Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
|
|
- Karla Ravn
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper, og tage højde for alle borgere med sociale behov og på baggrund af kommunernes reelle udgiftsbehov. April 2017
2 1 Hvis den kommunale udligningsordning skal bidrage til nogenlunde ens økonomiske vilkår i kommunerne, bør kriterierne herfor være gode og retvisende indikatorer på behovet for socialt betingede udgifter i alle kommunetyper - men det er de ikke. Flere af kriterierne tilgodeser de rent bymæssige kommuner i urimeligt omfang. Alle kommuner med landdistrikter må aflevere socialt betinget udligning til de mest bymæssige kommuner på trods af, at disse bykommuner har lavere socialudgifter. Årsagen er, at de sociale kriterier i udligningssystemet ikke opfanger de sociale behov i landdistrikterne lige så godt som i de rent bymæssige kommuner. UDDYBENDE FORKLARING Kommunernes sociale udgiftsbehov fastlægges ud fra 14 sociale kriterier, som skal være indikatorer på sociale problemer. De 14 kriterier er skønsmæssigt udvalgt og vægtet indbyrdes på baggrund af Finansieringsudvalgets statistiske analyser i Hvis udligningen skal bidrage til nogenlunde ens økonomiske vilkår i kommunerne, bør de udvalgte sociale kriterier samlet set være gode indikatorer på behovet for socialt betingede udgifter i alle kommunetyper, men det er de ikke. De sociale kriterier opfanger tværtimod behovet for sociale udgifter meget forskelligt i kommunerne og præcisionen afhænger i høj grad af, om kommunernes borgere bor i byer eller på landet, jf. tabel 1. Tabel 1 Fordelingen af kommunernes socialudgifter før og efter udligning via de sociale kriterier, grupperet i kommunetyper efter landdistriktsgrad Kroner pr. indbygger Positive tal = udgifter (vægtede gennemsnit) By Landdistriktsgrad Land 0 >0,0 <0,2 0,2-0,4 >0,4 Antal kommuner Sociale udgifter, regnskab Heraf finansieret af udligningen som følge af de sociale kriterier Socialudgifter efter udligning I gruppen af 13 kommuner helt uden landdistrikter, dvs. København og nærmeste omkringliggende kommuner, udgjorde de sociale udgifter samlet set kr. pr. indbygger. Heraf kunne kr. pr. indbygger finansieres af udligningen som følge af de sociale kriterier. De resterende socialudgifter kr. pr. indbygger måtte kommunerne selv finansiere via skatter m.v. I gruppen af kommuner med landdistriktsgrad mellem 0,2 og 0,4 udgjorde de sociale udgifter kr. pr. indbygger, men samtidig måtte disse kommuner bidrage med 770 kr. pr. indbygger til udligningen som følge af de sociale kriterier. Derfor måtte disse kommuner selv finansiere kr. pr. indbygger, altså næsten kr. mere pr. indbygger end de rent bymæssige kommuner. Alle kommunegrupperne med landdistrikter har højere socialudgifter pr. indbygger end kommuner uden landdistrikter, men må alligevel levere socialt betinget udligning til de mest bymæssige kommuner! Det skyldes, at de sociale kriterier har svært ved at opfange de sociale behov i landdistrikterne ligeså godt som i de rent bymæssige kommuner. Tabel 2 viser, at 6 ud af de 14 kriterier flytter særlig mange udligningskroner til de mest 13 bymæssige kommuner.
