Aarhus byråd onsdag den 7. juni Sag 23: Påbud til Hasselager-Kolt Vandværk og Stavtrup Vandværk

Transkript

1 Sag 23: Påbud til Hasselager-Kolt Vandværk og Stavtrup Vandværk Så går vi videre til sag nummer 23, påbud til Hasselager-Kolt Vandværk og Stavtrup Vandværk. Bemærkninger til den? Kan den klares med de korte bemærkninger? Ja. Så bedes man indtegne sig under Steen B. Andersen, Socialdemokraterne. Værsgo. Steen B. Andersen (S): I Aarhus har vi høje ambitioner om at beskytte vores drikkevand og det er vi stolte af. Grundvand kender ikke nogen grænser, heller ikke grænser mellem vandværker, og hvis vi skal beskytte det effektivt og godt, så skal vi gøre en indsats, så drikkevandet ikke kan gå fra det ene område, hvor vi måske beskytter på en måde og hen til et andet, hvor vi ikke beskytter på samme måde. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi samordner den indsats. Det er også rigtig vigtigt at samordne indsatsen, fordi små enheder har ikke de stordriftsfordele, de store enheder har. Og vi har fokus på pris, når vi skal levere en vare som vand til vores borgere. Det kræver også en samordning af økonomien, det kræver en samordning af de organisationer, der arbejder med det her, og derfor støtter vi det her påbud. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): I Venstre ønsker vi også i fremtiden rent drikkevand. Det bibringer mange af de små vandværker med, udover leveringssikkerhed og rent vand så leverer de små vandværker også markant billigere priser på vores drikkevand, end eksempelvis Aarhus Vand gør. Så her er noget at lære. Kolt-Hasselager og Stavtrup Vandværk har modtaget indsigelser fra Aarhus Miljøkontor vedrørende tvungen medlemskab af en forening, som har flere formål inden for vandforsyning. Vi konstaterer, at det ikke fremgår af vandplanloven, at man skal være medlem af en given forening. Derfor ønsker Venstre en udvalgsbehandling af sagen. Til udvalgsbehandlingen der har vi en række spørgsmål. Jeg vil tage de første nu her og så vil jeg tage de næste om et øjeblik. Hvor mange møder og forhandlingsmøder har der været afholdt med Hasselager-Kolt og Stavtrup Vandværk? Hvor mange gange har der været opfølgning på punkter i referatet eller forsøg på at opnå et samarbejde fra Miljøkontoret eller VPUs forening siden at Hasselager-Kolt og Stavtrup Vandværk har været inde i sagen? Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Jamen som udgangspunkt så er vi sådan set positivt indstillet over for den indstilling, som rådmanden har sendt frem. Det er jo en logisk sammenhængende argumentation, der skal sørge for at sikre vores grundvand. Men det er selvfølgelig også kun rimeligt, at alle parter kommer til orde i sagen og at vi kan få afviklet foretræde og få en god diskussion i udvalget. Jan Ravn Christensen, Socialistisk Folkeparti.

