Fremtiden starter her. økonomisk prognose. februar 2010

Transkript

1 Fremtiden starter her økonomisk prognose februar 2010

2 Økonomisk Prognose februar 2010 Varsler det nye år bedre tider? Dansk Økonomi har taget hul på et nyt årti, men bærer fortsat på en tung byrde fra den krise, der har udfoldet sig det seneste halvandet år. Danmarks BNP er på nuværende tidspunkt på samme niveau som i 2005 og tages der højde for befolkningsudviklingen i den pågældende periode, er billedet endnu mere grelt; BNP pr. indbygger tangerer i dag 2003-niveauet. På blot et år er ledigheden mere end fordoblet, og er nu på samme niveau som i begyndelsen af Den generelle overkapacitet i økonomien bevirker, at ledigheden fortsat vil stige, hvilket vil præge udviklingen negativt, og lægge en naturlig dæmper på væksten. Dette til trods, forventer Dansk Erhverv fortsat positive nøgletal for hele 2010, med undtagelse af investeringerne, som forventes at falde 2 procent. Stigningen i ledigheden forventes at fortsætte hen over 2010, men dog aftage i andet halvår, således at den gennemsnitlige ledighed i 2010 ender på ca fuldtidsansatte personer. Dansk Erhverv forventer at vi i 2010 igen vil opnå positiv BNP vækst, men at denne vil være yderst begrænset og ende på 0,7 procent. De seneste nationalregnskabstal for 3. kvartal 2009 viser en beskeden BNP fremgang, og dette giver håb om, at vi nu har nået bunden. Skønt Danmark muligvis er ude af den egentlige recession, vil væsentlige dele af økonomien være præget af negative nøgletal en rum tid endnu, og der vil absolut ikke blive tale om en tilbagevenden til tiden inden krisen ramte. Tabel 1: Nøgletal for Dansk Økonomi Beløb i mia., årets priser Realvækst BNP ,7% -5,2% 0,7% 1,5% Privatforbrug 846-0,2% -4,8% 1,2% 1,5% Offentligt forbrug 464 1,5% 2,0% 0,8% 0,9% Faste bruttoinvesteringer 366-4,9% -13,2% -2,0% 3,5% Import 909 3,0% -13,3% 1,3% 2,5% Eksport 956 2,4% -10,2% 1,7% 2,0% Inflation - 3,4% 1,3% 1,8% 2,2% Ledighed (personer /ult.året) Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Erhvervs egne beregninger. Alle vækstrater er udregnet på baggrund af 2000-priser 2

3 Resumé BNP: De seneste nationalregnskabstal for 3. kvartal 2009 viser en beskeden BNP fremgang, og dette giver håb om, at vi nu er tæt på bunden. Teknisk set er Danmark dermed ude af recession, men Dansk Erhverv vurderer, at det er for tidligt at konkludere, at krisen reelt er overstået, da især beskæftigelsen og investeringerne fortsat forventes at falde. Samtidig er stigningen på 0,6 procent i BNP for 3. kvartal 2009 nok en stigning, men fra et relativt lavt udgangspunkt og Dansk Erhverv forventer, at den reale BNP-vækst i 2010 og 2011 vil ende på henholdsvis 0,7 procent og 1,5 procent. Privatforbrug: Den seneste forbrugertillidsindikator er én blandt flere spæde tegn på en konjunkturvending, men i modsat retning trækker den stigende ledighed og en fortsat betydelig jobusikkerhed i familierne. Vi har også fortsat til gode at se, om det stigende rådighedsbeløb rent faktisk omsættes i øget privatforbrug. Dansk Erhverv forventer, at privatforbruget i 2010 vil vokse med beskedne 1,2 procent. Gradvis i løbet af 2010 vil effekterne af skattereformen påvirke privatforbruget positivt. Eksport: Dansk Erhverv forventer at eksporten og importen i 2010 vil stige beskedne 1,7 og 1,3 procent(faste priser). Dansk eksport har siden finanskrisens begyndelse oplevet et historisk fald. I 2009 er vareeksporten faldet med 16,2 procent svarende til 95 mia. kr.(løbende priser). Nedturen synes umiddelbart stabiliseret, men der er endnu ikke tegn på vækst. De økonomiske forhold på eksportmarkederne er fortsat stærkt påvirket af krisen og eksportørerne lider under den stærke danske krone, som har forringet konkurrenceevnen. Investeringer: Erhvervsinvesteringerne og boliginvesteringerne forventes fortsat at falde i 2010, og først at bidrage positivt til vækst i Erhvervsinvesteringerne udgør langt den største del af de samlede investeringer og har derfor markant betydning for væksten. I den modsatte retning trækker de offentlige investeringer, som ventes at stige hele 15,3 procent i , men disse udgør en relativt beskeden del af de samlede investeringer. Samlet set forventer Dansk Erhverv en investeringsudvikling på -2,0 procent i Offentligt forbrug: De såkaldte automatiske stabilisatorer påvirker den offentlige saldo og har vendt pæne overskud til massive underskud. Krisen giver på en gang staten lavere indtægter og stigende udgifter til bl.a. overførselsindkomster og krisetiltag. Skattereformen er i 2010 underfinansieret med ca. 14 mia. kr. Derudover er de stigende renteudgifter som følge af gældoparbejdelsen og faldende indtægter fra olien i Nordsøen med til at forværre den offentlige balance. Dansk Erhverv forventer, at det offentlige forbrug fortsat vil stige henholdsvis 0,8 procent i 2010 og 0,9 procent i 2011 sammenlignet med 2,0 procent i Kilde: Det Økonomiske Råd, Konjunkturvurdering efterår

