Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?

Transkript

1 Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres brændeovn. Brændeovnen kan nemlig sprede generende og sundhedsskadelig røg i hele nabolaget, særligt hvis den bliver brugt forkert. Men det er heldigvis nemt at undgå den værste røg. Det er op til dig som brændeovnsejer at sikre en minimal forurening. Forkert fyring har nemlig stor betydning for røgens indhold af farlige stoffer. Miljøstyrelsen gennemfører netop nu en kampagne om luftforurening fra og korrekt fyring. Du kan læse meget mere om kampagnen her på siden. Nye miljøkrav til og -kedler Miljøminister Troels Lund Poulsen er klar med en ny bekendtgørelse for og -kedler. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008 og vil fra 1. juni 2008 stille krav til, hvor mange partikler en brændeovn eller - kedel må slippe ud til luften. Herudover præciserer bekendtgørelsen kommunernes handlemuligheder i forbindelse med klager over brænderøg og gør det muligt for kommunerne at stille skærpede krav i afgrænsende områder, f.eks. i beboelseskvarterer med særlige luftforureningsproblemer. Læs pressemeddelelsen 11. december 2007 Danskerne skal lære at fyre korrekt i n Miljøministeriet fyrer nu op under informationskampagnen Tag grønt ansvar, når du fyrer har du styr på din brændeovn?. Kampagnen skal hjælpe danskerne til at fyre korrekt i deres og dermed mindske udslippet af sundhedsskadelig luftforurening gennem skorstenen. I løbet af fyringssæsonen vil borgerne bl.a. kunne møde kampagnen på gaden, i postkassen, på tv og på denne hjemmeside. Læs pressemeddelelsen Læs om kampagnens vandreudstilling Se OBS-indslag om korrekt fyring 22. november 2007

2 Side 1 af 1 Fyr fornuftigt Luftforurening fra skyldes ufuldstændig forbrænding. Måske fyrer du med affald, vådt træ eller måske kommer der ikke nok luft til ilden, når du fyrer. Men det er heldigvis nemt at undgå den værste røg, og første skridt er at fyre korrekt. Sådan får du styr på din brændeovn Når du fyrer korrekt, minimerer du luftforureningen. Derfor har Miljøstyrelsen udarbejdet fire enkle råd om korrekt fyring: 1. Brug rent og tørt træ Vådt træ giver dårlig forbrænding og meget røg. Fyr aldrig med affald - fx i form af reklamer, magasiner, mælkekartoner, pap eller træ, som er malet eller behandlet. 2. Sørg for rigeligt luft For lidt luft giver mange sundhedsskadelige partikler i røgen. Tænd op med pindebrænde, optændingsblokke eller lidt avispapir, så ilden hurtigt kan få godt fat. Skru først ned for luften, når flammerne bliver blålige. 3. Fyr lidt ad gangen Ilden skal have fat i brændslet, så temperaturen hurtig bliver høj. Hver gang du lægger brænde ind, skal du skrue op for luften, til de mørkegule flammer er væk. 4. Gå ud og tjek røgen skal være næsten usynlig Hvis der er for meget røg, og det lugter grimt, gør du sandsynligvis noget forkert. Spørg din skorstensfejer eller se hvordan her.

3 Side 1 af 1 I de senere år har der været øget fokus på og deres bidrag til luftforurening med bl.a. sundhedsskadelige partikler. Ca. 80 procent af den partikelforurening, vi oplever i Danmark, kommer hertil fra andre lande med vinden. Af de resterende ca. 20 procent, der stammer fra vores egne partikeludslip, er dieselkøretøjer og træfyrede anlæg ( og kedler) langt de væsentligste kilder. Man regner med, at de hver især bidrager med omkring halvdelen. Hvis man ser forurening i forhold til den del af varmebehovet, der dækkes ved brændefyring, bliver tallene endnu mere tydelige. Fyring med træ i og -kedler udgør kun ca. 19 procent af energiforbruget til boligopvarmning i Danmark, men hele 93 procent af partikeludslippet fra boligopvarmning stammer netop fra træfyrede anlæg. Fyring med træ står altså for en lille del af boligopvarmningen, men en stor del af partikelforureningen. Brændeovne udleder også en række andre skadelige stoffer, fx dioxin, PAH'er og VOC'er. På den anden side er brændefyring med til at sænke den globale opvarmning, fordi brænde optager lige så meget CO2, mens træerne gror, som brændet afgiver, når det brændes af. Brænde kan derfor betragtes som CO2 neutralt. Det anslås, at der i dag findes mellem og kedler i Danmark. Antallet af og -kedler er steget i løbet af de seneste år, bl.a. pga. de højere priser på olie og el. Der sker gradvist en modernisering af den danske bestand af. Moderne udleder færre forurenende stoffer end de ældre modeller.

