Forlig om kulturpolitik

Transkript

1 14. august 2014 Forlig om kulturpolitik Kulturpolitik tager sit væsentligste afsæt i, at Aarhus er udpeget som Europæisk Kulturhovedstad i Udpegningen er resultatet af en politisk beslutning fra 2007 om at kandidere til titlen samt fem års intensivt arbejde. Aarhus 2017 er den største kulturpolitiske satsning i nyere tid. Kulturhovedstadsprojektet har sin hovedvægt i 2017, hvor et stort og bredt kulturprogram afvikles. Projektet er imidlertid også et udviklingsprojekt og en investering - en investering, der skal skabe varige forandringer og effekter i årene efter Aarhus Byråd har vedtaget seks strategiske mål for Aarhus Mål som tager afsæt i de langsigtede strategier for Aarhus Kommune og Regionen. Målene beskriver, at kulturhovedstadsprojektet blandt andet skal - styrke en udvikling af kommunens kunst- og kulturmiljø og kulturtilbud, - øge Aarhus synlighed og tiltrækningskræft nationalt og internationalt - udvikle internationalt kultursamarbejde og dialog - tage afsæt i kreativitet, innovation, viden og eksperimenter - skabe økonomisk vækst - fremme et aktivt medborgerskab og aktiv deltagelse - styrke lokale, regionale, nationale og internationale netværk og samarbejder Forligspartierne ønsker at betone vigtigheden af dette langsigtede og brede perspektiv. Et perspektiv, der ikke kun gælder for Aarhus 2017, men som også sætter rammen for Kulturpolitik Med Kulturpolitik skal Aarhus Kommune udstikke retningen for de kulturpolitiske prioriteringer i årene frem mod Kulturhovedstadsprojektet har ikke kun fokus på kunst og kultur, men har et langt bredere sigte. For at realisere de strategiske mål er en samlet indsats fra Aarhus Kommunes side nødvendig. Forligspartierne lægger derfor også stor vægt på kulturpolitikkens brede fokus og de mange initiativer i politikken, som omfatter tværmagistratslige samarbejder. Kulturpolitikken omfatter de tre år frem mod Det vil sige den vigtige udviklings- og forberedelsesperiode, som skal sikre et succesfuldt kulturhovedstadsår. Forligspartierne er enige om, at den efterfølgende kulturpolitik skal udformes med afsæt i erfaringerne fra disse forberedelsesår. Den kommende kulturpolitik vil omfatte både 2017 og de efterfølgende år. Hermed sikres en stærk forbindelse mellem forberedelsesårene, selve kulturhovedstadsåret og årene herefter. Dette er nødvendigt, hvis der skal arbejdes politiskstrategisk med at sikre langsigtede effekter af Aarhus

2 Kulturpolitiske prioriteringer i de kommende år Med Aarhus som vært for Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er et stærkt kulturpolitisk engagement nødvendigt, og fokuserede kulturpolitiske prioriteringer og beslutninger er helt afgørende. Forligspartierne er enige om, at de kulturpolitiske beslutninger, der træffes i årene , skal understøtte den kulturpolitiske vision, de kulturpolitiske mål og de kulturpolitiske fokusområder, der er beskrevet i Kulturpolitik Dette gælder overordnede strategiske beslutninger såvel som økonomiske dispositioner. Stor interesse for den ny kulturpolitik Udarbejdelsen af den nye kulturpolitik har været baseret på en bred inddragelsesproces. Forligspartierne er enige om, at de mange høringssvar og de mange besvarelser af spørgsmålene om kulturen i Aarhus vidner om stor interesse for kulturen i Aarhus såvel som for den nye kulturpolitik. Forligspartierne er glade for, at der i høringssvarene er en bred opbakning til politikforslagets vision og mål. Partierne ser meget positivt på, at så mange høringssvar indeholder ønsker og tilbud om at være en del af implementeringen af den nye politik. Høringssvarene og resultaterne af spørgeskemaet understreger, at kulturområdet er båret af et stort engagement, mange ildsjæle og en lang række af aktører, kunstnere og institutioner, der ønsker at bidrage til et inspirerende, udfordrende kulturmiljø. Forligspartierne anerkender og værdsætter dette. Investeringer i kunst og kultur Forligspartierne erkender, at forslaget til kulturpolitik er ambitiøst og er derfor enige om, at nye investeringer i kunst og kultur er nødvendige i årene frem mod Med dette forlig disponeres i alt kr. 10,973 mio. kr. som engangsbeløb. Det fremgår af økonomioversigten samt forligsteksten nedenfor, hvordan disse midler er disponeret. Dette kulturforlig er således det første skridt til at understøtte Kulturpolitik

