Undervisningsmiljøvurdering (2011/2012)

Transkript

1 Undervisningsmiljøvurdering (2011/2012) Følgende rapport, lavet af Elevrådet på Nørre Gymnasium, er lavet på baggrund af empirisk materiale samlet ind både i kvalitativ og kvantitativ form. Den kvalitative form er kommet i spil i form af dybdegående samtaler med tilfældigt og repræsentativt udvalgte elever på baggrund af studieretning, køn og årgang. Den kvantitative del er kommet i spil i form af et spørgeskema på Lectio med en lang række spørgsmål. Elevrådet vil bruge denne rapport i de næste år til, i samarbejde med de relevante organer på skolen, at vide, hvad der er af mangler på skolen, der skal fokus på skal forbedres. Dette gælder fysiske mangler såvel som psykiske. Indholdsfortegnelse Undervisningsmiljøvurdering (2011/2012)... 1 Den kvantitative del af undersøgelsen... 1 Vejledning... 2 Psykisk trivsel... 3 Faglighed... 6 Fysiske rammer... 8 Kulturliv... 9 Generelt om Nørre Gymnasium Den kvalitative del af undersøgelsen Fejlkilder Konklusion Den kvantitative del af undersøgelsen Vi kan se, at der er en bred besvarelse ud over de tre årgange, og der er 259 besvarelser ud af 912 elever (ifølge taxameteropgørelsen for skoleåret 2011/2012). Så på trods af en bred besvarelse på tværs af årgange, så er der en relativt lille brøkdel af skolens samlede antal elever, der har besvaret spørgeskemaet. Dette kan ses som værende et tegn på, at der ikke er tilstrækkelig utilfredshed med deres dagligdag på skolen eller, at man ikke længere tror på, at forbedringer af skolen er mulige. På trods af den mindre mængde besvarelser, så kan det fastholdes at besvarelserne er relativt repræsentative, da de som sagt er bredt jævnt ud over de tre årgange. 1

2 Vejledning Når eleverne skal besvare om, at de føler, at de kan træffe deres studievejleder, så besvarer over ca. 65%, at de enten føler, at de kan dette i høj grad eller i nogen grad. Dette er positivt, men næsten 20% besvarer, at de føler, at de kan dette i enten mindre grad eller overhovedet ikke. Over halvdelen af eleverne synes, at de enten i nogen grad eller i høj grad får den vejledning, som de har brug for. Næsten 30% af eleverne synes, at de enten overhovedet ikke eller i mindre grad får den vejledning de har brug for. Dette skal dog sammenlignes med, at når eleverne bliver spurgt til deres tendens til at opsøge hjælp hos deres studievejledere eller teamkoordinatorer, så besvarer ca. 50%, at de enten i mindre grad eller overhovedet ikke opsøger dem (se billede herunder). Man kan dermed konkludere, at eleverne ikke får opsøgt deres vejledere nok i forhold til deres behov. 2

3 Psykisk trivsel Man kan se, at eleverne både har et godt forhold til lærerne og generelt føler sig respekteret. Der skal dog bemærkes, at ca. 10% af eleverne ikke føler sig respekteret af lærerne. 3

4 Eleverne har generelt for det meste lyst til at gå i skole, men alligevel har over 20% af eleverne i mindre grad eller overhovedet ikke lyst til at gå i skole for det meste. Ca. 95% af eleverne har det godt med deres klassekammerater og kun en minimal del på ca. 5. har det enden overhovedet ikke godt eller i mindre grad godt med deres klassekammerater. Overordnet set føler eleverne, at de har nogen, at de kan snakke med på skolen om deres problemer. 83% føler nemlig, at de kan det. Ca. 15 procent af eleverne føler dog ikke, at der er nogen på skolen, at de kan snakke med om deres problemer. 4

