og siden afbrudt en uddannelse, er det i over halvdelen af sagerne en erhvervsuddannelse, der er blevet påbegyndt. I 25 % af tilfældene er det en ungdomsuddannelse, der er blevet påbegyndt. I tabellen nedenfor er antal og andel forløb der er påbegyndt i siden afbrudt præsenteret. Fordeling af antal påbegyndte og siden afbrudte uddannelsesforløb, opgjort på uddannelsesniveau. Påbegyndte og siden afbrudte uddannelser Antal borgere Andel borgere EGU el. STU 23 9 % Folkeskolens afgangseksamen 20 7 % Ungdomsuddannelse % Erhvervsuddannelse % Kort videregående uddannelse 1 0 % Mellemlang videregående uddannelse 9 3 % Lang videregående uddannelse eller højere 2 1 % Andet 1 0 % I alt % Kilde: Jobcenter Thisted Sammenfatning af udfordringerne på ungeområdet Elever, der ikke kommer i skole i grundskolen Stort frafald på ungdomsuddannelserne og de forberedende tilbud Øget tilgang til STU Ca. 1/5 af alle unge mellem 16 og 30 år i Thisted Kommune er på offentlig forsørgelse. Kun ca. 1/3 af disse er på uddannelseshjælp de resterende unge findes på alle de øvrige ydelser med en overvægt på A-dagpenge, sygedagpenge, integrationsydelse og førtidspension. Uddannelsesniveauet er meget lavt blandt de unge på offentlig forsørgelse. Ca. 1/3 har ikke gennemført folkeskolen, ca.1/4 har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau, under 10 % har gennemført en ungdomsuddannelse og knapt 20 % har gennemført en erhvervsuddannelse. Ud af de unge på offentlig forsørgelse har 267 afbrudt en påbegyndt uddannelse typisk en ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse, men også i 9 % af tilfældene en EGU eller STU. Ovenstående analyse viser således et stort potentiale i at intensivere indsatsen og samarbejdet om de unge f.eks. at sætte øget fokus på forebyggelse, motivationsarbejde, styrket vejledning i forhold til både ungdomsuddannelse og videre uddannelse/job, samt en øget fastholdelsesindsats i 10