DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE"

Transkript

1 CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET D. 4 OKTOBER 1996 Strasbourg, 1996

2 Secretariat of ECRI Directorate General of Human Rights and Legal Affairs Council of Europe F STRASBOURG Cedex Tel.: +33 (0) Fax: +33 (0) [email protected] Besøg vores hjemmeside:

3 Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance: som erindrer den erklæring, der blev vedtaget af stats- og regeringscheferne fra Europarådets medlemsstater på deres topmøde i Wien den oktober 1993; som erindrer, at handlingsplanen om bekæmpelse af racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance, der indgår som en del af denne erklæring, opfordrede Ministerkomiteen til at oprette Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance med mandat til blandt andet at formulere generelle henstillinger til medlemsstaterne; som husker forslagene i henstilling nr om bekæmpelse af racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance, der blev vedtaget af Europarådets Parlamentariske Forsamling den 28. juni 1995; som er overbevist om, at effektiv bekæmpelse af racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance kræver en vedvarende og omfattende indsats gennem en lang række foranstaltninger, der supplerer og forstærker hinanden, idet en sådan indsats skal omfatte alle livets forhold; som erkender medlemsstaternes sociale, økonomiske og juridiske mangfoldighed og behovet for særlige foranstaltninger på dette område for at kunne afspejle denne mangfoldighed; som er opmærksom på, at racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance ikke kan bekæmpes alene med juridiske foranstaltninger, men understreger, at retsregler ikke desto mindre er af afgørende betydning, og at manglende håndhævelse af den relevante gældende lovgivning sår tvivl om indsatsen mod racisme og intolerance generelt; som erindrer, at mellem- og langsigtede forebyggende strategier på grundlag af blandt andet uddannelsesmæssige foranstaltninger er en væsentlig forudsætning for at kunne bekæmpe de forskellige tegn på racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance, og som i denne henseende udtrykker sin støtte til Europarådets initiativer, navnlig inden for historieundervisning, samt til henstilling nr. 84(18) om uddannelse af lærere i undervisning i mellemkulturel forståelse, specielt i en indvandringskontekst, og henstilling nr. R (85)7 om skolers formidling af viden om menneskerettigheder; som anerkender, at medierne kan spille en aktiv rolle i indsatsen for at fremme en kultur præget af tolerance og gensidig forståelse; som i denne første generelle henstilling, der skal supplere andre bestræbelser på internationalt plan, forsøger at hjælpe medlemsstaterne med effektivt at bekæmpe racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance ved at foreslå konkrete og særlige foranstaltninger inden for en begrænset række områder, som er særlig relevante; 3

4 henstiller følgende til medlemsstaternes regeringer: A. VEDRØRENDE RETSTILSTANDEN, HÅNDHÆVELSE AF LOVEN OG RETSMIDLER - Sikre, at den nationale retsorden på højt niveau, for eksempel i grundloven, værner om statens forpligtelse til at sikre ligebehandling for alle og til at bekæmpe racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance; - Undertegne og ratificere de i tillægget nævnte relevante internationale retsinstrumenter; - Sikre, at den nationale straffe-, civil- og forvaltningsret udtrykkeligt og specifikt bekæmper racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance, blandt andet ved at bestemme: - at forskelsbehandling i ansættelsesforhold og i levering af varer og tjenesteydelser til offentligheden er ulovlig; - at racistiske og fremmedfjendske handlinger straffes hårdt ved forskellige tiltag, herunder: - ved at definere almindelige lovovertrædelser med et racistisk eller fremmedfjendsk indhold som særlige lovovertrædelser; - ved at give mulighed for, at lovovertræderens racistiske eller fremmedfjendske motiver tages særligt i betragtning; - at lovovertrædelser af racistisk eller fremmedfjendsk art kan strafforfølges ex officio; - at, i overensstemmelse med staters forpligtelser i henhold til relevante internationale instrumenter og navnlig artikel 10 og 11 i den europæiske menneskerettighedskonvention, mundtlige, skriftlige og audio-visuelle meningstilkendegivelser og tilkendegivelser i anden form, herunder elektroniske medier, som ansporer til had, diskrimination eller vold over for grupper af en bestemt race, over for etniske, nationale eller religiøse grupper eller over for disses medlemmer, fordi de tilhører sådanne grupper, kategoriseres som en lovovertrædelse, der også bør omfatte det pågældende materiales fremstilling, udbredelse og opbevaring med henblik på udbredelse; - Træffe foranstaltninger i overensstemmelse med ovennævnte internationale forpligtelser, herunder om nødvendigt juridiske foranstaltninger, til at bekæmpe racistiske organisationer i betragtning af at de kan udgøre en trussel mod mindretalsgruppers menneskerettigheder for eksempel ved at forbyde sådanne organisationer, såfremt dette skønnes at ville bidrage til kampen mod racisme; - Sikre, at offentligheden holdes underrettet om lovgivningen til bekæmpelse af racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance; 4