5 Ca. 60% af eleverne synes, at de har noget indflydelse på deres skolegang. Over en tredjedel (34,7%) skal de dog bemærkes ikke føler, at har noget indflydelse på deres skolegang. I spørgsmål 3.9 bedes eleverne svare på, hvad der har en enten positiv eller negativ indvirkning på deres skolegang. Vi har delt det op i, hvad der har en positiv og hvad der har en negativ indvirkning: Af de positive indvirkninger er følgende bemærkelsesværdige: Lektiecaféer. Morgenmad og frokost. Tilstrækkelig mængde søvn. Når lærerne organiserer lektier og afleveringer ordentligt. Når lærerene er velforberedte og bruger varierende didaktiske metoder. Et godt socialt sammenhold i klassen. Af de negative indvirkninger er følgende bemærkelsesværdige: Mangel på differentiering af undervisningen. Når lærerne kommer for sent. Når lærerne ikke er forberedte. Når man ikke får morgenmad og frokost. Når man ikke får en tilstrækkelig mængde søvn. Når skemaet skifter meget. 5

6 En alarmerende af eleverne føler sig stresset. Over 90% af eleverne føler sig stressede i højere eller mindre grad, og kun 5% af eleverne overhovedet ikke føler sig stressede. I spørgsmål 3.11 bedes eleverne om at besvare, hvad der stresser dem. Følgende er bemærkelsesværdigt i blandt svarene: Mange lektier og afleveringer. Fritidsarbejde. Mange moduler på en dag. Store krav og forventninger fra hvert eneste fag. Lærernes sene indskrivning af moduler og afleveringer. Dårlig koordination iblandt mellem lærerne for, hvornår afleveringerne placeres. Egen dårlige disponering af tid. Mangel på vejledning fra lærerne i tværfaglige forløb. Faglighed Ca. 70% af eleverne er tilfredse med det faglige udbytte fra undervisningen, og kun ca. 6% er utilfredse eller meget utilfredse. Ca. 65% af eleverne synes, at lærerne er gode til at tilpasse undervisningen efter elevernes behov, men en væsentlig del af eleverne på ca. 30% føler, at lærerne i mindre grad eller overhovedet ikke er gode til at tilpasse undervisningen efter elevernes behov. 6

7 Kun 20% af eleverne synes, at AT enten funger godt i høj eller nogen grad. En alarmerende stor del af eleverne på ca. 70% føler enten, at det i mindre grad eller overhovedet ikke fungerer. Faktisk er andelen af eleverne, der synes, at det overhovedet ikke fungerer så stor, at den fylder næsten 50% af besvarelserne. Dette er i høj grad kritisk. Ca. halvdelen af eleverne er tilfredse med lærernes evner til at give konstruktiv kritik, men næsten 40% af eleverne synes enten, at lærerne i mindre grad eller overhovedet ikke er gode nok til at give kritik. Dette er, hvis ikke alarmerende, så i hvert fald bemærkelsesværdigt. Ca. 40% af eleverne har opfattelsen af tilstrækkelig kommunikation i deres lærerteams, men på den anden side, så har ca. 50% af eleverne opfattelsen af, at der enten overhovedet ikke eller i mindre graf er en tilstrækkelig mængde kommunikation i deres lærerteams. Dette må siges at være bemærkelsesværdigt, at eleverne ikke har opfattelsen af, at der er nok kommunikation i lærerteamsene. 7