3 2 Kriteriet familier i bestemte boligtyper har den stærkeste omfordelende effekt. Kriteriet omfordeler godt 1 mia. kr. til bymæssige kommuner med mange familier i disse boliger, herunder almene boliger. Når særligt mange i byerne bor i sådanne boliger hænger det i dag ikke så meget sammen med sociale forhold, men med priserne på ejerboliger, unge menneskers boligvalg under uddannelse eller tidligt i arbejdslivet, mobilitet og andre personlige præferencer, dvs. forhold som ikke bør have noget med udligningen at gøre. De 6 østjyske kommuner mener derfor ikke, at kriteriet er en god indikator på behovet for socialt betingede udgifter. Tabel 2 Kriteriernes omfordelende effekt mellem by og land Udligningseffekt i mio. kr. Positive tal = tilskud By Landdistriktsgrad Land 0 <0,2 0,2-0,4 >0,4 1. Familier i bestemte boligtyper 411,2 651,4-435,5-627,2 2. Personer med lav indkomst 585,4 66,2-365,0-286,7 3. Indvandrere og efterkommere 423,0 116,7-261,0-278,7 4. Udlejede beboelseslejligheder 213,1 126,1-125,5-213, årige uden beskæft.>5% 426,8-192,4-271,2 36, årige uden erhvervsudd. 598,9-465,9-170,2 37,3 7. Psykiatriske patienter 55,7 17,4-60,6-12, årige børn af enlige forsørgere 35,4 12,2 8,1-55,7 9. Børn i fam. med lav forsørger-udd. 84,4-152,4-5,6 73,6 10. Enlige på 65 år og derover -43,2-45,8 22,6 66, år.i arbejde med færdigheder på grundniveau -41,1-69,8 62,9 48, årige børn flyttet min. 3 gange -67,6-119,3 65,0 121,9 13. Handicappede -178,3-108,0 138,6 147,7 14. Beregnet årlig nedgang i folketallet -335,8-613,0 93,2 855,6 Samlet udligningseffekt Omregnet til kr./indb Kriteriet personer med lav indkomst omfordeler godt 1 mia. kr. fortrinsvis til de store bykommuner, men også til kommuner som Lolland, Slagelse, Albertslund, Brøndby m.v. De helt bymæssige kommuner modtager samlet set 585,4 mio. kr. Kriteriet bidrager som forklaring på kommunernes udgifter til beskæftigelse af ikke-forsikrede ledige og til udsatte børn og unge. Men kriteriet omfordeler markant større beløb til enkelte meget store kommuner som følge af mange kontanthjælpsmodtagere, end man ville forvente set i forhold til disse kommuners faktiske udgifter på de to udgiftsområder. Kriteriet indvandrere og efterkommere bidrager til forklaring af socialt betingede udgifter på folkeskoleområdet. Men de ekstra udgifter vedrører tosprogs-undervisning, som fuldt ud finansieres ved siden af den generelle udligning, nemlig via den særlige udlændingeudligningsordning. Medens kommuner med landdistriktsgrad mellem 0,2 og 0,4 jf. tabel 2 bidrager til udligningen via de sociale kriterier med 1,3 mia. kr., er kommunerne med landdistriktsgrad over 0,4 stort set uberørt. Det skyldes, at kriteriet beregnet nedgang i folketallet tilfører denne kommunegruppe 856 mio. udligningskroner og dermed i det væsentlige dækker bidragene til bykommunerne på de førstnævnte kriterier.
4 3 Tabel 3 Sociale udgifter og udligningseffekt i kommuner med landdistriktsgrad over 0,4 Kr. / indbygger (vægtet gns.) Positive tal = udgifter Alle 30 kommuner Kommuner med nedgang i folketallet Kommuner uden nedgang i folketallet Sociale udgifter Udligning som følge af sociale kriterier 85 Socialudgifter efter udligning Derimod dæmpes de sociale udgifter ikke for de mest landlige kommuner uden faldende folketal. Deres socialudgifter er højere end socialudgifterne i de mest bymæssige kommuner, jf. tabel 1, men de må aflevere kr. pr. indbygger i udligning via de sociale kriterier. Så efter udligning har kommunerne i denne gruppe de højeste sociale udgifter og ikke nødvendigvis i egen kommune, men som bidrag til sociale udgifter i andre kommuner. En god del af misforholdet vist i tabel 1 og tabel 3 skyldes sammensætningen af befolkningen og de sociale ydelser, som kommunerne må betale. I den offentlige debat fremgår ofte, at de sociale udgifter er langt større i byerne end på landet. Som vist ovenfor, viser tallene det stik modsatte! I de mest bymæssige kommuner er modtagere af sociale ydelser især personer på kontanthjælp. Udgifterne til kontanthjælp udgør imidlertid kun omkring 20 % af de samlede udgifter til overførselsindkomster til ikkeforsikrede ledige. De sociale kriterier opfanger desuden ganske præcist udgiftsbehovet til kontanthjælp i de fleste kommunetyper, også i de mest bymæssige kommuner. Førtidspension og tilskud vedrørende fleksjobs udgør til sammenligning 44 % af de samlede udgifter til overførselsindkomster og dermed langt mere end kontanthjælp. Men i forhold til disse udgifter er de sociale kriterier langt dårligere til at opfange niveau og forskellene i kommunernes udgifter i det meste af landet. Figur 1 viser, hvordan kommunernes udgifter til alle overførsler afspejler sig i det sociale udgiftsbehov.
