Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Transkript

1 Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup 2. Baggrund Baggrunden for projektet er en politisk beslutning om, at der skal iværksættes et tværfagligt projekt om rehabilitering for ældre med funktionsnedsættelse. I Servicestrategi og aftale om budgettet for 2011 er det formuleret således: Parterne er enige om, at der iværksættes et tværfagligt projekt med henblik på at sikre, at borgere, som påbegynder modtagelse af hjemmehjælp, får en bedre livskvalitet og mulighed for at være selvhjulpne gennem styrkelse eller vedligeholdelse af deres funktionsevne. Projektet er inspireret af lignende projekter i Fredericia Kommune og Høje Taastrup Kommune. Inspiration fra andre kommuner Flere projekter har vist, at systematisk træning af ældre er vigtigt for at bevare funktionsevnen og livskvaliteten. Det gælder bl.a. projekter gennemført i Fredericia, Høje Taastrup og Silkeborg Kommuner. Dette projekt er inspireret af disse projekter, som kort beskrives neden for. I Fredericia Kommunes projekt Længst muligt i eget liv modtager borgeren intensiv træning af plejepersonale med udgangspunkt i hjemmet. En evaluering af projektet viser, at der i projektperioden kan konstateres en markant ændring i ydelsesmønstret før og efter introduktionen af Længst muligt i eget liv. Efter introduktionen er ressourcerne i højere grad målrettet borgere med størst behov, og varigheden af forløbene er reduceret. Samlet set har omlægningen medført et betragteligt besparelsespotentiale 1. Kommunen har investeret 6.6 mio. kr. i de iværksatte initiativer og har sparet 15. mio. kr. Silkeborg Kommune har gennemført projekt Bevar Mestringsevnen. Et særligt team stod for hjemmetræning af borgere, som modtog udvalgte hjemmehjælpsydelser. Borgerne modtog målrettet træning i de funktioner i hjemmet, som de havde svært ved at klare selv og som visitator havde vurderet, at de skulle have hjælp til. Projektet dokumenterer, hvor mange borgere der er blevet helt eller delvist selvhjulpne pga. træningen. Det dokumenterer endvidere de opnåede besparelser. Udgifterne til projektets første år (hjælpemidler og støttefunktioner) var samlet set på knap 2. Mio. kr. Det første år var de beregnede sparede udgifter på godt kr. dvs. projektet har haft en beregnet besparelse på knap kr. på et år. De månedlige ikke-afholdte udgifter har været stigende gennem hele perioden 2. 1 Økonomisk evaluering af Længst muligt i eget liv, Dansk Sundhedsinstitut. 2 Slutevaluering af projekt Bevar Mestringsevnen aktiv træning, Silkeborg

2 Høje Taastrup Kommune har gennemført Projekt Fokusskifte med en anden metode til implementering af den rehabiliterende indsats end i Fredericia og Silkeborg. Der blev ikke etableret et selvstændigt team, som har stået for træning af borgerne. I stedet har to fokusskifteterapeuter arbejdet efter principper om sidemandsoplæring. De har vejledt hjemmehjælpere og borgere i, hvordan der kan være fokus på borgerens ressourcer i levering af hjemmehjælpen for ad den vej at styrke borgerens funktionsniveau og livskvalitet. Projektet dokumenterer effekt på borgernes funktionsniveau. Til gengæld dokumenterer det ikke klart, hvor mange hjemmehjælpstimer der er sparet som følge af projektet. Dog peger kommunen på, at: På trods af en stigende ældrebefolkning og en stigning i det faktiske antal af borgere der modtager personlig pleje, er de procentvise andel af ældre borgere, der får personlig pleje, faldet. For praktisk hjælp er denne udvikling endnu mere markant. Udviklingen på træningsområdet viser omvendt en svag stigning af borgere, der får træning i kommunalt regi. Budgettet til hjemmepleje, sygepleje og træning udarbejdes hvert år på baggrund af det tidligere års forbrug, og korrigeres for den demografiske udvikling og pris- og lønfremskrivningen. På trods af en voksende ældrebefolkning i Høje-Taastrup Kommune har det været muligt at akkumulere et overskud af ikke forbrugt budgetramme fra 2007 til 2010 på i alt godt 23 mio. kr. Dette mindreforbrug må antages at have sammenhæng med den generelle positive udvikling i folkesundheden der også blandt de ældre betyder, at de klarer sig både bedre og i længere tid uden hjælp. Udgiftsfaldet har dog været så stort og resultaterne af indsatsen i projekt Fokusskifte så positive, at en del af mindreforbruget må antages at have sammenhæng med den mere rehabiliterende tilgang, der har været i forhold til visitation af hjælp. 3 Nærværende projekt er inspireret af de tre projekter, men især af Silkeborg projektet. Det skyldes, at der er tilvejebragt klar dokumentation for Silkeborgprojektets positive effekter, både på borgernes selvhjulpenhed i forhold til konkrete hjemmehjælpsydelser og opnåede besparelser på hjemmehjælpsydelser. 3. Projektets mål Der er følgende overordnede formål med projektet: 1. At øge ældre borgeres livskvalitet ved at gøre dem bedst muligt i stand til selv at klare aktiviteter i hjemmet. 2. At gøre forsøg med at give aktiverende hjælp der styrker borgerens evne til at klare sig selv frem for at give kompenserende hjælp. 3. I højere grad leve op til servicelovens princip om hjælp til selvhjælp. 4. At reducere borgernes behov for kompenserende hjemmehjælp i et omfang, så sparemålene for nås (i alt 5 mio. kr. i perioden jf. oven for). 3 Sagsfremstilling til Ældreudvalget i Høje Taastrup Kommune, 1. Feb