8 Fysiske rammer Eleverne besvarer i spørgsmål 5.1 og 5.2 på, hvilke fysiske elementer på skolen, som de synes fungerer godt. Her er de følgende ting bemærkelsesværdige: Sofaerne ved kantinen Diverse udendørsarealer Activeboards Teknik generelt Borde og stole Vandposter på gangene Skærmen på kontorgangen, der bruges til Lectio Der nævnes fra nogle elever, at de fysiske elementer generelt fungerer, men de fungerer hverken optimalt eller godt. Eleverne besvarer i spørgsmål 5.3 og 5.4 på, hvilke fysiske elementer på skolen, som de synes fungerer dårligt. Her er de følgende ting bemærkelsesværdige: Udsmykningen på skolen (især i den naturvidenskabelige gang) er utilfredshedsskabende. Udluftning af lokalerne er ikke god nok. En overmaling af toiletterne, der har medført fjernelse af elevernes egen graffiti har skabt stor utilfredshed. Toiletterne har mange mangler. Både i form af, at elementer på toiletterne ofte er stykker eller mangler (f.eks. toiletpapir osv.) og i form af hygiejne. Der er en stor efterspørgsel efter flere stikkontakter flere steder på skolen. Isolationen af skolens bygninger er ikke god nok. Således er der for varmt i lokalerne om sommeren og for koldt om vinteren. Der er stor utilfredshed med brugen af klapstole til prøver og eksamener. Eleverne mener, at de ikke leverer tilstrækkelig komfort. Bordene i den naturvidenskabelige gang har bremser, der ikke virker, hvilket medfører til, at bordene kører rundt konstant. Dette er eleverne naturligvis utilfredse med. Gardinerne i lokalerne bliver også nævnt som for dårlige. De skærmer ikke ordentligt for lyset og ser ikke pæne ud. 8

9 Kulturliv Størstedelen af eleverne synes, at festerne er gode i nogen grad eller i høj grad. En mindre andel elever på ca. 15% synes, at de er gode i mindre grad eller overhovedet ikke. I spørgsmål 6.2 bliver eleverne bedt om, at uddybe deres svar til spørgsmålet om festernes kvalitet. Her er følgende bemærkelsesværdigt: Mange mener, at festerne er for ensformige; både i form af musikvalg og hvad der foregår til festerne. Der bliver efterspurgt flere temafester. Der er en ærgerlighed over festernes tidlige slutning. Vennefester efterspørges. De er gode til at opstille en ramme, hvor man kan skaber venskaber på tværs af årgange og studieretninger. Der efterspørges områder, hvor musikken er lavere, så man kan snakke. Mange er af den holdning, at de skaber et bedre fællesskab på skolen. Der efterspørgsel lavere priser på både indgang og bar. Der er utilfredshed med, at Andrew Andrews står for baren til festerne og FU dermed går glip af en del af indtægterne. Der er delte meninger om vagter; nogle mener, at de er for stride, og nogle mener, at det er godt, at de er der til at holde styr på begivenhederne. Ca. 65% af eleverne synes, at caféaftenerne på skolen enten er i høj grad er gode eller i nogen grad er gode. Ca. 15% mener, at de overhovedet ikke er gode eller i mindre grad er gode. 9

10 I spørgsmål 6.4 blev eleverne bedt om at uddybe deres svar på spørgsmålet om caféaftenernes kvalitet. Her er følgende bemærkelsesværdigt: Mangel på variation, da caféaftenerne er for ensformige. Der er en ærgerlighed over caféaftenernes tidlige slutning. Mange er af den holdning, at de skaber et bedre fællesskab på skolen. Der er delte meninger om vagter; nogle mener, at de er for stride, og nogle mener, at det er godt, at de er der til at holde styr på begivenhederne. Vennefester efterspørges. Der efterspørgsel lavere priser på både indgang og bar. Der er delte meninger om udvalget bag caféaftenerne ved navn Cafémafiaen (cafmaf). Nogle mener, at det er problematisk, at de har en udemokratisk organisationsstruktur og der er mangel på gennemsigtighed. Det nævnes også, at det er ærgerligt, at det er så baseret på alkoholindtagelse og kun består af drenge, der ikke er kommet ind på baggrund af et demokratisk valg. Til gengæld roser mange udvalget for, at være gode til at arrangere deres caféaftener. Generelt om Nørre Gymnasium I spørgsmål 8.1 blev eleverne bedt om, at nævne, hvad der er det bedste ved at gå på Nørre Gymnasium. Følgende er bemærkelsesværdigt: Mange påskønner, at elevsammensætningen er så varierende, og at der er respekt for alle. Mange påskønner fælleskabet; dette gælder både internt i klasserne, men også på tværs af klasser og årgange. Det sociale liv på Nørre Gymnasium bliver generelt nævnt mange gange. Lektiecaféerne er mange elever glade for. Den afslappede og hjemlige atmosfære er eleverne også glade for. De sociale arrangementer bliver også nævnt som noget godt. I spørgsmål 8.2 blev eleverne bedt om, at nævne, hvad der er det værste ved at gå på Nørre Gymnasium. Følgende er bemærkelsesværdigt: Der er meget stress pga. skolegang i form af lektier og afleveringer. Fællesarealerne er ikke rumlige nok. Lærerne kommer ofte for sent og aflyser ikke moduler pga. lønninger. Lærerne aflyser ofte modulerne sent og lægger afleveringer tæt op af hinanden. Nogle lærere har ikke tilstrækkelig pædagogik i undervisningen. Kantinen har for dyre priser, og det opleves, den sælger for gammel mad. Om kommunikationsportalen Lectio nævnes det, at der er mange unødvendige beskeder. Der er en stor ærgerlighed over de dage, hvor man har en skoledag fra klokken 8 til 15:35. 10

