Dette notat om udskolingen i 2012 omfatter både kommunale og private skoler. I notatet er der især knyttet bemærkninger til de kommunale skoler.

Transkript

1 Udskolingen Indledning Dette notat om udskolingen i 202 omfatter både kommunale og private skoler. I notatet er der især knyttet bemærkninger til de kommunale skoler.. Elevernes uddannelsessøgning på de kommunale skoler (Tabel ) Tendensen i en årrække fortsætter: Færre søger 0. klasse, færre søger erhvervsuddannelser, og flere søger. Den gruppe, der søger andre aktiviteter rummer bl.a. elever, der ønsker at forbedre deres faglige standpunkter på VUC med henblik på efterfølgende gymnasial uddannelse. Udskolingstallene i folkeskolen nedenfor, idet specialklasserne klasse ikke indgår: 96% af udskolingseleverne skal i gang med en ungdomsuddannelse, og hovedparten af de resterende 4% skal på produktionsskole eller på voksenuddannelsescentret med henblik på senere at søge optagelse på en ungdomsuddannelse 9. klasses elever: 47,6 % søger 0. klasse (mod 5,4% i 20),,5% søger en erhvervsuddannelse (mod 3,9% i 20), 49,4% søger en gymnasial uddannelse (mod 42,8% i 20), 0 søger EGU (mod 0,2% i 20), 0,2% søger STU (mod 0 i 20) og,3% søger andre aktiviteter (mod,7% i 20) 0. klasses elever: 9,5% søger en erhvervsuddannelse (mod 23,8% i 20), 65,4% søger en gymnasial uddannelse (mod 55,8% i 20). 0,8% søger EGU (mod 3,4% i 20), og 4,3% søger andre aktiviteter (mod 6,3% i 20) Fortsat søger lidt flere piger end drenge en gymnasial uddannelse; både i 9. og 0. klasse 2. Elever i specialklasser og på specialskoler (Tabel 2) Frederiksberg Kommune ændrede sidste år på organiseringen af undervisningen på specialområdet, således at der bl.a. blev etableret specialklasser på Tre Falke Skolen i 8. og 9. klasse. Som følge af en øget arbejdsmængde med STU afsatte UU-Frederiksberg flere vejlederressourcer til specialområdet, således at en nyansat UU-vejleder bl.a. har vejledt specialklasserne klasse på Tre Falke Skolen. Det har været vigtigt at sikre et grundlag for vejledningen, så UU-vejlederen ud fra kendskabet til den enkelte elevs udfordringer og ressourcer kunne udarbejde så realistisk en uddannelsesplan som muligt sammen med eleverne og deres forældre og i et tæt samarbejde med lærerne. Udskolingstallene for de nævnte specialklasser samt Skolen ved Nordens Plads og Christianskolen fremgår af tabel 2. Som det ses, fortsætter de fleste af 9. klassses eleverne i 0. klasse. Eleverne i 0. klasse forventes for nogles vedkommende at påbegynde en erhvervsuddannelse, EGU eller STU. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem tallene fra er anvendt i hovedtabellerne -5, og tallene i de resterende tabeller 6-2, som stammer fra en intern indberetning i UU-Frederiksberg. Differencen er lille og skyldes dobbeltindberetninger, fraflytning og/eller forkert indberetning. De tidligere år har det være elevernes uddannelsesønsker pr. /3, som blev udtrukket fra I år og fremover er det alene muligt at lave udtræk, når udskolingsprocessen er helt afsluttet, d.v.s. ultimo maj. I 202 betyder ændringen, at 7 folkeskoleelever og privatskoleelev, som blev erklæret ikke-uddannelsesparate af uddannelsesinstitutionerne, indgår i hovedtabellerne med et alternativt uddannelsesønske i stedet for det oprindelige gymnasieønske.