3 4. Projektets indhold Rehabiliteringsteam og træning I projektet får borgerne et tilbud om træning i stedet for kompenserende hjemmehjælp. Træningen bevilges efter servicelovens 86. Træningsindsatsen målrettes følgende kompenserende ydelser, der gives enkeltvis til borgere: - Hjælp til på og aftagning af kompressionsstrømper. - Bad. - Rydde op efter måltider. - Servering af mad og drikke. - Tilberedning af mad og drikke. - Rengøring. Først trænes borgere, som modtager hjælp til på og aftagning af kompressionsstrømper. Efterfølgende trænes borgere, som modtager andre ydelser. Når det foreslås først at træne borgere, som modtager hjælp til på og aftagning af kompressionsstrømper skyldes det, at et forholdsvis stort antal borgere modtager denne ydelse uden samtidig at modtage andre ydelser. Disse borgere må formodes at være forholdsvis selvhjulpne og have potentiale til at trænes til selv at kunne tage kompressionsstrømper på og af. Der etableres et rehabiliteringsteam, som udfører træningen. Teamet kan bestå af en fysioterapeut, en ergoterapeut og en sosu-assistent, og det tilknyttes Visitationen for ældre. Teammedarbejderne skal være villige til at bevæge sig ind over andres faggrænser, idet de til tider vil skulle hjælpe borgerne med personlig pleje og praktisk hjælp (den del af hjælpen, som borgeren endnu ikke mestrer i starten af træningen). Der udarbejdes funktionsbeskrivelser for teammedarbejderne. Træningen gennemføres som udgangspunkt i borgerens hjem. Træningen er målrettet de aktiviteter (på og aftagning af kompressionsstrømper, mv. jf. neden for), som borgeren ikke kan klare selv eller har svært ved at klare, og hvor Visitationen for ældre vurderer, at borgeren kan profitere af det træningstilbud, projektet giver. Rehabiliteringsteamet hjælper borgerne med den del af ydelsen, som borgerne endnu ikke er trænet op til at klare selv, f.eks.: hvis borgeren trænes med henblik på at klare bad selv, hjælper rehabiliteringsmedarbejderen borgeren med den del af badet, som borgeren endnu ikke selv er i stand til at klare. Målgruppe Projektets målgruppe er: 1. Borgere, der henvender sig til kommunen for at få hjemmehjælp første gang og som vurderes at have behov for en af følgende ydelser: - Hjælp til på og aftagning af kompressionsstrømper. - Bad. - Rydde op efter måltider. 3