11 I spørgsmål 8.3 blev eleverne bedt om, at nævne, hvad der kan forbedres ved Nørre Gymnasium. Følgende er bemærkelsesværdigt: Flere bænke udenfor. Mere lærerkommunikation. Mere udsmykning. Mere plads på fællesarealerne. Flere stikkontakter. Mange af eleverne nævner, at Elevrådet er i gang med, at forbedre de fleste af de ting, som de er utilfredse med. Mere evaluering af undervisningen. Flere sociale arrangementer, hvor alkohol ikke er en central del. Den kvalitative del af undersøgelsen Den kvalitative undersøgelse er bygget op omkring 5 samtaler af ca. 10 min. varighed med individuelle elever. I disse samtaler har der været mulighed for at høre mere dybdegående om nogle af de ting, som vi har kunnet se i besvarelserne på spørgeskemaet. Her er en liste over, hvad der er generelt er godt, der er baseret på besvarelserne i den kvalitative undersøgelse: Der er et godt fællesskab. Både internt i klasser og på tværs af årgange og klasser. Mange lærere er gode. De har varierende undervisning og sørger for at lytte til eleverne. Der er gode fester på Nørre Gymnasium, hvor man har mulighed for at lære nye mennesker at kende. Det er godt, at der er så mange elevbaserede udvalg på gymnasiet. Dette giver en mulighed til at lære nye mennesker at kende gennem fælles interesser. Lektiecaféerne fungerer rigtigt godt. Lærerne er gode til at rykke afleveringer, når man beder dem om det. Skolens gamle inventar har vis charme, mener enkelte. Her er en list over, hvad der kan forbedres på Nørre Gymnasium, der er baseret på besvarelserne fra den kvalitative undersøgelse: Der efterspørges meget bredt, at der bliver lavet sociale arrangementer, hvor alkohol ikke spiller en central rolle. 11

