Skanderborg Byråds udtalelse vedrørende realiseringen af skolereformen

Transkript

1 Skanderborg Byråds udtalelse vedrørende realiseringen af skolereformen - Kendetegn for Ny Skole i Skanderborg Kommune På baggrund af Temamødet den 4. marts 2014 i Undervisnings- og Børneudvalget blev der udarbejdet et visionsnotat vedrørende Ny Skole i Skanderborg Kommune. Dette visionsnotat dannede baggrund for de seks temaer, der blev drøftet på Temamødet med Skanderborg Byråd den 27. marts I nedenstående er de forskellige input fra Temamødet med Skanderborg Byråd oplistet i tabellerne. I venstre kolonne af tabellen er oplistet de input, der vurderes allerede at være indeholdt i det eksisterende visionsnotat. I højre kolonne er oplistet de input, der vurderes som nye elementer, der ikke umiddelbart er indeholdt i det eksisterende visionsnotat. Med udgangspunkt i de nye elementer i højre kolonne er en del af disse indarbejdet i det eksisterende visionsnotat. De indarbejdede input er markeret med grønt. Flere af de nye elementer er ikke indarbejdet i visionsnotatet, da de vurderes at være meget specifikke og evt. kan/skal håndteres på anden vis end at påvirke visionsnotatet. Eleverne skal blive så dygtige de kan I Ny Skole i Skanderborg er der udpræget fokus på at udvikle og udnytte potentialet for hver enkelt elev. Alle elever bliver set og mødt, hvor de er, og i et professionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger arbejdes der på, at alle elever bliver så dygtige de kan. Læring sættes i centrum. Fokus flyttes fra undervisning af eleverne til den enkelte elevs læring. Ledelsen går forrest i ansvaret for, at skoledagen tilrettelægges, så alle elever udfordres, gøres nysgerrige og oplever en mening med at være der. Skolen udtrykker positive forventninger til hver enkelt elev og arbejder med tydelige læringsmål som giver kontinuerlig udvikling og læringsprogression hos den enkelte. De positive forventninger til eleverne og at udfordre dem kontinuerligt er centralt Flytte fokus fra undervisning til læring Eleverne skal vide selv, hvor er stærke og hvor de er udfordret. Eleverne skal kende deres udgangspunkt - det er forudsætningen for synliggørelsen af læringsprogressionen. En grundlæggende forudsætning for læringsprogressionen er at kende udgangspunktet "det kan lade sig gøre" Lektiehjælpen som et væsentligt bidrag til realiseringen af målsætningen Ledelsesansvaret i forhold til at minimere risikoen for "tilfældigheder" i læringsprocessen - synlig ledelse Idé om international overbygningslinje - evt. pilotprojekter med talentudvikling (ex. inden for det musiske, det internationale, iværksætteri, de praktiske færdigheder) Lærerne bør kunne ansættes på flere skoler Gøre eleverne nysgerrige og bevare den Læringsstile og en god brug af viden om de enkelte elevers læringsstile er godt for både det enkelte barn og for gennemførelse af en differentieret undervisning Politikerne skal skabe rammer og muligheder (fysiske og Tænke fagene sammen En skole, de ikke vil hjem fra - skal fortolkes sådan, at de 1

