Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Transkript

1 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217

2 Indhold 1. Indledning Baggrund Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3 2. Publikationens indhold Uddannelsesniveau Beskæftigelse International studentermobilitet 2.4 Udgifter til uddannelse 12 Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

3 1. Indledning 1.1 Baggrund OECD offentliggør dette års udgave af publikationen Education at a Glance den 12. september 217. Publikationen indeholder en række indikatorer vedrørende uddannelse i OECD- og partnerlande. OECD udarbejder hvert år statistik og analyser på uddannelsesområdet for alle OECD-landene og udgiver resultaterne i publikationen Education at a Glance. Publikationen indeholder kvantitative indikatorer, som er internationalt sammenlignelige, og den er derfor meget velegnet til at illustrere s placering i en international sammenhæng. OECD vil i sagens natur primært vælge opgørelsesmetoder, som mange lande kan gennemføre, snarere end de mere avancerede opgørelsesmetoder, som kun få lande med meget veludviklet registerstatistik (som ) kan gennemføre. OECD s opgørelser vil derfor typisk afvige fra de danske opgørelser. Dette notat opsummerer de væsentligste punkter i forhold til de videregående uddannelser med relevans for. Det skal bemærkes, at indikatorerne i Education at a Glance 217 er baseret på data fra forskellige år (214, 215 og 216), og de internationale indikatorer i rapporten kan afvige fra de danske opgørelser på grund af forskelle i metode og datagrundlag. Notatet indeholder en beskrivelse af datagrundlag og metode samt en gennemgang af de vigtigste indikatorer, som beskriver de videregående uddannelser og har uddannelsespolitisk relevans. 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber Selvom indikatorerne i OECD s talmateriale er internationalt sammenlignelige, skal man være opmærksom på, at der kan være forskelle i uddannelsesstruktur og datakvalitet OECD-landene imellem. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

4 THE INTERNATIONAL STANDARD CLASSIFICATION OF EDUCATION (ISCED 211) OECD grupperer alle landenes uddannelser efter samme system: The International Standard Classification of Education (ISCED 211). På denne mådes sikres det, at det kun er relativt ensartede uddannelser, der sammenlignes. Når alle landes uddannelsessystemer skal indplaceres efter samme gruppering, forsvinder visse nationale opdelinger. Dette notat vil primært fokusere på de videregående uddannelser samlet (ISCED 5-8), se oversigten nedenfor. Beskrivelse ISCED ISCED beskrivelse Erhvervsakademiuddannelser 5 Short cycle tertiary Universitets- og professionsbacheloruddannelser 6 Bachelor s or equivalent Kandidatuddannelser 7 Master s or equivalent Forskeruddannelse 8 Doctoral or equivalent Som det ses, omfatter bacheloruddannelser både professionsbacheloruddannelser og bacheloruddannelser på universiteterne. Datakilden er til en række af indikatorerne i Education at a Glance er en fælles dataindberetning til de store internationale organisationer UNESCO, OECD og EU (UOE dataindsamlingen). Denne er reguleret via en meget omfattende manual, som de enkelte lande tilstræber at følge i tæt dialog med de pågældende internationale organisationer. De konkrete indberetninger gennemføres så godt som muligt, og der arbejdes kontinuerligt på at øge sammenligneligheden via dels revisioner af manualen, deltagelse i internationale arbejdsgrupper og netværk samt arbejde i de enkelte lande. I dette års udgave af Education at Glance indgår i lighed med de senere års udgaver data fra OECD s måling af voksnes færdigheder eller kompetencer som en væsentlig datakilde. PIAAC er den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes kompetencer. Undersøgelsen afdækker voksnes evner til at læse, regne og bruge it. Ca personer mellem 16 og 65 år i 24 lande deltog i første runde. I deltog ca. 7. personer, og undersøgelsen betegnes i en dansk sammenhæng som Danskernes kompetencer. Ud over at teste deltagernes kompetencer blev de spurgt om forældrebaggrund, uddannelse, erhvervserfaring og sundhed. Uddannelse er en hjørnesten i FN s 17 fælles mål for udviklingen af en bæredygtig verden (Sustainable Development Goals (SDGs)), og det uddannelsesrelaterede mål er at sikre rummelig kvalitetsuddannelse og livslange læringsmuligheder for alle i 23. Målet om kvalitet i uddannelse til alle betyder, at målene er relevante for alle lande. OECD arbejder på at integrere målopfølgningen i OECD s dataindsamlinger og analyser, herunder Education at Glance. Dette års udgave indeholder derfor et afsnit, der giver et meget overordnet overblik over fremdriften mod målene. Fokus er dog grundskolen og ungdomsuddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