4 Langsom dansk krisevending - konjunkturvurdering Hvorvidt krisen er ovre eller ej afhænger i betydelig grad af øjnene der ser. Nationalregnskabet for 3. kvartal 2009 viste en stigning i realt BNP i 3. kvartal på 0,6 procent i forhold til 2. kvartal Det var første gang siden 2. kvartal 2008, at den kvartalsvise BNP-vækst var positiv. Teknisk set er Danmark dermed ude af recession, men Dansk Erhverv vurderer, at det er for tidligt at konkludere, at krisen er overstået, da især beskæftigelsen og investeringerne forventes at falde yderligere. Samtidig er et plus på 0,6 procent i BNP for 3. kvartal 2009 ganske vist en stigning, men fra et lavt udgangspunkt og Dansk Erhverv forventer, at den reale BNP-vækst i 2010 og 2011 vil ende på henholdsvis 0,7 og 1,5 procent. Dermed er der udsigt til en lang periode med svag økonomisk vækst, og der vil i løbet af 2010 og 2011 muligvis være kvartaler, hvor væksten halter og eventuelt bliver negativ. Et decideret opsving vil derfor have lange udsigter modsat den styrke og kraft som nedgangen meldte sig på banen med. Den beskedne positive BNP-vækst i 3. kvartal 2009 afspejler en vis fremgang i eksporten samt i det private og det offentlige forbrug. I modsat retning trak bruttoinvesteringerne, hvilket afspejler at størstedelen af de danske virksomheder endnu ikke har ordrer eller forventninger om snarlig vending i en sådan grad, at de investerer. Dansk Erhvervs vurdering er således, at den aktuelle lavvækst meget vel kan blive langvarig. Den stigende ledighed vil lægge en naturlig dæmper på privatforbruget, og derfor bidrage til at begrænse væksten. Ganske vist er det dramatiske BNP-fald ophørt, men nogen egentlig vending kan endnu ikke siges at være indtruffet. Dette afspejles bl.a. i, at detailomsætning og boligpriserne alle befinder sig på et meget lavt niveau. Disse såkaldt hårde indikatorer er et udtryk for økonomiens faktiske tilstand, og de er alle forholdsvis konjunkturfølsomme. I modsætning til de hårde indikatorer står en lang række bløde indikatorer ; forbrugerforventninger, aktiekurser, og lignende, der måske nok giver et praj om den aktuelle markedspsykologi, men har en langt mere usikker og indirekte samfundsøkonomisk betydning. Jobløs og beskeden BNP-vækst: Produktivitetsstigningerne i Danmark har været meget lave de senere år både i internationalt- og i historisk perspektiv. Produktiviteten har en såkaldt procyklisk karakter, dvs. at den har en positiv sammenhæng med konjunkturudviklingen og dermed vil være stigende i perioder med vækst i BNP og vice versa. De seneste år er produktiviteten da også faldet i de private byerhverv, og forventes også at stige de kommende år sammen med væksten i BNP. Den forventede produktivitetsstigning vil dog ikke forekomme på basis af teknologiske fremskridt eller investeringer, men som konsekvens af, at virksomhederne i nuværende situation har kapacitet til at øge produktionen uden at øge inputtet af arbejdskraft. Dermed vil produktivitetsvæksten ikke skabe flere arbejdspladser de kommende par år. 4

5 Privatforbrug Dansk Erhverv vurderer, at privatforbruget i 2010 vil vokse med beskedne 1,2 procent. Den primære årsag til den lave vækst findes i den fortsat stigende ledighed, som skaber usikkerhed hos forbrugerne som til trods for stigninger i familiernes rådighedsbeløb i 2009 og 2010 på henholdsvis og kr. grundet skattelettelser og lav inflation, endnu skaber usikkerhed og dermed opsparing frem for forbrug. Forbrugertillidsindikatoren begyndte at falde allerede inden den økonomiske krise for alvor satte ind, men har været stigende fra juni 2009 og frem til december 2009, hvor den faldt en smule. Seneste måling i januar 2010 viste en forbrugertillid på 1,1, hvilket er første positive resultat siden december Figur 1: Månedlig udvikling i forbrugertillidsindikatoren(nettotal) januar 2000 juni 2000 november 2000 april 2001 september 2001 februar 2002 juli 2002 december 2002 maj 2003 oktober 2003 marts 2004 august 2004 januar 2005 juni 2005 november 2005 april 2006 september 2006 februar 2007 juli 2007 december 2007 maj 2008 oktober 2008 marts 2009 august 2009 januar 2010 Forbrugertillidsindikatoren Kilde: Danmarks Statistik Den seneste forbrugertillidsindikator viser dermed tegn på en konjunkturvending, men i modsat retning trækker den usikkerhed, som ledighedsudviklingen skaber. Vi har også til gode at se, om det stigende rådighedsbeløb rent faktisk også omsættes i øget privatforbrug. Under alle omstændigheder er det alt for tidligt at afblæse den økonomiske krise og hvis der viser sig en egentlig økonomisk vending i løbet af 2010, vil der i bedste fald være tale om et jobløst opsving. Privatforbruget faldt fra begyndelsen af 2008 og helt frem til 3. kvartal 2009, hvor der skete en mindre stigning i forhold til det foregående kvartal. Privatforbruget i 3. kvartal 2009 lå dog fortsat 4 procent under privatforbruget i 3. kvartal Stigningen i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal 2009 skyldes især, at forbruget af biler og tjenester, som eksempelvis ferierejser er steget, mens forbruget af øvrige varer er faldet. Den lille genopretning af forbrugsudviklingen i 2. halvår 2009 kan tilskrives frigivelsen af SPmidlerne i sommeren 2009 danmarkshistoriens største enkeltstående udbetaling fra staten til borgerne (af deres egne opsparede penge). 5

6 Figur 2: Årlig vækst i privat konsum (procent)og kvartalsvis udvikling i forbrugertilliden(nettotal) Årlig vækst i privatforbruget Forbrugertillidsindikatoren Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger De seneste måneders udvikling i bilkøbet viser en stigende tendens for såvel husholdninger som erhverv, og at der dermed i 4. kvartal 2009 blev købt 9 procent flere personbiler(opgjort i sæsonkorrigerede tal) end i 3. kvartal. Selvom der også i faktiske tal er tale om en relativt kraftig stigning på 37 procent (husholdninger og erhverv)i december 2009 i forhold til december 2008, så er der for hele 2009 sammenlignet med 2008 tale om et samlet fald i antallet af nyregistrerede køretøjer på ikke mindre end 31,7 procent. Især har faldet i varebiler og lastbiler(på hhv. 54,8 og 46,2 procent) været markante og de seneste måned for måned stigninger er mest af alt udtryk for det meget lave generelle niveau som har præget En del af årsagen til det drastisk faldende privatforbrug er at finde i husholdningernes låneadfærd. Husholdningernes nettoindlån er det seneste år steget markant. Fra 2004 og frem til 3. kvartal 2008 øgede husholdningerne deres gæld og/eller mindskede deres opsparing i bankerne og realkreditinstitutionerne, jævnfør figur 3. Over en periode på fem år faldt nettoopsparingen med præcis 100 mia kroner. Det betød, at privatforbruget for et gennemsnitsår i perioden steg med 20 mia. som følge af ændret låneadfærd. Da finanskrisen indtraf begyndte nettoindlån at stige markant og afspejler en ændring i forbrugsadfærden i retning af mere opsparing på bekostning af forbrug. 6