2 psykiske) skal blive rigtig glade for at være der, og hele tiden kan se en mening med at være der via den rette og kontinuerlige udfordring Elevernes trivsel - en inkluderende skole Læring og trivsel hænger ubrydeligt sammen. Alle elever skal rustes til livsmestring og ingen elev må mistrives. I et udfordrende og afvekslende læringsmiljø oplever alle elever lige muligheder for at deltage i meningsfulde og forpligtende fællesskaber. Inklusionsarbejdet tager udgangspunkt i udviklingen af givende og bæredygtige fællesskaber samtidig med, at der er fokus på den enkelte elev. Ledelsen motiverer og understøtter medarbejderne i inklusionsarbejdet. Der er fokus på at udvikle og tydeliggøre effekten af de pædagogiske prioriteringer i forhold til den enkelte elevs trivsel. Teamsamarbejdet er et centralt omdrejningspunkt og skal understøttes med de rette specialistkompetencer og den nødvendige kompetenceudvikling. IKT er et centralt redskab i inklusionsarbejdet. Skolerne arbejder ud fra inklusionshandleplaner, der anvendes som styringsværktøj og forpligtende pejlemærker for opfølgningen på inklusionsindsatserne. Forældrene er nøglepersoner i skabelsen af bæredygtige fællesskaber, der bæres med ind i skolen. Eksterne samarbejdspartnere og frivillige inddrages i relevant omfang i inklusionsarbejdet. Afsættet i den enkelte elev er en vigtig forudsætning for elevernes trivsel Inklusion er vigtig, men gerne vende det på hovedet: trivsel for alle er det vigtige og udgangspunktet Trivsel kommer mere i fokus Godt hvis inklusions-dagsordenen forsvinder som selvstændig dagsorden, fordi inklusionen er en naturlig del af undervisningen af den enkelte elev - ud fra det sted, hvor de er Hvordan sikrer vi, at eleverne bliver en del af det positive fællesskab? Det økonomiske incitament er fornuftigt Udfordringen er at sikre kvaliteten i det inkluderende tilbud Spørgsmålet er ikke mere inklusion, men bedre inklusion Mobning bunder i mistrivsel Der skal fokus på "livsmestring" - man skal rustes til at imødekomme livets udfordringer Skolen har en stor opgave i at bryde den sociale arv. Det er en degenerering af vores samlede viden, hvis vi ikke udnytter det læringspotentiale, der er Fokus på "tidlig" indsats / forebyggelse Inklusion - er også en skolelederopgave - bl.a. i at motivere og understøtte lærerne i at arbejde inkluderende. Som Byråd er vi klar til at understøtte lederne og lærerne i det Via teamarbejdet og at alle lærere er på skolen hele dagen er der mere anledning til at hjælpe hinanden i forhold til at sikre klassens og det enkelte barns trivsel Både elever og lærere må være forskellige, og giv mulighed for at den enkelte lærer kan nå den enkelte elev på en kreativ måde Inklusion kræver kompetencer og forståelse fra de voksne Den enkelte lærer og pædagog er i grunduddannelsen, men viden skal vedligeholdes og bruges Der skal stilles de nødvendige kompetencer (evt. specialister) til rådighed i forhold til at lykkes med inklusionsdagsordenen Hvordan får vi givet de rigtige tilbud til de børn som har 2

3 behov for et særligt tilbud? - de særlige tilbud kan i nogle tilfælde være det eneste rigtige Fokus på børnehaverne i forhold til at kunne indgå i fællesskaber - og dermed bidrage til trivslen Sikre en god overgang fra børnehave til skole En stor udfordring for lærerens inklusionsopgave er udfordringen /forventningen / "frygten" for andre børns forældre Fokus på den understøttende undervisnings betydning i forhold til inklusionsdagsordenen Anvendelse af frivillige i forhold til at understøtte "klassetrivslen" (den ekstra hånd i hverdagen...), hvor lærerne finder det relevant De frivilliges/forældrenes særlige kompetencer bør inddrages i højere grad Evalueringskultur Evalueringer og dokumentation anvendes fremadrettet til at udfordre og udvikle elevens personlige, sociale og faglige kompetencer. Ikke til blindt at benchmarke skolerne internt i kommunen eller på landsplan. Elevens individuelle fremdrift og progression er central og målet er hele tiden at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Opstilling af læringsmål, opfølgning, vurdering og evaluering anvendes som redskaber, der kontinuerligt rykker elevens læring fremad. Alle der arbejder med elevens læringsprocesser har de nødvendige og tilstrækkelige redskaber og kompetencer til at måle på og evaluere elevens læring og ikke mindst læringsprogression. Det er vigtigt at passe på hvordan evaluering anvendes - Vi skal være enormt forsigtige med benchmarking - både internt i Skanderborg Kommune og på landsplan Evaluering skal handle om den individuelle progression hos eleverne Fokus på den individuelle progression Fokus på hvad strukturen premierer... "ikke alene de stille, flittige piger"... - evalueringskulturen skal kunne fange nogle af de "andre" kompetencer op Tjek til Torbens indlæg Det skal give mening, ikke bare en ranking mellem skoler eller kommuner, det er f.eks. træls med karakterkrav til gymnasiet Det er også vigtigt at den enkelte lærer har redskaber til at kunne måle progressionen sammen med eleven Det er det, der ligger i at hver elev skal blive så dygtig 3

