Notat. Ændringer fra B til B og de økonomiske konsekvenser af struktur- og udligningsreformerne BILAG 1. Den 3.

Transkript

1 Notat BILAG 1 Den 3. august 2006 Ændringer fra B til B og de økonomiske konsekvenser af struktur- og Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I det følgende beskrives de væsentligste ændringer af økonomien i de 3 år, der indgår i både budgettet for og Vægten i notatet er desuden lagt på en beskrivelse af de samlede økonomiske konsekvenser af struktur- og, som er indarbejdet i budgetforslaget for Udgangspunktet for beskrivelsen er ændringen i over-/underskuddet på det skattefinansierede område i årene : Tabel 1 Ændring i overskud fra Budget 2006 til Budget Overskud i B Overskud i B Ændring Mio. kr., løbende priser. + = overskud, - = underskud. Budgetkontor Rådhuset 8000 Århus C Sagsnummer M0/2006/02519 Sagsbehandler Anne Knudsen Telefon Direkte telefon Telefax E-post bud@oek.aarhus.dk E-post direkte ak@oek.aarhus.dk De væsentligste ændringer i forhold til budgettet for 2006 er vist i tabel 2 på næste side og nærmere forklaret nedenfor:

2 Tabel 2 Oversigt over budgetændringer Mio. kr., løbende priser Ændring jf. tabel Budgetforbedringer: Opgaveomlægninger (strukturreform) Øget finansiering vedr. serviceudgifter (øget balancetilskud) Budgetforbedringer i alt Budgetforværringer: Udligning og skatteomlægninger (skal ses i sammenhæng med opgaveomlægninger) Udvikling i overførselsudgifter Lavere udskrivningsgrundlag for Merudgifter til tjenestemandspensioner Tillægsbevillinger, anlæg Fald i renteindtægter Merudgifter som følge af budgetmodeller Fravær af efterregulering vedr. skatter og udligning i Budgetforværringer i alt Øvrige I alt forklaret Budgetforbedringer: Opgaveomlægninger (strukturreformens opgaveoverdragelse til/fra stat/amt) Magistratens budgetforslag indeholder udgifterne til de opgaver, som overtages fra amtet pr. 1/ samt Århus Kommunes andel af kompensationen for de nye opgaver. På enkelte områder har det kun været muligt at indarbejde foreløbige skøn over udgifterne det drejer sig primært om socialområdet. På socialområdet er Økonomisk Afdelings skøn over det fremtidige udgiftsniveau indarbejdet i budgetforslaget, men der hersker fortsat usikkerhed om udgiftsniveauet, bl.a. om det fremtidige takstniveau for de pladser, der skal købes hos regionen. Side 2 af 9

3 Sammenholdes de samlede nettoændringer af driftsudgifterne med kompensationen fra DUT-sagen vedrørende strukturreformen (inklusiv de efterfølgende reguleringer i regeringsaftalen for 2007), viser det følgende resultat for Århus Kommune: Tabel 3 Budgetforbedring som følge af strukturreformens opgaveomlægninger Mio. kr priser Udgifter til nye opgaver Kompensation Resultat* *+ = gevinst for Århus Kommune, - = tab for Århus Kommune Århus Kommune har med andre ord haft en overkompensation på 136 mio. kr. i 2007 faldende til 123 mio. kr. i 2010, set i forhold til forudsætningerne i Budget Finansieringsudvalget under Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i rapporten om et nyt tilskuds- og udligningssystem opgjort Århus Kommunes overkompensation på opgaveomlægningerne til ca. 185 mio. kr. Heri var imidlertid indeholdt resultatet af DUT-sagen vedrørende statens overtagelse af skatte- og inddrivelsesopgaverne. Indarbejdes den sag i ovennævnte resultat for Århus Kommune, opnås følgende: Tabel 4 Samlet økonomisk effekt af strukturreformens opgaveomlægninger, inkl. skattesagen. Mio. kr priser Resultat inkl. skattesagen* *+ = gevinst for Århus Kommune, - = tab for Århus Kommune Århus Kommunes overkompensation reduceres således til 79 mio. kr. i 2007 faldende til 67 mio. kr. i 2010 og væsentligt lavere end den overkompensation, som Finansieringsudvalget har vurderet. Når tabet på skattesagen ikke er indarbejdet i tabel 2, skyldes det, at tabet allerede var indarbejdet i budgettet for 2006, og der er således ikke tale om en ændring fra Budget 2006 til Budget Øget finansiering vedr. serviceudgifter (øget balancetilskud i regeringsaftalen) I budgettet for var indtægterne fra generelle tilskud i årene budgetteret med udgangspunkt i en forudsætning om Side 3 af 9