2 2 af de i alt 39 elever påbegynder HF, og 30% påbegynder andre aktiviteter i form af produktionsskole, AVU på VUC m.m. Det er vanskeligt at spå om elevernes videre færden i uddannelsessystemet. Det afhænger meget af, hvor rummelige uddannelsesinstitutionerne er, og om der kan tilvejebringes den rigtige støtte til disse elever. Det er vigtigt at være opmærksom på, at elever med særlige behov ikke bare har udfordringer, men også mange ressourcer. 3. Særligt vejledningsbehov i de kommunale skoler (Tabel 6 og 7) Ifølge lovgivningen skal vejledningen målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. En særlig vejledningsindsats skal iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt fremmøde, misbrug af rusmidler, isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige og/eller sociale forhold. UU-vejledernes vurdering af udskolingselevernes særlige vejledningsbehov viser, at andelen af elever med et særligt vejledningsbehov inden for det såkaldte normalområde er dalet stille og roligt siden 200. Drengenes overrepræsentation er også dalet. Overrepræsentationen af drenge af anden etnisk baggrund end dansk er dalet meget markant siden sidste år. Tallene vedrørende elever med et særligt vejledningsbehov præsenteres nedenfor: 9,5% af 9. og 0. klasses eleverne i de kommunale skoler, excl. specialklasser/-skoler har et særligt vejledningsbehov (mod 20,7 i 20). Drengene udgør 53% i folkeskolen (mod 60,7% i 20) og 62,5% i de kommunale specialklasser/-skoler (mod 77,% i 20). Drenge af anden etnisk baggrund end dansk udgør 39,9% i folkeskolen (mod 50,8% i 20) og 22,5% i special-klasserne/-skolerne (mod 45,7% i 20). Antallet af drenge med anden etnisk baggrund end dansk blandt elever med et særligt vejledningsbehov er halveret, både i folkeskolerne og i de kommunale specialklasser/-skoler. I folkeskolen udgør de 8 elever mod 36 i 20. I de kommunale specialklasser/-specialskoler udgør de 8 elever mod 5 i 20 Udfordringer i forhold til unge med et særligt vejledningsbehov: Frederiksberg Kommunes Budgetaftale 202 rummer bl.a. udmelding af klare forventninger til elever og deres forældre, motivationsindsats, indsats mod faglige huller, systematisk holddannelse, håndværksfag m.fl. UU-Frederiksberg ser frem til at se effekten af disse relevante udskolingstiltag i folkeskolerne Det er fortsat vigtigt, at der sker en tidlig udredning og iværksættes en afstemt indsats, bl.a. i forhold til ordblindhed og psykiske funktionsnedsættelser. Derved øges elevernes chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kan eleverne dokumentere et særligt behov, bliver de berettiget til specialpædagogisk støtte Elever med et særligt vejledningsbehov byder ofte på komplekse problemstillinger, der fordrer en tværfaglig indsats, herunder også gennemsigtighed i ansvaret for at handle på forskellige problemstillinger. Det tværfaglige samarbejde mellem skole, PPR, Familieafdelingen og UU- Frederiksberg fungerer godt og kan formaliseres endnu mere. Muligheden for at dele oplysninger forsøges udnyttet helt ud til lovgivningens grænse 2