4 Side 1 af 1 Luftforurening med partikler er et af de menneskeskabte miljøproblemer, der har størst indflydelse på vores sundhed. Forureningen kan forårsage hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, allergi og kræft. Man kender ikke det præcise omfang af brændeovnsrøgens betydning for vores helbred, da de fleste undersøgelser retter sig mod partikelforureningen fra trafikken. Men der er ingen grund til at tro, at partikler fra skulle være mindre farlige end partikler fra trafikken. Partiklerne i brændeovnsrøgen kommer nemlig fra den samme slags processer som trafikforurening, og brændeovnsrøgen indeholder derfor mange af de samme sundhedsskadelige stoffer. Du kan læse mere om partikelforurening og sundhedseffekter her.

5 Side 1 af 3 Ofte stillede spørgsmål om og luftforurening Hvor mange er der i Danmark? Ifølge den seneste opgørelse fra Energistyrelsen er der ca , pejse eller lign. i Danmark. Hertil kommer ca brændekedler (brændefyr). Dvs. i alt ca træfyrede anlæg. Hvor meget forurener og -kedler? Ifølge DMU's seneste opgørelse bidrager og -kedler med ca. 60 % af det samlede udslip af partikler fra danske kilder. Til sammenligning står trafikken for ca. 16 %, industrien for ca. 5 % og kraftvarmeværkerne for ca. 2 %. Det skal understreges, at opgørelsen er relativt usikker. Hvad er problemet med partikler? Luftforurening med partikler er et af de menneskeskabte miljøproblemer, der har størst indflydelse på vores sundhed. Forureningen kan forårsage hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, allergi og kræft. Er partiklerne det eneste problem? Nej. Brændeovne og kedler udleder også en række andre forurenede stoffer, bl.a. tjærestoffer (også kaldet PAH), dioxiner og flygtige organiske forbindelser (også kaldet VOC) - stoffer som alle er sundhedsskadelige. Partikelforureningen anses dog for at være det største problem rent sundhedsmæssigt. Men ved at fyre korrekt kan man medvirke til, at forureningen nedbringes væsentligt. Hvor stor en andel af forureningen stammer fra brændekedlerne? Selvom der ikke er ret mange brændekedler står de for omkring 30 % af partikelforureningen fra husholdningernes fyring med træ. På landsplan udgør brændekedler kun en ringe andel af det samlede antal fyringsanlæg til træfyring (ca. 14 % af det samlede antal på ca ). Men forbruget af træ i den enkelte brændekedel er typisk langt større end i en brændeovn. Man regner med, at ca. 50 % af det samlet brændselsforbrug benyttes i kedler. Hvor meget energi får vi fra og -kedler? Brændeovne og kedler står for omkring 22 % af husholdningernes brændselsforbrug. Men hele 94 % af den partikelforurening, der stammer fra husholdningernes fyringsanlæg stammer fra og kedler. Set i forhold til den energimængde, der leveres fra og kedler, står de altså for en uforholdsmæssig stor del af luftforureningen. Er det rigtigt, at brænde ikke bidrager til globale klimaforandringer? Ja, det er rigtigt. Når et træ vokser, optager det CO2 fra atmosfæren. Når træet senere fældes og anvendes som brænde i en brændeovn, eller hvis det i stedet ligger og rådner i skovbunden, frigives den samme mængde CO2 igen til atmosfæren. Brænde er med andre ord CO2-neutralt og bidrager derfor ikke til globale klimaforandringer. Ifølge en overslagsberegning fra Seniorforsker Niels Heding, Københavns Universitet ville den danske CO2-udledning stige med omkring tons, hvis varmeproduktionen fra og kedler skulle erstattes af fossilt brændsel, f.eks. fyringsolie. Det svarer til omkring 7 % af den redukti-on i udledningen af CO2, som vi ifølge Kyoto-protokollen har forpligtet os til at gennemføre inden Det skal understreges, at regnestykket er relativt usikkert. Hvordan fyrer jeg korrekt i min brændeovn? Ved at overholde fire simple råd, kan man mindske forureningen væsentligt: 1. Brug rent og tørt træ Vådt træ giver dårlig forbrænding og meget røg. Fyr aldrig med affald - fx i form af reklamer, magasiner, mælkekartoner, pap eller træ, som er malet eller behandlet. 2. Sørg for rigeligt luft For lidt luft giver mange sundhedsskadelige partikler i røgen. Tænd op med pindebrænde, optændingsblokke eller lidt avispapir, så ilden hurtigt kan få godt fat. Skru først ned for luften, når flammerne bliver blålige. 3. Fyr lidt ad gangen Ilden skal have fat i brændslet, så temperaturen hurtig bliver høj. Hver gang du lægger brænde ind, skal du skrue op for luften, til de mørkegule flammer er væk. 4. Gå ud og tjek røgen skal være næsten usynlig Hvis der er for meget røg, og det lugter grimt, gør du sandsynligvis noget forkert. Spørg din skorstensfejer. Hvordan kan man se, om man gør noget galt, når man fyrer?

