TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

Transkript

1 TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið KT-verkætlan, Útbúgving KT-verkfrøði, 3. hálva Náttúruvísindadeildin Mai

2 Forord Denne vejledning er udarbejdet for at hjælpe først og fremmest biologistuderende,men eventuelt også andre studerende indenfor naturvidenskab, med råd om god praksis og regler for udarbejdelse af faglige rapporter. Anbefalingerne kan desuden bruges til udarbejdelse af videnskabelige artikler senere i studiet. Afslutningsvist har jeg som bilag givet et par korte anbefalinger til udarbejdelse af postere og afholdelse af foredrag. Baggrunden for vejledningen er, at skriftlig formidling er svært ikke bare for studerende men for alle. Arbejdet kan imidlertid lettes, hvis man følger en række simple anbefalinger. Mange studerende har tydeligvis langt sværere ved at formidle på skrift end i tale selv ved den afsluttende specialerapport. Det er besynderligt, at skriftlig formidling forekommer så meget sværere end den mundtlige. I begge tilfælde handler det jo om at fortælle en historie så kort, overskueligt og logisk som muligt, men både logik og struktur går ofte fløjten i den skriftlige formidling. Resultatet er, at den studerende bruger uforholdsmæssigt meget tid på rapportudarbejdelse, og hvad der er mindst lige så slemt at læreren skal kæmpe sig igennem den ene elendige rapport efter den anden. Skriftlig formidling er et fantastisk vigtigt redskab, næsten uanset hvad man kommer til at beskæftige sig med arbejdsmæssigt. Den studerende skal derfor betragte redskabet som lige så væsentligt som de faglige redskaber, studiet udbyder. Hvad hjælper det at være genial, hvis man ikke kan formidle sine tanker til andre mennesker? Skriftlig formidling skal derfor opøves med omhu og tålmodighed. Brug enhver lejlighed, hvor rapporter indgår i undervisningen, som en mulighed for træning. Den ekstra tid, der indledningsvist anvendes, vil tjene sig rigeligt ind senere, og de ubehagelige oplevelser med speciale-depressioner forårsaget af skriveproblemer eller med arrige chefer, der kaster skriftlige arbejder tilbage i hovedet på én, vil kunne reduceres ganske betragteligt. Vejledningen er ikke særligt detaljeret. Den er måske endda heller ikke særligt velskrevet. Hvis man virkelig vil have professionel vejledning, findes der en lang række bøger om emnet. Bare søg under guides to scientific writing på nettet. Der er masser at vælge imellem. Indtil da håber jeg, at denne vejledning kan være til gavn og fornøj- 1

3 else trods det indrømmet galoperende kedelige emne. Tak til Kaj Sand-Jensen (Ferskvandsbiologisk Laboratorium) og Morten Foldager Pedersen (Roskilde Universitetscenter) for kommentarer og forslag til rettelser. Vi har ofte siddet sammen og delt vores frustration over, at selv gode og kvikke studerende leverer en omgang hø af en rapport, og vi har været enige om, at vi burde lave en vejledning. Her er den så. Også tak til stud. scient. Claus Møller, som har givet sin kritik set ud fra den studerendes behov. Derudover vil jeg sige tak til alle de studerende, der igennem tiden har givet pædagogiske eksempler på, hvordan en rapport skal og især ikke skal laves. Indholdsfortegnelse Rapportudarbejdelsens 10 bud... 1 Rapportvejledning den korte udgave... 2 Rapportens form... 3 Rapportens mål... 3 Fastlæg budskaberne... 3 Fastlæg målgruppen... 3 Brug et enkelt sprog... 4 Inddel teksten i afsnit... 4 Læs korrektur... 5 Rapporten skal have et passende omfang... 5 Rapportens opbygning... 5 Titel... 6 Resumé... 7 Indledning... 7 Materialer og metoder... 9 Resultater Diskussion Konklusion Referencer Taksigelser Bilag 1. Posteren Bilag 2. Foredraget

