Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Transkript

1 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt i data fra: Store Trivselsdag 2014 data fra Aarhus Kommune Skolebørnsundersøgelsen 2014 nationale data 1 Fraværstal data fra Aarhus Kommune Der er mulighed for at stille spørgsmål til materialet på udvalgsmødet den Data fra den nationale trivselsmåling fremsendes desuden snarest til udvalget, og der arbejdes på en integration af spørgerammen fra Store Trivselsdag og den nationale trivselsmåling en proces som kan præsenteres nærmere i efteråret BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Sundhed og Trivsel, G2 Grøndalsvej Viby J Direkte telefon: Direkte jobil@aarhus.dk Sag: Sagsbehandler: Jonas Birk Lunen Både i et kommunalt og nationalt perspektiv tegner data et billede af, at børn og unge i udskolingen generelt trives og at der i perioden er en tendens til lavere fravær. Særligt for den nationale skolebørnsundersøgelse gælder det dog, at der er et mindretal, der mistrives, og her er det især pigerne i udskolingen, som er udfordrede. 2. Pigernes trivsel i udskolingen I dette afsnit afrapporteres de senest opdaterede tal for pigers trivsel i udskolingen samt fravær blandt elever. Datakilder er Store Trivselsdag 2014, Skolebørnsundersøgelsen 2014 og fraværsregistrering fra de enkelte skoler. 1 ) Skoleundersøgelsen er baseret på er repræsentativt udsnit af danske skoleelever i femte, syvende og niende klasse. I 2014 var der en svarprocent blandt eleverne på 87 %. 170 skoler blev inviteret til at deltage hvoraf 48 valgte at være med i undersøgelsen

2 Side 2 af Data fra Store Trivselsdag Generel trivsel Data fra Store Trivselsdag 2014 tegner et billede af piger i udskolingen i de Aarhusianske folkeskoler, der trives, jf. figur nr. 1. Elever i klasse, 2014: Hvordan har du det for tiden? Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Piger 32,0% 48,0% 17,0% 3,0% Drenge 42,0% 46,0% 10,0% 2,0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 1: Elevernes generelle trivsel 2014 Af figuren fremgår det, at 80 % af pigerne, har en generelt god trivsel (svarkategori godt og meget godt ). Forekomsten er lidt lavere end hos drengene, hvor 88 % har en generelt god trivsel. Der er en mindre gruppe (17 %) piger, der har det nogenlunde og en lille gruppe på 3 %, der angiver at have det dårligt. I perioden 2010 til 2013 har der ikke været udsving i forekomsten af piger, der har en generel god trivsel, men der er sket et mindre fald fra 82 % i 2013 til de 80 % i 2014 (ej vist). Venner og mobning 90 % af pigerne, angiver at have en god ven og 88 % er aldrig blevet mobbet. Der er ca. 1 %, der er blevet mobbet en til to gange om måneden (ej vist). Kønsforskellen er således lille på de to spørgsmål. Skoletrivsel Figur nr. 2 viser elevernes skoletrivsel fra 2010 til Det fremgår, at en stor gruppe piger (89 %) i 2014 er tilfredse med skolen (svarkategori jeg kan virkelig godt lide den og jeg synes den er

3 "Nogenlunde" + Virkelig godt" nogenlunde ). I 2014 var der 9,5 % som ikke rigtig kunne lide skolen og 2 % som slet ikke kunne lide skolen. Side 3 af 7 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Elever i klasse, : Hvad synes du om skolen for øjeblikket? 91% 91% 92% 92% 89% 89% 90% 92% 89% 85% Drenge Piger Figur 2: Elevernes skoletrivsel Som i elevernes generelle trivsel er der også i deres skoletrivsel sket et fald siden 2013, hvortil udviklingen ellers har været nogenlunde stabil. Tabellen viser, at pigernes skoletrivsel er på 89 %, mens drengenes er på 85 %. Der er altså 4 procent forskel mellem drenge og piger på dette parameter i Data fra skolebørnsundersøgelsen Skolebørnsundersøgelsen 2014 giver et billede på børn og unges trivsel i et nationalt perspektiv. Helt overordnet viser de samlede data fra Skolebørnsundersøgelsen 2014 et billede af danske skolebørn, hvor de fleste har det godt og er i trivsel. Der er et mindretal, der mistrives og særligt fremtrædende for skolebørnsundersøgelsen 2014 er, at især de ældste piger i 7. og 9. klasse er særligt udfordret i forhold til helbred og mental sundhed/trivsel.

4 100% Unge med mindst et dagligt symptom på mistrivsel Side 4 af 7 50% 0% 31% 31% 19% 19% 13-årige 15-årige piger drenge Figur 3: Unge med symptomer på mistrivsel; fordelt på køn Generel trivsel/ Symptombelastning I skolebørnsundersøgelsen måles på 3 somatiske 2 og 5 psykiske 3 symptomer, der er almindeligt forekomne, men kan være en belastning for den enkelte, hvis de opleves hyppigt og/eller der opleves kombination af mange symptomer samtidig. For alle symptomer på nær ondt i ryggen gælder det, at pigerne er mere belastede end drengene. Det gælder også for den samlede symptombelastning, hvor godt en tredjedel (31 %) hos både de 13-årige og 15-årige piger har mindst et symptom dagligt, mens det for drengene er lavere (19 %). Forekomsten af elever, der har mindst et symptom dagligt har været stigende siden opgørelsen startede i Det gælder særligt for de 15-årige piger. Venner og mobning Mere end 9 ud af 10 piger i udskolingen har to eller flere nære venner og det er også størstedelen, der har en ven, de kan tale med om belastninger i hverdagen. For de 13-årige er det 82 %, der har en fortrolig ven og for de 15-årige er det 85 %. Der er lidt flere piger end drenge, der har en fortrolig ven, de kan dele hverdagens udfordringer med (skolebørnsundersøgelsen 2014). Andelen af elever, der mobbes, er faldende med alderen, og der er næsten lige mange drenge og piger, der bliver mobbet. For de 13- årige er der 7 % piger og 4 % drenge, der bliver mobbet. For de 15-årige er det 4 % for både piger og drenge. Skoletrivsel Skolebørnsundersøgelsen hovedpine, mavepine og ondt i ryggen 3 ked af det, irritabel, nervøsitet, svært ved at falde i søvn og svimmelhed