4 som man kan Eleverne ved selv hvordan det går Der findes mange gode metoder til at måle progression På nationalt plan er det svært at opstille relevante evalueringsparametre, men det vigtigt at vi gør det lokalt og får stillet noget meningsfuldt op Skoleledelse I Ny Skole er ledelsen afgørende for den hverdag, hvor man dagligt er optaget af at forbedre præstationer i forhold til læringsmål. Tæt på og i samarbejde med de professionelle medarbejdere er ledelsen dagligt optaget af at fokusere på betydningen af de valg der træffes i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og opfyldelse af læringsmål for den enkelte elev. Lederne er kompetente forandringsagenter og dygtige til den praksisnære pædagogiske ledelse. De oplever forventning men også opbakning på alle niveauer i den kommunale organisation, til at prioritere den tætte personaleledelse. Skolens ledelse arbejder målrettet og insisterende overfor forældrene i forhold til deres positive og medvirkende deltagelse i en række overordnede mål for skole som f. eks. læring, trivsel og inklusion. Lederne skal påtage sig lederollen i realiseringen af skolereformen Lederne skal sikre at medarbejderne er med på dagsordenen/reformen Hvad er lederens rolle i at realisere skolereformen? Samarbejdet med medarbejderne er helt centralt - der skal være kontinuerlig interaktion og dialog Lederne skal i højere grad være personaleledere og tage ledelse De skal ind med praksisnær ledelse i forhold til lærerne Som politikere skal vi stå bagved vores skoleledere og bakke dem op Det kan godt lykkes, hvis Byrådet går all ind og støtter lederne og ikke jagter dem, når det bliver svært Politikerne skal bakke op om lederne Skolelederne skal tage opgaven alvorligt og leve op til deres ansvar På tide at ledelse kommer på dagsordenen Forventning til at skolelederen kan sætte tydelig retning på Kommer tilbage til skoleledelse - ledelse af lærer - og væk fra NPM - det skal lægges ved administrative ledere Skolelederne og lærerne er på skolen hele dagen med Ledere og medarbejdere skal uddannes i det samme sprog Behov for nye fælles redskaber Der bør være fokus på lederens evne til forandringsledelse Drøftelse af uddannelseskrav til fremtidens ledelse: praksisnær pædagogisk ledelse - pædagogisk, lederuddannelse, men skal nok være en pædagogisk grunduddannelse - vil gerne fremme lederuddannelsen Skal man søge sin egen lederstilling? Så man får "undersøgt" om ledelseskompetencerne er "tilstækkelige"...? Det er ikke sikkert at den bedste lærer også er den bedste leder Skal skolelederen (fortsat) pr. definition være læreruddannet 4