3 Kulturforlig af 14. august 2013 Finansiering I alt Engangsbeløb - Opsparing* Rest af kulturpuljer Midler fra Kulturaftalen - Uforbrugte tidligere amtsmidler teaterteknikbank Omprioritering indenfor driftsbudgettet Mediehus Aarhus (drift+bygning) Kunstindkøbskonto I alt Anvendelse (midlertidige i perioden /2016) Den Åbne Scene ILT-festival Aarhus Scenekunstcenter Granhøj Dans Aarhus Jazz Orchestra Kulturhus for unge Pappagallo Kunst i byrum I alt *) Kulturforvaltningens frie midler har en akkumuleret opsparing som alene bunder i tidsforskydningen mellem bevillingsår og udbetalingsår. Denne opsparing er ledig til alternativ anvendelse under forudsætning af, at forligspartierne bag en ny Kulturpolitik er enige i, at såfremt en eller flere af de frie kulturpuljer nedlægges, da vil restafregningerne det efterfølgende år skulle finansieres via den generelle politiske prioritering. Dette betyder således også, at Kulturforvaltningen ikke længere skal henlægge beløb til dette ved regnskabsafslutningerne. Kulturpolitik Forligspartierne kan tiltræde udkastet til Kulturpolitik med de justeringer og tilføjelser, der er aftalt under de politiske forhandlinger den 13. og 14. august Justeringer og tilføjelser fremgår af nærværende forligstekst samt af det tilrettede politikforslag. Forligspartierne er enige om, at kulturpolitikken - efter første behandling i Aarhus Byråd i september - skal afvente endelig vedtagelse af Budget 2014 i oktober. 3

4 Kulturtilbuddene i Aarhus skal nå alle byens borgere Forligspartierne lægger stor vægt på, at alle byens borgere kan finde spændende kulturtilbud i Aarhus. Det betyder ikke, at alle tilbud skal være målrettet alle befolkningsgrupper, men at der skal være en mangfoldighed i aktiviteter, udstillinger, begivenheder og events. Forligspartierne ønsker, at kulturinstitutionerne i årene frem mod 2017 arbejder målrettet med publikumsudvikling for at få fat på nye publikumsgrupper. Et fokus på tilgængelighed for eksempelvis at nå særligt udsatte grupper, ældre borgere, medborgere med funktionsnedsættelser og handicaps mv. bør være en integreret del af dette arbejde. Kulturtilbuddene i Aarhus skal være kendetegnet ved stor mangfoldighed, der involverer, udfordrer og overrasker borgerne. Dette sker blandet andet gennem publikumsoplevelser, når borgerne involver sig aktivt som udøvende eller deltagende eller tager et medansvar som frivillig. Et mangfoldigt kulturliv vidner samtidig om et rummeligt samfund med plads til formidling og fortolkning ud fra forskellige traditioner eller kulturelt definerede ophav. Kultur er også udtryk for forskellige livsopfattelser, tilhørsforhold eller livsvilkår noget der også skal afspejles i byens brede palet af kulturtilbud. På denne måde understøtter kulturaktiviteterne også et aktivt medborgerskab og skaber fællesskaber på tværs af alder, sociale, kulturelle og etniske skel. Kulturel mangfoldighed bidrager til øget tolerance, solidaritet, demokrati og social bevidsthed. Forligspartierne ønsker også at byens kulturinstitutioner har fokus på tilgængelighed: Det handler om at sikre lige muligheder og ikke ekskludere grupper eller minoriteter gennem uhensigtsmæssige procedurer eller svær information eller via fysiske forhindringer. Særlige fokuspunkter: Børnekulturelt produktionscenter Aarhus står allerede i dag stærkt på det børnekulturelle område. Byen har mange fagligt kompetente og engagerede formidlere, og der arbejdes seriøst med udvikling af tilbud til børn, unge og familier. For at udnytte og videreudvikle kompetencer og ressourcer på dette område, bakker forligspartierne op om visionen om et børnekulturelt produktionscenter. Forligspartierne ønsker, at projektet udvikles med indholdet i fokus: En samling af børnekulturelle aktiviteter og aktører under ét tag i fælles fysiske rammer skal være et middel til at skabe bedre tilbud. MADE IN AARHUS Forligspartierne lægger vægt på, at Aarhus er en by, som selv skaber og producerer kunst og kulturtilbud af høj kvalitet. 4

