Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Transkript

1 Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard Christine Holm Lars ULriksen

2 Institut for Naturfagenes Didaktik

3 Institut for Naturfagenes Didaktik Hovedkonklusioner fra undersøgelsen Når gymnasiet er en fremmed verden 1. Vanskeligheder med at forstå hvad der foregår og hvad der kræves Hvad er kriterierne, og hvad vil læreren have at man skal kunne? 2. Vanskeligheder med at deltage. Sprog, lektier 3. Betydning af de sociale læringsrum Føler man sig tryg? Tør man deltage? 4. At kunne afkode hvem og hvad den gode elev er At kunne gennemskue de eksplicitte og de implicitte forventninger

4 Den gode undervisningstime INT: hvad er en god undervisningstime 1. elev: Hvor man føler sig engageret og involveret. Og hvor man føler lærerne gør alt for at eleverne skal forstå det, og virkelig prøver at forklare det. Også at man måske får lov til at være lidt kreativ og udfolde sig på nogle helt andre måder, i stedet for bare at skulle sidde på en stol. 2. elev: Og hvis man siger noget, så selv om det er forkert, så hjælper de en ind på rette spor, i stedet for bare at cutte en af, og sige nej og gå videre. 1. elev: Min psykologi lærer hun er fuldstændig enestående. Hun er sød til at trække det man siger ind, selv om det er noget andet end det, hun lige havde tænkt på. 3. elev: Også vores oldtidskundskabslærer det er meget varieret. (stx)

5 Karakterer, evaluering, kriterier Dreng: Vi har jo de der portfoliosamtaler. Men det hjælper os ikke rigtigt, det er bare en belastning at skulle lave dem, synes jeg. Pige: Ja, det tager bare vores tid. Vi har jo travlt med mange andre ting, og nu har vi så også lige pludselig fået det oven i hatten, som vi skal til eksamen i. Jeg synes ikke det er særligt smart. Dreng: Ja, hvis ikke vi skulle til eksamen i det, ville der nok være lidt mere ro over det. Men for mig for eksempel er det selvfølgelig nemt at få en karakter over eller hvad man skal sige, altså det er noget der kan trække op i den samlede karakter, når man bare lige skal skrive lidt ned uden sådan egentlig at skulle bruge hovedet. Hvor man bare skal skrive sine oplevelser, eller hvad man skal sige og så fortælle om det i en samtale. Men jeg synes stadig godt, at jeg kunne bruge tiden noget bedre. (htx)

6 Kriterier Jeg er en der er god til at snakke generelt, så jeg håber det lykkes mig at snakke mig ud af tingene, men der ligger også den frygt, at jeg ikke ved, hvad jeg skal snakke mig ud af (hf)

7 Er faget relevant? Dreng1: Ja, for eksempel i matematik, der tænker man, hvad skal jeg bruge det her til. Virkelig, hvad skal jeg bruge det her til. Er det bare fordi, at man skal kunne noget matematik. Eller hvad kan man bruge det til? Og i dansk, altså hvad skal vi bruge at kunne analysere en tekst til? Vi skal analysere tekster hele tiden, men hvad skal vi bruge det til i det virkelige liv? Dreng2: Du kan bruge det i et brev, hvor de kan analysere, hvordan det er sat op, jo. Dreng1: Og vi har lige haft det der med ham der, med over-jeg og under-jeg og sådan noget. Int: Freud? Dreng1: Ja, og jeg forstår slet ikke, hvorfor vi skal have det i dansk. (hhx)

8 Seks punkter til lærerne Eksplicitere kriterier og mål og gøre evalueringen af elevens arbejde mere formativ. Sætte fokus på undervisningsfagligheden. Evaluere undervisningen for undervisningens og målgruppens skyld. Variere undervisningsformer og elevdeltagelse. Lade elevernes sproglige udvikling være en del af gymnasiets læringsmål. Tage medansvar for det sociale klima i klassen.

9 Seks punkter til ledelsen Skabe rammer for en frugtbar undervisningsevaluering. Tilskynde til og skabe rammer for kollegial sparring. Skabe udviklings- og efteruddannelsesforløb for lærerne med fokus på det sproglige og på elevernes baggrund. Udvikle skolens tilbud om lektiehjælp. Tage medansvar for klassernes sociale miljø, og det sociale miljø på skolen. Sætte fokus på lærernes trivsel og prioritering i en stresset hverdag.

10 Fem punkter til det politisk-administrative niveau Støtte forsøgsprojekter Udvikle, udbyde og give økonomisk ramme for efteruddannelse Give økonomisk ramme for undervisning i mindre grupper eller med flere lærere, (Gen-) vurdere om de retningslinjer der er for indhold og mål for fagene, og de tværfaglige forløb giver lærerne tilstrækkeligt rum Støtte den formative evaluering af elever og undervisningen

11 Udviklingsprojektet - Fokus på undervisning i højere grad end det, som ligger rundt om - Fagrapporter 31 grupper af fagpersoner. De har formuleret bud på vanskeligheder, og hvad man kan gøre ved det - Aase Ebbensgaard har udarbejdet en sammenfatning og overblik over rapporterne, som ligger på dette projekts hjemmeside Netværksprojekterne og skoleprojekterne - Forankret på skoler - Spredning og at kunne trække på hinandens ressourcer - Kompetenceudvikling og undervisningsudvikling - Følge-, faciliterings og analyseprojektet.

