Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Transkript

1 Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej Espergærde Tlf Dato Sagsnr. 13/19608 Malene Kamstrup Revideret udkast til tilladelse til at lede spildevand til offentlig kloak Tak for ansøgning om tilladelse til at lede processpildevand til offentlig kloak fra nyt biomassefyret kraftvarmeværk på Energivej. Dette brev er et udkast til tilladelse. Bemærk, at I bør kommentere udkastet før kommunen afgør noget. Baggrund Helsingør Kraftvarmeværk er et naturgasfyret anlæg, der blev taget i brug i Anlægget er nu slidt op, og værket ønsker at bygge et nyt biomassefyret anlæg i stedet for at gennemføre en levetidsforlængelse. Det nye anlæg skal have en indfyret effekt på ca. 70 MW, og skal producere varme og strøm. Det gamle anlæg bevares, og skal fungere som nødlast. Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Miljøgodkendelsen efter 33 regulerer værkets bortskaffelse af affald, udledning af spildevand til recipient samt øvrige lokale miljøpåvirkninger. Denne afgørelse regulerer værkets spildevand til offentlig kloak efter miljøbeskyttelsesloven 28. Sammen med VVM-proceduren sender kommunen udkast til ændret spildevandsplan i offentlig høring. I den nye plan lægges der op til at både det nye og det eksisterende kraftvarmeværk skal lede overfladevand til recipient. Sanitært spildevand skal til offentlig spildevandskloak og processpildevand kan ledes både til recipient og offentlig spildevandskloak. Værket trækker kondens ud af røggassen, der stammer fra fugtigheden i brændslet. Værket forventer at køling af røggassen vil skabe op til m 3 kondensvand pr. time eller m 3 pr. år. Temperaturen vil være o C og vandet vil indeholde salte af mange af de komponenter, brændslet indeholder samt tungmetaller. Kondensen vil desuden være sur. Værket vil rense dette kondensvand inden det ledes til Egebækken via forsinkelsesbassin. Men i forbindelse med opstart, indkøring og i tilfælde af driftsforstyrrelser, hvor spildevandet måske ikke lever op til kravene til udledning, ønsker værket at lede spildevand til offentlig kloak.

2 Miljøteknisk beskrivelse Værket forventer, at rense kondensen i flere trin med ultrafiltrering og omvendt osmose. Hvert rensetrin giver to strømme: En mere koncentreret strøm og en mindre koncentreret strøm. Værket søger generelt om at lede de mere koncentrerede strømme tilbage til kedlen igen. Normalt ville kommunen ikke acceptere, at værket skaffer spildevand eller affald bort ved at brænde det af i kedlen, da den ikke er godkendt til affald. På den anden side kan kommunen ikke på nærværende grundlag vurdere de miljømæssige fordele og ulemper ved at skaffe disse strømme bort som affald (fx til Nord), som spildevand til offentligt renseanlæg (til Øresund og landbrugsjord) eller til kedlen, hvor det vil havne i asken og røggassen. Kommunen vælger derfor at fokusere på det, der forlader værket i form af røggas til luft, spildevand og affald. Kommunen accepterer derfor, at værket leder diverse strømme af slam og spildevand tilbage til kedlen. Ionbytning af koncentratet Værket planlægger at rense det reneste koncentrat med en selektiv ionbytter, der tilbageholder metalioner. Herefter forventer værket at vandet indeholder så lave koncentrationer af metaller, at det er rent nok til at blive ledt til recipient. Nyttiggørelse af ammoniak Værket forventer, at koncentratet fra den omvendte osmose vil indeholde så meget opløst ammoniak, at det vil give mening af udvinde denne, så den kan bruges til deno x igen. Dette kan gøres med endnu en membran. Affald fra rensningen Det frafiltrede slam fra ultrafiltreringen udgør ca. 10 l/h eller 80 m 3 om året. Værket forventer at skaffe dette bort som affald, eventuelt efter at have presset det. Slammet vil blive opbevaret som farligt affald i en indendørs tank på 10m 3. Dugene til ultrafiltrering og omvendt osmose skal renses to gange om året med ultrasil, der er et rensemiddel samt med hhv. surt og basisk vand. Det brugte vaskevand skaffes bort som farligt affald. De selektive ionbyttere skal regenereres med jævne mellemrum med saltsyre og natriumhydroxid. Værket forventer, at dette eluat, der indeholder de opkoncentrerede metaller og salte vil udgøre 25 m 3 om året. Dette skaffes bort som farligt affald. Vandfabrik Den eksisterende vandfabrik på kraftvarmeværket vil fortsat være i brug. Her konditioner værket kedelvand, fjernvarmevand, mm. Vandfabrik Den eksisterende vandfabrik på kraftvarmeværket vil fortsat være i brug. Her konditioner værket kedelvand, fjernvarmevand, mm. Spildevand herfra ledes til kloak i henhold til gældende tilladelse.

