VISIONER FOR FREMTIDENS LIGGENDE- SYGETRANSPORUDDANNELSE
|
|
- Albert Steensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VISIONER FOR FREMTIDENS LIGGENDE- SYGETRANSPORUDDANNELSE Udarbejdet af Reddernes Udviklingssekretariat i samarbejde med sekretariatets Referencegruppe for Sygetransport (ST) REDDERNES UDVIKLINGSSEKRETARIATS REFERENCEGRUPPE FOR SYGETRANSPORT Camilla Rihn Ellegaard Morten Frahm Andersen Ib Paw Christensen Claus Riemann Gunhild Mølgaard Annette Buhl Martin Hansen Fatih Kasap Elmer Andreasen REDDERNES UDVIKLINGSSEKRETARIATS KONSULENTER Maja Broløs Nille Aaby
2 SITUATIONEN I DAG OG ØNSKER FOR FREMTIDEN Sygetransportfaget har været inde i en betydningsfuld udvikling de senere år. Alle fem regioner benytter i dag liggende sygetransporter til at køre de patienter, der ikke er behandlingskrævende men er for syge til at køre selv eller sidde oprejst under transporten til, fra og mellem de danske hospitaler. Reddere i den liggende sygetransport (i dette papir omtalt som ST-reddere ) er ofte forhenværende ambulancefolk, der har mange års erfaring med patienthåndtering. Den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i sygetransporten har imidlertid medført, at der ofte ansættes folk, der ikke har erfaring med de opgaver, man kommer ud for som ST-redder. Den nye ST-uddannelse skal således bygges op på en måde, så alle ST-reddere - uanset erfaringsbaggrund - har de fornødne kompetencer og de rigtige værktøjer til at kunne levere en professionel service af høj kvalitet over for patienterne, de pårørende og sundhedsvæsenet som helhed. VISIONER FOR FREMTIDENS ST-UDDANNELSE Nedenstående visioner for fremtidens uddannelsen er udarbejdet i samarbejde med RUS Referencegruppe for Sygetransport, som har til formål at arbejde for, at ST-redderne har værktøjerne og kompetencerne til at levere en kvalitet, der matcher det sundhedssystem, der omkranser ST-transporten både nu og i fremtiden. PRAKSISNÆR OG SKRÆDDERSYET UDDANNELSE Fremtidens uddannelse af ST-reddere skal tilrettelægges, så den lever op til de krav, man som ST-redder bliver stillet overfor i praksis. I forhold til den overordnede tilrettelæggelse af fremtidens uddannelse arbejder RUS i den forbindelse på at bringe følgende visioner til virkelighed: At uddannelsen er skræddersyet til de kompetencer, der efterspørges i ST-driften. Det indbefatter, at underviserne har god indsigt i ST-området, så både fagenes tilrettelæggelse og selve undervisningen bliver tilpasset de opgaver, man som STredder kommer til at udføre. At der inddrages relevante undervisere fra andre fag (eksempelvis portører, SOSUassistenter mv.), som kan give faglig- og troværdig indsigt i de forskellige typer behov og krav, man møder som ST-redder. At deltagerne vurderes undervejs i forløbet i forhold til, om de lever op til de krav, der stilles til en ST-redder ude i virkeligheden. En St-redder skal kunne handle, have forståelse for kropssprog og kunne samarbejde. At der opstilles klare, nationale mål for fremtidens ST-uddannelse, så de nye ST-reddere er klædt på til opgaven, uanset hvor i landet de er uddannet. 2 af 5
3 VIDEN, INDSIGT OG REFLEKSION Der er mange aspekter, man som ST-redder skal kunne tage højde for i arbejdet med at transportere patienter til- fra- og mellem sundhedsvæsenets institutioner. RUS mener i den forbindelse, at der på fremtidens uddannelse skal undervises i fag, der giver ST-redderen en grundlæggende viden om- og forståelse for: Forskellige typer af patienter og pårørende, man som ST-redder møder i sin dagligdag, herunder viden om, hvordan man observerer, håndterer og handler forskelligt i forhold til de overordnede patientkategorier Smittekilder og smitteveje, herunder instruktion i forebyggelse og afbrydelse af smitteveje Typiske isolationsformer, man kan møde (fx clostridium, ESPL, MRSA, WRE samt de forskellige former for tyberkulose) Sundhedsvæsenet og triagering, herunder UTH-systemet, melding af patient, tavshedspligt mv. Sundhedsvæsenets etik og ST-redderens egen rolle, herunder refleksion over etiske principper, -spilleregler og -overvejelser i forhold til transport af syge mennesker Skadesstedslære og førstehjælp, herunder overlevering- og assistance til ambulance 1 PRAKTISKE KOMPETENCER HOS ST-REDDERE ST-redderen skal udstyres med en række kompetencer for at kunne udføre sit virke professionelt og ansvarligt. I den forbindelse arbejder RUS for, at man i fremtidens uddannelsen fokuserer på at fremme følgende kompetencer hos ST-redderne: Kørselsteknik. Selv for raske mennesker kan det at ligge ned under transport være en ubehagelig oplevelse. Det samme gør sig gældende for patienter, der grundet deres situation ikke er i stand til andet end at ligge. Derfor skal der på uddannelsen