7 Figur 3: Absolut årlig udvikling i husholdningernes nettoindlån Mia kroner Absolut årlig stigning Note: Nettoopsparingen omfatter ikke midler i pensionskasser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Udviklingen i nettoindlån er dramatisk; over ét år er nettoindlånet steget med 64 mia. kroner. En del af denne stigning kan forklares med udbetalingen af SP-pengene. Hvis man sammenligner udviklingen i nettoindlånene med udviklingen i nettoindlånsbeholdningen, så afviger perioden fra 2004 og frem til 3. kvartal 2008 fra det historiske niveau og der har således i disse år været en relativ lav indlånsbeholdning. Man kan derfor tolke den seneste udvikling som en tilbagevenden til normaltilstanden, i det nettoindlånsbeholdningen på nuværende tidspunkt svarer til beholdningen inden kreditboblen. Det er dog bemærkelsesværdigt, at den tilpasning der har fundet sted er sket over et så begrænset tidsrum. Det vidner om, at udviklingen ikke alene har en realøkonomisk dimension, men i høj grad også beror på ændret forbrugerpsykologi. Under alle omstændigheder vil en så kraftig stigning i husholdningernes nettoopsparing have en markant negativ indvirkning på privatforbruget. Senest er det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailhandlen steget med blot 0,4 procent fra november til december I samme periode faldt det sæsonkorrigerede værdiindeks i december 2009 tilsvarende i forhold til december har været et hårdt år for detailhandlen, og selvom der i december i forhold til november er sket en lille stigning i omsætningen for visse varegrupper, er det et faktum, at der for alle varegrupper, i forhold til 2008, er tale om markante fald i omsætningen. Denne udvikling vil trods alt ikke vare ved og privatforbruget ventes at stige i både 2010 og 2011, hvorfor der også forventes en positiv udvikling i detailomsætningen. Boligpriserne stabiliserede Udviklingen på boligmarkedet spiller en rolle for danskernes rådighedsbeløb og vurdering af engen økonomiske situation. Den økonomiske politik i Danmark op til krisen gav ophedning specielt på boligmarkedet, som efterfølgende har resulteret i markante fald i såvel boligpriser og deraf afledt i 7

8 husholdningernes friværdier. Samtidig er nybyggeriet gået totalt i stå og kommer ikke i gang igen så langt øjet rækker. Nye kvadratmeter står i dag fortsat tomme, hvilket er med til at holde boligpriserne nede. En anden indikator på stilstanden i nybyggeriet, er beskæftigelsesudviklingen i bygge- og anlægssektoren, som oplever den laveste beskæftigelse i de seneste mindst 25 år. Den sæsonkorrigerede beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren er faldet med personer fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal Det svarer til et fald på 26 procent i løbet af blot to år og pilen peger fortsat nedad. Der kan anlægges flere tolkninger på det markante fald i byggebeskæftigelsen. På den ene side er det normalt, at aktiviteten i bygge- og anlægssektoren falder mærkbart under en lavkonjunktur. På den anden side er det et faktum, at aktiviteten var uholdbart høj i årene inden boligboblen bristede, hvorfor det efterfølgende fald bliver udsædvanligt stort. Priserne på parcel- og rækkehuse har, samlet set for hele landet, været faldende siden 2007, mens priserne på ejerlejligheder har været faldende siden slutningen af Udviklingen i boligpriserne synes i løbet af 2009 at have stabiliseret sig på et mere holdbart niveau og efter næsten tre års uafbrudt fald er priserne steget en smule. Figur 4: Udvikling i kvadratmeter pris (2000-priser) Parcel- og rækkehuse (Hele landet) Parcel- og rækkehuse (Københavns Kommune) Ejerlejligheder (Hele landet) Ejerlejigheder (Københavns Kommune) Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik og egne beregninger, Tal for 4. kvartal 2009 har vist en realstigning i kvadratmeterprisen på såvel parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder i Københavns Kommune og Hele landet. Samtidig indikerer udviklingen i antallet af 8

9 handler, at boligmarkedet er ved at komme op i gear igen 2, godt hjulpet på vej af lave renter og et prisniveau, hvor mange førstegangskøbere igen kan være med. Efter at være faldet i knap 3 år, er der altså tegn på, at boligpriserne er blevet stabiliserede, men primært grundet det fortsatte fald i beskæftigelsen og muligvis også rentestigninger, forventer Dansk Erhverv en yderligere svagt negativ udvikling boligpriserne hen over 2010 også. Beskæftigelse og ledighed Dansk arbejdsløshed nåede et historisk lavpunkt i august 2008, hvor blot 1,6 procent af arbejdsstyrken var uden arbejde, men siden da er ledigheden steget og nåede i december 2009 op på 4,3 procent af arbejdsstyrken svarende til fuldtidsbeskæftigede personer. Fra november til december 2009 steg ledigheden med personer omregnet til fuld tid, hvilket ligger et stykke under den siden sommeren 2008 gennemsnitlige månedlige nettotilgang på Årsledigheden i 2009 endte på 3,4 procent af arbejdsstyrken, hvilket er en stigning på 88 procent i forhold til Dansk Erhverv forventer, at ledigheden også vil stige i løbet af 2010, dog forventes stigningstakten at aftage, som året skrider frem. I slutningen af 2010 forventes ledigheden at være på ca fuldtidsbeskæftigede personer. Figur 5: Kvartalsvis udvikling i ledigheden Ledige i Ledige i procent af arbejdsstyrken Ledige (1000 personer) Procent af arbejdsstyrken (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik Det fortsatte fald i beskæftigelsen sker som følge af især manglende indenlandsk efterspørgsel og selvom efterspørgselen fra udlandet skulle tiltage, så har virksomhederne så megen ledig kapacitet, at 2 Realkreditrådet,

10 der typisk ikke er behov for at ansætte mere arbejdskraft. Samtidig er der stor usikkerhed om, hvorvidt de begyndende positive tendenser vil være stabile, hvilket gør virksomhederne tilbageholdene i ansættelsesøjemed. Overkapacitet: Det er usikkert hvornår krisen på arbejdsmarkedet er overstået og virksomhederne igen ansætter personale. Én af barriererne for nyansættelser er den stærkt faldende produktivitet, der har præget arbejdsmarkedet siden sommeren Udviklingen i beskæftigelsen har historisk set haltet efter udviklingen i BNP. Det seneste år er omsætningen faldet kraftigere end beskæftigelsen, hvilket har afstedkommet overkapacitet i virksomhederne. At virksomhederne ikke øjeblikkeligt tilpasser arbejdsstyrken i forhold til den aktuelle omsætning, skyldes hverken virksomhedernes langmodighed eller en urealistisk opfattelse af virkeligheden, men er et naturligt udtryk for de omkostninger, der er ved at fyre og efterfølgende skulle hyre samt oplære nye medarbejdere. Omsætningen per beskæftiget er faldet 14 procent siden 1. kvartal 2008 og dermed overstiger omsætningsfaldet markant nedgangen i beskæftigelsen, jævnfør figur 6. Faldet i omsætningen per beskæftiget i forhold til indeks 100, illustrerer den overkapacitet virksomhederne har i dag. Virksomhederne vil ikke nyansætte før omsætningen pr. medarbejder nærmer sig udgangsniveauet. Figur 6: Omsætning per beskæftiget (1.kvt.2008=100) kvt 08 2.kvt.08 3.kvt.08 4.kvt.08 1.kvt.09 2.kvt.09 3.kvt.09 omsætning pr.beskæftiget Note: Omsætningen(2000-priser) er fra 1.kvt til 3.kvt faldet 17 procent, mens beskæftigelsen i samme periode er faldet 5 procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvorvidt omsætningen per beskæftiget skal helt op på niveauet fra 1. halvår af 2008 før virksomhederne igen nettoansætter, er usikkert, da omsætningen per beskæftiget i begyndelsen af 2008 var meget høj sammenlignet med perioden fra 2001 og frem til i dag. 10