5 I skolebørnsundersøgelsen 2014 er der kun gengivet data, der illustrerer de elever, der virkeligt godt kan lide skolen. Det gælder for 28 % af de 13-årige piger og 23 % af de 15-årige piger. Der er ikke den store forskel mellem drenge og piger. Tilfredsheden med skolen er faldende med alderen. Side 5 af Delkonklusion Med udgangspunkt i data fra Store Trivselsdag 2014 og Skolebørnsundersøgelsen 2014 kan det bemærkes, at der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem lokale og nationale tendenser. Lokale data tegner et billede af, at langt de fleste piger i udskolingen har det godt, er tilfredse med skolen og har gode venner, de kan tale fortroligt med. Ydermere peger lokale data for trivsel ikke på pigerne som en særligt udfordret gruppe i forhold til drengene. Nationale data fra Skolebørnsundersøgelsen viser i højere grad en udfordring med mistrivsel for piger i udskolingen. Det er ikke for nuværende muligt at lave yderligere sammenligninger af nationale og lokale data, der kan belyse forskellene klarere. I den forbindelse skal det bemærkes at Skolebørnsundersøgelsen 2014 har en mere omfattende spørgeramme end den, der benyttes til Store Trivselsdag, men ikke giver adgang til at isolere de lokale tal. 3. Fravær blandt elever I dette afsnit afrapporteres de seneste opdaterede tal for elevernes fravær i skolen er valgt som startpunkt, da fraværsområdet på det tidspunkt blev et prioriteret område i Børn og Unge. Af figur 3 fremgår den overordnede udvikling i elevfravær fordelt på køn. Her ses det, at drengene gennemsnitligt har 0,3 flere fraværsdage end pigerne. Desuden er det en generel tendens, at elevfraværet er faldende i perioden.

6 Gns. fraværsdage / elev Gns. fraværsdage / elev Elevfravær - udvikling fordelt på køn Side 6 af Drenge Piger 12,9 12,1 11,2 11,2 10,9 12,5 11,8 11,1 11,2 10,6 2009/ / / /13 * 2013/14 Skoleår *bemærk lock-out i april i skoleåret 2012/13 Figur 3: Elevfravær fordelt på køn Ses på forholdet kønnene i mellem i relation til deres klassetrin, fremgår det af figur 4, at der for begge køn sker en stigning af fraværet på mellemtrinnet, og at denne tendens fortsætter i udskolingen. Elevfravær - fordelt på køn og klassetrin - samlede periode 2009/10 til 2013/ Drenge Piger 14,2 14,2 13,7 13, Klassetrin Figur 4: Elevfravær fordelt på køn og klassetrin Som grafen viser, så har pigerne generelt et færre antal fraværsdage end drengene til og med 7. klasse. Herefter overhaler pi-

7 gerne drengene en forskel, der er gældende både i 8. og 9. klasse. Der er tale om små forskelle på hh. 0,5 og 0,3 dage. Side 7 af 7 4. Generel tilgang til arbejdet med trivsel og fravær i Aarhus Kommune Forebyggelsesstrategien er rammen om bl.a. arbejdet med trivsel, fravær og sundhed i Børn og Unge. Dette sikrer fokus på tidlig, rettidig indsats, og giver en fælles forståelsesramme for arbejdet En væsentlig del af Forebyggelsesstrategien er Forebyggelsestrekanten, der kan bruges som et visuelt værktøj i (sam)arbejdet med forebyggelse på børn og unge-området, både internt i MBU samt på tværs af magistratsafdelinger. Som et eksempel på en tværmagistratslig indsats kan nævnes den nyudviklede distriktsmodel, der organiserer samarbejde mellem MBU og MSB fra et overordnet strategisk niveau til det konkrete arbejde i lokaldistriktsgrupperne. Det tværmagistratslige samarbejde er særligt vigtigt i forhold til den udsatte målgruppe på omkring 15 % af en årgang, som erfaringsmæssigt kan være svære at nå med de generelle tilbud og indsatser. Det primære arbejde med trivsel, fravær m.v. i Børn og Unge retter sig mod forebyggelsestrekantens grønne område, hvor fokus er på bred forebyggelse, og derigennem styrkelse af beskyttende faktorer og forebyggelse af risikofaktorer. Trivsel og fravær indgår desuden i det lokale kvalitetsarbejde på den enkelte skole, uanset hvordan de enkelte undersøgelser ser ud lokalt. Den decentrale dimension understøtter dermed det vigtige arbejde med trivsel og fravær tæt på den lokale virkelighed på skolerne.