6 Side 2 af 3 En kæde er ikke stærkere end det svageste led. For at en brændeovn kan fungere korrekt skal både brændsel, betjening, ovn og skorsten være i orden. Hvis bare en af de ting ikke er i orden, kan man opleve problemer. Problemerne kan vise sig på flere måder. Det bliver svært at tænde op og holde gang i ilden. Ovnens ruder og brændkammeret soder til. Der kommer sort røg ud af skorstenen. Måske kommer der røg ud i stuen, når man åbner lågen. I værste fald kan der opstå skorstensbrand. Hvis man er i tvivl, kan man spørge sin skorstensfejer. Er det rigtigt at der er kommet nye regler om? Ja. Miljøministeren har pr. 1. januar 2008 udstedt en brændeovnsbekendtgørelse. Bekendtgørelsen indeholder tre væsentlige nyskabelser. 1) Den giver kommunerne mere klare retningslinier for, hvad de kan gøre når der klages over forurening fra og andre fyringsanlæg til fast brændsel. 2) Den giver derudover kommunerne mulighed for at indføre skrappere regler for og andre fyringsanlæg til fast brændsel i nærmere klart afgrænsede områder. De skærpede regler kunne f.eks. være skærpede krav til skorstenshøjder, forbud mod fyring med kul og koks. 3) Pr. 1/ vil bekendtgørelsen stille krav om, at fyringsanlæg der sælges eller tilsluttes skal være testet så de kan dokumenteres at ovnen opfylder bekendtgørelsens miljøkrav til bl.a. partikeludslip. Den nye bekendtgørelse kan læses på Retsinformationens hjemmeside. Hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis man skal have ny brændeovn el. lign.? Når du køber en brændeovn el. lign., skal du sikre dig, at der medfølger en prøvningsattest, som dokumenterer, at bekendtgørelsens krav er opfyldt. Når du tilslutter en brændeovn eller lign., skal du få din skorstensfejer til at påtegne ovnens prøvningsattest, når han godkender installationen. Hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis man vil af med sin gamle brændeovn? Du må kun sælge din gamle brændeovn eller lign., hvis du kan fremskaffe en prøvnings-attest for, at den lever op til bekendtgørelsens krav. Dette kan i praksis være vanskeligt, da ovnen måske aldrig er blevet testet. Du kan evt. henvende dig, der hvor du oprindeligt købte din ovn. Kasserede eller lign. afleveres til skrotning på den kommunale genbrugs-plads. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er generet af naboens brænderøg? Det er selvfølgelig altid bedst, hvis man kan finde en løsning sammen med sin nabo. Men nogen gange kan det være svært. I så fald har man mulighed for at klage til kommunen. Kommunen kan, hvis den skønner, at der er tale om en væsentlig forurening kræve, at forureningen nedbringes. Miljøstyrelsen kan ikke tage stilling til konkrete klagesager om brænderøg. Hvornår er en forurening væsentlig? En enkelt brændeovn kan give anledning til væsentlig forurening af det lokale miljø i form af røg- og lugtgener. Forureningen afhænger af en række forhold, herunder brændsel, fyringsmåde, brændeovn eller brændefyr, skorsten og dennes højde og placering, afstand til nabobygninger, højde og placering af nabobygninger, terrænforhold, vindforhold og lignende. Disse faktorer kan variere betydeligt fra sag til sag. Hvornår en forurening er væsentlig afhænger derfor af en konkret vurdering i den enkelte sag. Det er kommunen der foretager denne vurdering. Når kommunen skal vurderer en konkret forurening, bør den som udgangspunkt gennemføre tilsyn på stedet og vurdere, om røgen kan forlade skorstenen uden synligt eller lugtende røgnedslag hos naboer. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der efter Miljøstyrelsens opfattelse være grundlag for at meddele påbud efter miljøbeskyttelsesloven 42. Vurderingen vil ofte ske i samarbejde med skorstensfejeren og tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens Luftvejledning og i information om korrekt fyring fra den konkrete producent og fra Miljøstyrelsen. Det bemærkes, at en speciel følsomhed hos en nabo ikke i sig selv kan begrunde indgreb overfor en brændeovn, der i øvrigt ikke giver anledning til synligt eller lugtende røgnedslag. Tilsvarende kan der heller ikke gribes ind overfor virksomheder, der overholder vejledende grænseværdier, selvom en nabo til virksomheden har en usædvanlig følsomhed overfor f.eks. støj eller anden form for forurening. Hvad gør politikerne for at løse problemet med forurening fra? På finansloven for 2007 er der for perioden afsat i alt 33,5 mio. kr. til at nedbringe forureningen fra træfyring i private hjem. Pengene skal blandt andet bruges til at informere om korrekt fyring og til samarbejde om udvikling af ny og mere miljøvenlig brændefyringsteknologi, f.eks. partikelfiltre, bedre og lignende. Kan man få tilskud til at skrotte sin gamle brændeovn? Nej, det kan man ikke, og det er der heller ingen planer om. Det er rigtigt, at der tidligere i pressen har været omtalt en mulig skrotningsordning for. Det har dog efter nærmere analyse vist sig, at en sådan ordning ville give alt for lidt miljø for pengene. Kan man sætte filtre på?