11 En anden barriere for nyansættelser er, at virksomhedernes aktivitet skal overhale virksomhedernes produktivitetsvækst. Dvs. hvis virksomhedernes produktivitet vokser med 2 procent skal aktiviteten vokse med mindst 2 procent før det bliver aktuelt at ansætte mere personale. Samtidig skal virksomhederne have en forventning om, at fremgangen er holdbar, og at en ny krise ikke truer med at udhule omsætningen inden for den nærmeste fremtid. Derfor vil virksomhederne kræve en endnu større sikkerhedsmargen i forhold i forholdet mellem produktivitetsvækst og aktivitetsvækst. Med baggrund i ovenstående barrierer forventer Dansk Erhverv ikke en stigende beskæftigelse før medio Investeringer I 3. kvartal 2009 faldt de faste bruttoinvesteringer med 0,1 procent i forhold til 2. kvartal Faldet skete bl.a. som følge af fald i boliginvesteringer med 2,5 procent og i øvrigt byggeri og anlæg med 4 procent. Erhvervsinvesteringerne og boliginvesteringerne forventes fortsat at falde i 2010, og først at bidrage positivt til væksten i Erhvervsinvesteringerne udgør langt den største del af de samlede investeringer og har derfor markant betydning for væksten. I den modsatte retning trækker de offentlige investeringer, som ventes at stige hele 15,3 procent i , men da disse udgør en relativt mindre del af de samlede investeringer forventes en samlet investeringsudvikling på -2,0 procent i Udviklingen i erhvervenes egne forventninger fortæller hvorledes virksomhederne bedømmer deres fremtidige økonomiske situation og kan derfor benyttes som indikator for erhvervsinvesteringerne. Industriens forventninger svagt stigende Der er sket en mindre stigning i januar 2010 sammenlignet med december 2009 i industriens forventninger til de kommende tre måneder, og den sammensatte konjunkturindikator er +1 i januar 2010 mod -2 i december Selvom det er første gang siden januar 2008, at den sammensatte konjunkturindikator er positiv, er der fortsat tale om et meget lavt niveau. Industriens forventninger til produktionen(sæsonkorrigeret) de kommende tre måneder er faldet fra 11 i december til 7 i januar, mens forventningerne til beskæftigelsen steg fra -18 til -10. Forventningerne til udvikling i salgspriserne er derimod faldet fra -4 til -17. Samlet set er der tale om en lille stigning i industriens forventninger, og resultatet peger på, at produktionen forventes at stige i 2010, men at faldende salgspriser fortsat vil få ledigheden til at stige, om end langsommere end forventet for blot en måned siden. 3 Kilde: Det Økonomiske Råd, Konjunkturvurdering efterår

12 Figur 7: Erhvervenes forventninger til deres samlede udvikling(nettotal) Industri Bygge- og anlæg Service Note: Sæsonkorrigeret sammensat konjunkturindikator. Kilde: Danmarks Statistik Dansk Erhvervs forventning til industriens produktion: Navnlig industrien er blevet hårdt ramt af de seneste års nedtur; fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 faldt den reale omsætning 17 procent. Det skyldes, at en forholdsvis stor andel af industrivarerne enten eksporteres eller anvendes i forbindelse med investeringer. Eksporten og investeringerne er langt mere konjunkturfølsomme end de øvrige BNP-komponenter, og begge størrelser er, jævnfør tabel 1, faldet markant de seneste år. Skønt den primære årsag til den faldende industriomsætning er at finde i konjunkturforløbet, er det også værd at bemærke, at industriens andel af BNP er faldende over tid. I en situation uden eksport- og investeringsudsving, vil industriens reale omsætning således forventes at falde med 0,8 procent om året. På baggrund af nøgletals-estimaterne for 2010, er det muligt at estimere industriens omsætningsudvikling. Dansk Erhverv forventer, at industriens reale omsætning i 2010 vil falde med 0,3 procent. Først i 2011 vil investeringerne atter bidrage til at øge industriomsætningen, hvorfor der næste år forventes en real omsætningsfremgang på godt 1 procent. Bygge- og anlægssektoren fortsat markant negativ Byggeriets forventninger er faldet i januar 2010 i forhold til december 2009 og ligger dermed fortsat på et meget lavt niveau. Den sammensatte konjunkturindikator, som er en sammenvejning af byggeriets forventninger til beskæftigelsen de kommende tre måneder og en vurdering af ordrebeholdningen ved udgangen af den foregående måned, var -43 i januar, mens den i december lå på -39. Som det fremgår af figur 7 er den sæsonkorrigerede konjunkturindikator dermed stort set på samme lave niveau som for et år siden. Udviklingen i bygge- og anlægssektorens konjunkturindikator fortæller, at sektoren fortsat er hårdt presset, og at der endnu ikke er tegn på nogen ændring i efterspørgsel og ordreindgang som 12