5 muligheden for at lederen kan involvere sig i det enkelte team med de muligheder det giver Som skoleleder er du leder for en række ledere, da lærerne i det daglige selv er ledere af klasserum - Lærerne er ekstremt autonome, hvilket kræver noget særligt af skolelederne Der kommer nok snart et krav om flere ledere i skolerne/flere ledelsestimer/ledelseskræfter - husk at bringe eksisterende sfo-ledere og afdelingslederes ledelseskræfter i spil Kommer ind i et krydsspil om lærernes forventning til hvem der skal lede dem Samarbejdspartnere Der tydelighed i samarbejdet med forældrene. Skolen er opfordrende og understøttende i, at forældrene engagerer sig positivt i elevens skolegang. En forudsætning for en velfungerende skole er, at forældrene tager aktivt medansvar for deres børns læring. Det betyder også, at skolerne er insisterende i forældrene som aktive samarbejdspartnere. Skolerne samarbejder i relevant omfang med lokale foreninger, kulturinstitutioner, musikskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Samarbejdet med og inddragelsen af eksterne samarbejdspartnere i undervisningen er lige og støtter op omkring den fagdelte undervisning. Skolelederne tager aktivt medansvar for at afsøge mulighederne for og gå i dialog omkring samarbejde med lokalsamfundet som helhed. Skolerne i Skanderborg Kommune udvikler et lokalt præg indenfor den fælles, men stadigt fleksible ramme. Der skal være plads/rum til lokale forskelle skolerne imellem - også når det gælder samarbejdspartnere Reformen giver en udfordring hele vejen rundt i forhold til konfirmandforberedelse, foreninger, kulturskole - en opfordring til skolerne til at byde op til dans hele vejen rundt, fordi det handler om at børnene udvikler sig i deres bidrag til samfundet og indrage foreninger, lokalsamfund Der skal være en tættere tilknytning til samfundet De eksterne samarbejdspartnere skal inddrages lige i den understøttende undervisning - det må ikke blive sådan, at børnene til de forældre, der betaler for et tilbud under kulturskolen, ikke modtager understøttende undervisning i relation til den fagopdelte undervisning. - Det er centralt, at den understøttende undervisning skal støtte op omkring den fagopdelte undervisning Der skal arbejdes for at kirken får en plads i eller omkring skoledagen - måske kan kirken tænkes ind på andre måder end konfirmationsforberedelsen. Gentænke konfirmandundervisningen - a la en "udvidet religionsundervisning - kulturel fortælling - filosofi - forberede til ikke at komme ud i den voksne verden men nyt livsafsnit - konfirmandundervisning som en kulturel undervisning uanset om det fører frem til konfirmation 5

6 Vigtigt at sende signalet om at skolen vil og skal samarbejde aktivt udadtil til foreninger, virksomheder, Det er vigtigt, og vi skal hjælpe hinanden med at samarbejde med alle de nævnte, men erkende, at der bliver nogle valg, og det ikke bliver muligt for skolen at inddrage/samarbejde intensivt med alle samarbejdspartnere hele tiden Der er brug for at nytænke tilrettelæggelsen af samarbejdet med dem, som er nævnt på planchen Forventer en nytænkning af tilrettelæggelsen af konfirmationsforberedelsen Et andet synspunkt om at tro er personligt, og kirken er en personlig sag. Godt nok med den kulturelle og religiøse oplysning Vigtigt at der er plads til understøttende undervisning i 7. klasse Skolen skal også ud til samarbejdspartnerne Der skal indbygges en fleksibilitet - manglende fleksibilitet i forhold til skoledagens tilrettelæggelse må ikke udgøre en hindring i forhold til at inddrage samarbejdspartnere Kulturskolen har en udfordring, hvis de ikke bryder en vanetænkning, herunder mest lyst til enkelt-elev undervisning Benytte musiktilbud gennem ungdomsskolen Hvordan engagere flere frivillige? Vi kan ikke være sikre på at kunne basere os på det Hvilke frivillige kan komme allerede kl. 14? Bevægelse som en integreret del af undervisningen Betydningen af bevægelse for elevernes læring skal tages alvorligt. Bevægelse er en vigtig og integreret del af Ny Skoles hverdag, og indgår naturligt som et vigtigt element i planlægningen og prioriteringen af undervisningen i alle fag. Et udpræget fokus på en afvekslende skoledag fuld af bevægelse har både et lærings- og et sundhedsmæssigt perspektiv. Ny Skole vil med et dagligt fokus genoplive betydningen og værdien af den gamle talemåde: En sund sjæl i et sundt legeme. Bevægelse som fælles forpligtelse Tænk det fleksibelt ind i hverdagen Gå- eller læsebånd (fra morgenstunden) som "alternativ" til at cykle eller gå i skole... men bevægelsen skal også ind i fagene... Lad være med at gøre det så svært. Tænk det bare ind i hverdagen i klassen Det kan være et element i læringsstile, matematikløb osv. det handler netop om at få det ind som et redskab til at lære på forskellig måde Men tænk også sundhed ind i undervisningen - jf. det brede sundhedsbegreb Pas på det ikke bliver placeret som en idrætsundervisning Benytte nye IT muligheder til at måle bevægelse Der er forskel på elevernes behov for bevægelse Opmærksomhed omkring de ældste årgange - teenagepigerne Benyt Best Practice hent inspiration hos hinanden 6