3 3. Uddannelsesparathed i de kommunale skoler (Tabel 8 og 9) Afgangseleverne skal vurderes på deres uddannelsesparathed ud fra deres faglige, personlige og sociale forudsætninger. Allerede i 8. klasse igangsættes et tæt samarbejde mellem UU-vejleder og lærere omkring den enkelte elev uddannelsesparathed. Uddannelsesparathed knytter sig alene til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Målet er at have så få ikke-uddannelsesparate elever som muligt i forbindelse med udskolingen. De elever, som UU-vejleder og lærere vurderer ikke er uddannelsesparate, motiveres til at udarbejde en uddannelsesplan, der har til formål at gøre dem uddannelsesparate til enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Elementerne i sådan en uddannelsesplan, er fx 0. klasse, produktionsskole, 9./0. klasses undervisning på VUC, ungdomshøjskole, EGU, arbejde m.m. UU-vejledningen har prioriteret et tæt forældresamarbejde for at sikre sig forældrenes forståelse af uddannelsesplanen, herunder deres støtte til eget barn. Antallet af elever, der fastholder at søge en gymnasial uddannelse på trods af manglende uddannelsesparathed, er dalet år for år. Dette gælder især andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. 9% af de elever, der har søgt optagelse i, blev vurderet ikke-uddannelsesparate (mod 3,% i 20). Afprøvningen af uddannelsesparatheden på gymnasierne betød, at 3 af de 30 elever blev erklæret uddannelsesparat, hvorved andelen der ikke kom i som oprindeligt ønsket blev 5,%. Der er i denne lille gruppe en overrepræsentation af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Udfordringer i forhold til unge, der gerne vil i UU-vejlederne har som vanligt gjort meget ud af at vejlede om erhvervsuddannelserne og de mange karriere- og videreuddannelsesmuligheder, som er kommet til igennem de seneste år, men dette har desværre ikke øget søgningen på erhvervsuddannelserne. EUX, som kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiale fag, skal have tid til at virke, dvs blive (aner)kendt hos både eleverne og deres forældre. Hvis eleverne for alvor skal vende blikket positivt mod erhvervsuddannelserne, fordrer det nok en garanti om praktikplads. Indtil da står vi med en gruppe elever, som ikke har evner/forudsætninger for en gymnasial uddannelse, og som ikke kan motiveres for en erhvervsuddannelse. Historien ender ikke her, for erfaringer viser, at en god del unge mænd i begyndelsen af 20erne lykkes med at holde sig selv fast på uddannelse. 4. Konklusion Udskolingstallene på Frederiksberg er som vanligt fine. UU-Frederiksberg vil følge de elever som har et særligt vejledningsbehov meget tæt. Vores erfaring er, at uddannelses-/aktivitetspligten for de unge under 8 år er et redskab, der giver mulighed for at give de unge et nænsomt skub fremad, i respekt og samarbejde både med de unge og deres forældre. Lisbeth Hau Leder af UU-Frederiksberg 3

4 Statistik om udskolingen 202 Tabel : Elevernes uddannelsessøgning folkeskolen Udskolingstal klasse 0. klasse I alt Piger Drenge Piger Drenge 0. klasse Efterskoler 0 Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt 0. klasse Erhvervsuddannelserne Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse EGU erhvervsgrunduddannelse Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet Andre aktiviteter I alt andet Total

5 Tabel 2: Elevernes uddannelsessøgning kommunale specialskoler (Christianskolen, Nordens Plads + 9.UA, 9UB og 0.A på Tre Falke Skolen) Udskolingstal klasse 0. klasse I alt 0. klasse Piger Drenge Piger Drenge Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt 0. klasse Erhvervsuddannelserne Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser 2 5 Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse EGU erhvervsgrunduddannelse Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet Andre aktiviteter I alt andet Total

6 Tabel 3: Elevernes uddannelsessøgning på private skoler KJS, Fr.Barfod, Jakob, Johannes, Prins Henrik Udskolingstal klasse 0. klasse I alt Piger Drenge Piger Drenge 0. klasse Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt 0. klasse Erhvervsuddannelserne Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse EGU erhvervsgrunduddannelse Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd. Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX STX, incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet Andre aktiviteter I alt andet Total

7 Tabel 4: Elevernes uddannelsessøgning private specialskoler (Sputnik, Vikasku, Rejseskolen) Udskolingstal klasse 0. klasse I alt 0. klasse Piger Drenge Piger Drenge Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt 0. klasse Erhvervsuddannelserne Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse EGU erhvervsgrunduddannelse Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov 564 I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd. Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet Andre aktiviteter I alt andet Total