4 Rapportudarbejdelsens 10 bud 1. Følg den videnskabelige artikels struktur 2. Gør rapporten dækkende, men kort 3. Skriv klart og entydigt 4. Anvend et direkte og enkelt sprog 5. Identificer og afgræns problemstilling og budskaber 6. Lav indledningen først og helst før undersøgelsen påbegyndes 7. Fortæl historien med støtte fra figurer, tabeller og litteraturen 8. Præsenter resultater og konklusioner i en logisk rækkefølge 9. Vægt omtalen af resultater og konklusioner efter deres vigtighed 10. Læs korrektur før aflevering Rapportvejledning den korte udgave Rapporten bør ikke fylde mere end 10 sider inklusive figurer og tabeller. Rapporten opbygges som en videnskabelig artikel og skal så vidt muligt formuleres kort og præcist men samtidigt dækkende. Rapportens opbygning: Titel Resumé Indledning Materialer og metoder Resultater Diskussion Referencer Titel Skal være kort, dækkende og gerne tillokkende. Resumé - maksimalt en halv side En kortfattet beskrivelse af formål, metoder (hvad gjorde vi), de væsentligste resultater og konklusioner. Indledning (1-2 sider) En kort beskrivelse af hvad man ved om emnet, der leder frem til, hvad undersøgelsens formål og hypoteser var. Indledningens mål er at give læseren den nødvendige 3

5 baggrundsviden til at forstå de spørgsmål og hypoteser, man behandler i rapporten. En klar og velstruktureret indledning fungerer samtidigt som disposition for diskussionen. Materialer og metoder (1-2 sider) Kort og præcis beskrivelse, der skal give læseren et overblik over, hvor prøverne er taget, hvilke prøver der er taget, hvordan de er taget, hvordan de er behandlet i laboratoriet, hvordan data er beregnet samt hvilken statistik, der er anvendt. Resultater (3-4 sider) Præsentation af resultater. De væsentligste data og forløb skal beskrives. Rådata og beregninger skal ikke præsenteres men kan vedlægges som bilag. Teksten er det primære, mens tabeller og figurer tjener til at støtte teksten og hjælpe læseren med overblikket. Resultater kan ofte med fordel vises på en figur, fordi læseren lettere kan overskue en figur end en tabel. Resultatafsnittet må ikke indeholde elementer af diskussion. Diskussion (2-4 sider) I diskussionen skal resultaterne tolkes, og konklusioner skal drages. Resultaterne må ikke gentages. Resultaterne vurderes overfor den eksisterende viden (husk referencer) og i forhold til alle de forventninger/hypoteser, der er opstillet i introduktionen. Diskussionen afsluttes med, at konklusionerne sættes ind i en generel sammenhæng og kan pege på mulige, fremtidige undersøgelser. Referencer Liste over den litteratur, der henvises til i teksten. Rapportens form Udarbejdelse af rapporter indgår i stigende omfang i undervisningen på biologistudiet. Rapporterne varierer fra summariske forsøgsprotokoller over korte øvelsesrapporter til den lange og afsluttende specialerapport. Forsøgsprotokollen er en skematisk fremstilling af procedurer og resultater uden vurderinger af betydning. Specialerapporten er den lange og udførlige rapport, hvor alle aspekter analyseres og vurderes grundigt. Denne vejledning lægger hovedvægt på den korte øvelsesrapport, der 4

