Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Transkript

1

2 Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder vores forslag til: Reformer Vækstfremmende initiativer Besparelser og effektiviseringer Nye initiativer: Præsentation af nye initiativer Fremgangsmåde: Invitation til partierne og inddragelse PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

4 DYSTER udgifts- og indtægtsudvikling Udgifter: Relativt flere ældre. Stigende lovbundne udgifter og de vil fortsætte! Indtægter: Forventede antal af råstofprojekter er begrænset.. Statens bloktilskud fra Danmark udhules i værdi. Afhængig af indtægter fra fiskeriet Faldende rejekvote. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

5 DA-saldoen: Fra 2016 til 2019: Definerer forskellen på indtægter og udgifter (drift og anlæg). DA-saldoen er i nævnte periode i balance. DA-underskuddet i FFL2016 er på -65,1 millioner kroner. DA-resultatet (fra 2010 til 2019) R 2010 R 2011 R 2012 R 2013 R 2014 FL 2015 FFL 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 DA PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

6 Udvikling i provenu fra ressourcerente i perioden 2008 til 2014 Fra cirka 6 millioner kroner i 2008 til 238 millioner kroner i 2014 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

7 Fordeling af Islands eksport 2013 Fordeling af Grønlands eksport 2013 Andre varer og tjenster 18% Fiskeprodukter 26% Andre varer og tjenster 26% Turistindtægter 26% Aluminumprodukter 21% Mineraler 4% Turistindtægter 9% Fiskeprodukter 61% Andre industriprodukter 9% Island Værdi, mio.kr. Samlet eksport af varer og tjenester Fiskeprodukter Aluminiumprodukter Andre industriprodukter Turistindtægter Andre varer og tjenster Grønland Værdi, mio.kr. Samlet eksport af varer og tjenester Fiskeprodukter Turistindtægter 356 Mineraler 166 Andre varer og tjenester PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

8 Markedsudviklingen: To tendenser: Faldende olie- og mineralpriser og beskeden investeringslyst (inkl. efterforskningsprojekter). MEN gode projekter kører videre: TNG (nærmere sig produktionsfasen) Hudson (udnyttelsestilladelse forventes udstedt snarest) Ironbark (ansøgning forventes i år) GME (ansøgning forventes til næste år) Hvad gør vi? Holder øje med marked og indgår dialog med investeringsmarked og efterforskningsselskaberne. Fastholde interessen for Grønland ved markedsføring og møder med potentielle investorer. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

9 Hvorfor kan vi ikke bare investere os ud af krisen - i stedet for at reformere? 1) Lån skal betales tilbage i form af renter og afdrag Rentable projekter er en forudsætning for låntagning 2) Grænser for gældsætning Nettorentebærende gæld: I dag ikke overstige 75 procent af landskassens indtægter (inkl. de selvstyreejende virksomheder). Et krav fra den finansielle sektor. I beløb: Knap 4,9 milliarder kroner. I 2018: Forventes 3,6 milliarder kroner Højere rente: Jo højere gæld og tættere vi kommer på beløbsgrænsen, desto dårligere lånebetingelser (ex. højere rente). Med andre ord: Dyrere lån og mindre velfærd. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

10 Fortsat 2) Arbejdskraft Hensyntagen til ikke at overophede arbejdsmarkedet med for mange store anlægsprojekter (investeringer), der dels giver behov for megen importeret arbejdskraft, dels skaber en løninflation. 3) Buffer til uforudsete udgifter Plads til uforudsete udgifter uanset om det er nye samfundsøkonomiske, bæredygtige investeringer eller lovbundne udgifter PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

11 Løsninger? Videreførelse fra PØB 2015: Vækstskabende initiativer Reformer Nye indtægter PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

12 Overordnet målsætning: Sikre lige muligheder for alle og bryde negativ social arv. Hjælp til selvhjælp: At gøre folk i stand til at klare sig selv og realisere deres potentialer. Uddannelse og reformer, herunder: Opkvalificering, eliminere fattigdomsfælder, skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og realisere førtidspensionsreformen. Ingen må opgives: Sikre ressourcer til den gruppe af personer, der ikke kan klare sig selv. Forebyggelse, tidlig indsats og sociale foranstaltninger. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