12 Cafémafiaen kritiseres for at favorisere. Dette sker ved, at de giver rabatter og gratis alkohol fra baren til venner og bekendte. Dette er der et ønske om bliver lavet om. Der er ikke en tilstrækkelig mængde udsmykning på gymnasiet. Man savner elevskabt kunst på væggene og savner, at lokalerne har mere fag-præget udsmykning. Lærere favoriserer ofte enkelte elever, hvilket man ønsker stoppet. AT er forvirrende. Mange lærere giver modsigende beskeder og forklaringer, hvilket gør eleverne forvirret. På trods af dette er eleverne glade for tværfaglighed. Afleveringer er ofte dårligt koordineret, så der er mange afleveringer på en gang. Dette ønskes lavet om. De bliver mange gange nævnt, at skolen ser gammel og slidt ud, og det kunne derfor være godt med en renovation. Lærerne udnytter ikke de store muligheder for brug af IT i undervisningen. Det virker ikke som om, at der er nok kompetencer iblandt lærerne til at bruge f.eks. active boards. Der er dårlig ventilation i lokalerne, hvilket ønskes forbedret. Mange lærere holder fast i en gammeldags didaktik, hvor tavlen bliver brugt mere. Der efterspørges differentieret undervisning. Der efterspørges flere lærere til lektiecaféerne og, at book en fransklærer udbredes til andre fag. Toiletterne er ikke gode nok. Der er mangel på papir og låsene virker ikke. Der mangler stikkontakter i klasselokaler, foyeren og i studiecenteret. Der ønskes flere evalueringer fra lærernes side, da det kan være svært for eleverne selv at skulle tage initiativ til en samtale om undervisningsmetode. Fejlkilder Der er en lang række fejlkilder i forbindelse med denne rapport. Disse består blandt andet af: Der er en relativ lille del af skolens elever, der har besvaret vores spørgeskema, og der er derfor en risiko for, at besvarelserne ikke er repræsentative. Det kan forestilles, at den gruppe af elever, der ikke har svaret muligvis har en mere negativ tilgang til skolen. Spørgeskemaet var på dansk, og dermed har en stor del af skolens elever, der ikke kan dansk ikke haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. Der er nogle få individer, der virker til ikke at have taget spørgeskemaet alvorligt, da der til tider står meget bevidst humoristiske kommentarer til nogle af spørgsmålene. Vores kvalitative undersøgelse bygger kun på 5 samtaler. Et større antal kunne have været ønsket, så besvarelserne var så repræsentative som muligt. 12

13 Konklusion Konklusionen er baseret både på den kvantitative undersøgelse og den kvalitative undersøgelse, og skal læses vidende om de eventuelle fejlkilder, der kan være i indsamlingen af empiri. Det fysiske på skolen er eleverne overordnet set tilfredse med, men der efterspørges en række mindre ting såsom stikkontakter samt store ting såsom større fællesarealer samt bedre ventilation. Den æstetiske del af skolen har tydeligvis plads til forbedringer. Eleverne efterspørger mere kunst på gange og i lokalerne, der meget gerne må være lavet af elever. Rent psykisk har eleverne det dels godt i form af, at de generelt er glade for deres klasse og føler, at der har noget at snakke med, men på den anden side føler de sig meget stressede som tidligere nævnt. Vejledningen på skolen kan også forbedres. Vi kan se, at næsten hver tredje elev ikke får den vejledning som eleven har brug, men vi kan også se, at en stor del af eleverne ikke selv opsøger vejledning. Vejledningen på skolen kunne derfor forbedres ved at være mere opsøgende. Fagligheden på skolen varierer meget. Det er meget forskelligt fra lærer til lærer. Nogle lærere er gode, fordi de evaluerer undervisningen og har differentieret undervisning. Andre lærere er dårlige, fordi de gør det modsatte; de lytter ikke til eleverne og bruger samme undervisningsform på alle tidspunkter, hvilket ofte er tavleundervisning. Det kulturelle liv på Nørre Gymnasium er overordnet set godt, men der er bestemt plads til forbedringer. Der ønskes flere arrangementer uden alkohol i centrum. Der er utilfredshed med Cafémafiaens organisationsstruktur og deres favorisering af venner og bekendte i baren til caféaftenerne. Eleverne på Nørre Gymnasium er overordnet set glade for deres skolegang, men dette betyder bestemt ikke, at der ikke er plads til forbedringer. F.eks. er der alarmerende mange, der ikke føler, at de har indflydelse på deres skolegang, og ligeledes er der en alarmerende stor del elever, der er utilfredse med faget AT. 9 ud af 10 elever på Nørre Gymnasium er stressede, hvilket er meget kritisk. Eleverne er stressede pga. deres skolegang og dårlig koordinering iblandt lærerne for afleveringer. Rapporten af skrevet af Serge Savin og Christian Stærmose, der fungerer som repræsentanter for Elevrådet på Nørre Gymnasium. 13