GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER

Transkript

1 GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER

2 Disposition Grundvandsbeskyttelse hvem og hvordan? De lovmæssige rammer Statens grundvandskortlægning 25-meters beskyttelseszone Boringsnære beskyttelsesområder: Hvordan fastlægges de? Hvordan kan de anvendes? Eksempler på udpegninger Hvilke virkemidler har vandforsyninger og kommuner i forhold til grundvandsbeskyttelse?

3 Hvem er jeg? Marlene Ullum Senior Konsulent, Civilingeniør, Ph.D. Afd. Vand og Råstoffer 6 års forskningserfaring fra GEUS Primært på projekterne VAP og KUPA 10 års erfaring som rådgiver inden for vandforsyning og vandressourcer. Udpeget BNBO i fem kommuner og flere opgaver på vej

4 Rollefordeling vedr. grundvandsbeskyttelse EU Vandrammedirektiv Drikkevandsdirektiv Staten Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Kortlægning og oprydning af forurenede grunde Vandplaner jvf. vandrammedirektiv Kommuner Indsatsplaner, vandforsyningsplaner, kommuneplaner Handleplaner jvf. vandplaner jvf. vandrammedirektiv Indvindingstilladelser Vandværker Private lodsejere Implementering af indsatsplaner, vandplaner, indvindingstilladelser, vandforsyningsplaner. Opkrævning af afgifter til grundvandskortlægning Overholdelse af regler for sprøjtning, gødskning, beskyttelsesområder, miljøgodkendelser, indvindingstilladelser m.m.

5 Planhierarki på vandområdet Statens vandplan Kommunal vandhandleplan Regional råstofplan Kommuneplan Sektorplaner Spildevandsplan Vandforsynings -plan Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Klimatilpasnings -plan

6 Igangværende/Kommende kommunale opgaver Kommunal vandhandleplan Revision af sektorplaner Revision af vandløbsregulativer Fornyelse af indvindingstilladelser til grundvand Gennemførelse af indsatser i 1. planperiode Ny vandplan i 2015 og i 2021

7 Hvad er ikke med i Vandplan 1? Klimatilpasning Indsatser over for udløb fra separate regnvandssystemer Indsatser i områder, hvor der mangler viden fx nogle søer, kystvande og for grundvand Kemiske stoffers påvirkning Påvirkning af fisk 9. FEBRUAR 2010 INFORMATIONSMØDE OM VANDPLANERNE

8 Vandområdeplaner (Vandplan 2) Der er 4 planer Planerne skal være vedtaget d. 22 december 2015 Forslag til vandområdeplanerne er i offentlig høring indtil 23 juni 2015

9 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning (Staten) Hvorfor? Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af drikkevandsressourcen for fortsat at kunne opretholde, at det danske drikkevand baseres på en simpel rensning af grundvandet. Den målrettede beskyttelse er baseret på en kortlægning og udpegning af de områder, hvor en ekstraordinær indsats er nødvendig.

10 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning OSD: Områder med Særlige Drikkevandsinteresser OSD skal med en rimelig sikkerhedsmargin sikre en uforurenet, tilstrækkelig og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for rent drikkevand. I OSD-områder skal grundvandet i særlig grad beskyttes. OSD-områder er planlægningszoner, ikke forbudszoner. Kilde: Naturstyrelsen

11 Kommunen udarbejder indsatsplan v. inddragelse af interessenter. Udkast skal foreligge senest 1 år efter kortlægningen er afsluttet. Leveres til kommunen

12 25 meter beskyttelseszone Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 m fra et alment vandindvindingsanlæg. Fysisk sikringszone Kommunen kan dog alternativt: Udstede påbud eller nedlægge forbud som indebærer tilsvarende rådighedsindskrænkning, som er gældende længere væk end 10 meter fra boringen Udlægge boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)i stedet for 25-meters beskyttelseszone Vandværket skal udbetale en årlig godtgørelse på 442 kr. (2014) til den grundejer, som ejer matriklen, hvor boringen er placeret. Udbetalingen sker, hvis 25 meter matrikelejer har fremsendt skriftligt krav før 1.9. Udvidelse af sikringszone i 2011

13 Hvad må man i 25 m zonen? Der er forbud mod: kultivering af arealet med jordbehandling, såning eller plantning plantning af nåletræer med henblik på salg af juletræer/pyntegrønt, træer med henblik på energiproduktion, såning af græs med henblik på produktion af græsfrø udspredning af enhver form for natur- og kunstgødning. Følgende er tilladt: Naturlig vækst Afgræsning, fældning, beskæring, høst m.m. fra naturlig vækst. Etablering af et tæt plantedække bestående af græs, buske og træer (f.eks. pil, tjørn, navr, røn m.v.) f.eks. med henblik på at fungere som vildtremise. enhver anvendelse af pesticider

14 BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) Afgrænsning af det areal, hvorfra der strømmer vand til hver enkelt boring inden for et år (eller andet tidsinterval).