5 4 Figur 1 Sociale indeks og indeks for udgifter til overførselsindkomster 2015 København Udgifterne til samtlige overførsler er omregnet til indeks med 100 som landsgennemsnittet og sammenlignet med det sociale indeks, der er en sammenvejning af de sociale kriterier. Figuren viser, at det sociale indeks ensartet er beregnet væsentligt højere for de helt bymæssige kommuner end for stort set alle øvrige kommuner. Det gælder uanset, om der er tale om kommuner med høje eller lave udgifter til indkomstoverførsler. Københavns Kommune adskiller sig ikke stort fra de øvrige rent bymæssige kommuner, men er interessant som eksempel som følge af kommunestørrelsen. Udgifterne til overførselsindkomster for Københavns Kommune udgjorde kr. pr. indbygger i 2015 svarende til 93 % af de landsgennemsnitlige udgifter på kr. pr. indbygger altså 7 % lavere udgifter, men kommunens sociale indeks udgjorde 121,3 % af landsgennemsnittet, altså 21 % højere beregnet socialt udgiftsbehov. Tilsvarende højre sociale indeks ses for de øvrige rent bymæssige kommuner. De højere sociale udgiftsbehov for de rene bykommuner kan hermed ikke begrundes med reelle udgiftsbehov knyttet til sociale indkomstoverførsler. Indkomstoverførslerne, som for den enkelte kommune er vanskeligere at påvirke, udgør i øvrigt godt halvdelen af de samlede socialudgifter. De højere sociale udgiftsbehov for de rene bykommuner kan heller ikke begrundes i disse kommuners samlede sociale udgifter, når de mest socialt påvirkelige serviceudgifter til udsatte børn og voksne samt specialskoler medregnes. Ved landsgennemsnitlige sociale udgifter beregnes de sociale indeks for de 13 rent bymæssige hovedstadskommuner således 23 procentpoint højere end for landets øvrige kommuner, hvilket i dagens udligning udløser ekstra ca kr. pr. indbygger.
6 5 Et par eksempler på forskellene mellem sociale indeks og indeks for samlede socialudgifter fremgår af tabel 4. Tabel 4 Indeks for overførselsudgifter, samlede socialudgifter og sociale indeks i udvalgte kommuner Udvalgte kommuner med: Indeks for udgifter til indkomstoverfør sler Indeks for samlede socialudgifter Sociale indeks i udligningen Sociale indeks i relation til samlede socialudgifter Lave socialudgifter: Frederiksberg 72,5 72,3 90,9 +18,6 Rebild 78,5 76,3 70,8-5,5 Middel socialudgifter København 93,3 97,5 121,5 +24,0 Silkeborg 97,6 89,4 81,4-8,0 Høje socialudgifter Brøndby 132,2 130,0 162,5 +32,5 Odsherred 115,1 124,0 112,4-11,6 Lolland 160,7 161,8 159,5-2,3 De fordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne af, at ikke alle borgere med sociale udfordringer indgår på en rimelig måde i udligningsordningen, er et af flere punkter, som i følge de 6 østjyske kommuner bør ændres i en forestående revision af udligningsordningen. Gennem en faglig baseret konstruktiv kritik af skævheder i den eksisterende ordning håber de 6 kommuner at bidrage positivt til processen i forbindelse med en revision og give beslutningstagerne bedre grundlag for at gennemføre de nødvendige ændringer. Punkterne bør vurderes i et samlet hele for at forstå ulighederne i den samlede byrdefordeling, men af hensyn til overskueligheden behandler dette notat alene kritikpunktet vedrørende borgere med sociale udfordringer.