4 nulvækst i kommunernes serviceudgifter fra 2006 og frem. I økonomiaftalen for 2007 er der imidlertid afsat finansiering til en servicevækst på 1,14 mia. kr. fra 2006 til Heraf er 200 mio. kr. vedr. børneområdet alene afsat i Merfinansieringen ift er derfor 940 mio. kr. fra 2008 og frem. Regeringsaftalen giver en budgetforbedring på Århus Kommunes andel af de nævnte beløb. En del af den ekstra finansiering afsættes med henvisning til børneog ældreområdet og skal fordeles efter andre kriterier end kommunernes andel af indbyggertallet. De præcise kriterier kendes endnu ikke, men samlet budgetteres der med en merindtægt på 57 mio. kr. i Århus som følge af den ekstra finansiering i I 2008 og 2009 budgetteres med merindtægter på hhv. 48 og 50 mio. kr., set ift. Budget Det skal bemærkes, at der ikke i budgetforslaget er indarbejdet merudgifter på børne- og ældreområdet, som modsvarer den ekstra finansiering vedr. de to områder. En sådan indarbejdelse vil derfor forøge det samlede sparebehov, som er beregnet i Magistratens Budgetindstilling. Budgetforværringer: Udligningsreform og skatteomlægninger De økonomiske konsekvenser af udligningsreformen og de tilknyttede skatteomlægninger er beregnet ved at sammenholde de budgetterede indtægter fra udligning og skatter i overslagsårene til Budget 2006 med de indtægtsbeløb, der nu budgetteres for med udgangspunkt i de nye regler. Beregningerne kan ikke sidestilles med Indenrigs- og Sundhedsministeriets officielle konsekvensberegninger for reformen, der sammenlignede det nye og det gamle regelsæt på ét og samme datagrundlag (vedr. 2005). I nærværende beregninger fokuseres på forskellen mellem de budgetbeløb, der fulgte af de gamle regler anvendt på sidste års oplysninger om f.eks. beskatningsgrundlag, indbyggertal og udgiftsbehov og de budgetbeløb, som følger af de nye regler anvendt på de aktuelle oplysninger om beskatningsgrundlag mv. Side 4 af 9

5 De økonomiske forbedringer og forværringer, der beregnes, afspejler dermed såvel regelændringer som ændringer i de grundlæggende parametre. Da der ikke foreligger opdaterede tal for eksempelvis de gamle sociale udgiftskriterier, kan det ikke beregnes, hvad indtægterne fra skatter og generelle tilskud ville have været i , hvis de gamle regler fortsat havde været gældende. Effekten af de nye regler kan derfor ikke isoleres fra de ændringer i de grundlæggende parametre, som har fundet sted over det seneste år. Budgetforværringer vedr. udligning og skatteomlægninger kan opgøres til i alt 103 mio. kr. i 2007 faldende til 74 mio. kr. i 2010, jf. tabel 5. Beløbet kan splittes op i en budgetforværring vedr. udligning og en budgetforbedring som følge af forskellige skatteomlægninger. Gevinsten vedr. skatteomlægningerne udtrykker en byrdefordelingsmæssig gevinst, dvs. der er taget højde for mer- og mindreindtægter i bloktilskuddet. For en nærmere beskrivelse af de forskellige udligningsændringer og skatteomlægninger samt deres økonomiske betydning henvises til den seneste udgave af Økonomisk Redegørelse, som er udsendt til Byrådet sammen med Magistratens Budgetindstilling. Tabel 5 Budgetændringer vedr. udligning og skatteomlægninger Mio. kr., løbende priser Udligning Skatteomlægninger I alt *+ = gevinst for Århus Kommune, - = tab for Århus Kommune Tallene i tabel 5 vedr. udligning dækker over, at der allerede i Budget blev budgetteret med et tab på 21 mio. kr. som følge af, at den såkaldte sociale milliard fremover forventedes at indgå i det generelle bloktilskud. Dvs. med fordeling efter indbyggertal frem for sociale kriterier. Når budgetændringerne vedr. udligning og skatteomlægninger ses i sammenhæng med budgeteffekten af strukturreformens opgaveomlægninger, fås en samlet budgetforbedring på 34 mio. kr. i 2007 stigende til 35 mio. kr. i Budgetforbedringen skyldes imidlertid, at der allerede i Budget blev budgetteret med et tab på 57 mio. kr. årligt vedr. skattesagen og 21 mio. kr. årligt vedr. den sociale milliard i alt et tab på 78 mio. kr. pr. år. Hvis man korrigerer herfor, fås et beløb, der kan sammenholdes med Indenrigs- og Sundhedsmi- Side 5 af 9