13 styrker troen på kort sigt. Renoveringspuljen fra foråret 2009 gav en isoleret positiv effekt på beskæftigelsen indenfor reparation og vedligeholdelse, men slet ikke nok til at modvirke den nedadgående konjunkturudvikling. Den markant hårde vinter 2010 vil derudover få byggebranchen til at ligge endnu mere underdrejet end ellers. En ulykke kommer sjældent alene. Servicesektorens forventninger er stigende Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene er en sammenvejning af branchens forventninger til beskæftigelse og omsætning de kommende tre måneder. Den sammensatte konjunkturindikator var -1 i januar 2010, mens den i december 2009 var -4, jævnfør figur 7. Til sammenligning var den sammensatte konjunkturindikator -25 i marts sidste år og serviceerhvervenes forventninger til de kommende tre måneder er i januar 2010 er dermed steget markant. Det er dog vigtigt at påpege, at niveauet for forventningerne fortsat er meget lavt. Hvis man ser nærmere på serviceerhvervenes forventninger til omsætningen de kommende tre måneder (januar til marts), så forventer virksomhederne samlet set en omsætningsudvikling på -9 i januar 2010 mod -12 i december Dermed er der altså tale om en mindre ændring i positiv retning, men negative forventninger til omsætningen hersker fortsat. I forhold til forventningerne til beskæftigelsen tegner der sig et lignende billede; dvs. forventningerne er blevet en smule mindre pessimistiske, men er fortsat negative. De samlede forventninger til beskæftigelsesudviklingen januar til marts 2010 er i januar -15 mod -20 i december , og alle servicebrancher forventer nedgang i beskæftigelsen. Selvom de sammensatte konjunkturindikatorer for industri og service viser positive tendenser er niveauet stadig så lavt, at beskæftigelsen forventes at falde yderligere. Samtidig er bygge- og anlægssektoren i stigende grad pessimistisk i vurderingen af udviklingen de kommende tre måneder. Samlet kan det siges, at der ikke er noget i erhvervenes egne konjunkturvurderinger, som tilsiger at erhvervsinvesteringerne vil stige på kort sigt. 4 Tallene er ikke sæsonkorrigerede. 5 Tallene er ikke sæsonkorrigerede. 13

14 Offentlig saldo og forbrug En længere årrække med offentlige overskud som konsekvens af højkonjunktur og stigende beskæftigelse, er vendt til offentlige underskud og deraf følgende oparbejdning af offentlig gæld. De kommende år ventes det offentlige underskud at stige fra -3 procent i 2009 til -5,5 procent i 2010, hvorefter det ventes at falde til -4,4 procent i Det er de automatiske stabilisatorer i form af det lavere indtægtsgrundlag koblet med stigende udgifter, som skaber underskuddene. Hertil kommer skattelettelserne i Forårspakke 2.0, som påvirker den offentlige balance. Derudover er stigende renteudgifter som følge af gældsoparbejdelsen og faldende indtægter fra olien i Nordsøen med til at forværre den offentlige balance. Det offentlige forbrug forventes også fortsat at stige henholdsvis 0,8 procent i 2010 og 0,9 procent i 2011 sammenlignet med 2,0 procent i Figur 8: Offentligt over- og underskud i procent af BNP 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% Finansministeriets vurdering Den offentlige sektors saldo relativt til BNP Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger 14

15 Udenrigshandel Dansk Erhverv forventer, at importen og eksporten vil udvise en realvækst på henholdsvis 1,3 og 1,7 procent i løbet af 2010, og dermed vurderes importen ikke at stige tilsvarende eksporten. Figur 9: Import- og eksportudviklingen Mia kroner per kvartal Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Kilde: Danmarks Statistik Danmarks statistik opgør ikke udenrigshandlen i faste priser, da der er en stor usikkerhed om enhedsværdierne. Den følgende gennemgang af den danske vareeksport er derfor i årets priser, hvilke er mere retvisende ved opdeling på varegrupper. Dansk vareeksport har siden finanskrisens begyndelse oplevet et historisk fald. I 2009 er vareeksporten faldet med 16,2 procent svarende til 95 mia.kr. Nedturen synes umiddelbart stabiliseret, men der er endnu ikke tegn på vækst. De økonomiske forhold på eksportmarkederne er fortsat stærkt påvirket af krisen og eksportørerne lider under den stærke danske krone, som har forringet konkurrenceevnen. Det spæde økonomiske opsving, der har vist sig på flere af vores nærmarkeder, har ikke givet udslag i den danske eksport, der har ligget omkring samme niveau siden marts Forventningerne til importen holdes nede af de pessimistiske forventninger til privatforbruget, som skaber et afdæmpet behov for udenlandske varer. De seneste måneders udvikling i ordreindgangen fra hjemmemarkedet versus eksportmarkedet bakker vurderingen om et forholdsvist lavt hjemmemarked op er og samtidig i tråd med Dansk Erhvervs seneste medlemsundersøgelse 6. 6 Resultaterne fra omtalte medlemsundersøgelse refereres fra side

16 Udviklingen er bekymrende, og i tråd med Dansk Erhvervs forventning om at vejen ud af recessionen bliver lang og sej. Vi forudser ingen hurtig bedring, men en langsom genopretning af eksporten over de næste år. Det er i den forbindelse afgørende, at de danske politikere supplerer den ekspansive finanspolitik med reformer der kan styrke konkurrenceevnen og produktiviteten. Eksportfaldet har været størst til Sverige med et fald på 23 mia.kr., svarende til et fald på 27 procent. Herefter følger Tyskland med et fald på 17 mia.kr., hvilket er et fald på 17 pct. Det er især eksporten af maskiner, underleverancer til industrien samt forbrugsvarer, som er faldet, mens kemikalier og kemiske produkter, heriblandt medicin, har klaret sig bedre. Udover de nævnte varegrupper bidrager energieksporten til en væsentlig del af faldet. I 2009 er energieksporten faldet med knap 40 procent, hvilket til dels afspejler den lave oliepris, men også en væsentlig nedgang i produktionen. Eksportsammensætning 2009 Vækst 2009 Skøn for 2010 I alt (mio. kr.) ,0% -16,2% 3,5% Maskiner undt. transportmidler ,6% -19,0% 3,6% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv ,2% -6,4% 3,8% Færdigvarer og andre varer ,1% -12,4% 2,8% Kemikalier og kemiske produkter ,6% -0,9% 1,2% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata ,4% -21,0% 1,5% Brændsels- og smørestoffer o.l ,9% -36,8% 8,0% På trods af et historisk dårligt 2009 er der tegn på begyndende vækst på vores største markeder. Vækstpakker, lave renter og øget likviditet vil stimulere den udenlandske efterspørgsel i 2010 og kan give afsæt til ny dansk eksportvækst. BNP vækst Tyskland Sverige UK Norge USA ,0 % -4,5 % -4,8 % -1,0 % -2,4 % ,5 % 2,0 % 0,5 % 1,8 % 2,5 % ,6 % 1,5 % 0,7 % 2,0 % 1,4 % 16