Fire sociale kriterier skævvrider især den generelle udligningsordning
Fire sociale kriterier skævvrider især den generelle udligningsordning Uddybende version af notatet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet August 2017 2 Hvis den kommunale
Læs mereFire sociale kriterier skævvrider især den generelle udligningsordning
Fire sociale kriterier skævvrider især den generelle udligningsordning. Favrskov kommune Hedensted kommune Odder kommune Silkeborg kommune Skanderborg kommune Syddjurs kommune 31 7 2017 2 Hvis den kommunale
Læs mereKommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:
1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis
Læs mereKommentarer til Afrapportering fra Finansieringsudvalget
0 Kommentarer til Afrapportering fra Finansieringsudvalget Notatet foretager en vurdering af Finansieringsudvalgets rapport om udligningssystemet, februar 2018 set i lyset af en rimelig udligning, som
Læs mereSkævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Skævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger Skævheder i beregningen af tilskud og udligning til kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Læs mereVelkomst og formål. v/ Jesper Thyrring Møller, Kommunaldirektør Hedensted Kommune. De 6 kommuner i RimeligUdligning.Nu
1 Velkomst og formål v/ Jesper Thyrring Møller, Kommunaldirektør Hedensted Kommune De 6 kommuner i RimeligUdligning.Nu 3 1 Hvorfor udligningskonference igen? Vi inviterede til en konference i 2015, som
Læs mereBilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens
Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000
Læs mereUdvikling i sociale overførsler dækkes ikke af sociale udgiftsbehov
Udvikling i sociale overførsler dækkes ikke af sociale udgiftsbehov De 6 østjyske kommuner viste i rapporten Et mere præcist socialt udgiftsbehov, at der tildeles et markant højere socialt behov til de
Læs mereData ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner
Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner Dette data ark viser konsekvenserne for alle landets kommuner, hvis tilskud og udligning beregnes ud fra et mere rimeligt udgiftsbehov.
Læs mereSystemiske skævheder i den generelle udligningsordning
samfundsøkonomen nr. 3 oktober 2018 Systemiske skævheder i den generelle udligningsordning 41 Systemiske skævheder i den generelle udligningsordning Den generelle udligning beregnes ud fra estimering af
Læs mereRimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME -
Rimelig Udligning nu»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Udligningsordning giver ulige muligheder De seks østjyske kommuner Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs,
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereNOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer
Læs mereMini-konference om udligning. Torsdag den 11. maj 2017
Mini-konference om udligning Torsdag den 11. maj 2017 Velkomst og formål v/ Jesper Thyrring Møller, Kommunaldirektør Hedensted Kommune De 6 kommuner i RimeligUdligning.Nu 3 Hvorfor udligningskonference
Læs mereEt mere præcist socialt udgiftsbehov
Et mere præcist socialt udgiftsbehov De 6 østjyske kommuner fremlagde i 2010 forskellige analyser med kritik af den generelle udligningsordning, som Finansieringsudvalget forholdt sig til i 2012. Nærværende
Læs mereReform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation
Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens),
Læs mereNøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune
Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune
Læs mereUdligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler
Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.
Læs mereBilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit
Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede
Læs mereDe seks østjyske kommuners synspunkter på tilskuds- og udligningssystemet
De seks østjyske kommuners synspunkter på tilskuds- og udligningssystemet 6 østjyske kommuner har siden 2009 samarbejdet om analyser af den mellemkommunale udligning. Notatet indeholder et resumé af de
Læs mereDato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /4140 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat
Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 18-06-2018 18/4140 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse
Læs mereBedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance
Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,
Læs mereTO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET
BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.
Læs mereSocial-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 131 Offentligt FAKTA. om landsudligningsindsatsen
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 131 Offentligt FAKTA om landsudligningsindsatsen FAMILIEN I HOVEDSTADSOMRÅDET HAR FÆRRE PENGE TIL RÅDIGHED En familie i hovedstadsområdet,
Læs mereØstjysk rapport om udligning og tilskud
1 Østjysk rapport om udligning og tilskud Politikertræf 3. maj 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov Seniorkonsulent Kjeld Gregers Program De 6 østjyske kommuner Undren over kommunernes
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereResultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
GLADSAXE KOMMUNE Budget- og Analyseafdelingen Aftale om justering af udligningssystemet NOTAT Dato: 22. maj 2012 Af: Inge Lene Møller Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
Læs mereBORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune
Det socioøkonomiske indeks for Aarhus Kommune 2017 Dette notat forsøger dels at give en baggrundsforklaring til hvorfor det socioøkonomiske indeks i Aarhus Kommune er faldet fra 104,5 (2016) til 101,2
Læs mereNotat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.
Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM
Læs mereSamletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt
Læs mereKøbenhavn er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være flere københavnerne. København er således en attraktiv by, hvor unge,
Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 104 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager Kære Margrethe Vestager København er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være 100.000 flere
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereNOTAT Ø UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017
NOTAT 00.30.04-Ø00-41-17 UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017 Indhold Indledning...3 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)...3 Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal...4 Driftsudgifter...5
Læs mereStor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov
KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen
Læs mereBEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...
BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2017 1 BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE: BEDRE BALANCE VIL UDBREDE HOVEDSTADS- UDLIGNINGEN, SÅ DET HØJE UDLIGNINGSNIVEAU GÆLDER FOR
Læs mereBilag 4 - Analyse af sociale udgiftsbehov og demografimodeller
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Bilag 4 - Analyse af sociale udgiftsbehov og demografimodeller Notatet redegør for delresultater og status vedr. analysen, der blev igangsat
Læs mereHvorfor hovedstadsudligningen?
Hvorfor hovedstadsudligningen? Ét sammenhængende byområde Ét arbejdsmarked Behov for stærkt vækstcenter / SIDE 1 Pendling er størst i hovedstaden Kilde: 6-byernes oplæg Vækst og byregioner fra 2013. /
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013
BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK
Læs mereUdgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Aarhus Kommune
Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i. 16.8.2019 Slide 1 Problemstilling Hvordan har prioriteret sine udgifter? Hvordan har udgifterne
Læs mereResume af seks østjyske kommuners Synspunkter pa tilskuds- og udligningssystemet
Resume af seks østjyske kommuners Synspunkter pa tilskuds- og udligningssystemet 9. februar 2012 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune
Læs mereBilag 10. Demografianalyse af borgere med handicap
Bilag 10 Demografianalyse af borgere med handicap 1 Indtægtssiden 2 Budgetaftale 2014 at ØKF i samarbejde med de relevante forvaltninger skal undersøge, hvordan det lavere sociale udgiftspres kan indarbejdes
Læs mereOversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning
Den 18. marts 2016 Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning Arbejdsgruppen bag nærværende notat består af Albertslund, Rødovre, Høje-Taastrup, Ballerup, Egedal,
Læs mereMini-konference om udligning. Onsdag den 4. februar 2015
Mini-konference om udligning Onsdag den 4. februar 2015 Velkomst og program Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune De 6 østjyske kommuner 3 4 Hvorfor mini-konference? Overordnet præsentation af 6 års
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mereOverordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra VIVE.
Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 20-06-2019 19/2202 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra VIVE. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse
Læs mereBaggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014
Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle
Læs mereTabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg
1. Orientering om aftale om justeringer i udligningssystemet Økonomiafdelingen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning Beskrivelse af sagen: D. 16. maj indgik Regeringen og Enhedslisten
Læs mereDet kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation
Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereMere rimelig udligning af kommunernes aldersafhængige udgifter
0 Mere rimelig udligning af kommunernes aldersafhængige udgifter I 2010 fremlagde de 6 østjyske kommuner en kritisk rapport om den generelle udligningsordning, herunder af vægtningen mellem det sociale
Læs mereBedre Balance - de centrale pointer -
Bedre Balance - de centrale pointer - KORA-analyse Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning). Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto
Læs mereTilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17
Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereBEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...
BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2016 1 BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE: BEDRE BALANCE VIL UDBREDE HOVEDSTADS- UDLIGNINGEN, SÅ DET HØJE UDLIGNINGSNIVEAU GÆLDER FOR
Læs mereØkonomiforvaltningen. FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune Regeringen har offentliggjort fem modeller for en ny omfordeling af pengene mellem Danmarks kommuner. Dette faktaark
Læs mereNøgletalsscreening af Egedal Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik. Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017
Nøgletalsscreening af Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017 Disposition Analysens formål ECO Nøgletal og udvælgelse af sammenligningsgrupper Præsentation
Læs mereØstjysk rapport om udligning og tilskud. Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov 1 De 6 østjyske kommuner 2 2 Disposition for indlæg: 1. De 6 østjyske
Læs mereAnalyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler
Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler Finansieringsudvalget Februar 18 Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler Finansieringsudvalget Februar 18 Analyse
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...4 1.1. Strukturreformen...4 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...5 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...7 2. Regionernes indtægter i
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015
Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Læs mereBedre Balance. Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017:
Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017: KL s delegeretmøde opfordrer regeringen til hurtigst muligt at etablere et solidt fagligt grundlag til
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereNOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereKommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007
Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 14. december 2011 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune
Læs mereFlyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: HØJ INDKOMSTMOBILITET: HALVDELEN ER UDE AF TOP 1 PCT. EFTER 3 ÅR 12-9-217 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Der er betydelig indkomstmobilitet
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereHelt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:
N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner
Læs mere4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer.