være fokus på, hvordan man som ST-redder udfører en glidende kørsel, der er tilpasset passagernes situation og tilstand. Uddannelsen skal desuden have fokus på, hvordan man - som sundhedsvæsens ansigt udad til - agerer hensynsfuldt i trafikken. Forflytningsteknik og ergonomi. En stor del af ST-redderens arbejde handler om at forflytte patienter til- og fra båren. Mange forkerte løft risikerer at belaste kroppen og give skader og smerter, der i værste fald udvikler sig kronisk. Det er derfor vigtigt, at man i uddannelsen har fokus på, at løft og forflytninger udføres korrekt og med de rigtige hjælpemidler. Hygiejnehåndtering. ST-redderen skal efter endt uddannelse kunne udføre almindelig håndhygiejne, indpakning, påføring og aftagning af uniform samt rengøre bil og materiel både generelt og i forbindelse med særlig forurening og transport af isolationspatienter. 1 Skadesstedslære og førstehjælp er områder, der fylder meget lidt i hverdagen som ST-redder. Disse emner bør derfor kun indgå i et begrænset omfang på uddannelsen. 3 af 5
4 Omsorg og pleje. ST-reddere omgås og håndterer meget syge patienter hver dag. Det er derfor altafgørende, at der i uddannelsen er stort fokus på medmenneskelighed og empati, og på hvordan man som ST-redder giver en professionel omsorg, der er tilpasset patientens situation. Det indbefatter, at man på uddannelsen lærer at læseog håndtere patientens grundlæggende behov, og hvordan man skaber tryghed og tillid i patientkontakten. Observation og livreddende førstehjælp. ST-reddere udgør leddet mellem eksempelvis patienters hjem og hospitalet. Som ST-redder kan man komme ud for, at patienternes tilstand er betydeligt forværret på afhentningstidspunktet eller bliver det under transporten. Derfor er det altafgørende, at man som ST-redder bliver uddannet til o at observere patientens tilstand og omgivelser, o at opdage, hvis patientens tilstand forværres, o at iværksætte relevant livreddende førstehjælp samt o at erkende behov for hjælp og rekvirering af relevant assistance Kommunikation, konflikt- og krisehåndtering. Som ST-redder kommer man ofte ud for at skulle transportere patienter og pårørende, der er i krise. I den forbindelse er det vigtigt, at man som ST-redder er klædt på til både at kunne agere på en måde, der er hensigtsmæssig for patient og pårørende i situationen, men også at kunne håndtere de følelser, der kan opstå hos en selv i forbindelse med en svær tur. ST-redderen kan også i sit arbejde komme ud for at skulle håndtere irrationel adfærd fra patienter, hvor det ligeledes er vigtigt, at man har redskaberne til at erkende, håndtere, nedtrappe og forhåbentlig løse de opståede konflikter. Der bør desuden være fokus på, hvordan man som ST-redder generelt tilpasser sin kommunikationsstil, tiltaleformer, spørgeteknik og fysiske kontakt til patienten. SIMULATION OG PRAKTIK Sygetransport er et fag, der bedst læres i praksis. Derfor skal man i undervisningssituationen - så vidt muligt inddrage realistiske og relevante cases, der både skaber grobund for gode refleksioner over virkelighedens processer og forventninger til ST-redderne, men som også giver mulighed for at træne de praktiske opgaver og arbejdsgange, man oplever som ST-redder i hverdagen. RUS anbefaler desuden, at man under uddannelsen deltager som observatør - først i ST-driften som tredjemand, hvor man får indsigt i, hvor mange forskellige arbejdsområder, man kan have som ST-redder - og derefter som observatør på sygehus/plejehjem/hospice, hvor man får indsigt i, dels hvad hospitalspersonalet skal bruge af information for at kunne modtage patienten og dels får en dybere forståelse for den fysiske og verbale plejeproces. KRAV OM ÅRLIG KØRSELSPRAKTIK I FREMTIDENS ST-UDBUD RUS har som overordnet målsætning, at regionerne i fremtidens præhospitale udbud stiller højere krav til den leverede kvalitet. I forhold til sygetransporten mener RUS, at man i fremtidens ST-udbud f.eks. bør stille krav om, at alle ST-reddere skal gennem en årlig 4 af 5
5 kørselspraktik, hvor deres færdigheder og opgaveløsning gennemgås og vurderes, så man sikrer, at ST-redderne fortsat kan levere en service af høj kvalitet overfor patienterne. En sådan kørselspraktik kan med fordel tilrettelægges som i Region Sjælland og -Hovedstaden, hvor alle ST-reddere kommer igennem en årlig kørselspraktik, hvor en ST-faglig leder kører med som tredjemand og sammen med de to reddere på ST-bilen gennemgår og udfylder en logbog undervejs. Kørselspraktikkens varighed og indhold tilpasses reddernes situation og erfaring, men varer typisk en enkelt vagt på enten 9 eller 12 timer. Logbogen, der benyttes i Region Sjælland og -Hovedstaden indeholder gennemgang af følgende ST-faglige emner: Udstyr til liggende