6 nisteriets konsekvensberegninger, som viser en gevinst for Århus på 80 mio. kr. Det korrigerede beløb fremgår at tabel 6. Tabel 6 Økonomiske effekter af strukturreformens finansieringsomlægninger (korrigeret for budgetterede tab i B2006) Mio. kr., løbende priser Udligning og skatteomlægninger Opgaveomlægninger I alt *+ = gevinst for Århus Kommune, - = tab for Århus Kommune Det skal endnu en gang pointeres, at kommunens og ministeriets beregninger ikke er fuldt sammenlignelige pga. forskellige opgørelsesmetoder. Selv med uændrede udligningsregler ville der opstå økonomiske forværringer eller forbedringer som følge af ændringer i udgiftskriterier, indbyggertal, beskatningsgrundlag mv. Det er ikke muligt at beregne, hvad de samlede tilskuds- og udligningsbeløb ville have været i 2007, hvis de gamle regler fortsat var gældende. På trods af problemerne med fuld sammenlignelighed tyder tallene på, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets konsekvensberegninger overvurderer finansieringsomlægningens gunstige effekt på kommunens økonomi. Mens ministeriets beregninger viser en gevinst på 80 mio. kr., lyder kommunens egen beregning på et tab på 44 mio. kr. i Altså en difference på 124 mio. kr. i Overvurderingen vedrører primært effekten af strukturreformens opgaveomlægninger. Kommunens tal for 2007 er en forbedring på 79 mio. kr., mens ministeriet har beregnet en økonomisk forbedring på 185 mio. kr. Der er derimod nogenlunde overensstemmelse mellem de samlede tal vedr. udligning og skatteomlægninger. Kommunen beregner en budgetforværring på 124 mio. kr. i 2007, mens ministeriet har beregnet en økonomisk forværring på 105 mio. kr. som følge af de nye regler. Udvikling i overførselsudgifter Ændrede budgetforudsætninger vedr. overførsler medfører en samlet budgetforværring på 72 mio. kr. i 2007 stigende til 119 mio. kr. i I Budget blev det forudsat, at de budgetterede merudgifter til overførsler nogenlunde ville modsvares af merindtægter fra bloktil- Side 6 af 9