DET ARBEJDER VI FOR 2 At give stemme til hovedstadsområdet, så vi kan få saglighed i debatten og skabe forståelse for hovedstadsområdets udfordringer. 1 At borgere og virksomheder i hovedstadsområdet har
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs merePendling flytter skattekroner rundt i Danmark
15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.
Læs mereTabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2017
Tabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2017 vægte enhedsbeløb 01. Statstilskud (ordinært) fordelt efter udgiftsbehov 89.996.400 02. Betinget statstilskud 1.463.400 03. Tilskud i alt 91.459.800
Læs mereI det følgende redegøres for antallet af personer berørt af kontanthjælpsloftet i 2017.
Notat Juni 2018 Jobreform fase I i 2017 - Kontanthjælpsloft I det følgende redegøres for antallet af personer berørt af kontanthjælpsloftet i 2017. I 2017 var 45.500 unikke personer berørt af kontanthjælpsloftet
Læs mereKommunal udligning. - en kort præsentation
- en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311
Læs mereVæksten kan især tilskrives antallet af modtagere af socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85, som er steget med 24 % over perioden.
Beskæftigelses- og Socialudvalget Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 306304 Brevid. 2832082 Ref. CAMILLATAN Dir. tlf. 46317924 camillatan@roskilde.dk NOTAT: Udviklingen i indsatser efter serviceloven
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017
BEK nr 823 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-4779 Senere ændringer til forskriften
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mereFolkeskolen, kr. pr årig
RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER Bilag til budgetmappen vedr. budget 2016, kommune ECO-nøgletal Befolkning Saml. vs. 01.01.2014 gruppe Syddanm. Reg. syddanm. Udgiftsbehov pr. indb. 101,3 103,5 102,3
Læs mereDato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat
Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 28-06-2016 16/9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse
Læs mereTabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2019
Tabel 1.1: Grundparametre sundhedsområdet 2019 vægte enhedsbeløb 01. Statstilskud (ordinært) fordelt efter udgiftsbehov 95.485.044 02. Betinget statstilskud 1.464.156 03. Tilskud i alt 96.949.200 04. Nettodrift-
Læs mereAfrapportering på integrationsområ det
Afrapportering på integrationsområ det Pr. 30. april 2018 Indhold 1. Baggrund og opsamling...1 2. Udvikling i antal flygtninge og familiesammenførte...2 3. Samlet økonomi vedr. flygtninge og familiesammenførte...5
Læs mereNøgletalspakken Maj 2014
Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Sygedagpenge
Læs mereTabel 1.1: Grundparametre vedr. sundhedsområdet 2018
Tabel 1.1: Grundparametre sundhedsområdet 2018 vægte enhedsbeløb 01. Statstilskud (ordinært) fordelt efter udgiftsbehov 92.857.536 02. Betinget statstilskud 1.464.168 03. Tilskud i alt 94.321.704 04. Nettodrift-
Læs mereHver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Læs mereARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold:
ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers januar 2016
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereNOTAT: Konjunkturvurdering
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 233717 Brevid. 1717829 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2014-2017 20. august 2013 I budgettet for rammen indkomstoverførsler
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereAfrapportering på integrationsområ det
Afrapportering på integrationsområ det Pr. 31. maj 2018 Indhold 1. Baggrund og opsamling... 2. Udvikling i antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge... 3. Samlet økonomi vedr. flygtninge og
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereHVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU?
PI XI BOG I NFORMATI ONOM UDLI GNI NGSI NDSATSEN HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? Kampagnen har til formål at sikre en mere retfærdig landsudligning. I hovedstaden vil vi gerne
Læs mereNøgletalsoversigt 2015
Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk
Læs mereBaggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015.
Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Senest revideret 21. december 2015. Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen.
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen. Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1. Nøgletalsrapporten 2010
GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen Nøgletalsrapporten 2010 NOTAT Dato: 5. maj 2010 Af: Nicolai Pallisborg Økonomiudvalget 08.06.2010 Punkt nr. 175, bilag 1 Nøgletalsrapport
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2017, data fra jobindsats.dk I forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2017 blev det besluttet, at måltallene i beskæftigelsesplanen skulle opstilles
Læs mere