2 Jan Ravn Christensen (SF): SF, Socialistisk Folkeparti hvis man nu skal være sådan helt fine på formerne med det der med partinavnene, vi synes, at det er en rigtig god indstilling det her. Altså, forestil os lige en verden, hvor vi havde 25 forskellige områder i Aarhus, der hver især skulle lave deres små indsatser og så skulle man koordinere på tværs og nogle skulle koordinere med hinanden på kryds og tværs det ene sted og nogle skulle det andet sted og nogle skulle det tredje sted. Det giver ingen mening. Altså det her det er et grænseoverskridende samarbejde og det er det fordi, at vi ikke kan gamble med vores grundvand, vi skal have de rigtige initiativer for at sikre, at vores grundvand har det bedst muligt. Her har vi en mulighed lovgivningsmæssigt og en rolle lovgivningsmæssigt til at sikre, at de her ting de fungerer på den bedst mulige måde. Og det betyder selvfølgelig også, at vi bliver nødt til at sige, I skal samarbejde, hvad enten I har helt vildt lyst til det eller ej. Og som jeg kan forstå det, så er det jo ikke fordi, at man har været uenig omkring taksterne i samarbejdet. Det er jo ikke fordi, at der har været de store dybe uenigheder. Altså det tyder mest på, at man er lidt uenig omkring, hvordan formandsposten skal fordeles i det her samarbejde. Og det synes jeg i hvert fald ikke skal være det, der skal få hele det her samarbejde til at ryste. Altså vi synes, at det giver rigtig god mening at sige, vi har et samarbejde på det her område og det er det samarbejde, der skal eksistere fremadrettet, og derfor skal man selvfølgelig være med, så længe man har aktiviteter, der rammer ind over de andre vandplanområder. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Lars Boje Mathiesen (NB): Som udgangspunkt er vi ikke for at tvinge forskellige indsatser, organisationer eller foreninger ind i et samarbejde. Det skal gå på frivillighedens grund, og derfor ser vi også frem til, at vi skal behandle den her i udvalget for at høre forhåbentligt fra de her, er det ikke den sag, der er foretræde i?, så høre fra de her to selskaber, som forhåbentligt kommer og kan fortælle lidt om, hvad deres bevæggrund er for at gøre det her. For det er jo ikke et skridt, man bare tager, tror jeg, for at genere nogen. Jeg tror, at man gør det, fordi man føler det nødvendigt, og det vil jeg ikke bare se overhørigt, det vil jeg absolut lytte til og jeg vil lytte til det åbent, og så vil jeg først derefter træffe en beslutning omkring det her. Men det der med at vi skal forpligte folk til at arbejde i en eller anden foreningsregi, fordi det er en fælles kommunal opgave, det er simpelthen noget vrøvl altså. På samme måde så skulle vi så alle kommuner være med i Business Region Aarhus, fordi der er nogle tværkommunale ting, som foregår der også. Nej. Man er med i det, hvis der er en fordel i det og hvis man kan se sig selv i det og i de vedtægter og den måde at tingene bliver drevet på. Så derfor ser jeg frem til, at vi lige kan få undersøgt det her lidt nærmere i udvalg, hvad er bevæggrunden? Og så vil vi i Nye Borgerlige træffe beslutning derefter. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Nu er det jo ikke altid, at størst er bedst. Der er masser af gode traditioner for, at de små vandværker har succes. Og en ting har i hvert fald vist sig, det er ikke billigere at få lavet en stor enhed, der hedder Aarhus Vand. Det kan man også forholde sig til. Jeg tager lige et par spørgsmål mere og resten sender jeg til