5 Et aktivt producerende miljø er helt afgørende for et kulturhovedstadsprogram med en lokal forankring. I årene frem mod 2017 skal produktionen af kunst i Aarhus fortsat udvikles, så byens udstillinger, forestillinger, festivaler, begivenheder, programmet under Aarhus 2017 mv. kan tage afsæt i lokalforankret og lokalproduceret kunst og kultur af høj kvalitet. Forligspartierne er også optaget af, at byens tilbagevendende festivaler og begivenheder samarbejder med det lokale kunstmiljø, benytter lokale kunstnere og samarbejder med byens kulturaktører og institutioner i øvrigt. Der afsættes kr. i hvert af årene til Den Åbne Scene på Godsbanen. Den Åbne Scene er unik i dansk sammenhæng og har det primære formål, at lokale, nationale og internationale teatre/projekter uden egen scene kan afvikle forestillinger, co-produktioner, gæstespil, festivals m.v. Der afsættes kr. i hvert af årene til Aarhus Scenekunstcenter. Scenekunstcenteret er et af tre produktionscentre, der blev etableret i forbindelse med Godsbanen. Centeret virker som samlende for alle former for scenekunst i Aarhus og initierer udvikling og samarbejde lokalt, nationalt og internationalt. Centeret påtager sig rådgivningsopgaver, vejledning og faciliterer samarbejder i forhold til andre kunstarter. Der afsættes kr. i hvert af årene 2014 og 2015 til Granhøj Dans. Granhøj Dans er et af de internationalt bedst kendte danske dansekompagnier. Gennem en omfattende turnévirksomhed i både ind- og udland har Granhøj Dans gennem årene systematisk oparbejdet relationer med kollegaer i det internationale kulturmiljø og markedsført Aarhus udadtil. Granhøj Dans skaber åbne og tilgængelige forestillinger, som tiltaler en bred publikumsgruppe. Der afsættes 450,000 kr. i hvert af årene til Aarhus Jazz Orchestra under forudsætning af statens medfinansiering. Aarhus Jazz Orchestra er et af 5 basisensembler i Danmark udpeget efter reglerne i Musikloven. Orkestret fungerer på et højt kunstnerisk niveau og er samtidig en institution, som er en organisatorisk styrke i musiklivet, primært inden for jazzen. Forligspartierne ønsker, at en ny flerårig kontrakt med Aarhus Jazz Orchestra indeholder et samarbejde mellem AJO og Den Vestdanske Filmpulje. Samarbejdet skal forpligte AJO til at stille musikertimer til rådighed i Den Vestdanske Filmpulje svarende til en værdi af kr. i hvert af de tre år Den Vestdanske Filmpulje kan disponere over musikertimerne som supplerende tilskud til ansøgerne. Der afsættes kr. i hvert af årene til Pappagallo. Pappagallo er en vigtig samarbejdspartner for både græsrødder og etablerede kunstnere og grupper i Aarhus. Pappagallo påtager sig blandt andet tekniske produktioner i forbindelse med festivaler, events og andre større kulturbegivenheder. Desuden har mange mindre arrangementer især indenfor billedkunst og litteratur kun været mulige at realisere, fordi Pappagallo har stået for praktisk afvikling af lyd, lys og anden teknik, ofte på alternative og prisbillige måder. Pappagallo udviser endvidere et stort socialøkonomisk engagement i Aarhus Kommune 5