6 i sit mål og sin form ligger tæt op ad den videnskabelige artikel. Anbefalingerne kan derfor også bruges ved udarbejdelse af artikler senere i studiet eller efter studiets ophør. Rapportens mål Rapporter og artikler tjener til at formidle resultatet af faglige undersøgelser og ikke mindst de udledte konklusioner og budskaber så kort, klart og entydigt som muligt. Den videnskabelige artikel har en meget stram struktur med ufravigelige krav til dokumentation og detaljeringsgrad, mens rapportens struktur kan variere. Rapportens krav til detaljerigdom, dokumentation og emnemæssig afgrænsning er mindre stringente og kan bøjes alt afhængig af rapportens målgruppe. For begge publikationstyper gælder imidlertid, at hensynet til læsbarhed og overskuelighed skal prioriteres højt, og at publikationen så vidt muligt skal være fornøjelig og inspirerende læsning. Forskeres tidlige udfarvning til gråt hår, og deres relativt lave levealder, kan givet forklares ved de uendeligt mange dræbende kedelige artikler (egne inklusive), som de har været tvunget til at læse, samt ved de lige så talrige håbløse rapporter, som studerende har belastet deres liv med. Fastlæg budskaberne Første opgave i forbindelse med udarbejdelsen af en faglig publikation er klart og entydigt at fastlægge, hvilke budskaber man ønsker at formidle. Hvis der ikke er klare budskaber at sende, så skån din omverden for ulejligheden uanset tidens pres for at publicere. Hvis denne simple første lov blev fulgt, ville skønsmæssigt 80% af alle faglige rapporter og artikler være endt som tidlige aborter i stedet for svære sædefødsler. Denne regel gælder dog naturligvis ikke for rapporter, der pligtmæssigt skal udarbejdes som led i studiet. Hvis man er omhyggelig med klart at formulere og vægte sine budskaber samt fastlægge deres logiske rækkefølge, så har man på én gang afgrænset og opstillet en disposition for rapporten, hvilket er en enorm hjælp for det videre skrivearbejde. Fastlæg målgruppen Næste opgave er nøje at fastlægge, hvem publikationens målgruppe er. Form og indhold er helt afhængigt af hvem, man ønsker at formidle sine budskaber til. Hvis der er tale om fagligt ligesindede, skal publikationen indeholde samme dokumentation og 5

7 detaljeringsgrad, som man selv har anvendt for at nå frem til sine konklusioner, fordi man kan antage, at læseren har et vist fagligt niveau, så basale termer og sammenhænge kan forudsættes bekendt. Hvis målgruppen derimod består af rigtige mennesker uden faglige forudsætninger (man kan f.eks. vælge sin mor som type-modtager), skal publikationen renses for tekniske finurligheder og kedsommelig dokumentation. Forord Denne vejledning er udarbejdet for at hjælpe først og fremmest biologistuderende,men eventuelt også andre studerende indenfor naturvidenskab, med råd om god praksis og regler for udarbejdelse af faglige rapporter. Anbefalingerne kan desuden bruges til udarbejdelse af videnskabelige artikler senere i studiet. Afslutningsvist har jeg som bilag givet et par korte anbefalinger til udarbejdelse af postere og afholdelse af foredrag. Baggrunden for vejledningen er, at skriftlig formidling er svært ikke bare for studerende men for alle. Arbejdet kan imidlertid lettes, hvis man følger en række simple anbefalinger. Mange studerende har tydeligvis langt sværere ved at formidle på skrift end i tale selv ved den afsluttende specialerapport. Det er besynderligt, at skriftlig formidling forekommer så meget sværere end den mundtlige. I begge tilfælde handler det jo om at fortælle en historie så kort, overskueligt og logisk som muligt, men både logik og struktur går ofte fløjten i den skriftlige formidling. Resultatet er, at den studerende bruger uforholdsmæssigt meget tid på rapportudarbejdelse, og hvad der er mindst lige så slemt at læreren skal kæmpe sig igennem den ene elendige rapport efter den anden. Skriftlig formidling er et fantastisk vigtigt redskab, næsten uanset hvad man kommer til at beskæftige sig med arbejdsmæssigt. Den studerende skal derfor betragte redskabet som lige så væsentligt som de faglige redskaber, studiet udbyder. Hvad hjælper det at være genial, hvis man ikke kan formidle sine tanker til andre mennesker? Skriftlig formidling skal derfor opøves med omhu og tålmodighed. Brug enhver lejlighed, hvor rapporter indgår i undervisningen, som en mulighed for træning. Den ekstra tid, der indledningsvist anvendes, vil tjene sig rigeligt ind senere, og de ubehagelige oplevelser med speciale-depressioner forårsaget af skriveproblemer eller med arrige chefer, der kaster skriftlige arbejder tilbage i hovedet på én, vil kunne reduceres ganske betragteligt. 6