13 Krav til den offentlige sektor: Prioriteringer forbedringer fornyelser. (Effektiviseringer og reformer) Bedre samarbejde mellem Selvstyret og kommunerne: Ny bloktilskudsaftale fælles mål og indsatser Helhedsorienterede indsatser Fælles løsninger hvor hensigtsmæssigt Borgeren i centrum: Fokus på opkvalificering for at forbedre opgaveløsning Øget adgang til selvbetjening Dig. løsninger: Binder landet bedre sammen PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

14 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

15 Øge kvaliteten i uddannelsessystem samt uddannelsesniveauet Fremme vækst og omstilling til en flerstrenget økonomi Modernisering af den offentlige sektor Fremtidssikring af velfærdsydelser og øget selvforsørgelse Hvornår? Efterår 2016 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

16 Effekter af reformtiltag (i mio. kr.) FFL 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Førtidspension 3,1 2,6-5,3* -11,1 Pensionsbeskatning 0,0-55,0-55,0-55,0 Boligsikring ect. -20,0-20,0-20,0-20,0 Fisk (ressourceskat) -15,0-50,0-50,0-50,0 Kapitalgevinster (beskatning) 0,0-5,0-5,0-5,0 Alderspension 37,0-2,7-0,5-2,8 Ilanngaassivik 4,5 7,5-30,0-30,0 I alt 9,6-122,6-165,9-173,9 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

17 (i kroner) FFL 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Fra breve til dig. post Videokommunikation Digital vagtplanlægning Centralisering: IT-aftaler Center for IT Fælles tolkesystem Centralisering: personaleboliger Centralisering: vedligehold I alt: PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

18 Styrker: 2,7 millioner kroner (styrker administration og forvaltning af pelagisk fiskeri) Besparelser: 1,3 millioner kroner (Konsulenttjenesten hjemtages af Departementet) 5,0 millioner kroner (Fiskeriudviklingspuljen nedsættes fra 20 til 15 millioner kroner) 1,6 millioner kroner (Genetableringsstøtten ophører) 1,1 millioner kroner (Mindre tilskud ved rentetilskud og rentebærende lån) PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

19 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

20 Anlægsprojekter, der påbegyndes i 2016 til 2019 (kr.): FFL 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Total Samlet: Afsættes flere midler til anlægsprojekter i perioden 2016 til 2019 end tidligere. Midlerne går til boliger, institutioner (særligt sundhed), og kollegier. Ikke byfordelt: Hovedparten af midlerne er endnu ikke byfordelt (opprioritering af renovering). Gevinster: 1) Mere beskæftigelse lavere arbejdsløshed. Målrette indsatsen for at sikre, at der bliver tilknyttet lokalt arbejdskraft til projekterne. 2) Forbedre infrastrukturen og dermed mere vækst. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

21 Område (hovedkonto) FFL 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Sociale anliggender (83) 54,0 64,4 35,8 20,8 Uddannelse (84) 120,0 125,0 125,0 120,0 Erhverv (85) 7,5 9,0 9,5 9,5 Sundhedsvæsenet (86) 62,8 89,5 71,5 25,5 Boliger (87+89) 203,5 217,0 217,0 217,0 Infrastruktur (87) - Havne 27,7 27,7 27,7 27,7 - Lufthavne 15,0 15,0 15,0 15,0 Nukissiorfiit (89) 106,0 160,0 120,0 120,0 Reserver (80) 5,0 5,0 5,0 5,0 It-systemer (82) 12,0 12,0 0,0 0,0 Total 613,5 724,6 626,5 560,5 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

22 Ny 2-delt bevillingsproces vil forbedre afløbet fra Anlægs- og Renoveringsfonden, idet der først optaget en projekteringsbevilling, og der på baggrund af licitation udmøntes bevillinger. Kontinuitet og langsigtet planlægning indenfor de enkelte sektorer. Ca. 5-8 % af årets bevilling anvendes til projektering og resten til udførelse af konkrete byggeprojekter på baggrund af en licitation. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