17 Tyskland Økonomiske forventninger De foreløbige tal for den tyske BNP-vækst i 2009, viser et fald på 5 procent, på trods af positiv vækst i både 2. og 3. kvartal. Selv om data for det fjerde kvartal endnu ikke er blevet frigivet, tyder den negative vækst på, at økonomien er stagneret de sidste 3 måneder. Det er muligt, at væksten i 2. og 3. kvartal bliver nedjusteret, og andre indikatorer peger på, at opsvinget er ved at dø hen. På den baggrund nedjusterer vi forventninger til 2010 fra en vækst på 2,1 procent, til en vækst på 1,5 procent. Men selvom væksten er stagneret, ser det ud til at bunden er nået for den tyske økonomi, og meget peger i retning af, at Tyskland går lysere tider i møde. Forventningerne hos virksomhederne og forbrugerne er stigende, og Tyskland har ikke, som mange andre europæiske økonomier, været ramt af et overophedet boligmarked, og det har holdt omkostningsniveauet nede og styrket konkurrenceevnen. Dansk-tysk samhandel Tyskland aftager knap 20 procent af den danske eksport og er dermed Danmarks største eksportmarked. I 2009 er den danske vareeksport til Tyskland faldet med 16,9 procent - primært drevet af et fald i maskiner til industrien, råolie og halvfabrikata. Udsigter for eksporten I 2010 forventes den danske eksport at få glæde af et begyndende tysk opsving og opnå en vækst på 6 procent. Vækstpakker, svarende til 70 mia. euro, samt forbedret erhvervs- og forbrugertillid peger på, at den danske eksport til Tyskland vil opleve fremgang i Tempoet vil dog være afdæmpet og udtryk for en fortsat usikkerhed blandt både producenter og forbrugere. Det vil især være maskiner, transportmidler og bearbejdede varer, som har været hårdest ramt under krisen, som igen vil trække eksporten fremad når lagrene skal fyldes op. De mere konjunkturresistente produkter som medicin og fødevarer forventes også en lille fremgang i 2010 efter fald på omkring 10 procent i Eksportsammensætning 2009 Vækst 2009 Skøn for 2010 I alt (mio. kr.) ,0% -16,9% 6% Maskiner undt. transportmidler ,1% -23,7% 8% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv ,3% -1,3% 3% Færdigvarer og andre varer ,0% -9,0% 4% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata ,2% -26,1% 7% Brændsels- og smørestoffer o.l ,8% -34,7% 10% Kemikalier og kemiske produkter ,3% -2,0% 2% 17

18 Sverige Økonomiske forventninger Sverige er i den værste krise siden 1940 erne. Efter en vækst på -0,5 procent i BNP i 2008 forventer Dansk Erhverv, at væksten lander på -4,5 procent i Finanskrisen har ramt Sverige hårdt, og investeringerne samt den indenlandske efterspørgsel er faldet massivt i takt med faldet i den svenske krone. Det ser imidlertid ud til at økonomien har ramt bunden, og både forbrugerne og virksomhedernes forventninger er i kraftig bedring. Selvom den eksterne efterspørgsel vil forblive afdæmpet og kreditvilkårene stramme, forventer vi, at BNP stiger med 2 procent i Vi forventer intet markant opsving, men snarere, at økonomien langsomt vil komme sig de næste år. Først i 2. halvår af 2010 vil vi se en mere robust fremgang, hjulpet af en gradvis stigende global aktivitet og den konkurrenceevneforbedring, som den lave svenske krone også indebærer. Dansk-svensk samhandel Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked med en andel i 2009 på 12,7 procent af den samlede eksport. Den danske eksport til Sverige voksede 5,9 procent i 2008, men er i 2009 faldet med 18,0 procent ekskl. energi. Inklusiv energi er faldet på 26,6 procent. Blandt vores største markeder er Sverige i 2009 dét, som er ramt hårdest. Foruden energi er specielt eksporten af maskiner til industrien og forbrugsvarer faldet. Udsigterne for eksporten Den lavere efterspørgsel efter danske produkter hos den svenske industri og blandt de svenske forbrugere skyldes ikke alene den generelle økonomiske afmatning, men også den stærkt svækkede svenske krone. Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv faldt den danske eksport til Sverige 1,6 mia.kr. i 2008 alene som følge af den lave svenske kronekurs. Den svenske krone har dog siden marts vundet styrke, og med en styrket økonomisk vækst er udsigten for den danske eksport til Sverige i 2010 mærkbart forbedret. Dansk Erhverv forventer en derfor en positiv eksportvækst i 2010 til Sverige på 12,0 procent. Eksportsammensætning 2009 Vækst 2009 Skøn for 2010 I alt (mio. kr.) ,0% -26,6% 12% Brændsels- og smørestoffer o.l ,4% -44,1% 16% Maskiner undt. transportmidler ,0% -19,0% 10% Færdigvarer og andre varer ,1% -16,8% 8% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv ,5% -11,4% 9% Kemikalier og kemiske produkter ,6% -15,7% 14% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata ,7% -25,4% 11% 18

19 Storbritannien Økonomiske forventninger De seneste nationalregnskabstal viste at Storbritannien formelt krøb ud af recessionen i 4. kvartal Men den kvartalsvise vækst på 0,1 procent skal i ses i lyset af en massiv indsats for at bekæmpe den finansielle og økonomiske uro, og produktionen ligger langt under sit seneste højdepunkt. Dansk Erhverv forventer derfor en svag vækst på 0,5 procent i 2010, med en klar risiko for yderligere perioder med faldende økonomisk vækst. Den skrøbelige banksektor, der stadig næsten udelukkende er afhængig af offentlig støtte samt yderligere prisfald på boliger og stærkt forgældede forbrugere, er blot nogle af de faktorer, der peger i retning af, at et selvbærende opsving ikke er nært forestående. Storbritannien har imidlertid vedtaget omfattende vækstinitiativer bestående af fremrykkede offentlige investeringer, betydelige skattelettelser og en momssænkning på 2,5 procentpoint. Men selvom de positive effekter mærkes lige nu, er der fortsat usikkerhed om, hvorvidt initiativerne også på længere sigt vil have den ønskede virkning. Dansk-britisk samhandel Storbritannien er Danmarks 3. største marked med en andel på 8,4 procent af den danske eksport i Eksporten til Storbritannien er i 2009 faldet med 13,6 procent, og det er især næringsmidler, energi og halvfabrikata, der trækker eksporten ned. Energi har i flere år holdt hånden under eksportvæksten til Storbritannien, men på grund af faldende energipriser og produktion, trækker den nu kraftigt ned med et fald på 20,0 procent i Udsigterne for eksporten Den faldende tendens i eksporten til Storbritannien ser imidlertid ud til at være ophørt, og at udviklingen har stabiliseret sig, hvilket giver et mere positivt skøn for 2010, der dog fortsat er afdæmpet. 4. kvartal viste en positiv vækst på 1,5 procent år til år drevet af en øget afsætning af fødevarer og transportmidler, og på den baggrund opjusterer vi skønnet for 2010 til et beskedent fald på 2,0 procent. Eksportsammensætning 2009 Vækst 2009 Skøn for 2010 I alt (mio. kr.) ,0% -13,6% -2% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv ,0% -10,7% 3% Maskiner undt. transportmidler ,4% -4,8% -8% Brændsels- og smørestoffer o.l ,1% -20,3% 5% Færdigvarer og andre varer ,3% -13,6% -2% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata ,2% -29,8% -1% 19