5 2. Publikationens indhold 2.1 Uddannelsesniveau Generelt er uddannelsesniveauet stigende i OECD-landene, og typisk har en højere andel af de yngre (25-34-årige) en videregående uddannelse end f.eks. de årige. Kilden til de internationale opgørelser af befolkningens uddannelsesniveau er Labour Force Survey en (LFS) eller på dansk arbejdskraftundersøgelsen (AKU), som s Statistik er ansvarlig for i. Dette er i princippet en interviewundersøgelsen blandt en stikprøve af befolkningen, der løbende gennemføres i, de øvrige EU-lande og en række andre lande. Normalt bruges de registerbaserede data fra s Statistik til opgørelser af befolkningens uddannelsesniveau i en national kontekst. I den danske arbejdskraftundersøgelse bruges registerdata som udgangspunkt for oplysninger om uddannelsesniveauet. Men personer, der har afsluttet en uddannelse inden for 2 år og personer, der står som uoplyst i registret, spørges om deres uddannelsesniveau. De øvrige nordiske lande bruger også registeroplysninger som udgangspunkt, mens alle interviewpersoner spørges direkte i de fleste andre lande. Dermed bliver uddannelsesniveauet formentlig underestimeret i de nordiske lande i forhold til de øvrige lande, da svarpersonernes uddannelsesniveau bliver højere i undersøgelser, hvor de selv svarer. Betragtes andelen af hele den voksne befolkning (25-64 år) med en videregående uddannelse, var andelen på 38 pct. i, hvilket er over OECD-gennemsnittet på 37 pct., jf. figur 2.1. Figur 2.1 Andel af befolkningen (25-64-årige) med en videregående uddannelse, pct., Canada Israel Korea USA Australien Luxembourg Irland Frankrig Grækenland Chile Italien Kilde: OECD: Education at a Glance 217, table A Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

6 OECD fokuserer ofte på de årige, og i dette års udgave er andelen med en videregående uddannelse 46 pct. i, hvilket placerer over OECD-gennemsnittet (43 pct.), men under f.eks. (49 pct.) og (47 pct.), jf. figur 2.2 Figur 2.2 Andel af befolkningen (25-34-årige) med en videregående uddannelse, pct., Korea Canada Luxembourg Australien USA Israel Frankrig Grækenland Italien Kilde: OECD: Education at a Glance 217, table A Gennemsnitsalderen for studerende, der går i gang med og fuldfører en videregående uddannelser for første gang, fremgår af figur 2.3. Uddannelses- og Forskningsministeriet 6

7 Figur 2.3 Gennemsnitsalder ved studiestart og fuldførelse af videregående uddannelser, år, 215 År 3 År Chile Luxembourg Italien Litauen Tilgang Fuldførelse Anm.: Gennemsnitsalderen er beregnet for personer, der for første gang henholdsvis begynder og fuldfører en videregående uddannelse, uanset niveau. Kilde: OECD: Education at a Glance 217, data til figur A3.3. Gennemsnitsalderen for studerende, der går i gang med en videregående uddannelse i er 25 år mod et OECD-gennemsnit på 22 år. For de studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, er gennemsnitsalderen 26 år, hvilket er det samme som OECD-gennemsnittet. Figur 2.4 viser, hvorledes tilgangen til de videregående uddannelser fordeler sig på hovedområder. Uddannelses- og Forskningsministeriet 7

