Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave kl til kl

Transkript

1 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave kl tl kl Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt 25%) p. 5-8 Delspørgsmål opgave 2 og 3 vægtes lge. I opgave 2 og 3 kan I se bort fra transaktonsomkostnnger, skatter og kortsalgsrestrktoner, med mndre andet er anført. På B4 s hjemmesde lgger der et datasæt, som skal benyttes tl besvarelsen af opgave 2 og 3. Praktske oplysnnger øvrgt: Studerende med et lge eksamensnummer, der har fået dspensaton tl at skrve alene, skal besvare opgave 1. Tlsvarende skal studerende med ulge eksamensnummer og dspensaton besvare opgave 2 og 3. Besvarelsen afleveres 4 eksemplarer senest 72 tmer efter offentlggørelse af opgaveteksten, dvs. mandag den nden kl Sammen med besvarelserne afleveres 2 eksemplarer dskette/cd-rom med beregnngsmodeller EXCEL. Det er de studerendes ansvar, at dskette/cd-rom er vedhæftet 2 af de afleverede besvarelser på en sådan måde, at den kke falder ud. På rapport og dskette/cd-rom skal klart fremgå de to studerendes eksamensnumre. Afleverngen sker hos Maranne Tange studenævnssekretaratet, bygnng 322/lokale 218. Det gøres opmærksom på at opgavebesvarelsen skal kunne læses selvstændgt dvs. uden brug af afleverede Excel regneark, det censor skal kunne vurdere præstatonen alene på baggrund af selve opgavebesvarelsen. Lærer kan desuden nddrage de fra dskette/cd-rom hentede modeller/beregnnger forbndelse med voterngen. Hvs der mod forventnng skulle opstå problemer omkrng opgaveteksten, kan I kontakte hhv. Per Madsen (pem@asb.dk) og Esben Kolnd Laustrup (mal@ezben.dk). Eventuelle nye oplysnnger vl herefter fremgå på fagets hjemmesde samt på studenævnets hjemmesde ( Hvs I har tlmeldt jer deltagerlsten på vl I modtage en mal med de nye oplysnnger. Det kan derfor anbefales, at man tlmelder sg den pågældende lste, hvs man kke allerede har gjort det. 1

2 Opgave 1 1 En vrksomhed har efter henvendelse tl en mulg edb-leverandør modtaget tlbud om leverng af en ny edb-løsnng. Konsulenten fra leverandøren slår st skrftlge tlbud ndlednngsvst fast, at vrksomhedens nuværende løsnng, der blev leveret af en anden leverandør for 2 år sden, er håbløst forældet og at de nu er stand tl at levere løsnnger, der vl kunne dække vrksomhedens behov de næste 5 år. Der er fremsendt to tlbud på den samme edb-løsnng. Det ene er et tlbud baseret på en leasngaftale, medens det andet tlbud ndebærer køb af edb-udstyr og programmer. Begge tlbud tænkes leveret pr. 3. januar Leasngtlbud: Leasngafgften det første år er kr Den forudsættes derefter at falde med 2 % pr. år. Den årlge afgft betales med ¼ af det årlge beløb ved starten af hvert kvartal. Selvom der er tale om en 5-årg aftale, er der dog hvert år mulghed for at opsge aftalen med 2-måneders varsel tl udløb den Hvs vrksomheden vælger at opsge aftalen ndenfor de første 3 år skal der dog ved aftalens ophør erlægges en opsgelsesafgft på kr Købstlbud: Det nødvendge edb-udstyr leveres tl en prs på kr For tlhørende edb-programmer betales kr Tlbuddet omfatter derudover en servceaftale, der koster kr pr. år. I løsnngen må man forvente, at der løbende skal ske programretnnger, der skal betales af vrksomheden. Dsse skønnes det første år at beløbe sg tl kr Denne udgft må forventes at stge med 20% pr. år. Udgfter tl servceaftale og programretnnger afregnes ultmo hvert år. Vælger vrksomheden at købe, må man forvente, at værden af det anskaffede edb-udstyr falder drastsk. Således antager regnskabschefen, at det er realstsk at antage, at værden falder med 1/3 af anskaffelsessummen hvert år. Efter 3 år vl værden af udstyret således være nul. I forbndelse med vurderng af nvesterngsalternatver anvender vrksomheden normalt en kalkulatonsrente før skat på 8% p.a. 1 Bemærk at der forbndelse med besvarelsen af de enkelte delspørgsmål kræves at anvendte beregnngsmodeller Excel eksplct præsenteres besvarelsen. 2