sygetransport, herunder gennemgang af al udstyr til patienthåndtering Patientvurdering, -pleje og -overlevering samt førstehjælp og UTH Forflytningsteknik Hygiejne Diverse gældende instrukser Kørselsteknik En sådan ordning anbefaler RUS udbredes til hele landet. NATIONALE STANDARDER FOR ST-UDDANNELSEN I dag er der ingen lov eller bekendtgørelse om minimumskrav rettet specifikt mod uddannelse af ST-reddere. Det mener RUS er et uhensigtsmæssigt hul i lovgivningen, der som minimum bør udfyldes med en bekendtgørelsestekst, der sætter specifikke minimumskrav til uddannelsesniveauet for alle reddere beskæftiget med liggende sygetransport. GRÆNSEDRAGNING MELLEM SYGETRANSPORT OG AMBULANCE RUS og Referencegruppe Sygetransport arbejder på at styrke ST-uddannelsen på en måde, der ikke kompromitterer grænsedragningen til ambulancefaget. Sygetransportens formål er et andet end ambulancen; nemlig at give en professionel service af høj kvalitet til den ikke behandlingskrævende patient. Sygetransporten og ambulancen skal således - nu og i fremtiden - supplere hinanden i transporten af patienter til- fra og i det danske sundhedsvæsen. 5 af 5
Praktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereBranchevejledning. sikkerhed. og arbejdsmiljø i sygetransportvogne. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Branchevejledning sikkerhed og arbejdsmiljø i sygetransportvogne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Læs mereUnderviser / Emne
Personlig hjælp, omsorg og pleje. Personlig hjælp, omsorg og pleje. Grundforløb 2 er grundlaget for at komme på uddannelsen som social og sundhedshjælper fokus på det raske menneske, det at yde omsorg
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH-uddannelsen 1. skoleperiode 1 Mål for 1. (og 2.) Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereEtiske retningslinjer for ambulancepersonale
Etiske retningslinjer for ambulancepersonale Udarbejdet af Paramediciner Peter Bech Jacobsen i samarbejde med ph.d. i medicinsk etik Jacob Birkler og Reddernes Udviklingssekretariat (3F). Indhold Grundlag
Læs mereVedligeholdelsesforløb. for. Ambulancebehandler V1 + V3. Gældende fra 1. april 2007.
Vedligeholdelsesforløb for Ambulancebehandler V1 + V3 Gældende fra 1. april 2007. Side 1 af 6 1.0. Adgangsbetingelser og struktur Reddere der har bestået ambulancebehandleruddannelsen, (opdateringsudd.
Læs mereModul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1
Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets
Læs mereNyt indhold i LUP for trin 1
Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereKommunal Praktik, del 1A
Farmakologiopgave i praktik Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen Hensigten med opgaverne i farmakologi og medicinhåndtering Hensigten med opgaverne
Læs mereNy Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017
Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning
Læs mereværdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.
Mine mål med tema 1: Social- og sundhedshjælperenss rolle og arbejdsområde 1. praktikperiode Fokusområde Hvad har jeg nået Egne noter Introduktion har vist min uddannelsesplan til min leder / praktikvejleder
Læs mereTemaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skoleforløbets opbygning fordelt på temaer, valgfag og valgfri uddannelsesspecifikke
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev
rev september 2019 /AHI Prøvevejledning for grundforløbsprøven på GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet Formål:
Læs mereOvervejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen
Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,
Læs mereFarmakologiopgave. Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen
Farmakologiopgave Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen Hensigten med opgaverne i farmakologi og medicinhåndtering Hensigten med opgaverne i farmakologi
Læs mereLærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen
Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen Oversigt over emnerne INTRODUKTION... 2 PORTØRENS ARBEJDSOMRÅDER OG OPGAVER... 3 ORGANISATIONSFORHOLD... 4 FORSTÅELSE FOR INTERNE OG EKSTERNE
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner
Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner April 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2017 om
Læs mereBeredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne
Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt
Læs mereSkole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København. Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød
Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød Skoleforløbets
Læs mereGældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.
