Pixivejledning i APV-processen

Transkript

1 Pixivejledning i APV-processen

2 ET FOREBYGGENDE VÆRKTØJ Arbejdspladsvurderingen (APV en) er et forebyggende værktøj, som ledere og medarbejdere kan bruge til at styrke arbejdsmiljøarbejdet og dermed bidrage til et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø betyder: øget produktivitet øget arbejdsglæde og motivation mindre sygefravær mindre udskiftning blandt medarbejderne færre omkostninger som følge af ulykker og erhvervsbetingede lidelser Tænk strategisk i arbejdet med APV'en: enhver beslutning om forandring bør efterfølges af spørgsmålet " og hvad betyder det så for arbejdsmiljøet?" eller endnu mere proaktivt: start med at lægge en plan for forbedringer i arbejdsmiljøet, og spørg derefter hvilke forandringer, økonomiske, organisatoriske og praktiske, det kræver at nå dertil. 2

3 FACTS & MYTER OM APV APV'en er ikke kun et spørgeskema. APV'en er - en længerevarende, fortløbende proces, - en lokal proces, hvor den lokale samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation arbejder for forbedring af det lokale arbejdsmiljø, - både en tilstandsmåling og etablering af nye, forbedrede mål for arbejdsmiljøet, - et middel til at opnå noget og ikke et mål i sig selv, - et middel til fokuseret at tale sammen om arbejdsmiljøet og skabe løsninger i fællesskab. 3

4 APV'ens FEM FASER APV'en består af fem faser, der sikrer fyldestgørende indhold og resultat. Den lokale samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation har ansvaret for at gennemføre APV-processen. APV-gruppen bidrager med støtte, om det måtte ønskes, se s

5 APV-processens 3-årshjul 0: afklare og forberede 1: kortlægge 2: beskrive og vurdere 3: prioritere, handlingsplan og handle 4: følge op og konkludere 5

6 FASE 0 AFKLARE OG FORBEREDE Aftale lokal, fælles forståelse, mål og spilleregler for APV-arbejdet. Hvad er formålet med APV en (hvorfor gør vi det her)? Er der behov for flere nøglepersoner i processen ud over arbejdsmiljøorganisationens medlemmer? Hvilke metoder og redskaber skal bruges i hver af de følgende fire faser? Har vi styr på vores organisation i forhold til geografi og adresser? Hvordan og af hvem bliver problemer og udfordringer registreret, prioriteret og løst? Hvem har ansvaret for at fastholde aktiviteten i de enkelte sektioner, afdelinger og grupper? Er der behov for møder, kurser, et indledende seminar, uddannelse el.? Er der behov for bistand, fx fra HR-afdelingen eller fra en arbejdsmiljørådgiver? Hvordan opsamles erfaringer, og hvordan bruges de i forbindelse med revision af APV en? 6

7 FASE 1 KORTLÆGGE Kortlægge arbejdsmiljøet tilstand og identificere eventuelle problemer. Der er metodefrihed til kortlægningen. Der er ingen krav til, hvordan kortlægningen skal foregå, men det kan fx ske ved: sygefraværsstatistik interviews med medarbejderne rundbordssamtaler trivselsundersøgelser spørgeskemaer tjeklister fra Arbejdstilsynet materiale fra branchearbejdsmiljørådene For AAU er disse metoder relevante, men føj gerne selv flere til: spørgeskema (det centrale AAU-spørgeskema) målrettede, lokale ad-hoc-undersøgelser sygefraværsstatistik arbejdsmiljøgruppernes "huskelister mv." den årlige arbejdsmiljødrøftelse GRUS LUS MUS (generelle mønstre i MUS'ene, og ikke personrelateret!) mv. 7

8 FASE 1 KORTLÆGGE (fortsat) Indholdet i kortlægningen, det der skal kortlægges: sociale faktorer i arbejdsmiljølet psykiske fysiske ergonomiske ulykker tekniske organisatoriske ledelsesmæssige påvirkninger kemiske biologiske Hvis man savner information om, hvad indholdet i arbejdsmiljøarbejdet egentlig er, kan man læse meget mere om emnet her 8

9 FASE 2 BESKRIVE OG VURDERE Beskrive arbejdsmiljøproblemer og vurdere, hvordan de kan løses. Fase 1, kortlægningen, er en beskrivelse af den nuværende tilstand hvordan har arbejdsmiljøet det lige nu. Et er årsagerne til den nuværende tilstand, som arbejdsmiljøgrupperne ofte kender meget til. Noget andet er planerne for en ny, forbedret tilstand, det strategisk, politiske indhold i arbejdet, hvilket udføres af SU og AMiU. løsningen skal fjerne problemer og forebygge, at problemer opstår igen, løsningen rettes mod årsagen til problemer, symptombehandling virker ikke, arbejdet tilpasses til medarbejderne på en mere hensigtsmæssig måde, det belastende og farlige erstattes af ikke-belastende og ufarligt eller af mindre farligt/mindre belastende, løsningen beskytter så mange medarbejdere som muligt, medarbejderne skal uddannes og instrueres, som de skal. 9

10 FASE 3 PRIORITERE, HANDLINGSPLAN OG HANDLE Beskrive processen fra den nuværende tilstand til en ny, forbedret tilstand. umiddelbare løsninger længerevarende handlinger hvem gør hvad og hvornår? aktivitets- og tidsplan 10

11 FASE 4 FØLGE OP OG KONKLUDERE Virkede det? hvad gik godt og hvordan? hvad gik ikke godt og hvorfor? hvad kan vi gøre bedre næste gang? konsekvenser som skal inddrages i næste APV-proces? Herefter er man klar til en ny APV-cyklus, en ny APV-proces. 11

12 APV-PROCESSENS AKTØRER (1) Hovedsamarbejdsudvalget og hovedarbejdsmiljøudvalget har nedsat et APVudvalg, som varetager visse fælles, overordnede aspekter i AAU's APV-proces. HR-afdelingen udvikler værktøjer til brug i institutter og hovedområder i deres respektive APV-processer. APV-gruppen bistår i fornødent omfang, se s

13 APV-PROCESSENS AKTØRER (2) Institutter og hovedområder har ansvaret for egen APV-proces. institutter og hovedområder har ansvaret for egen APV-proces, samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen udfører de primære opgaver i APV'en, APV-gruppen bistår i fornødent omfang, se s

14 YDERLIGERE INFORMATION OM APV mv. Arbejdstilsynets beskrivelse af og vejledning i arbejdspladsvurdering Hvad er "arbejdsmiljø" egentlig for en størrelse? Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner 14

15 KONTAKTINFO TIL APV-GRUPPEN Psykisk arbejdsmiljø samt organisering og APV-proces generelt: Ingrid Lindenborg Lars Brodersen Hanne Dauer Keller Jeanet Klindoch Kemisk-biologisk arbejdsmiljø: Barbara Samuelsen Fysisk arbejdsmiljø: Arne Nielsen 15