7 Side 3 af 3 Filtre til er endnu ikke færdigudviklet. Enkelte firmaer er langt fremme med teknologien. Hvis eller når filtrene engang er færdigudviklede og kommer i kommerciel handel, kan de komme til at spille en rolle. Der er dog fortsat en del uafklarede spørgsmål. Derfor er der som led i udmøntningen af midlerne på finansloven for 2007 afsat i alt 2,2 mio. kr. i 2008 og 2009 til et større feltforsøg, hvor filtre og andre løsninger skal afprøves i praksis under danske forhold. Hvem har lavet vandreudstillingen? Vandreudstillingen er produceret i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Økolariet i Vejle. Udstillingen er sponsoreret af DAPO. Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse, der skal sikre ren luft, vand og jord og gode levevilkår for mennesker, dyr og natur. Økolariet er et dansk viden- og oplevelsescenter i Vejle, der har til formål at inspirere de besøgende til en bæredygtig levevis og til at tænke miljøet ind i dagligdagen. DAPO er en brancheforening for fem danske firmaer, som producerer pejse og (Morsø, Hwam, Rais, Lotus, Scan). DAPO har til opgave at fremme medlemmernes interesser. Det gør foreningen bl.a. ved at arbejde for at udbrede kendskabet til fordelene ved at fyre med brænde, også således at miljøet tilgodeses. Hvad sker der ellers i kampagnen? Kampagnen Tag grønt ansvar, når du fyrer har du styr på din brændeovn? byder på en række events og tiltag. Udover vandreudstillingen, vil der blive sendt indslag om korrekt fyring i DR-OBS. Skorstensfejerne vil uddele sure og glade fyrmesterdiplomer til landets brændeovnsejere. Og der vil være masser af nyttig information at hente på kampagnehjemmesiden hvor endvidere deltage i, som tester din viden om korrekt fyring, og vinde flotte præmier. Endelig vil der hen over fyringssæsonen blive gjort en aktiv indsats for at få både den elektroniske og trykte presse til sætte fokus, forurening og korrekt fyring.