3 Kommunens vurdering I tabellen herunder er miljøstyrelsens vejledende 1 grænser for processpildevand, der ledes til offentlige kloakker: Parameter Grænse Kontrolregel Temperatur, o C 50 Absolutkontrol ph 6,5-9 Absolutkontrol Arsen, µg/l 13 Transportkontrol Bly, µg/l 100 Transportkontrol Cadmium, µg/l 3 Transportkontrol Krom, µg/l 300 Transportkontrol Kobber, µg/l 100 Transportkontrol Kobolt, µg/l 10 Transportkontrol Kviksølv, µg/l 3 Transportkontrol Molybdæn, µg/l 30 Transportkontrol Nikkel, µg/l 250 Transportkontrol Selen, µg/l 8 Transportkontrol Sølv, µg/l 250 Transportkontrol Tin, µg/l 60 Transportkontrol Zink, µg/l 3 Transportkontrol Klorid, mg/l Absolutkontrol Sulfat, mg/l 500 Absolutkontrol Suspenderet stof, 500 Transportkontrol mg/l Nitrifikationshæmning 50% Absolutkontrol Kommunen vurderer, at disse grænser er rimelige, og fastsætter dem i vilkår. Grænsen for klorid stammer dog fra kraftvarmeværkets gældende tilladelse. Kloakforsyningen inspicerede i 2008 kloakrørene, der er af PVC, og fandt, at de ikke havde taget skade af mange års udledninger af denne høje koncentration. Kommunen forventer, at værket kan overholde grænserne, når hele eller dele af spildevandsrensningen fungerer. Kommunen forventer dog ikke, at værket kan overholde grænserne i det urensede kondensspildevand. Skulle det ske, at værkets spildevandsrensning slet ikke fungerer, må værket enten lukke ned, da det ikke har nogen kapacitet for opsamling af vand eller fortsætte driften men med en minimal køling af røggassen. Derfor forventer kommunen, at værket alene vil lede spildevand til kloak, der er renset i et vist omfang. Miljøstyrelsen anbefaler videre, at stoffer, der er akut giftige eller skadelige for renseanlæg, kloak eller eventuelle personer, der arbejder med spildevandet, skal overholde de fastsatte grænser til enhver tid. Det er temperatur, ph, klorid, sulfat og nitrifikationshæmning. Kommunen stiller derfor vilkår om at disse grænser skal overholdes i alle prøver. De øvrige parametre skal blot overholdes som et gennemsnit over årets prøver. 1 Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg, miljøstyrelsens vejledning, nr. 2 fra 2006