6 som udmøntes i et samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen (førtidspensionister, unge og ældre i social aktivering, mentorordninger m.v.) Kunstfaglige råd og puljestruktur Forligspartierne er opmærksomme på tendenserne til, at kunstarter overlapper, kombineres og smelter sammen i nye udtryk. Mange høringssvar understreger, at gamle genreskel mellem kunstarterne udfordres, og mange understreger, at det er nødvendigt at have en dynamisk, fleksibel og tidssvarende puljestruktur, når det gælder produktion af kunst. Musiktænketanken, som fremlagde sine anbefalinger på musikområdet i starten af 2013, påpegede på samme måde nødvendigheden af at se musikområdet som et hele. Forligspartierne har også noteret de kritiske høringssvar i forhold til den nye puljestruktur og den nye kunstrådsstruktur. Forligspartierne ønsker en puljestruktur, der reducerer bureaukratiet, er gennemskueligt og rummeligt og som imødekommer de tendenser på kunstområdet, som flere høringssvar beskriver. Forligspartierne ønsker samtidig et system, der sikrer, at kunstfaglige kompetencer udnyttes bedst muligt, og et system, hvor videndeling mellem rådsmedlemmerne sker naturligt og løbende. I forhold til puljerne, er forligspartierne er derfor enige om, at fastholde en tværgående kulturudviklingspulje, der omfatter alle kunstarter at den nuværende orkesterkonto erstattes af en musikpulje, der omfatter alle musikgenrer I forhold til de kunstfaglige råd og armslængdeprincippet er forligspartierne enige om at kunst skal bedømmes på kvalitet, og at kvalitetsvurderinger skal foretages af kunstfagkyndige at alle de kunstfaglige råd i Aarhus Kommune skal have fuld beslutningskompetence. Den fulde beslutningskompetence skal gælde i forhold til kulturudviklingspuljen, basistilskudspuljen, musikpuljen og kunstindkøbskontoen. (Dansk Folkeparti kan ikke tiltræde dette punkt) at der nedsættes et tværfagligt Kunstråd, der dækker områderne musik, scenekunst (teater og dans), billedkunst og litteratur. Kunstrådet har seks medlemmer. at det eksisterende Rytmisk Udvalg nedlægges, og at der i stedet nedsættes et Musikudvalg, der skal dække alle musikgenrer. Musikudvalget har fire medlemmer. 6

7 at der nedsættes et Billedkunstudvalg. Billedkunstudvalget har tre medlemmer. at medlemmerne til alle tre kunstfaglige råd skal udpeges efter de samme principper og procedurer: Medlemmerne udpeges af Aarhus Byråd efter åbne og offentlige opstillingsprocesser. Medlemmerne i alle tre råd udpeges og fratræder samtidigt. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode (1. januar 2014 til 31. december 2017). at de kunstfaglige kompetencer blandt rådsmedlemmer skal udnyttes bedst muligt. De tre råd skal derfor rådgive hinanden i varetagelsen af deres respektive opgaver og deltage i en fælles opgavevaretagelse, hvor dette er relevant. Eksempelvis ved at et medlem fra Musikudvalget deltager i behandling af musikansøgninger til kulturudviklingspuljen i Kunstrådet. Eller ved, at de billedkunstsagkyndige medlemmer af Kunstrådet kan inddrages ved de store udsmykningsopgaver, som Billedkunstudvalget har ansvar for. at evalueringerne der gennemføres i årene baserer sig på Ønskekvistmodellen, som det hidtil har været tilfældet. I løbet af politikperioden skal det undersøges, hvordan evalueringsopgaven skal løses fremover. Forligspartierne er enige om, at Kulturforvaltningen med afsæt i ovenstående - skal udarbejde forslag til nye puljebeskrivelser for kulturudviklingspuljen, basistilskudspuljen, musikpuljen og puljen til kunstindkøb. Forvaltningen skal samtidig udarbejde nye opgavebeskrivelser for de tre kunstfaglige råd. Opgavebeskrivelserne skal bl.a. beskrive, hvordan samarbejde mellem rådene, videndeling og udnyttelsen af kompetencer skal ske. Forslagene skal fremlægges for forligspartierne inden endelig vedtagelse af Kulturpolitikken i byrådet i efteråret. Forligspartierne er samtidige enige om, at udpegning af nye rådsmedlemmer ikke kan afvente den endelige vedtagelse af kulturpolitikken. Forligspartierne vil derfor anmode Kulturforvaltningen om med afsæt i beslutningerne i dette forlig - at igangsætte processen for udpegning af nye rådsmedlemmer, så disse kan tiltræde ved årsskiftet. Forligspartierne er enige om, at en ny musikpulje, der skal dække alle musikgenrer, fremover bør have et større budget end den hidtidige orkesterkonto. De midlertidige bevillinger Ved kulturforliget Kulturen på Skinner frem mod 2017 fra 2008, og ved budgetforliget om Budget 2009 blev der givet en række midlertidige bevillinger. Budgetforliget om budget 2013 henviste afklaringen af disse bevillinger til den nye kulturpolitik. Forligspartierne er enige om at videreføre bevillinger til følgende institutioner: Den Åbne Scene ( kr. i hvert af årene ) ILT Festivalen ( kr. i hvert af årene 2014 og 2015) Aarhus Scenekunstcenter ( kr. i hvert af årene ) Granhøj Dans ( kr. i hvert af årene 2014 og 2015) 7