8 Figur 2.4 Andelen af studerende, der påbegynder en videregående uddannelser, fordelt på udvalgte hovedområder, pct., Korea Israel Irland Chile Luxembourg Pct Naturvidenskab IKT Ingeniør Pædagogisk Kunst og humaniora Samfundsvidenskab Erhvervsøkonomi, mv. Sundhed Anm.: Alle videregående uddannelser indgår. Andelene summer ikke til pct. for alle lande, da ikke alle hovedområder indgår i opgørelsen. Sorteret efter andelen til STEM-uddannelser (naturvidenskab, IKT og ingeniør). Kilde: OECD: Education at a Glance 217, table C3.1. Teknisk, naturvidenskabelige uddannelser (STEM) er et fokusområde i Education at Glance 217. Andelen af studerende, der påbegynder tekniske, naturvidenskabelige uddannelse i forhold til den samlede tilgang er mindre i end i de fleste øvrige OECD-lande (2 pct. i mod 27 pct. i OECD som gennemsnit). Især andelen, der påbegynder en ingeniøruddannelse, er lavere i ( pct. i mod 16 pct. i OECD som gennemsnit). Det skal dog bemærkes, at tilgangen til de videregående uddannelser generelt er meget høj i i forhold til de øvrige lande. Det betyder, at tilgangen til STEM-uddannelser i forhold til befolkningens størrelse er forholdsvis høj i Tilgangen til STEM-uddannelser i 214 udgjorde 3,6 pr. 1. indbygger i mod et OECD-gennemsnit på 3,. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra OECD s database. Uddannelses- og Forskningsministeriet 8

9 2.2 Beskæftigelse I er beskæftigelsesfrekvensen blandt personer (25-34 år) med en videregående uddannelse 83 pct., hvilket er lig OECD-gennemsnittet, jf. figur Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for årige i lande som og 87 pct. Figur 2.5 Beskæftigelsesfrekvens for personer (25-34 år) med en videregående uddannelse, pct., Luxembourg Israel Frankrig Canada Australien USA Korea Grækenland Italien Anm.: Beregnet som antal personer i beskæftigelse som andel af befolkningen i alderen år med en videregående uddannelse. Kilde: OECD: Education at a Glance 217, table A5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriet 9

10 2.3 International studentermobilitet Andelen af internationale studerende i udgjorde i 215 pct. af alle studerende på de videregående uddannelser, hvilket er over OECD set samlet (6 pct.). er dermed på niveau med lande som og, mens andelen er højere i de store modtagerlande som Australien og, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Andel internationale studerende på de videregående uddannelser, pct., Australien Frankrig EU total Irland Canada Anm.: Internationale studerende her opgøres som studerende med adgangsgivende eksamen (typisk studentereksamen eller tilsvarende) taget i et andet land. Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør normalt internationale studerende med udgangspunkt i, om de indvandret til kort tid før studiestart. De danske data i Education at a Glance kan derfor ikke direkte sammenlignes med Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelser. Eksklusiv Luxembourg, hvor andelen er 46 pct. Kilde: OECD: Education at a Glance 217, table C4.1. OECD total USA Chile Uddannelses- og Forskningsministeriet

11 Andelen af danskere studerende, der læser i udlandet udgør ca. 2 pct., hvilket er under OECDgennemsnittet på 6 pct., jf. figur 2.7. Figur 2.7 Andel nationale studerende i udlandet, pct., Irland Frankrig Italien Israel Canada Korea Chile Australien USA Anm.: Eksklusiv Luxembourg, hvor andelen er 73 pct. Kilde: OECD: Education at a Glance 217, table C4.3. Uddannelses- og Forskningsministeriet 11

12 2.4 Udgifter til uddannelse I Education at Glance 217 sammenlignes bl.a. de offentlige udgifter til videregående uddannelser (inkl. udgifter til studiestøtte (SU)) i forhold til de samlede offentlige udgifter, jf. figur 2.8. Figur 2.8 Offentlige udgifter til videregående uddannelser (inklusiv SU) som andel af samlede offentlige udgifter, pct., 214 6, pct. 6, 5, 5, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,, Chile Canada Australien USA Korea Irland Frankrig Israel Italien, Anm.: Inkl. Udgifter til uddannelsesstøtte (SU) og forskning. Kilde: OECD: Education at a Glance 217, table B4.1 I udgør de offentlige udgifter til videregående uddannelser 4,2 pct. af de samlede offentlige udgifter, men gennemsnittet i OECD er 3,1 pct. Internationalt opgjorte udgiftsdata bør generelt tages med et vist forbehold, da finansieringen af uddannelse sker meget forskelligt i OECD-landene (f.eks. er andelen af privat finansiering af videregående uddannelse typisk betydeligt højere i lande udenfor Norden). Uddannelses- og Forskningsministeriet er særlig skeptisk over for udgiften pr. studerende på de videregående uddannelser (indikator B1) i de senere års udgaver af Education at a Glance, bl.a. fordi der tilsyneladende sker betydelige udsving fra år til år. Uddannelses- og Forskningsministeriet 12