Gældende fra marts 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 8 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Social - og sundhedssektoren I alt
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereGF2 SSH/SSA LOGBOG. Sammenhæng mellem skole og praksis
GF2 SSH/SSA LOGBOG Sammenhæng mellem skole og praksis Logbogsopgave Formålet med dine besøg i praksis er at give dig et indblik i arbejdsområderne og de daglige rutiner på arbejdspladsen. Du skal i dine
Læs mereVedligeholdelsesforløb. for. Ambulancebehandler. Gældende fra 1. april 2007.
for Ambulancebehandler V2 Gældende fra 1. april 2007. side 1 af 6 1.0. Adgangsbetingelser og struktur Reddere der har bestået ambulancebehandleruddannelsen, (opdateringsuddannelsen Niveau 2/Ambulancebehandleruddannelsen),
Læs mereinfo dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedsuddannelse En uddannelse blev til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse Erhvervsuddannelsen til social-
Læs mereIndholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012
Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereModulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik
Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereLæringsaktiviteter. Grundforløbets 2. del. Målrettet Pædagogisk assistentuddannelse, åbent læringscenter
Læringsaktiviteter Grundforløbets 2. del Målrettet Pædagogisk assistentuddannelse, åbent læringscenter (Til elever med godskrivning for dansk, samfundsfag, idræt og psykologi) Gældende for elever med opstart
Læs mereARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Læs mereVedligeholdelse/efteruddannelse for paramedicinere/ambulancebehandlere (Akutmodtagelsen) Logbog hospitalspraktik. Navn: Mandskabsnummer: Leverandør:
Vedligeholdelse/efteruddannelse for paramedicinere/ambulancebehandlere (Akutmodtagelsen) Logbog hospitalspraktik Navn: Mandskabsnummer: Leverandør: Logbog hospitalspraktik Paramedicinere/Ambulancebehandlere
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs mereBedømmelseskriterier trin 1 Indhold
Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation
Læs mereKim Clausen Operator & kvalitetschef kic@moviatrafik.dk
Kim Clausen Operator & kvalitetschef kic@moviatrafik.dk TØF konference okt. 2014 Movias erfaringer med chf. uddannelsen 1. Hvad ligger der bag de nye uddannelseskrav til chauffører fra trafikselskaberne?
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs mereSocial- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag
Social- og sundhedshjælperuddannelsen Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag Gældende for hold startet efter 1. januar 2017 Indhold 1. KOMPETENCEMÅL...
Læs mereOpgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema
Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig
Læs mereFagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul
Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Elev
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du opfylder uddannelsens kompetencemål, der
Læs mereUddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende
Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende skoleperioder er under udarbejdelse medio foråret 2017 3. Læringsaktiviteter:
Læs mereSAMMENLÆGNING AF ASSISTENT- OG BEHANDLERUDDANNELSEN HOLDNINGSPAPIR
SAMMENLÆGNING AF ASSISTENT- OG BEHANDLERUDDANNELSEN REDDERNES UDVIKLINGSSEKRETARIATS AMBULANCE REFERENCEGRUPPE REDDERNES UDVIKLINGSSEKRETARIATS UDVIKLINGSKONSULENTER Martin Montan Rager Jacob Guldberg
Læs mereKommunal Praktik, del 1B
Farmakologiopgave i praktik 1B Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen Hensigten med opgaverne i farmakologi og medicinhåndtering Hensigten med opgaverne
Læs mereUnderviseropgave Personlig og praktisk hjælp hos en borger
Kapitel 17. Omsorg Underviseropgave 17.1. Personlig og praktisk hjælp hos en borger I denne opgave skal eleverne lave rollespil over to forskellige situationer. Udlevér nedenstående cases og instrukser
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs merePrøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev
Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs merePraktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:
Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig
Læs mereLÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog
LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereDen gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereStrategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen
Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,
Læs mereINTEGRATIONSUDDANNELSE SOCIAL OG SUNDHED
INTEGRATIONSUDDANNELSE SOCIAL OG SUNDHED KURSUSAFDELINGEN IGU- INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE IGU- Integrationsgrunduddannelse er en ny toårig uddannelse for flygtninge, der svarer til EGU for danskere. Uddannelsen
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereFarmakologiopgave i praktik 3
Farmakologiopgave i praktik 3 Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen Hensigten med opgaverne i farmakologi og medicinhåndtering Hensigten med opgaverne
Læs merePrøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev
Prøvevejledning for afsluttende prøve Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet,
Læs mereI VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT- KONCEPTET
FOR SAMARBEJDSPARTNERE FOR SAMARBEJDSPARTNERE PÅ SYGEHUSENE PÅ SYGEHUSENE OG I OG PSYKIATRIEN I VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT- KONCEPTET VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENTKONCEPTET Baggrund I 2013 tog
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereVærdig kontakt og sikker håndtering
Værdig kontakt og sikker håndtering Forfattere: Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse i medicinsk antropologi. Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i
Læs merePersonhåndtering. Forflytning når du skal tæt på. Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg
Personhåndtering Forflytning når du skal tæt på Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Personhåndtering... 3 Personhåndtering og vold...