8 De øvrige midlertidige bevillinger bortfalder ved udgangen af 2013, jf. byrådets beslutning af 11. oktober 2012 i forbindelse med vedtagelsen af budget Dette er tidligere meddelt de berørte institutioner. ILT Festivalen (Internationalt Levende Teater) er unik i Danmark og er et af de politiske resultater, der er udmøntet på baggrund af Teatertænketankens anbefalinger fra Festivalen gennemføres hvert andet år og giver mulighed for, at publikum på byens scener kan opleve noget af det ypperste inden for teater, dans og performance med gæsteoptrædener af danske og internationale kunstnere på højeste niveau. I 2013 blev den tredje ILT-Festival afviklet. Med den afsatte bevilling på kr. i 2014 og 2015 muliggøres afvikling af festivalen i Kulturturisme Forligspartierne er enige om, at byens kulturtilbud er et aktiv for byen, og at kulturturisme skaber vækst og omsætning i det private erhvervsliv såvel som på kulturinstitutionerne. Aarhus 2017 vil tiltrække endnu flere besøgende til byen. Forligspartierne ønsker, at Aarhus i endnu højere grad end i dag skal synliggøres og markedsføres via sin kulturelle profil og sine kulturelle aktiver. Kulturelle begivenheder og kulturinstitutioner skal markedsføres i tæt samarbejde med turistorganisationer. Der skal for at styrke indsatsen udvikles nye tiltag - herunder digitale løsninger. Forligspartierne er enige om, at Visit Aarhus i den næste flerårige kontrakt med Aarhus Kommune skal arbejde målrettet med udvikling af kulturturismen samt øge indsatsen i forhold til at servicere byens turister og gæster. Museumsområdet Styrkelse af museernes synlighed, forpligtende billetsamarbejde og gensidig markedsføring Forligspartierne er enige om, at museumsrapporten, der er udkommet i 2013, tegner et billede af et stærkt og mangfoldigt museumslandskab i Aarhus. Forligspartierne ønsker, at det samlede museumslandskabs synlighed skal øges, og at museerne under ét tiltrækker flere publikummer og bidrager til at styrke kulturturismen i Aarhus. Forligspartierne er enige om, at de 12 museer, der beskrives i Museumsrapporten (dvs. de fem statsanerkendte museer, der også modtager tilskud fra Aarhus Kommune: ARoS, Den Gamle By, Moesgaard Museum, Naturhistorisk Museum, Kvindemuseet, samt de øvrige syv museer i kommunen: Steno Museet, Antikmuseet, Museum Ovartaci, Aarhus Søfarts Museum, Det Danske Gartnerimuseum, Spejdermuseet og Gellerupmuseet) i fællesskab drøfter en model for et forpligtende billetsamarbejde og gensidig markedsføring. Forligspartierne vil bede museerne om at komme med et konkret forslag hertil i løbet af 2014, gerne med sigte på efterårsferien. Kulturforvaltningen har ansvaret for at indkalde museerne til et indledende møde. (DF støtter ikke ovenstående forslag om forpligtende samarbejde) Vikingemuseum: Moesgård Museum har ambitiøse visioner om etablering af et unikt, underjordisk vikingemuseum midt i Aarhus. Museet skal føre publikum direkte tilbage til vikingetiden. Det underjordiske 8