3 Delopgave 1 Idet der første omgang ses bort fra skat, bedes du under forudsætnng af, at begge alternatver faktsk kan dække vrksomhedens behov en perode på 5 år bestemme, hvlket af de to alternatver der er fordelagtgst. Da man måske kan forvente, at den teknologske udvklng på edbområdet vl medføre, at der ndenfor de næste 5 år kommer bedre og bllgere løsnngsmulgheder, bedes du vurdere hvor følsom det fundne resultat er overfor ændrede økonomske levetder for den foreslåede edb-løsnng. Delopgave 2 Gennemfør analyser svarende tl analyserne delopgave 1 under forudsætnng af at skatteforhold nddrages. Anvend en skattesats på 30% og gældende afskrvnngsregler 2. Antag øvrgt, at skattebesparelser på drftsbetalnger falder på samme tdspunkt som de pågældende betalnger. Vrksomheden har kontaktet leverandøren af den ekssterende edb-løsnng for at høre om mulghederne for at fortsætte med denne løsnng endnu 3 år. Løsnngen kan tlpasses vrksomhedens behov ved det første år at foretage en omfattende programretnng, der vl koste kr Man må tlsvarende forvente udgfter tl programretnng de efterfølgende 2 år på kr pr. år. En forudsætnng for at den ekssterende løsnng vl være funktonsdygtg er, at man forsætter med en servceaftale, hvor der betales kr pr. år. Servceydelsen samt programretnng faktureres tl betalng ultmo året. Hvs vrksomheden vælger at udskfte den ekssterende løsnng pr. 3. januar 2005 tl en ny løsnng vurderes det, at den ekssterende hardware kan sælges umddelbart efter mplementerngen af den nye løsnng tl en prs på kr Dette beløb svarer øvrgt tl hvad anlægget vl være skattemæssgt nedskrevet tl pr. 1. januar Efter endnu et års brug skønner man, at udstyret kun kan sælges for kr , hvorefter det forventes have en værd på nul. 2 I Afskrvnngslovens kaptel 2 om afskrvnnger på drftsmdler og skbe anføres 2 stk. 2: Udgfter tl anskaffelse af edb-software afskrves efter reglerne dette kaptel, uanset om der er tale om erhvervelse af en tdsubegrænset brugsrettghed henhold tl en softwarelcensaftale eller lgnende. 3

4 Delopgave 3 Idet der ses bort fra skat bedes du: 1. Gve en kort redegørelse for én eller flere metoder, der kan anvendes tl bestemmelse af optmalt udskftnngstdspunkt den aktuelle beslutnngsstuaton, herunder beskrve eventuelle centrale forudsætnnger som metoderne bygger på. 2. Opstlle og præsentere Excel-modeller, hvor denne/dsse metoder anvendes tl bestemmelse af optmalt udskftnngstdspunkt. Delopgave 4 Besvar spørgsmålene delopgave 3, det der skal tages hensyn tl skat. Delopgave 5 Præsenter afslutnngsvs dne anbefalnger tl vrksomheden den aktuelle beslutnngsstuaton. 4

5 Opgave 2 Tag udgangspunkt en økonom, hvor der handles seks forskellge oblgatoner. Informatoner om oblgatonerne fndes et datasæt, som kan downloades på B4 s hjemmesde. Alle oblgatonerne handles med valør d. 6. maj I hele opgave 2 skal der regnes med kontnuerte renter. a) Fnd Macaulay-vargheden og Macaulay-konveksteten for hver af oblgatonerne. Fnd lgeledes Fsher-Wel-vargheden og Fsher-Wel-konveksteten. Hvad er forskellen på Macaulay-målene og Fsher-Wel-målene? Hvorfor er de kke ens? b) Den kontnuerte nulkuponrentestruktur er gvet ved følgende rentestrukturmodel: y 2 ( t) y ( 0) + At Bt = Fnd parametrene y ( 0), A og B der så vdt mulgt stemmer overens med alle seks oblgatonsprser, og llustrer rentestrukturen et dagram. Hvlke antagelser omkrng rentestrukturens udseende er nødvendge, for at Macaulaymålene kan sammenlgnes på tværs af oblgatonerne? Er de samme antagelser nødvendge, for at Fsher-Wel-målene kan sammenlgnes? Vs at små proportonale skft de årlgt tlskrevne renter svarer tl parallelle skft de tlsvarende kontnuerte tlskrevne renter. c) Beskrv de grundlæggende prncpper ved en mmunserngsstrateg. Hvlke betngelser skal være opfyldt, for at en portefølje af nd- og udbetalnger er mmunseret mod renteændrnger? Hvordan opstlles dsse betngelser? Antag at en vrksomhed står over for en anlægsnvesterng på 1 mllon kr., der skal gennemføres d. 15. november Fnd anlægsnvesterngens nutdsværd d. 6. maj Fnd nvesterngens Fsher-Wel-varghed og Fsher-Wel-konvekstet. Fnd den kombnaton af oblgaton 1 og 2, der mmunserer vrksomhedens forplgtelse over for renteændrnger (mmunserngsporteføljen). Vs at de tdlgere beskrevne mmunserngsbetngelser er opfyldte. 5