Læs mereUndervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.
Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren
Læs mereHvidovre kommune. Børn og Velfærd. Sundheds- og ældreafdelingen. Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Midt, gr.
Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og ældreafdelingen Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Midt, gr. 2 & 3 Dato og tidspunkt for tilsyn: d. 8. december 2016 1. Baggrund, mål og metode
Læs mereinfo dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedshjælperuddannelse Ny uddannelse Social og sundhedsuddannelse En uddannelse bliver til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs mereAkut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.
Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter
Læs mereTag snakken bryd vanerne. Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen
Tag snakken bryd vanerne Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen Om muskel- og skeletbesvær Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær er en vigtig værdi for vores
Læs mereVÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT UDDANNELSEN
VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT UDDANNELSEN VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENTUDDANNELSEN Værd at vide om serviceassistentuddannelsen for medarbejdere i Koncern Service Som erhvervsuddannet serviceassistent
Læs mereTag snakken bryd vanerne
Tag snakken bryd vanerne Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen Konsulent Katja Arnoldi, Arbejdsmiljø København konsulent Jytte Tolstrup, BFA Velfærd og Off.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs merePRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE
PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRAKTIKUDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE 3 PRAKTIKPERIODE 1 3 PRAKTIKPERIODE 2 9 STANDPUNKTSBEDØMMELSE 16 KLAGEMULIGHED 16
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereVÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT UDDANNELSEN
FOR MEDARBEJDERE I KONCERN SERVICE VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT UDDANNELSEN FOR MEDARBEJDERE I KONCERN SERVICE VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENTUDDANNELSEN Værd at vide om serviceassistentuddannelsen
Læs merePraktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:
for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereFORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereOpgave 1. På hospital, bedømmelsesskema
Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning og gennemførelse (i alt maks. 3 ) Maks. Dine 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læs mereFag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.
Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret
Læs mereGodskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereKun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d.
Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Indvandrermedicinsk klinik Kompliceret og sammensat syge patienter af anden etnisk oprindelse Tværfaglig og tværsektoriel indsats Læge,
Læs mereTelemedicin fra patientens synsvinkel
Telemedicin fra patientens synsvinkel Annette Wandel Chefkonsulent Danske Patienter Danske Patienter Paraplyorganisation for patientforeninger Både patienter med fysiske og psykiske lidelser 17 medlemsorganisationer
Læs mereTværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri
Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Side 1 af 8 Introduktion Velkommen til tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri for både kommunale og regionale medarbejdere i Region Sjælland. Formål og
Læs merePsykisk pleje og omsorg
Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven
Læs mereLæringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.
Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereBeredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato>
Beredskabsplan Revideret Beredskabsplan Side 2 af 13 Revideret: 2015-03-01 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træners rolle: Hvis det er en mindre
Læs mereSurveyrapport. Standard/Indikator
Surveyrapport Sektor: Det præhospitale område Akkrediteringsstatus: Org.: FALCK, Region Sjælland Begrundelse: Type: Ekstern survey Startdato: 05.11.2012 Slutdato: 09.11.2012 Standard/Indikator Trin Vurdering
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereFrivilligpolitik i Region Sjælland
Frivilligpolitik i Region Sjælland Frivilligpolitik i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Region Sjællands vision 3 Hvad er frivilligt arbejde i Region Sjælland? 4 Mål med inddragelse af frivillige 5 Fordele
Læs mereTag snakken bryd vanerne. Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen
Tag snakken bryd vanerne Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen Materialet Om muskel- og skeletbesvær Om muskel- og skeletbesvær Forebyggelse af muskel- og
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereDilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler
Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:
Læs mere