23 Til EM 2015: Naalakkersuisuts forslag på investeringer i lufthavne. Formål: Skabe mere vækst. Hurtigere rejsetid. Og billigere billetter. Lufthavne: Sammenlagt 60 millioner kroner til projektering. Plan: Understøtter Naalakkersuisuts valg af lufthavne. Efterlever Gælds- og Investeringsstrategi. Afsat 15 millioner kroner hvert år fra til at afdække, hvilke projekter der skal investeres i. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

24 Fremmedfinansieringen: Et oplæg om at etablere en landingsbane. Tre grunde til, at Naalakkersuisut har takket nej. En høj forrentning: 8 til 10 procent. Vi kan låne til cirka 2 procent. Deres projekt binder vores fremtidige muligheder for at føre en selvstændig politik i relation til f. eks. udvidelser af landingsbaner. Naalakkersuisut skulle give dem en indtjeningsgaranti. Hvis underskud samfundet skulle betale. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

26 Visitorcentre: Sammenlagt 35,5 millioner kroner i perioden. Plan: Etableres fire centre med begyndelse i Ilulissat i Formål: Forbedre turisternes oplevelser af Grønland. Passagerafgift: For krydstogtsskibe: Forventede indtægter nedsættes fra 11 til 3 millioner kroner hvert år. (Vedtaget FM2015) Plan: Formål: Gør afgiften mere konkurrencedygtig ift. andre lande. Flere krydstogtspassagerer til Grønland. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

27 Erhvervsudviklings- og markedsføringsprojekter: I kr. FFL 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Nettoudgift Formål: Udvikling af flere erhvervspotentialer samt at tilvejebringe nye viden om disse potentialer. Mulige områder: Turisme Is og vand Biologiske ressourcer PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

28 Nye initiativer ( ): (I mill. kroner) FFl 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Landbrug Misbrugsbeh. 8,9 19,7 17, I alt 16,9 27,7 25,9 23,0 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

29 Mål: Flere unge skal ud af deres misbrug. På den måde medvirker det til at få nedbrudt den negative sociale arv. Økonomi: Flere midler til et mere differentieret misbrugsbehandlingssystem, der også er mere lokalt forankret. Andre delmål: Indsatsen skal understøtte andre af Naalakkersuisuts initiativer, såsom beskæftigelsesstrategien, førtidspensionsreformen samt revalideringsindsatser Samlet set: Vil forbedre sundheden generelt. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

30 Naalakkersuisuts målsætning: Balance mellem udgifter og indtægter (DA-resultatet) i perioden: 2016 til DERFOR: Indbygget en indtægtsreserve på 96,5 millioner kroner fra 2016 til udmøntning. HVORDAN?: Fremsætte en afgiftspakke til EM2015. TYPER?: Provenuskabende afgifter og adfærdsregulerende afgifter, særligt inden for sundhed og miljø. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

31 Kort tid: Der har været kort tid til udarbejdelsen af FFL2016. Derfor vil der komme en række ændringsforslag til EM2015. Ændringsforslagene er følgende: Konsekvenser: Alders- og førtidspension ( ) Udmøntning: Reserve på 8 mio. kr., landbrugsområdet ( ) Udmøntning: Misbrugsbehandlingsplan ( ) Udmøntning: Div. tværgående indsatser og adm. besparelser ( ) Udmøntning: Reserve, merindtægter for skatter og afgifter ( ) PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

33 Parallelt med det eksisterende forløb af finanslovsforslaget: Sender invitation ud til partierne om forhandling af finanslovsforslaget Med FFL2016 er Naalakkersuisut kommet med deres bud ser frem til partiernes bud på vores fælles finanslov for partsforhandlinger Drøftelser med repræsentanter fra interesseorganisationer og erhvervslivet (mere attraktiv at investere og skabe arbejdspladser) OPFORDRING til partierne: Udgiftskrævende forslag bør indgå i forhandlingerne og ikke behandles isoleret i Inatsisartut, men indgå i den samlede PRIORITERING. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag august

34 34