20 Norge Økonomiske forventninger Efter en periode med stærk økonomisk vækst havde Norge i 2008 påbegyndt en normal konjunkturmæssig afmatning, da finanskrisen i september ramte verdensøkonomien. Norge oplevede en økonomisk afmatning i 2. halvår af 2008 og i 1. halvår af 2009, men nedturen var mindre end i de fleste andre europæiske lande, hvilket primært skyldtes Norges store offentlige sektor, øgede investeringer i offshoresektoren og en aggressiv finans- og pengepolitisk reaktion på krisen. Det ser dog ikke ud til, at Norge slipper for negativ vækst i 2009, som Dansk Erhverv forventer vil lande på -1,0 procent i 2009, for igen i 2010 at vende tilbage til den positive vækst med en stigning på 1,8 procent. Vi forventer et gradvist opsving i 2010, selvom risikoen fortsat lurer i form af stigende arbejdsløshed, svagt industrielt output og en fornyet svækkelse af den eksterne efterspørgsel. Det private forbrug ventes dog at vokse kraftigt i 2010, som følge af en stærk vækst i den disponible indkomst og forbrugertilliden, og dermed fungere som generator for den økonomiske vækst. Dansk-norsk samhandel Danmarks eksport til Norge er ifølge tal fra Danmarks statistik faldet med 12,3 procent i Norge er i 2009 den 4. største aftager af danske varer med en andel på 6,4 procent. Den negative vækst i 2009 skyldes hovedsageligt et fald i afsætningen af maskiner, transportmidler og forarbejdede varer. Den største hovedgruppe; maskiner og transportmidler er også den gruppe, som trækker mest ned, og er et udtryk for, at specielt industrien på fastlandet er gået ned i gear. Kemikalier og kemiske produkter klarer sig bedst igennem krisen. Udsigterne for eksporten Dansk Erhverv forventer en stigning i eksporten til Norge i 2010 på 10,0 procent. Norge har besluttet at trække yderligere på oliemilliarderne for at stimulere økonomien. Fra den oprindelige stimulus på 2,3 procent af BNP har den norske regerings seneste initiativer øget stimulus til 3 procent af BNP. Det vil også smitte af på den danske eksport, som allerede synes at være på vej fremad igen. Også en stærkere norsk krone vil give et positivt bidrag til eksportvæksten i Eksportsammensætning 2009 Vækst 2009 Skøn for 2010 I alt (mio. kr.) ,0% -12,3% 10% Færdigvarer og andre varer ,8% -10,3% 11% Maskiner undt. transportmidler ,1% -17,5% 12% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata ,7% -8,0% 2% Kemikalier og kemiske produkter ,4% 0,9% 1% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv ,3% -3,0% 2% 20

21 USA Økonomiske forventninger USA's BNP voksede med 3,5 procent i 3. kvartal af 2009, hvilket var den første positive vækst siden 2. kvartal Alligevel faldt det amerikanske BNP med 2,5 procent i 2009, til trods for de gigantiske hjælpepakker. Dansk Erhverv forventer fortsat vækst i de følgende kvartaler, og skønner at den amerikanske økonomi vil vokse med 2,5 procent i 2010, der i vid udstrækning kan tilskrives lagergenopbygning, stabilisering af boligmarkedet og den massive økonomiske stimulus. Tilbagetrækningen af de økonomiske hjælpepakker i 2011 vil imidlertid medføre en fornyet svækkelse og risiko for endnu en periode med faldende økonomisk vækst. Hertil kommer, at den offentlige gæld ifølge OECD vil vokse fra 60 procent af BNP i 2007 til 100 pct. af BNP i Dette indebærer, alt andet lige, en kraftig forringelse af handlefriheden og muligheden for eventuelle nye redningsaktioner. Samtidig kan finansieringen af gælden presse renterne op og forhindre et nyt opsving. Dansk-amerikansk samhandel USA er Danmarks 5. største marked med en andel på 6,3 procent af den samlede eksport i Den danske eksport til USA er blot faldet med 6,3 procent i 2009, hvilket skal tilskrives sammensætningen af relativt konjunkturresistente produkter. Det er især eksporten af medicin, der trækker op, med en vækst på omkring 20 procent, men også dele til vindmøller bidrager positivt til eksporten. Eksporten til USA er dog ikke fri for at blive ramt af krisen, og eksporten af eksempelvis møbler er faldet med næsten 40 procent. Udsigter for eksporten Den amerikanske økonomi er i bedring, og eksporten har klaret sig godt i Med udsigt til positiv økonomisk vækst i 2010, voksende privatforbrug og en øget fokus på klima og sundhed, forventes den positive tendens at fortsætte. Samlet skønnes at eksporten til USA i 2010 vokser med 5 procent. Det er imidlertid med en væsentlig usikkerhed, da specielt vindmøller og medicin, som udgør næsten halvdelen af eksporten, historisk har haft store udsving. Eksportsammensætning 2009 Vækst 2009 Skøn for 2010 I alt (mio. kr.) ,0% -6,4% 5% Maskiner undt. transportmidler ,5% -15,6% 8% Kemikalier og kemiske produkter ,2% 15,4% 1% Færdigvarer og andre varer ,2% -0,5% 5% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv ,7% 6,7% 4% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata ,7% -9,0% 6% Brændsels- og smørestoffer o.l ,7% -45,4% 10% 21

22 Medlemsundersøgelse Udover en række offentligt tilgængelige økonomiske indikatorer baserer Dansk Erhverv også sine vækstskøn for dansk økonomi på en medlemsundersøgelse. Undersøgelsen belyser medlemmernes aktuelle økonomiske situation og deres fremadrettede forventninger. Positive forventninger til omsætning, eksportsalg og nationalt salg Medlemsundersøgelsen viser, at virksomhederne overordnet ser positivt på udviklingen i 2010 i forhold til 2009, jævnfør figur 10. Sammenlignet med 2009 forventer halvdelen af virksomhederne en øget omsætning. Netto er der tale om 34 procentpoint, udregnet som den andel der forventer en stigning, fratrukket den andel der forventer et fald. Blandt de virksomheder, der eksporterer, forventer godt hver anden såvel øget eksportsalg og nationalt salg i 2010, sammenlignet med Netto har 38 procentpoint stigende forventninger til eksportsalg, og 42 procentpoint har stigende forventninger til det nationale salg. Hvad angår virksomhedernes investeringer, er billedet et andet. Netto 6 procentpoint forudser et fald i investeringsniveauet og blot hver femte virksomhed forventer en stigning i investeringerne. Mange virksomheder har i dag så megen ledig kapacitet og ikke i en situation hvor de har udsigt til en sådan omsætningsstigning, at de er klar til at investere. Disse resultater er med til at holde Dansk Erhvervs forventninger til erhvervsinvesteringerne nede. Figur 10: Forventninger til 2010 sammenlignet med 2009 Omsætning 17% 33% 50% Netto= 34 ppt. Investeringer 19% 25% 56% Netto= -6 ppt. Eksportsalg blandt virksomheder med eksport 12% 39% 49% Netto= 38 ppt. Nationalt salg blandt virksomheder med eksport 12% 34% 54% Netto= 42 ppt. Stige Være uændret Falde n= 844, 835, 189, 192 Kilde: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse, januar