3 udvalgsbehandlingen. Et af dem kunne jo være, hvorfor har Aarhus Vand vetoret, som det fremgår af vedtægterne? Og vi vil også gerne have en ekstern vurdering af, om man kan tvinge medlemskab på de her foranliggende grundlag? Strider det imod vandforsyningsloven? Og endelig så kan vi også stille spørgsmålet, der hedder, vi vil gerne have en redegørelse for, hvad VPU og Teknik og Miljø vurderer som en reel, hvad er en reel forhandling? Det er nok det, der har været det største problem, har der været det i den her sag? Steen B. Andersen, Socialdemokraterne. Steen B. Andersen (S): Bare lige for at understrege, det handler jo ikke om, om man har lyst til at deltage, altså som Lars Boje Mathiesen siger. Det handler om at sikre en opgave, som ikke kan sikres, hvis man ikke er fælles om den. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at beskytte de her indsatsområder mod nedsivende pesticider, hvis vi ikke arbejder sammen om det. Så det er ikke bare et spørgsmål om, om man lige har lyst. Det tror jeg heller ikke alene er den overvejelser, der ligger fra de vandværker, men når Venstre nu stiller nogle spørgsmål, så synes jeg også, at det er vigtigt at belyse hvilke former for demokrati, der foregår der i bestyrelsen. Så vidt jeg er oplyst, så har de små vandværker faktisk flere stemmer end Aarhus Vand. Og så er det også fint lige at belyse, hvor lang tid der egentligt er gået, hvor man har behandlet den her sag? Det er jo ikke en sag, der lige pludselig er dukket op. Den har man behandlet gennem en årrække og det er fint nok, det er i virkeligheden godt, at vi får den her sag i udvalg, så vi kan få list mere oplysning omkring det. Rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive. Jette Skive (DF): Er der noget, der ligger Dansk Folkeparti meget, meget, meget fjernt, så er det foreningstvang. Men ingen regler uden undtagelser. Er der noget, der er vigtigt, så er det vores grundvand. Det er til vores efterkommere og det er vigtigt for eksistensen i vores liv, at vi har vand. Så der vil jeg godt tage undtagelsen og sige, at her vil jeg sige, at der støtter jeg det, der ligger på bordet i dag. Der ligger en redegørelse og hvis den holder stik med hensyn til det juridiske, så har jeg det fint med det. Og jeg synes også, at det er rigtig fint, at der kommer et ekstra udvalg, hvor der er foretræde, så vi kan få svar på nogle af de spørgsmål, som Venstre også har stillet her. Så det har jeg det rigtig, rigtig godt med. Men når jeg læser det, der ligger her, så bliver jeg en lille smule ligesom Jan Ravn Christensen, ahh, hvis det handler om et formandskab og der er 25 andre, der kan blive enige og de har været med, men meldte sig ud på grund af en generalforsamling, så er jeg derhenne, hvor jeg siger, så må vi godt tage fat i dem og sige, nu makker I ret, det er ikke for sjovt, at vi skal passe vores grundvand. Men lad os nu få det her foretræde og den her udvalgsbehandling, men vi er der, hvor vi siger ingen regler uden undtagelser, jeg er ikke til tvang af foreninger, men lige her der vil jeg godt være med. Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz. Kristian Würtz (S): Jamen jeg er ganske enig med min rådmandskollega i, at det er en god ide med en udvalgsbehandling, ikke mindst hvis det kan betrygge byrådskollegerne i det fornuftige i at meddele det her påbud og det fornuftige i, at vi har det grundvandssamarbejde som er forankret i Vandplanudvalget. Det er vigtigt at samarbejde

4 mellem vandforsyninger om grundvandsbeskyttelse, fordi der ikke er sammenhæng mellem vandforsyningernes leverings-oplande og så grundvands-oplandene ikke mindst. Det handler altså ikke om, om store eller små værker er gode, men om hvordan man passer på det grundvand, der ligger langt nede under juraen om man så må sige. Og der er jo opført en række grunde i indstillingen til, at det er fornuftigt at have det her samarbejde, som de pågældende vandværker har været en del af, men som sagt senere er udtrådt af på grund af nogle uenigheder. Jeg synes, at det er en fin anledning at bruge udvalgsmødet også til at dykke ned i juraen omkring spørgsmålet her. Der ligger et fortilfælde på en afgørelse af sådan en sag her. Nu er det relativt nyt, at det er kommunerne, der har kompetencen på området. Den lå i sin tid i amterne og røg så over til staten i forbindelse med kommunalreformen og nu er den så landet hos os. Og derfor tror jeg ikke, at der findes påbudsafgørelser fra kommunalbestyrelse eller hvor det er kommunalbestyrelsen der har gennemført et påbud, men lad os kaste os frådende over det i udvalgsbehandlingen. Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V): Jeg synes ikke, at det giver mening at argumentere for formål og mål, det tror jeg ikke, at der er nogen af de 31 byrådsmedlemmer eller nogle for den sags skyld, der er uenig i målsætninger om, at vi skal have rent grundvand. Men det her det handler rigtig meget om jura, som Kristian Würtz også er inde på i forhold til, om forudsætningerne for at kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om tvang er tilstede i den proces, der har været gennemført. Og det synes jeg giver god mening, at vandselskaberne får mulighed for at forklare. Derfor vil jeg gerne opfordre vandselskaberne til at fremsende deres spørgsmål til udvalgsbehandlingen og deres dokumentation i forhold til deres påstande, således at det kan komme med i den behandling, som byrådet får, inden den kommer tilbage til byrådet. Så vil vi gerne ud over spørgsmål, som vores ordfører Gert Bjerregaard fremsender, have forelagt de sidste fem års budgetter for foreningen, således at vi kan se i forhold til hvordan man budgetlægger foreningen i forhold til at bruge de midler, der så kommer ind i kassen med henblik på at beskytte grundvandet, som også er et af de påstande. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Lars Boje Mathiesen (NB): Jeg er synes, der er ved at snige sig sådan et forfejlet argument ind, at de her to lokale vandselskaber, fordi de ikke er med i VPU, ikke vil beskytte grundvandet. Altså det mener jeg simpelthen ikke, at vi har belæg for at sige. Altså, som om at hvis man ikke er med i VPU, så vil de ikke grundvandet det godt. Altså, det synes jeg er at strække den, hvis det er det, og jeg føler lidt, at det er det argument, at nogen anlægger, at man bliver nødt til at være med heri, hvis man vil beskytte grundvandet, og hvis man ikke er med i VPU, så vil man ikke beskytte grundvandet. Nej, der kan da være en lang række fordele ved at være deri, men det må vi høre, de kommer selv her med tre helt konkrete ting, årsager til, uden at de udspecificerer hvad det er, men de kommer med tre konkrete årsager til, hvorfor de ikke synes, at de kan se sig selv i den her forening. Og samtidigt understreger, at de gerne vil samarbejde omkring grundvandet. Altså, hvor er den her tillid henne, som vi snakker så meget om i Aarhus Byråd, at vi giver til folk? Det har vi åbenbart ikke til de

5 kommunale vandværker lige nu, selvom at de understreger, at de vil arbejde for et godt grundvand. Og hvilken interesse skulle de have i ikke at arbejde for et godt grundvand? Det giver jo ikke mening efter min optik. Men lad os få det i udvalg og snakke med de her foreninger. Jeg har i hvert fald tillid til, hvad de siger. Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Det afgørende er jo ikke, at alle er med i VPU, det afgørende er, at vores grundvand er rent og at der bliver taget vare omkring det. Så vi vil gerne bede om en lignende redegørelse for, hvorfor er det, at man er bekymret for grundvandets tilstand i forhold til, at de her to de ikke er med? Hvad er det for en dokumentation, man har, der berettiger til, at nu skal de to med i VPU? Og hvad er det for nogle tilfælde, der siger, her er grundvandskvaliteten dokumenterbar forringet, fordi de ikke er medlem af VPU, altså hvor det er medlemskabet, der gør forskellen. Det er vi nødt til at få nogle billeder af. For det afgørende er jo ikke, at man er medlem af VPU, det er jo fuldstændig ligegyldigt, hvis grundvandet i øvrigt ellers er rent og man i de forskellige vandværksselskaber i øvrigt varetager en forpligtigelse over for vores naturressource. Så vi er jo nødt til at få noget dokumentation fra Teknik og Miljø på, hvorfor er det her afgørende, udover det der står i indstillingen, hvorfor er det, at man mener, at man ikke