6 Antag at rentestrukturen er uændret ndtl d. 1. november 2004, og at der kke er foretaget udtræknng for nogen af oblgatonerne. Hvad sker der med anlægsnvesterngens og mmunserngsporteføljens nutdsværd, hvs y ( 0) = -4%, -3%, -2%,, 3%, 4%? Er mmunserngsstrategen effektv? Opgave 3 I datasættet på B4 s hjemmesde fndes desuden et års daglgt noterede aktekurser for otte forskellge akter og fem forskellge faktorporteføljer. Faktorportefølje 1 ndeholder aktekurser på et bredt veldversfceret markedsndeks. De øvrge fre faktorporteføljer har, modsætnng tl faktorportefølje 1, ngen ntutv fortolknng, da de er konstrueret vha. faktoranalyse. Antag at den rskofr rente er 0%. Afkastet på faktorporteføljerne og akterne har følgende fordelng: Daglgt afkast N( µ ; σ ) hvor N angver normalfordelngen, µ er det forventede årlge afkast, og 2 σ er den årlge varans. Det årlge afkast er defneret således: Årlgt afkast = 365 daglgt afkast a) Estmer det gennemsntlge daglge afkast for akte 1 tl 6 samt for de fem faktorporteføljer. Fnd herefter de gennemsntlge årlge afkast. Antag at afkastet på akte 1 tl 6 kan beskrves vha. følgende en-faktormodel (markedsmodellen): r = α + β R + ε Rm M hvor R M angver afkastet på markedsndekset (faktorportefølje 1). Estmer β Rm for akte = 1, 2,, 6. 6

7 Forklar hvordan varansen på afkastet for akte = 1,,6 kan opdeles systematsk og usystematsk rsko. Forklar forskellen på dversfcerbar rsko og kke-dversfcerbar rsko. Er den usystematske rsko, der genereres af markedsmodellen, dversfcerbar? b) Emprsk har det vst sg, at markedsmodellens ene faktor (markedet) ofte kke er nok tl at forklare et aktvs afkast. En løsnng på det problem er at anvende multfaktormodeller (eller fler-faktormodeller), hvor man nkluderer flere faktorer end blot markedet. E =. Faktorerne en multfaktormodel har alle følgende egenskab: ( ) 0 F Reskalér faktorporteføljernes afkast, så de opfylder ovenstående betngelse. Antag at akternes afkast kan beskrves vha. følgende fem-faktormodel: r = α + β 1 F1 + β 2 F2 + β 3F3 + β 4 F4 + β 5F5 + ε Fnd de fem faktorbetaer for akte = 1,,6. Hvad angver α faktormodellen? Hvad angver faktorbetaerne? Forestl dg, at faktorportefølje 2 f.eks. er en proxy for rentenveauet. Hvordan kunne en nvestor styre en porteføljes rsko over for renten, når han kendte alle faktorbetaerne for de enkelte akter porteføljen? Forklar hvordan varansen på afkastene nu kan opdeles usystematsk og systematsk rsko. Er den usystematske rsko dversfcerbar? Hvlke antagelser kræves, før den usystematske rsko er dversfcerbar? Anvend de fem faktorer tl at fnde den årlge varans på afkastet for akte = 1,,6. c) Konstruer de fem rene faktorporteføljer. Fnd de rene faktorporteføljers forventede afkast og rskopræme. I datasættet på hjemmesden fndes der, foruden akte 1 6, to andre akter: akte 7 og 8. Sammensæt en trackngportefølje af akte 1 6, der tracker akte 7. Fnd trackngporteføljens afkast pct. (med én decmal), og fnd det faktske afkast pct. på akte 7 (med én decmal). Er der arbtragemulgheder? 7

8 Hvlket teoretsk afkast bør akte 8 have følge Arbtrage Prcng Theory-modellen (APTmodellen)? Hvlket faktsk afkast har akte 8? Hvordan kan man sammensætte en portefølje af akte 1 6, der udnytter en eventuel arbtragemulghed? 8