15 Formål med BNBO Formålet med at etablere boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, til indvindingsboringer er: at forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvand i boringens nærområde og derved beskytte drikkevandet at sikre responstid og evt. arealer til at foretage oprydning og afværgeforanstaltninger. at give mulighed for at forbedre overvågningen af grundvandskvaliteten. Forebyggelse og tidlig varsling

16 Afgrænsning af BNBO Inputdata: Strømningstid, t Indvindingsmængde, Q Porøsitet, ne Transmissivitet, T Magasintykkelse, H Gradient, I strømningsretning, Den styrende ligning exp( x t ) cos( y) x y sin( y) x 2 I T x 2 I T y 2 I T, y og t Q Q n H Q e 2 t

17 Usikkerhed på udpegning af BNBO Det konkluderende BNBO-areal er fastlagt som det samlede polygon,der indhyller arealet: Bedste bud Vinkel øget Vinkel reduceret Lav transmissivitet Høj porøsitet

18 Vandindvinding OSD-område Indvindingsopland BNBO 25-meters beskyttelseszone Indvindingsboring

19 25 m beskyttelseszoner & BNBO 25 m beskyttelseszone: Cirkel rundt om boring, som er lovmæssigt gældende for alle boringer til almene vandværker BNBO: Boringsspecifikt, beregnet areal for den enkelte boring. Kan antage flere former. En mulighed ikke en pligt. Hvis kommunen pga. en konkret vurdering meddeler forbud mod gødskning eller brug af pesticider i et BNBOområde, erstatter BNBOområdet 25 m zonen.

20 Muligheder for boringsnær grundvandsbeskyttelse i BNBO Viden inden for BNBO: boringer, geologi, hydrologi, sårbarhed, vandkemi og grundvandstrusler. Dokumentation for vurdering af risici hvor stor er risikoen for at grundvandet forurenes og hvordan? Virkemidler: påbud i hht. Miljøbeskyttelsesloven 24 elle 26 a, frivillige aftaler, information. Kræver samarbejde mellem vandværk og kommune

21 Når BNBO er udpeget Hvad så? Afgrænsning og usikkerhedsanalyse af BNBO-Areal Kortlægning af arealanvendelse og grundvandstrusler Vurdering af sårbarhed og risiko Anbefalinger til grundvandsbeskyttende tiltag Økonomiske vurderinger

22 Hvilke potentielle forureningskilder er der inden for BNBO? Pesticidanvendelse Kloakker og spildevandsanlæg Andre ledninger med risiko for spild Gødskning/ nitrat V1/V2 kortlagte grunde: jordforureninger BNBO Olietanke Erhverv med særlige risikoaktiviteter, oplag af kemikalier m.v. Fyld- og lossepladser Møddinger og ensilagebeholdere Jordvarmeanlæg

23 Vurdering af sårbarhed inden for BNBO Geologi (sand, ler, kalk) Hydrologi (infiltration) Hydrogeologi (gradient, ledningsevne, umættet zone) Vandkemi Fund af miljøfremmede stoffer 27

24 Eksempel på sårbarhedsvurdering Jyllinge Vandværk Parameter Boring DGU nr Lertykkelse over filter (m) 19,0 17,1 2,8 14,0 8,2 Filter top Filter bund Grundvandsdannelse til øvre sandmagasin (mm/år) Gradient (opadrettet/nedadrettet) Nedadrettet Nedadrettet Nedadrettet Nedadrettet Nedadrettet Vandtype Reduceret Reduceret Reduceret Reduceret Stærkt reduceret Fund af pesticider Nej Nej Ja Ja Nej Samlet vurdering Sårbar Sårbar Meget sårbar Sårbar Sårbar Samlet vurdering af BNBO Meget sårbar Sårbar 28

25 Vurdering af risiko inden for BNBO Identifikation af risici Fladekilder (Gødskning, Pesticidudbringning, Vejsaltning etc.) Punktkilder (Spild, Lækage, Jordforurening etc.) Vurdering af konsekvensen Spildmængder Nedbrydningspotentiale Grænseværdier Høj Risiko Lav konsekvens Lav Risiko Lav konsekvens Høj Risiko Høj konsekvens Lav Risiko Høj konsekvens 29

26 Eksempel på risikovurdering Gundsømagle Vandværk Spild af pesticid på landbrugsareal og i private haver Spildvandsledninger < 50 m Nedsivningsanlæg < 300 m Ingen skovareal Olietanke > 50 m 30