der er i stand til at håndtere det alene? Og lad os få det på banen, fordi det er jo det valide argument, det er jo argumentet der gør, at vi kan sige, I skal være med, fordi vi kan dokumentere, at det går ud over grundvandskvaliteten, at I ikke er med. Rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive. Jette Skive (DF): Hvis man læser det notat, der ligger fra Teknik og Miljø i dag, der står svaret i. Men nej der står ikke, at hvis I ikke er med, så vil I ikke beskytte grundvandet. Men det er samarbejdet. Man arbejder sammen med 25 andre vandværker om, hvordan det her, hvordan vi gør det her, når vi skal ind og overvåge, når vi skal flyve hen over, når vi skal have de her alverdens store helikoptere med deres halløj henover, så samarbejder man og så skal man have en særaftale med to andre. Det er der jeg går hen og siger, altså jeg er også ligeglad med, om de er med i foreningen eller ej, men jeg forholder mig til, at Teknik og Miljø de siger, det er på grund af samarbejdet, det gør det nemmere for os alle sammen, hvis vi er i samme klub, fordi vi skal bruge det, når vi skal hen og flyve over og vi skal diverse. Det ligger i det notat, der ligger her. Steen B. Andersen, Socialdemokraterne. Steen B. Andersen (S): Jeg vil bare sige godt spottet rådmand. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

6 Lars Boje Mathiesen (NB): Jo, men det ændrer jo ingenting på den grundlæggende præmis. Det understreger jo ikke, jo det kan godt være, at der er noget, der bliver besværliggjort, men er der noget der bliver besværliggjort, der kan vi da ikke tvinge selvstændige mennesker ind i en forening. Altså jeg ved godt, at DF er for centralisme og alt det der, men det er vi altså nogle andre, der ikke er. I dag var det en samlet kommuneskat og alt muligt andet, der var kommet derovrefra. Det er fair nok. Her er det grundlæggende, skader det grundvandet, hvis de her to vandværker de ikke er med i det her? Ellers er det da en mærkelig formynder og kontrollerende adfærd. Så skulle vi da ind og sige, så er der slet ikke nogen mulighed for, at man selv kan vælge til og fra i foreningen, så er det her tvang, at det skal man og det sætter vi krav om, at alle skal være med i, fordi vi synes, at det giver værdi. Det er vi altså ikke med til i Nye Borgerlige. Jan Ravn Christensen, Socialistisk Folkeparti. Jan Ravn Christensen (S): Jamen selvfølgelig giver det mening, at man koordinerer. Altså selvfølgelig giver det mening, at man snakker på tværs omkring, hvordan sikrer vi hinandens vandforsyning, hvis vi har brud på ledninger, hvordan sikrer vi, at der kommer vand på tværs. Det er nogle af de ting, Vandplanudvalget har arbejdet med historisk. Selvfølgelig giver det mening at koordinere i forhold til, jamen det gør det da, du skal da ikke komme og påstå, at det ikke giver mening at have fælles ledninger på tværs af landområder, sådan du har sikret drikkevandsforsyningen, det skal du da ikke komme og påstå ikke giver mening, selvfølgelig giver det mening. Det er sådan nogle koordineringsopgaver, man sidder og arbejder med i Vandplanudvalget. Det er også her, at man diskuterer for eksempel kampagner imod sprøjtning af haver, parcelhushaver. Nu har diskussionen været oppe omkring, hvad er intentionerne i de her to vandværker, altså jeg kan bare referere, at vi i hvert fald kan læse af indstillingen, at Stavtrup Vandværk ikke ønskede at indgå i en kampagne omkring sprøjtefri områder i Stavtrup. Om det så er fordi, at man har nogle andre holdninger til det eller hvad der ligger bag ved, men jeg må bare konstatere, man har ikke delt det ambitionsniveau, der har været i resten af Vandplanudvalget, det synes jeg da også er relevant. Og det synes jeg da er vigtigt, at det er sådan nogle ting, som et Vandplanudvalg er med til at sætte fokus på i de områder af byen, hvor man synes, at der er behov for det. Ja. Og med de faldende bemærkninger, så sendes sagen til behandling i Teknisk Udvalg.