5 - Sikre, at strafforfølgning af lovovertrædelser af racistisk eller fremmedfjendsk art prioriteres højt, og der indskrides aktivt og konsekvent; - Sikre, at der indsamles og offentliggøres nøjagtige data og statistikker om antallet af racistiske og fremmedfjendske lovovertrædelser, der anmeldes til politiet, om antallet af straffesager, om begrundelserne for ikke at strafforfølge en sag og om udfaldet af behandlede straffesager; - Sikre, at ofre for diskrimination har adgang til passende retsmidler, enten i strafferetten eller i forvaltnings- og civilretten, således at de har mulighed for at få erstatning i form af penge eller på anden måde; - Sikre, at ofre for diskrimination har adgang til passende juridisk bistand, når de søger at gøre et retsmiddel gældende; - Sikre oplysninger om, hvilke retsmidler der findes, og hvilke muligheder man har for at få adgang til dem; B. VEDRØRENDE POLITISKE TILTAG INDEN FOR FORSKELLIGE OMRÅDER - Træffe foranstaltninger på uddannelses- og oplysningsområdet med henblik på at styrke kampen mod racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance; - Vedtage politiske tiltag, der skaber øget opmærksomhed om den rigdom, kulturel mangfoldighed bibringer samfundet; - Drive forskning i arten af, årsagerne til og tegn på racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance på lokalt, regionalt og nationalt plan; - Sikre, at skolernes pensum, blandt andet på historieundervisningsområdet, skaber en bedre forståelse for værdien af kulturel mangfoldighed; - Oprette og støtte undervisningsforløb til fremme af kulturforståelse, bevidsthed om fordomme samt kendskab til den juridiske side af diskrimination for dem, der er ansvarlige for personaleansættelse og forfremmelse, for dem, der er i direkte kontakt med offentligheden, og for dem, der er ansvarlige for at sikre, at medarbejdere i organisationen overholder normer og tiltag vedrørende ikkeforskelsbehandling og lige muligheder; - I særdeleshed sikre, at sådanne undervisningsforløb indføres og opretholdes for politiet, medarbejdere ansat i politi, anklagemyndighed og domstole, fængselspersonale samt medarbejdere, der behandler sager om udenlandske statsborgere, navnlig flygtninge og asylansøgere; - Opfordre embedsmænd til at være opmærksomme på, at det er ønskværdigt at udvise tolerance i utdatelser, der bliver offentligt kendt; - Sikre, at politiet behandler alle personer lige og undgår enhver handling, der bygger på racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance; 5

6 - Udvikle formelle og uformelle strukturer til dialog mellem politiet og mindretalssamfund og sikre tilstedeværelsen af et organ, der muliggør uafhængige undersøgelser af episoder og områder, hvor der har været konflikter mellem politiet og mindretalsgrupper; - Opfordre til, at stillinger i den offentlige servicesektor på alle niveauer, og navnlig stillinger for politifolk og administrativt personale, beklædes af medlemmer af mindretalsgrupper; - Sikre, at alle offentlige tjenesteydelser og ydelser af offentlig karakter, blandt andet sundheds- og plejeydelser, sociale ydelser og uddannelse, er tilgængelige for alle medlemmer af samfundet uden forskelsbehandling; - Træffe særlige foranstaltninger, blandt andet formidle målrettede oplysninger, for at sikre, at alle berettigede grupper reelt har lige adgang til disse ydelser; - Fremme og øge reelle lige muligheder ved at sikre tilstedeværelsen af særlige uddannelsesinitiativer, der har til formål at hjælpe folk fra mindretalsgrupper med at komme ud på arbejdsmarkedet; - Iværksætte forskning i diskriminerende adfærd og barrierer eller udelukkelsesmekanismer på det offentlige og private boligmarked; - Sikre, at offentlige boliger tildeles på grundlag af offentliggjorte kriterier, der er saglige og dermed sikrer lige adgang for alle berettigede uanset etnisk oprindelse; - Da det er vanskeligt at udvikle og gennemføre politiske tiltag effektivt inden for disse områder uden pålidelige data, henstilles det til medlemsstaterne i overensstemmelse med europæiske love, bestemmelser og anbefalinger om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred at indsamle data, der vil gøre det lettere at vurdere og evaluere grupper, som er særlig sårbare over for racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance. 6

7 TILLÆG Oversigt over relevante internationale retsinstrumenter Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention) (1950) med tillægsprotokoller FN-konventionen om flygtninges retsstilling (1951) Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1958) Den europæiske Socialpagt (1961) med tillægsprotokoller UNESCO-konventionen mod forskelsbehandling i uddannelse (1960) FN-konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination (1965) FN-konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966) FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (1966) med tillægsprotokol nr. 1 Det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog (1992) Rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal (1995) 7

8

9

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

2. ECRI anfører, at et betydeligt fald i anerkendelsesprocenten for asylansøgere skyldes manglende advokatbistand i første instans (punkt 54).

2. ECRI anfører, at et betydeligt fald i anerkendelsesprocenten for asylansøgere skyldes manglende advokatbistand i første instans (punkt 54). NOTAT Fejl og unøjagtigheder i ECRI s tredje landerapport om Danmark 1. Baggrund ECRI s tredje rapport om Danmark vedrørende racisme og intolerance er nøje gennemgået med henblik på at identificere faktuelle

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark [email protected] Att. Tina Holgaard Madsen ([email protected]) Anne Hedegaard ([email protected] ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Hovedpunkter i EUMC s rapport Muslimer i Den Europæiske Union: Diskrimination og islamofobi

Hovedpunkter i EUMC s rapport Muslimer i Den Europæiske Union: Diskrimination og islamofobi Hovedpunkter i EUMC s rapport Muslimer i Den Europæiske Union: Diskrimination og islamofobi Sammendraget foreligger på alle EU-sprog til orientering. Kun den engelske udgave er autentisk. Muslimer i Den

Læs mere