4 For at undgå uønskede stoffer i kloakken må kraftvarmeværket ikke bruge vaskeeller rengøringsmidler der indeholder stoffer, der er uønskede i kloak. Vurdering heraf skal ske i henhold til miljøstyrelsens vejledning. Egenkontrol Miljøstyrelsen anbefaler hvor mange årlige prøver værket skal tage for at vise, at grænserne er overholdt. Da spildevandet er renset noget, forventer kommunen, at vi kan betragte spildevandet som værende uden A-stoffer. Det betyder, at miljøstyrelsen anbefaler, at værket skal tage 6 8 årlige prøver. Kommunen vurderer, at otte årlige prøver er passende, dels fordi der er tale om meget store mængder spildevand og dels fordi værket bruger den offentlige kloak netop, når der er driftsproblemer. Desuden vurderer kommunen, at der er brug for at stille graduerede krav til antallet af prøver i forhold til hvor meget og hvor længe værket leder spildevand til offentlig kloak. Vi vurderer derfor at følgende er passende: Værket skal tage én prøve af det udledte spildevand pr. 300 m 3 for hændelser kortere end 1 uge m 3 for hændelser længere end en uge og kortere end en måned m 3 for hændelser længere end en måned. Almindelig kontrol for hændelser længere end to måneder. Kommunens udkast til afgørelse Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven 28 foreslår Helsingør Kommune at meddele tilladelse til det søgte på følgende vilkår: 1. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er taget i brug den 1. januar Det biomassefyrede kraftvarmeværk må lede sanitært spildevand og renset kondens fra røggassen til offentlig spildevandskloak 3. Det biomassefyrede kraftvarmeværk skal overholde følgende grænser for processpildevand, der ledes til offentlig kloak: Parameter Grænse Kontrolregel Temperatur, o C 50 Absolutkontrol ph 6,5-9 Absolutkontrol Arsen, µg/l 13 Transportkontrol Bly µg/l 100 Transportkontrol Cadmium µg/l 3 Transportkontrol Krom µg/l 300 Transportkontrol Kobber µg/l 100 Transportkontrol Kobolt µg/l 10 Transportkontrol Kviksølv µg/l 3 Transportkontrol Molybdæn µg/l 30 Transportkontrol Nikkel µg/l 250 Transportkontrol Selen µg/l 8 Transportkontrol Sølv µg/l 250 Transportkontrol Tin µg/l 60 Transportkontrol Zink µg/l 3 Transportkontrol Klorid Absolutkontrol

5 Sulfat 500 Absolutkontrol Suspenderet stof 500 Transportkontrol Nitrifikationshæmning 50%* Absolutkontrol Med absolutkontrol menes, at grænsen til enhver tid skal overholdes. Med transportkontrol menes at 2 x grænsen til enhver tid skal overholdes og at gennemsnittet af årets prøver skal overholde grænsen. Et år løber fra den 1. januar til den 31. december. *Ved en hæmning på mere end 20% skal værket oplyse kommunen hvad årsagen til den høje hæmning er, og hvad det vil gøre for at bringe hæmningen ned. Grænserne er overholdt, når målinger efter vilkår 6 viser lavere koncentrationer end grænserne. 4. Det biomassefyrede kraftvarmeværk må lede op til m 3 spildevand til offentlig spildevandskloak om året. 5. Kraftvarmeværket må ikke bruge vaske- eller rengøringsmidler der indeholder stoffer, der er uønskede i kloak. Vurdering heraf skal ske i henhold til miljøstyrelsens vejledning. Egenkontrol 6. Det biomassefyrede Kraftvarmeværk skal vise, at det overholder grænserne for spildevand til kloak jf. vilkår 3. Værket skal derfor tage én prøve af det udledte spildevand pr. 300 m 3 for hændelser kortere end 1 uge m 3 for hændelser længere end en uge og kortere end en måned m 3 for hændelser længere end en måned. Otte prøver pr år for hændelser længere end to måneder. Prøverne skal tages jævnt fordelt over året. Prøverne skal tages som flowproportionale døgnprøver og i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Resultatet af hver prøve skal sendes til kommunen højst en måned efter de er taget. Værket skal desuden sende en rapport til kommunen med en samlet oversigt over mængder af spildevand til kloak og analyseresultater for det forgangne kalenderår. Kommunen skal have rapporten inden den 15. februar. Andre vilkår Kommunen minder om, at værket i henhold til miljøbeskyttelsesloven 33 ikke må ændres eller udvides drifts-, bygnings- eller anlægsmæssigt i forhold til det godkendte uden kommunens miljøafdelings accept eller eventuelt miljøgodkendelse.

6 I henhold til miljøbeskyttelsesloven 71 skal værket straks underrette kommunens miljøafdeling hvis driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. Jeres rettigheder I har ret til at se kommunens dokumenter i denne sag. I kan også kommentere de foreslåede vilkår. Oplys da venligst fordele, ulemper og udgifter ved de foreslåede vilkår. Kommentarer, der er kommunen i hænde den 18. november 2014 vil vi bruge til at vurdere den endelige formulering af vilkårene. Jeg forventer, at kommunen den 15. december 2014 sender udkastet i offentlig høring samme med den øvrige VVM-behandling af sagen. Med venlig hilsen Malene Kamstrup Ingeniør