27 Virkemidler ift. eksisterende anvendelse Kampagner om konsekvenserne af fx brug af pesticider mv. i BNBO Tilsyn med olietanke, nedsivningsanlæg, gartneriers, landbrugs og virksomheders brug af pesticider i BNBO-områder Gratis virkemidler. Findes der sådanne? Indsatsplan jfr. vandforsyningslovens 13 og 13 a Nye/skærpede vilkår ved revurdering af miljøgodkendelser

28 Virkemidler ift. eksisterende anvendelse frivillige aftaler om braklægning, afgræsning mv. jf. vandforsyningslovens 13d Rådighedsindskrænkninger og ekspropriation jf. vandforsyningslovens 37 Påbud jfr. Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a Dyre virkemidler. Vandforsyningslovens 13 d vandværket skal betale det beløb til frivillig aftale i det omfang anlægget har fordel af aftalen Fuld erstatning eller erstatningsfri regulering

29 Påbud og pålæg jf. Miljøbeskyttelsesloven MBL 24 til BNBO: Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Påbud efter 24 kræver ikke en indsatsplan Påbuddet rettes til grundejeren. NB: tinglysning. MBL 26 a: Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13 a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.

30 Rets-grundsætningerne Proprotionalitetsprincippet Indgrebet må ikke gå videre end formålet tilsiger, dvs. der skal være et rimeligt forhold mellem mål og midler. Der skal vælges det mindst indgribende der er tilstrækkelig til at opnå formålet Lighedsprincippet Kommunerne skal forvalte under ligeligt hensyn til alle borgere, dvs der skal være en saglig relevant begrundelse for at forskelsbehandle. Krav om konsekvens i forvaltningsafgørelse og en vis ensartethed i vægtningen af hensyn.

31 Virkemidler ift. ny anvendelse Ny anvendelse: Lokalplaner Vilkår i miljøgodkendelser Indsatsplan jfr. vandforsyningslovens 13 og 13 a Udnyt jeres mulighed for at komme med bemærkninger til: kommuneplaner Handleplaner Lokalplaner indvindings- og udledningstilladelser miljøgodkendelser

32 Virkemidler [ADD HEADLINE] Det er kommunen der gennemfører indgreb overfor borgerne. [Add text] Derfor afgørende at kommunen har et oplyst grundlag for meddelelse af påbud, indarbejdelse af vilkår i miljøgodkendelser, indføjelse af bestemmelser i handleplaner mv.

33 Grundvandsbeskyttelse der nytter kræver samarbejde! Vandværk Kommune Kommune og vandforsyninger har grundlæggende ens interesser: velbeskyttet, godt grundvand nu og i fremtiden. Vandforsyninger er eneste led i kæden, der ikke er skattefinansieret/myndighed og som ejer de anlæg, der skal beskyttes: implementering! Stat Region Samarbejde med rimelighed - respekt for begge parters kontekst herunder økonomi, ressourcer og kasketter.

34 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

35 Hvor Metode Flere mulige veje til BNBO Følge slavisk Miljøstyrelse vejledning fra 2007 Trinvis analytisk tilgang Løse ligningen for capture curves exp( x t ) cos( y) x Løst grafisk af Bjarne Madsen og analytisk af Rambøll Anvende numerisk model sin( y) 2 I T x 2 I T y 2 I T, y og t Q Q n H Q Avanceret model. Komplet 3D hydrogeologisk strømningsmodel med forfinet beregningsnet Simpel model med samme geohydrologiske antagelser som ved analytisk model) x y e 2 t

36 Input BNBO Input data Strømningstid, Indvindingsmængde, Porøsitet, Transmissivitet, Magasintykkelse, t Q ne T H Gradient, I og strømningsretning,

37 Input BNBO Indvindingsmængde, Q: Estimeret fremtidig indvinding? Tilladelsesmængder? Fordeling på de enkle boringer indenfor en kildeplads? Pumpe data, ligeligt eller på baggrund af transmissiviteten Transmissivitet T=K*H Prøvepumpning/ Tre-trin-test/ Specifik kapacitet mv. Usikkerhed: Tmaks/Tmin= 2-3 ikke ualmindeligt Tmaks/Tmin=10 kan forekomme

38 Grundvandsmodel Fordele Mulighed for stor kompleksitet få antagelser Hurtigt og bekvemt (hvis modellen eksisterer) Inkludere infiltration/grundvandsdannelse Ulemper: Rigtigt mange modeller er ikke designet til at forudsige strømningshastigheder på BNBO skala. Modeller regner med effektive parametre (middelværdier) Justering af porøsitet kan være nødvendigt Partikelbanesimuleringer er afhængige af cellestørrelsen Håndarbejde fra partikler til optegning af BNBO

39 Output BNBO Kortfattet rapport Beskrivelse af metodik Datagrundlag og parametervalg Følsomhedsanalyse Optegning af BNBO Faktaark for hver kildeplads/vandværk Fremtid Digital via GIS evt. på kundens hjemmeside En del af kommuneplanen Linke op på database mv.