4 - Servering af mad og drikke. - Tilberedning af mad og drikke. - Rengøring. og som vurderes at kunne profitere af det træningstilbud, projektet giver. 2. Borgere, som allerede er visiteret til en af ovennævnte ydelser og som vurderes at kunne profitere af det træningstilbud, projektet giver. Det er frivilligt for borgerne at deltage i projektet, idet der ikke i serviceloven er belæg for at tvinge borgerne til at deltage i projektet. Målgruppen omfatter både borgere, som har Ballerup Kommune som leverandør af hjemmehjælp og borgere, som har privat leverandør. Visitation til projektet Visitationen for ældre er en central aktør i projektet. Nye borgere skal have et visitationsbesøg, hvor visitator vurderer borgerens funktionsniveau og behov for hjælp samt potentiale for at kunne profitere af det træningstilbud, projektet giver. Dette er også en forudsætning for at kunne dokumentere projektets effekter af træningen på borgerens livskvalitet og selvhjulpenhed samt besparede hjemmehjælpstimer. Borgere, som allerede modtager de af projektet omfattede hjemmehjælpsydelser, skal revisiteres for at kunne deltage i projektet. Det skal afklares, om denne revisitation forestås af visitatorer i Visitationen for ældre eller medarbejderne i Rehabiliteringsteamet. Visitationen for ældre og Rehabiliteringsteamet skal generere en stor del af dokumentationen for projektets effekter. Det skal ske gennem en række tests af borgerne samt registrering i Rambøll Care. Der udarbejdes et tillæg til kvalitetsstandarder omhandlende tilbud om træning i projektperioden. Det skal behandles og godkendes politisk. Der udarbejdes endvidere et tillæg til indsatskataloget omhandlende træningsydelsen. Snitflader til og samarbejde med andre dele af organisationen Projektet har en række snitflader til andre dele af organisationen og er afhængig af et godt samarbejde med dem. Der er tale om snitflader til: Hjælpemiddelafsnittet Rehabiliteringsteamet bør have kompetence til at bevilge visse hjælpemidler for at undgå unødig tidsforbrug i Hjælpemiddelafsnittet og forsinkelser i træningsforløbene. Der skal endvidere indkøbes en række hjælpemidler (indkøbes af projektet), som kan afprøves inden hjælpemidlet bevilges (f.eks. støttestrømpeaftager). 4

5 Hjemmeplejen Hjemmeplejegrupperne orienteres om projektet ved projektstart. Endvidere er det nødvendigt at samarbejde med hjemmeplejen i borgernes træningsforløb. Rehabiliteringsteamet har fri om aftenen og i weekender og helligdage. Her er det afgørende, at hjemmeplejen støtter op om træningen. Der kan også være træningsforløb, som ikke resulterer i, at borgeren bliver selvhjulpen. Her skal der ske overlevering til hjemmeplejen. Private leverandører orienteres om projektet ved projektstart, og der samarbejdes med dem undervejs, på samme vis som med den kommunale hjemmepleje. Aktivitet & Træning Medarbejdere i Aktivitet & Træning orienteres om projektet ved projektstart. Hjemmesygeplejen orienteres om projektet ved projektstart. Care Rambøll Care benyttes til at registrere data om de borgere, der indgår i projektet. Visitatorer i Visitationen for ældre visiterer borgere til projektet og tildeler en rehabiliteringspakke. Visitator angiver starttidspunkt og sluttidspunkt for rehabiliteringspakken. Når Rehabiliteringsteamet afslutter en sag, sender de advis til Visitationen for ældre med slutdato, så visitationen kan registrere den faktiske slutdato. En række tests skal anvendes af borgeren i forbindelse med projektet. Disse tests oprettes i Care. De skal oprettes, så der senere kan analyseres på testresultaterne. Det registreres, hvor mange hjælpemidler der bevilges til borgere, som er omfattet af projektet. Kompetenceudvikling For at ruste Visitationen for ældre og Rehabiliteringsteamet til at gennemføre projektet, afholdes en fælles dag med fagligt indhold og nogle supplerende kompetenceudviklingsdage. Risikoanalyse Der er følgende risici for projektets målopfyldelse: - At træningen ikke i forventet omfang styrker borgernes livskvalitet. - At der ikke er så mange borgere blandt ydelsesmodtagerne med et træningspotentiale som er forudsat. Denne risiko er til stede, da borgernes træningspotentiale ikke kan forudsiges inden projektstart. - At andelen af borgere med træningspotentiale der bliver selvhjulpne som følge af træningen er mindre end forudsat. Denne risiko er til stede, idet der ikke er garanti for, at en borger bliver selvhjulpen gennem træning, selv om borgeren vurderes at have et træningspotentiale. 5

6 - At borgerne ikke ønsker at deltage i projektet eller frasiger sig træningsindsatsen undervejs i forløbet. 6. Overordnet tidsramme Projektet forventes igangsat oktober 2011 og afsluttes ultimo december Projektet forløber i tre faser, som kan overlappe hinanden: 1. Initieringsfase. 2. Gennemførelse. 3. Afslutning og evaluering. 6