8 Tabel 5: Elevernes uddannelsessøgning folkeskolen + private grundskoler Udskolingstal klasse 0. klasse I alt Piger Drenge Piger Drenge 0. klasse Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt 0. klasse Erhvervsuddannelserne Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse EGU erhvervsgrunduddannelse Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov 564 I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd. Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet Andre aktiviteter I alt andet Total

9 Tabel 6: Særligt vejledningsbehov folkeskoler 9. og 0. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet Elever i alt Særligt vejl.behov i pct. Dreng Pige Bülowsvej ,8 Duevej ,7 La Cours Vej , Søndermarken ,2 Ny Hollændervej , Nyelandsvej ,7 Lindevang ,0 Skolen v. Søerne ,2 TFS 9. klasser (-specialkl) ,3 TFS 0. klasser (-0.A) ,6 I alt ,5 Note: 0. klasse på Tre Falke Skolen har i år rummet en relativt stor gruppe piger af anden etnisk baggrund end dansk, som har haft nogle problematikker, som er blevet forstærket i gruppen. Tabel 7: Særligt vejledningsbehov kommunale specialklasser/-skoler 9. og 0. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet Elever i alt Særligt vejl.behov i % Dreng Pige Sk. v. Nordens Pl. (9.+0.) % 0. erhvervskl. (0.A) % 9. specialkl % Christianskolen % Ialt % Tabel 8: Elever i folkeskoler: Uddannelsesparathed 9. og 0. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet, som UU-vejledere og folkeskoler erklærede ikkeudd.parate Samtlige ansøgere gym. /3 202 parat af ikke-parat af Dreng Pige Bülowsvej Duevej La Cours Vej Søndermarken Ny Hollændervej Nyelandsvej Lindevang Skolen v

10 Søerne TFS 9. kl TFS 0. kl I alt Note: 4 af de 7 elever, som uddannelsesinstitutionen også erklærede ikke-parate, var elever af anden etnisk baggrund end dansk. Slutresultat: 38 optaget på gymnasial udd. Tabel 0: Særligt vejledningsbehov private grundskoler 9. og 0. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet Elever i alt Særligt vejl.behov i pct. Dreng Pige Johannesskolen, , Johannesskolen, ,7 Kaptajn Johnsen ,0 Frederik Barfoed , Jakobskolen ,0 Prins Henriks Skole ,3 I alt ,2 Tabel : Elever på private grundskoler: Uddannelsesparathed Tabel 9: Elever i kommunale specialklasser/-skoler: Uddannelsesparathed 9. og 0. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet, som UU-vejledere og grundskoler erklærede ikkeudd.parate Samtlige ansøgere gym. /3 202 parat af ikke-parat af Dreng Pige 0. A og 0. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet, som UU-vejledere og grundskoler erklærede ikke-udd.parate Samtlige ansøgere gym /3 202 parat af ikkeparat af Dreng Pige Johannesskolen, Johannesskolen, Kaptajn Johnsen Frederik Barfoed Jakobskolen Den Franske Skole Ialt Note: Som følge af den ene ikke-uddannelsesparate, er slutresultatet, at 90 er optaget på gymnasial uddannelse. I er tallet angivet som 92. 0

11 Tabel 2: Særligt vejledningsbehov private specialskoler 9. og 0. klasse Elever fordelt på køn og etnicitet Elever i alt Særligt vejl.behov i pct. Dreng Pige Sputnik Kong Georgs Vej % Sputnik Lindevangs Allé % Vikasku % Rejseskolen % Ialt % Note: I optagelse.dk er noteret 2 flere elever på Sputnik Kong Georgsvej og færre på Vikasku. Uddannelsesplanerne på Sputnik Lindevangs Allé og Rejseskolen blev ikke noteret i optagelse.dk. Der er der i alt 22 elever indberettet på optagelse.dk, jf. tabel 4. Det bemærkes i øvrigt, at et flertal af de vejledte elever på disse skoler med postadresse på Frederiksberg, er hjemmehørende i andre kommuner.