12 Institut for Naturfagenes Didaktik Tidsforløb Netværksprojekterne -Udarbejdelse af undervisningsplaner og af planer for andre aktiviteter - Gennemførelse og evaluering af aktiviteterne. Udveksling af erfaringer mellem skolerne i netværket. - Hvert netværksprojekt får besøg af forskeren én gang. - Indsamling og fremstilling af dokumentation for planlægning, gennemførelse og evaluering af aktiviteterne. Aflevering af rapportering mhp. analyse af det fælles projekt den Fællesaktiviteter: Februar - Startkonference Marts - april -Seminar for skolekoordinatorer Maj - juni - Møde for netværkskoordinatorer Ultimo august - Seminar for skolekoordinatorer Sept. okt. -Besøg hos netværksprojekterne -Januar Aflevering af rapportering mhp. analyse Marts Slutkonference og rapportering

13 Tværgående pointer fra projekterne 1. Aktivitet og variation - Arbejdsformer hvor eleverne gør noget - At det ikke er det samme, de gør hver gang - Eksempler: at frembringe produkter (f.eks. omforme en tekst til et andet medie eller genre), at bevæge sig, at spille rollespil, selv at frembringe forklaringer, CL-strukturer 2. Opmærksomhed på forskellighed - Differentiering ud fra faglige forudsætninger, læringsstile og læringsstrategier osv. - Forskellige interesser - Forskel mellem læreren og eleven 3. Udgangspunkt i noget kendt og meningsfuldt 4. Tydelighed i mål og rammer med undervisning

14 Tværgående pointer fra projekterne 1. Aktivitet og variation 2. Opmærksomhed på forskellighed 3. Udgangspunkt i noget kendt og meningsfuldt - For at skabe motivation - For at anerkende de erfaringer, eleverne kommer med 4. Tydelighed i mål og rammer med undervisning - Formidle målene konkret frem for abstrakt - Fælles gennemgang af eksemplariske opgaver - Tydelige rammer for arbejdet f.eks. i gruppearbejde - Forklare mening og form i lektier, og giv tid til at arbejde i timen

15 Nogle grundlæggende spørgsmål - Er det overhovedet relevant at sætte fokus på de gymnasiefremmede? Og hvem er de? Gymnasiefremmede elever Svage elever Gymnasiekendte elever Stærke elever Gymnasiefremmede elever Utilpassede elever Forskellige årsager til vanskeligheder i gymnasiet I det daglige møder vi personer ikke kategorier - Individtilpasning og organisationsforandring - Ændring af de organisatoriske rammer - Ændringer af synet på eleverne - Ved vi nu, hvad der virker? - Nej men vi er blevet klogere og nogle begrundede formodninger - Og der er også erfaringer med indsatser, som ikke virker

16 Workshopperne resten af dagen 1. Læsning og skrivning 2. Motivationen og fagenes relevans 3. Det sociale miljø 4. Differentiering af undervisningen 5. Tydelighed i undervisningens mål og form? 6. Aktiv inddragelse af eleverne Temaerne har flere begrundelser: - De knytter sig til fælles fokusområder og erfaringer på tværs af projekter - De knytter sig til temaer fra forskningsprojektet - Formiddagens temaer knytter sig til forudsætningerne for at eleverne kan engagere sig i undervisningen - Eftermiddagens temaer knytter sig til indholdsudvælgelse og pædagogiske former.

17 Konklusion Udviklingsarbejder har det med at være en succes. Således også dette projekt. Det svære er at fastholde erfaringerne, formidle dem og arbejde videre med dem. Vi håber, det lykkes med dette projekt. - Projektet som kompetenceudviklings- og undervisningsudviklingsprojekt - Vigtigheden af erfaringsudveksling inden for og mellem skoler

18 Perspektiver fra et udviklingsprojekt Afsluttende oplæg ved afslutningskonferencen 29. marts 2011

19 Institut for Naturfagenes Didaktik Om pedagogic content knowledge (PCK) En specifik lærerfaglighed:

20 Betydningen af progression Spørgsmål: - Er der en risiko for at den megen hjælp til gymnasiefremmede, de mange justeringer og tilpasninger, reelt sænker niveauet, og ikke hjælper dem til at udvikle de krævede kompetencer? Svar: - Overgangen fra folkeskoleelev til gymnasieelev til studerende - Stilladsering hvordan får man pillet stilladset ned? - Progression: både i indhold og arbejdsformer - Kontakt på langs i systemet (det er også en del af PCK)

21 Vigtigheden af lærersamarbejde Mange af indsatserne virker kun (eller i det mindste bedst) hvis de finder sted på tværs af fag (sprog, klassemiljø, arbejdsformer) Projektet har eksemplificeret lærersamarbejde fra neden

22 Gymnasiefremmed 2.0 Et nyt udviklingsprojekt 10 skoleprojekter, hvoraf 3 omfatter flere skoler Fire af projekterne videreudvikler arbejde fra dette projekt Eksempler på temaer: - Kortere forløb og hyppigere evaluering for at tydeliggøre mål - Udvikling af læringsstrategier - Studieretningssamarbejde - Sprogværksstedet og faglig læsning i naturvidenskab begge 2.del - Kobling af det overfaglige med det enkeltfaglige - Læringsstrategier, læringsstile, feedback - Projektkompetencer - Øget fagligt udbytte i fysik

23 Seks grunde til ikke at gøre noget Hvorfor er det mest fornuftigt at gå herfra i dag uden at ville bruge erfaringerne fra projekterne? - Det er tidskrævende - Det er usikkert - Eleverne er ikke interesserede: De vil kun det, de kender. - Der er ikke nogen, som takker en for det - Det går over - (Måske opdager vi, at noget ikke er, som vi altid er gået ud fra!) Udviklingsarbejder har det med at være en succes. Således også dette projekt. Det svære er at fastholde erfaringerne, formidle dem og arbejde videre med dem. Vi håber, det lykkes med dette projekt.

24 Tak for i dag kom godt hjem og held og lykke