8 Vejledningen er ikke særligt detaljeret. Den er måske endda heller ikke særligt velskrevet. Hvis man virkelig vil have professionel vejledning, findes der en lang række bøger om emnet. Bare søg under guides to scientific writing på nettet. Der er masser at vælge imellem. Indtil da håber jeg, at denne vejledning kan være til gavn og fornøjelse trods det indrømmet galoperende kedelige emne. Tak til Kaj Sand-Jensen (Ferskvandsbiologisk Laboratorium) og Morten Foldager Pedersen (Roskilde Universitetscenter) for kommentarer og forslag til rettelser. Vi har ofte siddet sammen og delt vores frustration over, at selv gode og kvikke studerende leverer en omgang hø af en rapport, og vi har været enige om, at vi burde lave en vejledning. Her er den så. Også tak til stud. scient. Claus Møller, som har givet sin kritik set ud fra den studerendes behov. Derudover vil jeg sige tak til alle de studerende, der igennem tiden har givet pædagogiske eksempler på, hvordan en rapport skal og især ikke skal laves. Indholdsfortegnelse Rapportudarbejdelsens 10 bud... 1 Rapportvejledning den korte udgave... 2 Rapportens form... 3 Rapportens mål... 3 Fastlæg budskaberne... 3 Fastlæg målgruppen... 3 Brug et enkelt sprog... 4 Inddel teksten i afsnit... 4 Læs korrektur... 5 Rapporten skal have et passende omfang... 5 Rapportens opbygning... 5 Titel... 6 Resumé... 7 Indledning... 7 Materialer og metoder... 9 Resultater Diskussion Konklusion Referencer Taksigelser

9 Bilag 1. Posteren Bilag 2. Foredraget Rapportudarbejdelsens 10 bud 1. Følg den videnskabelige artikels struktur 2. Gør rapporten dækkende, men kort 3. Skriv klart og entydigt 4. Anvend et direkte og enkelt sprog 5. Identificer og afgræns problemstilling og budskaber 6. Lav indledningen først og helst før undersøgelsen påbegyndes 7. Fortæl historien med støtte fra figurer, tabeller og litteraturen 8. Præsenter resultater og konklusioner i en logisk rækkefølge 9. Vægt omtalen af resultater og konklusioner efter deres vigtighed 10. Læs korrektur før aflevering 1 Rapportvejledning den korte udgave Rapporten bør ikke fylde mere end 10 sider inklusive figurer og tabeller. Rapporten opbygges som en videnskabelig artikel og skal så vidt muligt formuleres kort og præcist men samtidigt dækkende. Rapportens opbygning: Titel Resumé Indledning Materialer og metoder Resultater Diskussion Referencer Titel Skal være kort, dækkende og gerne tillokkende. Resumé - maksimalt en halv side En kortfattet beskrivelse af formål, metoder (hvad gjorde vi), de væsentligste resultater og konklusioner. Indledning (1-2 sider) 8

10 En kort beskrivelse af hvad man ved om emnet, der leder frem til, hvad undersøgelsens formål og hypoteser var. Indledningens mål er at give læseren den nødvendige baggrundsviden til at forstå de spørgsmål og hypoteser, man behandler i rapporten. En klar og velstruktureret indledning fungerer samtidigt som disposition for diskussionen. Materialer og metoder (1-2 sider) Kort og præcis beskrivelse, der skal give læseren et overblik over, hvor prøverne er taget, hvilke prøver der er taget, hvordan de er taget, hvordan de er behandlet i laboratoriet, hvordan data er beregnet samt hvilken statistik, der er anvendt. Resultater (3-4 sider) Præsentation af resultater. De væsentligste data og forløb skal beskrives. Rådata og beregninger skal ikke præsenteres men kan vedlægges som bilag. Teksten er det primære, mens tabeller og figurer tjener til at støtte teksten og hjælpe læseren med overblikket. Resultater kan ofte med fordel vises på en figur, fordi læseren lettere kan overskue en figur end en tabel. Resultatafsnittet må ikke indeholde elementer af diskussion. Diskussion (2-4 sider) I diskussionen skal resultaterne tolkes, og konklusioner skal drages. Resultaterne må ikke gentages. Resultaterne vurderes overfor den eksisterende viden (husk referencer) og i forhold til alle de forventninger/hypoteser, der er opstillet i introduktionen. Diskussionen afsluttes med, at konklusionerne sættes ind i en generel sammenhæng og kan pege på mulige, fremtidige undersøgelser. Referencer Liste over den litteratur, der henvises til i teksten. Rapportens form Udarbejdelse af rapporter indgår i stigende omfang i undervisningen på biologistudiet. Rapporterne varierer fra summariske forsøgsprotokoller over korte øvelsesrapporter til den lange og afsluttende specialerapport. Forsøgsprotokollen er en skematisk fremstilling af procedurer og resultater uden vurderinger af betydning. Specialerapporten er den lange og udførlige rapport, hvor alle aspekter analyseres og vurderes grundigt. Denne vejledning lægger hovedvægt på den korte øvelsesrapport, der i sit mål og sin form ligger tæt op ad den videnskabelige artikel. Anbefalingerne kan derfor også bruges ved udarbejdelse af artikler senere i studiet eller efter studiets ophør. 9