23 Forventninger til omsætningen fordelt på brancher Der er store forskelle blandt servicebrancherne i forventningerne til omsætningen i 2010 sammenholdt med Som tabellen herunder viser, har videnservice- og engrosvirksomheder relativt positive forventninger til omsætningsudviklingen (netto hhv. 57 og 52 procentpoint). For videnservice skyldes optimismen blandt andet, at revisions- og advokatvirksomheder er mindre konjunkturfølsomme end andre brancher. For engrosvirksomhederne kan de positive forventninger skyldes en svag optimisme i industrien. Transport adskiller sig ved at være den eneste branche, hvor et flertal af virksomhederne har negative forventninger til omsætningsudviklingen i 2010 (netto -2 procentpoint) i forhold til Sammenlignet med deres forventninger til 2009, jævnfør Dansk Erhvervs forrige økonomiske prognose, ser det nu dog lysere ud for Transportbranchen er yderst konjunkturfølsom, og har haft et hårdt 2009, og de stigende forventninger til 2010 kan skyldes industriens voksende, om end svage, optimisme og den deraf følgende øgede varetransport. Omvendt har branchen endnu til gode at se et stigende privatforbrug og detailsalg. Tabel 2: Forventninger til 2010 sammenlignet med 2009 (nettotal) 7 Omsætning (netto) Investeringer (netto) Antal respondenter Detail Videnservice Engros Transport Hotel, restauration, turisme mv Øvrige / ingen brancheoplysning I alt Note: Øvrige brancher omfatter primært manuel service og fremstilling. Kilde: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse, Forventninger til investeringer fordelt på brancher De fleste brancher har negative forventninger til investeringsudviklingen i 2010, men i særlig grad er transport- og detailvirksomhederne (netto hhv. -28 og -25 procentpoint) igen markant negative. Detailhandlen har i 2009 været hårdt ramt af det faldende privatforbrug, som afspejler sig i et fortsat 7 Der er ikke vist branchefordeling for eksportsalg og nationalt salg pga. for få respondenter. 23

24 lavt årligt detailomsætningsindeks, som dog i december 2009 steg en smule i forhold til november. Investeringsniveauet forventes først for alvor at stige igen, når der er en stabil, positiv udvikling i privatforbruget og både detail- og transportvirksomhederne har endnu ledig kapacitet, som skal udnyttes, før der foretages investeringer. Det er kun videnservicevirksomhederne, som har positive forventninger til investeringsniveauet i 2010 sammenlignet med 2009 (netto 13 procentpoint). Beskæftigelsesudviklingen I overensstemmelse med den generelle ledighedsudvikling har beskæftigelsesudviklingen blandt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder været negativ i slutningen af Netto 19 procentpoint af virksomhederne har oplevet et fald i det samlede antal ansatte i 4. kvartal, jævnfør figur 11. Den negative tendens forventes at fortsætte i 2010, om end med aftagende kraft og 4 procentpoint(netto) forventer, at det samlede antal ansatte vil falde i 1. kvartal 2010 sammenlignet med 4. kvartal Medlemsvirksomhedernes forventninger om et aftagende fald i beskæftigelsen i 1. kvartal stemmer overens med den aftagende stigningstakt i den generelle ledighedsudvikling de seneste to måneder. Dansk Erhverv forventer ikke desto mindre en negativ ledighedsudvikling i resten af 2010 og noget af Figur 11: Udvikling i samlet antal ansatte Realiseret 4. kvartal 2009 ift. 3. kvartal % 28% 63% Netto= -19 ppt. Forventet 1. kvartal 2010 ift. 4. kvartal % 20% 64% Netto= -4 ppt. Steget / stige Uændret Faldet / falde n= 824 og 820 Kilde: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse, januar Som det fremgår af tabel 11 har beskæftigelsesudviklingen været negativ i alle brancher i 4. kvartal 2009, men især blandt virksomheder inden for transport samt hotel, restauration og turisme (netto hhv. -31 og -26 procentpoint), er antallet af ansatte reduceret. Omvendt har videnservice haft den mindste beskæftigelsesnedgang i 4. kvartal (netto -9 procentpoint), hvilket ligger i tråd med, at det ud fra flere indikatorer er den branche, der klarer sig bedst igennem krisen. 24

25 Fremadrettet forventer detailvirksomhederne en yderligere nedgang i det samlede antal ansatte i 1. kvartal 2010, sammenlignet med 4. kvartal 2009 (netto -20 procentpoint). Detailhandlen er den branche, der er tættest på forbrugerne, og som endnu ikke ser tegn på et øget privatforbrug. På trods af et stigende rådighedsbeløb har forbrugerne, som også tidligere vist, i stor grad valgt at spare op. Også transport samt hotel, restauration og turisme forventer en fortsat negativ udvikling i 1. kvartal, om end den er aftagende sammenlignet med 4. kvartal 2009 (netto hhv. -17 og -11 procentpoint). Som en eneste branche forventer videnservice en endda betydelig fremgang i beskæftigelsen i 1. kvartal 2010(netto 24 procentpoint). Igen er det videnservicevirksomhederne, som er med til at holde hånden under fortsat relativt pessimistiske forventninger. Tabel 3: Realiseret og forventet beskæftigelsesudvikling (nettotal) Realiseret 4. kvartal 2009 ift. 3. kvartal 2009 (netto) Forventet 1. kvartal 2010 ift. 4. kvartal 2009 (netto) Antal respondenter Detail Videnservice Engros Transport Hotel, restauration, turisme mv Øvrige / ingen brancheoplysning I alt Note: Øvrige brancher omfatter primært manuel service og fremstilling. Kilde: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse, Fakta om undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen til økonomisk prognose gennemføres kvartalsvis. Dataindsamlingen til den aktuelle undersøgelse er sket via internettet i perioden 4. til 20. januar Undersøgelsen er udsendt til samtlige medlemmer, Dansk Erhverv har registreret en mailadresse på, svarende til virksomheder. 850 virksomheder har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 14. Tabellen herunder viser respondenternes fordeling på branche, størrelse (antal ansatte) og region, og kan bruges som grundlag for en vurdering af repræsentativiteten. 25