9 museum, der skal forbinde vikingetiden med nutiden, kommer til at have indgang fra Bispetorvet med forbindelse til det eksisterende vikingemuseum. Målet er, at et nyt museum kan stå klar i Aarhus Kommune bakker aktivt op om visionen. Kultur som erhverv og vækstskaber Udviklingspotentialet indenfor de kreative erhverv i Danmark er stort. Aarhus huser cirka halvdelen af regionens kreative virksomheder, der via omsætning og arbejdspladser har betydning for byens økonomi. De kreative erhverv bidrager til innovation og vækst i det øvrige erhvervsliv og på kunst og kulturområdet. I Aarhus findes også både netværk og institutioner, som fremmer udviklingen, stiller fysiske faciliteter til rådighed og faciliteter udviklingsmiljøer på hvert deres område. Forligspartierne vil støtte op om de lokale, nationale og regionale initiativer på dette område. Dette skal ske gennem både kulturpolitik og erhvervshandlingsplan. Fokus er indsatser, der bl.a. er målrettet fysiske rammer, talentudvikling, klyngemiljøer og samarbejde på tværs af sektorer og brancher. Koncertareal Forligspartierne er enige om, at Kultur og Borgerservice skal undersøge mulighederne for at etablere et nyt koncertareal i Gellerup eller på Godsbanen som afløser for Vestereng. Muligheden for privat finansiering eller samarbejde afdækkes. Muligt publikumsantal, placering og infrastruktur belyses, samt hvornår koncertarealet kan være etableret, og om projektet ved placering i Gellerup kan realiseres indenfor rammerne af helhedsplanen. Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling samt aktører på området inddrages. Kulturhus for unge (arbejdstitel) Forligspartierne er enige om at støtte forslaget om et ungdomskulturhus, hvor unge udvikler, planlægger og gennemfører kulturelle aktiviteter i ungdomskulturhusets lokaler, i byens rum og i samarbejde med andre initiativer rettet mod unge. Der skal søges etableret partnerskaber med Beskæftigelsesforvaltningen, Institut for X, Frontløberne, produktionsskoler m.fl. Ungdomskulturhuset skal ses i forlængelse af kortlægningen i forbindelse med 2017, som anbefaler, at der i årene iværksættes en specifik indsats med fokus på ungdommens kulturproduktion og rammer for unges udfoldelse og engagement. Det kan indløses i et kulturhus for unge, hvor de unge sammen med voksne aktører udvikler bæredygtige rammer og aktiviteter, der går på tværs af interesser og lokalområder og understøtter de unges kreative iværksætteri. Forslaget om et ungdomskulturhus er i tråd med ønskerne fra Børne- og Ungebyrådet, hvor flere ungearrangementer, en ungecafé og et ungdomskulturhus længe har stået på ønskelisten. 9

10 Aktiviteterne i ungdomskulturhuset finansieres i et tværmagistratsligt samarbejde og med ekstern finansiering. Forligspartierne er enige om at afsætte kr. årligt i årene Dette beløb skal dække udgiften til leje af en centralt placeret lokalitet. Senest den 1. januar 2014 skal lokaliteten være afklaret. Frontløberne etablerer internationalt kulturelt vækstmiljø i nye rammer Frontløberne fungerer som samlingssted for unge med talent og skabertrang. Frontløberne har søgt om at overtage de lokaler i Jægergårdsgade, som er blevet ledige efter Mediehusets konkurs. Lokalerne skal rumme Frontløbernes eksisterende aktiviteter, men samtidig udvider Frontløberne aktiviteterne i samarbejde med Lydhaven, Promus og en række andre partnere. Forligspartierne er enige i, at det vil understøtte kulturelle iværksættere lige fra nybegynderne til de etablerede selvstændige, hvis Frontløbernes vision om et internationalt kulturelt vækstmiljø realiseres. Derfor imødekommer Forligspartierne ansøgningen. Frontløberne overtager lokalerne mod betaling af den nuværende husleje på kr. Danseområdet Forligspartierne er enige om, at der i 2015 (i forbindelse med udløb af Bora Boras kontrakt den 3. juni 2015 samt udløb af Granhøj Dans midlertidige bevilling i 2015) skal ske en samlet evaluering og vurdering af hele danseområdet i Aarhus, herunder af de fysiske rammer. Kunst i byrum Forligspartierne er enige om, at kunst i byrum skal være et fokusområde i de kommende tre år. Der afsættes kr. hvert år i 2014, 2015 og 2016 til anskaffelse af permanent såvel som midlertidig kunst og til udvikling af samarbejdsformer og nye partnerskaber på området. Midlerne skal i årene understøtte eksperimentariet RETHINK kunsten i det offentlige rum, som det er beskrevet i kulturpolitikken. Der skal sættes særligt fokus på kunst i forstæder og landsbyer i Aarhus Kommune Ny stor fleksibel indendørs facilitet SF forudsætter, at en eventuel ny stor fleksibel indendørs facilitet etableres og drives uden kommunal medfinansiering. 10

11 Aarhus den 14. august 2013 For Socialdemokraterne For Det Konservative Folkeparti For Socialistisk Folkeparti For Dansk Folkeparti For Venstre For Det Radikale Venstre Uden for partierne Henrik Vestergaard 11