11 Rapportens mål Rapporter og artikler tjener til at formidle resultatet af faglige undersøgelser og ikke mindst de udledte konklusioner og budskaber så kort, klart og entydigt som muligt. Den videnskabelige artikel har en meget stram struktur med ufravigelige krav til dokumentation og detaljeringsgrad, mens rapportens struktur kan variere. Rapportens krav til detaljerigdom, dokumentation og emnemæssig afgrænsning er mindre stringente og kan bøjes alt afhængig af rapportens målgruppe. For begge publikationstyper gælder imidlertid, at hensynet til læsbarhed og overskuelighed skal prioriteres højt, og at publikationen så vidt muligt skal være fornøjelig og inspirerende læsning. Forskeres tidlige udfarvning til gråt hår, og deres relativt lave levealder, kan givet forklares ved de uendeligt mange dræbende kedelige artikler (egne inklusive), som de har været tvunget til at læse, samt ved de lige så talrige håbløse rapporter, som studerende har belastet deres liv med. Fastlæg budskaberne Første opgave i forbindelse med udarbejdelsen af en faglig publikation er klart og entydigt at fastlægge, hvilke budskaber man ønsker at formidle. Hvis der ikke er klare budskaber at sende, så skån din omverden for ulejligheden uanset tidens pres for at publicere. Hvis denne simple første lov blev fulgt, ville skønsmæssigt 80% af alle faglige rapporter og artikler være endt som tidlige aborter i stedet for svære sædefødsler. Denne regel gælder dog naturligvis ikke for rapporter, der pligtmæssigt skal udarbejdes som led i studiet. Hvis man er omhyggelig med klart at formulere og vægte sine budskaber samt fastlægge deres logiske rækkefølge, så har man på én gang afgrænset og opstillet en disposition for rapporten, hvilket er en enorm hjælp for det videre skrivearbejde. Fastlæg målgruppen Næste opgave er nøje at fastlægge, hvem publikationens målgruppe er. Form og indhold er helt afhængigt af hvem, man ønsker at formidle sine budskaber til. Hvis der er tale om fagligt ligesindede, skal publikationen indeholde samme dokumentation og detaljeringsgrad, som man selv har anvendt for at nå frem til sine konklusioner, fordi man kan antage, at læseren har et vist fagligt niveau, så basale termer og sammenhænge kan forudsættes bekendt. Hvis målgruppen derimod består af rigtige mennesker uden 10

12 faglige forudsætninger (man kan f.eks. vælge sin mor som type-modtager), skal publikationen renses for tekniske finurligheder og kedsommelig dokumentation. Forord Denne vejledning er udarbejdet for at hjælpe først og fremmest biologistuderende,men eventuelt også andre studerende indenfor naturvidenskab, med råd om god praksis og regler for udarbejdelse af faglige rapporter. Anbefalingerne kan desuden bruges til udarbejdelse af videnskabelige artikler senere i studiet. Afslutningsvist har jeg som bilag givet et par korte anbefalinger til udarbejdelse af postere og afholdelse af foredrag. Baggrunden for vejledningen er, at skriftlig formidling er svært ikke bare for studerende men for alle. Arbejdet kan imidlertid lettes, hvis man følger en række simple anbefalinger. Mange studerende har tydeligvis langt sværere ved at formidle på skrift end i tale selv ved den afsluttende specialerapport. Det er besynderligt, at skriftlig formidling forekommer så meget sværere end den mundtlige. I begge tilfælde handler det jo om at fortælle en historie så kort, overskueligt og logisk som muligt, men både logik og struktur går ofte fløjten i den skriftlige formidling. Resultatet er, at den studerende bruger uforholdsmæssigt meget tid på rapportudarbejdelse, og hvad der er mindst lige så slemt at læreren skal kæmpe sig igennem den ene elendige rapport efter den anden. Skriftlig formidling er et fantastisk vigtigt redskab, næsten uanset hvad man kommer til at beskæftige sig med arbejdsmæssigt. Den studerende skal derfor betragte redskabet som lige så væsentligt som de faglige redskaber, studiet udbyder. Hvad hjælper det at være genial, hvis man ikke kan formidle sine tanker til andre mennesker? Skriftlig formidling skal derfor opøves med omhu og tålmodighed. Brug enhver lejlighed, hvor rapporter indgår i undervisningen, som en mulighed for træning. Den ekstra tid, der indledningsvist anvendes, vil tjene sig rigeligt ind senere, og de ubehagelige oplevelser med speciale-depressioner forårsaget af skriveproblemer eller med arrige chefer, der kaster skriftlige arbejder tilbage i hovedet på én, vil kunne reduceres ganske betragteligt. Vejledningen er ikke særligt detaljeret. Den er måske endda heller ikke særligt velskrevet. Hvis man virkelig vil have professionel vejledning, findes der en lang række 11

13 bøger om emnet. Bare søg under guides to scientific writing på nettet. Der er masser at vælge imellem. Indtil da håber jeg, at denne vejledning kan være til gavn og fornøjelse trods det indrømmet galoperende kedelige emne. Tak til Kaj Sand-Jensen (Ferskvandsbiologisk Laboratorium) og Morten Foldager Pedersen (Roskilde Universitetscenter) for kommentarer og forslag til rettelser. Vi har ofte siddet sammen og delt vores frustration over, at selv gode og kvikke studerende leverer en omgang hø af en rapport, og vi har været enige om, at vi burde lave en vejledning. Her er den så. Også tak til stud. scient. Claus Møller, som har givet sin kritik set ud fra den studerendes behov. Derudover vil jeg sige tak til alle de studerende, der igennem tiden har givet pædagogiske eksempler på, hvordan en rapport skal og især ikke skal laves. Indholdsfortegnelse Rapportudarbejdelsens 10 bud... 1 Rapportudarbejdelsens 10 bud 1. Følg den videnskabelige artikels struktur 2. Gør rapporten dækkende, men kort 3. Skriv klart og entydigt 4. Anvend et direkte og enkelt sprog 5. Identificer og afgræns problemstilling og budskaber 6. Lav indledningen først og helst før undersøgelsen påbegyndes 7. Fortæl historien med støtte fra figurer, tabeller og litteraturen 8. Præsenter resultater og konklusioner i en logisk rækkefølge 9. Vægt omtalen af resultater og konklusioner efter deres vigtighed 10. Læs korrektur før aflevering Rapportvejledning den korte udgave Rapporten bør ikke fylde mere end 10 sider inklusive figurer og tabeller. Rapporten opbygges som en videnskabelig artikel og skal så vidt muligt formuleres kort og præcist men samtidigt dækkende. Rapportens opbygning: Titel Resumé Indledning Materialer og metoder Resultater Diskussion Referencer Titel Skal være kort, dækkende og gerne tillokkende. Resumé - maksimalt en halv side En kortfattet beskrivelse af formål, metoder (hvad gjorde vi), de væsentligste resultater og konklusioner. 12

14 Indledning (1-2 sider) En kort beskrivelse af hvad man ved om emnet, der leder frem til, hvad undersøgelsens formål og hypoteser var. Indledningens mål er at give læseren den nødvendige baggrundsviden til at forstå de spørgsmål og hypoteser, man behandler i rapporten. En klar og velstruktureret indledning fungerer samtidigt som disposition for diskussionen. Materialer og metoder (1-2 sider) Kort og præcis beskrivelse, der skal give læseren et overblik over, hvor prøverne er taget, hvilke prøver der er taget, hvordan de er taget, hvordan de er behandlet i laboratoriet, hvordan data er beregnet samt hvilken statistik, der er anvendt. Resultater (3-4 sider) Præsentation af resultater. De væsentligste data og forløb skal beskrives. Rådata og beregninger skal ikke præsenteres men kan vedlægges som bilag. Teksten er det primære, mens tabeller og figurer tjener til at støtte teksten og hjælpe læseren med overblikket. Resultater kan ofte med fordel vises på en figur, fordi læseren lettere kan overskue en figur end en tabel. Resultatafsnittet må ikke indeholde elementer af diskussion. Diskussion (2-4 sider) I diskussionen skal resultaterne tolkes, og konklusioner skal drages. Resultaterne må ikke gentages. Resultaterne vurderes overfor den eksisterende viden (husk referencer) og i forhold til alle de forventninger/hypoteser, der er opstillet i introduktionen. Diskussionen afsluttes med, at konklusionerne sættes ind i en generel sammenhæng og kan pege på mulige, fremtidige undersøgelser. Referencer Liste over den litteratur, der henvises til i teksten. Rapportens form Udarbejdelse af rapporter indgår i stigende omfang i undervisningen på biologistudiet. Rapporterne varierer fra summariske forsøgsprotokoller over korte øvelsesrapporter til den lange og afsluttende specialerapport. Forsøgsprotokollen er en skematisk fremstilling af procedurer og resultater uden vurderinger af betydning. Specialerapporten er den lange og udførlige rapport, hvor alle aspekter analyseres og vurderes grundigt. Denne vejledning lægger hovedvægt på den korte øvelsesrapport, der 13

15 i sit mål og sin form ligger tæt op ad den videnskabelige artikel. Anbefalingerne kan derfor også bruges ved udarbejdelse af artikler senere i studiet eller efter studiets ophør. Rapportens mål Rapporter og artikler tjener til at formidle resultatet af faglige undersøgelser og ikke mindst de udledte konklusioner og budskaber så kort, klart og entydigt som muligt. Den videnskabelige artikel har en meget stram struktur med ufravigelige krav til dokumentation og detaljeringsgrad, mens rapportens struktur kan variere. Rapportens krav til detaljerigdom, dokumentation og emnemæssig afgrænsning er mindre stringente og kan bøjes alt afhængig af rapportens målgruppe. For begge publikationstyper gælder imidlertid, at hensynet til læsbarhed og overskuelighed skal prioriteres højt, og at publikationen så vidt muligt skal være fornøjelig og inspirerende læsning. Forskeres tidlige udfarvning til gråt hår, og deres relativt lave levealder, kan givet forklares ved de uendeligt mange dræbende kedelige artikler (egne inklusive), som de har været tvunget til at læse, samt ved de lige så talrige håbløse rapporter, som studerende har belastet deres liv med. Fastlæg budskaberne Første opgave i forbindelse med udarbejdelsen af en faglig publikation er klart og entydigt at fastlægge, hvilke budskaber man ønsker at formidle. Hvis der ikke er klare budskaber at sende, så skån din omverden for ulejligheden uanset tidens pres for at publicere. Hvis denne simple første lov blev fulgt, ville skønsmæssigt 80% af alle faglige rapporter og artikler være endt som tidlige aborter i stedet for svære sædefødsler. Denne regel gælder dog naturligvis ikke for rapporter, der pligtmæssigt skal udarbejdes som led i studiet. Hvis man er omhyggelig med klart at formulere og vægte sine budskaber samt fastlægge deres logiske rækkefølge, så har man på én gang afgrænset og opstillet en disposition for rapporten, hvilket er en enorm hjælp for det videre skrivearbejde. Fastlæg målgruppen Næste opgave er nøje at fastlægge, hvem publikationens målgruppe er. Form og indhold er helt afhængigt af hvem, man ønsker at formidle sine budskaber til. Hvis der er tale om fagligt ligesindede, skal publikationen indeholde samme dokumentation og 14

16 detaljeringsgrad, som man selv har anvendt for at nå frem til sine konklusioner, fordi man kan antage, at læseren har et vist fagligt niveau, så basale termer og sammenhænge kan forudsættes bekendt. Hvis målgruppen derimod består af rigtige mennesker uden faglige forudsætninger (man kan f.eks. vælge sin mor som type-modtager), skal publikationen renses for tekniske finurligheder og kedsommelig dokumentation 15