7 skuddet (budgetgaranti og balancetilskud), således at kommunen hverken vandt eller tabte på udgiftsudviklingen fra Regnskab 2004 og frem. Århus havde ganske vist oplevet økonomiske tab i perioden , men der var en forventning om, at den gunstige konjunkturudvikling ville slå særligt igennem i Århus, og tilsvarende var der en forventning om, at tiltag i forlængelse af analysen af de ikkestyrbare udgiftsområder ville medvirke til at dæmpe udgiftsvæksten på overførselsområdet. Udgiftsudviklingen fra 2004 til 2005 har imidlertid medført et økonomisk tab på 32 mio. kr. i 2007-priser. Det giver i sig selv en budgetforværring på 32 mio. kr. årligt i årene Tabet skyldes primært, at udgifterne til førtidspension vokser mere i Århus end på landsplan. På baggrund af udviklingen fra 2004 til 2005 og en budgetteret fortsat høj vækst i udgifterne til førtidspension, budgetteres fra 2005 og frem med årlige tab på 20 mio. kr. som følge af udviklingen i overførselsudgifterne. Tallene akkumulerer, således at det budgetterede tab fra 2005 til 2010 lyder på 100 mio. kr., jf. tabel 7. Tabel 7 Budgetforværringer vedr. overførsler Mio. kr Realiseret tab Budgetteret tab Budgetteret tab Budgetteret tab Budgetteret tab Budgetteret tab I alt Det budgetterede tab på 20 mio. kr. årligt kan sammenholdes med et gennemsnitligt årligt tab på knap 18 mio. kr. i perioden De senere års tab skyldes ikke, at kommunens overførselsudgifter samlet set er steget mere procentvist end i det øvrige land, men at Århus Kommunes absolutte udgiftsandel på overførselsområdet er relativt høj i udgangspunktet. Selv ved gennemsnitlige vækstprocenter opstår der derfor et økonomisk tab. For at nå et årligt tab på 20 mio. kr., er der i overslagsårene antaget højere bloktilskudsindtægter vedr. overførsler, end der aktuelt forudsættes i KLs tilskudsmodel. Det budgetterede tab ville med andre ord Side 7 af 9

8 være endnu større i overslagsårene, hvis KLs aktuelle udgiftsforventninger blev lagt til grund på indtægtssiden. Lavere udskrivningsgrundlag for 2004 Udskrivningsgrundlaget for 2004 er endeligt opgjort til 35,2 mia. kr., hvilket er godt 0,2 mia. kr. lavere end det niveau, der blev budgetteret med sidste år på baggrund af et foreløbigt skøn. Den afledte mindreindtægt fra kommunal indkomstskat er på 48 mio. kr. i 2007 stigende til 51 mio. kr. i Den afledte virkning i udligningssystemet er medregnet i de tal vedr. udligning, der er gennemgået ovenfor. Merudgifter til tjenestemandspensioner I forhold til forudsætningerne i Budget budgetteres med merudgifter til tjenestemandspensioner på 20 mio. kr. i 2007 stigende til 30 mio. kr. i 2009 (løbende priser). Udgiftsområdet er rubriceret som ikke-styrbart, og udgiftsstigningen skyldes bl.a. korrektion for stigende tilgang til tjenestemandspension. Tillægsbevillinger, anlæg I forhold til Budget er der netto givet tillægsbevillinger vedr. anlæg på 84 mio. kr. i 2007 og 16 mio. kr. i I 2008 er der netto ikke givet tillægsbevillinger vedr. anlæg. Renter Som følge af de forværrede underskud falder kommunens renteindtægter. Det medfører en budgetforværring på 7 mio. kr. i 2007 stigende til 18 mio. kr. i Budgetmodeller Den årlige opdatering af kommunens budgetmodeller fører samlet til merudgifter på 19 mio. kr. i 2007 og 13 mio. kr. i 2008 set ift. det udgiftsniveau, der var indeholdt i Budget I 2009 er der ingen nettoeffekt af opdateringen. Der er betydelige budgetforværringer vedr. handicapmodellen og ældremodellen, hvorimod der særligt i 2008 og er budgetforbedringer på børnepasnings- og skoleområdet. På børnepasningsområdet indeholder opdateringen af budgetmodellen to modsatrettede ændringer. På den ene side indeholder den seneste befolkningsprognose et væsentligt lavere børnetal end den prognose, der lå til grund for sidste års budgetlægning. Det medfører isoleret set et betydeligt fald i udgifterne til børnepasning, også når man tager højde for stigende efterspørgsel efter pasningstilbud. Samtidig er der Side 8 af 9

9 mindreindtægter fra udligning pga. en faldende andel af landets samlede antal 0-6 årige (5,48 pct. i B2007 mod 5,53 pct. i B2006). Disse mindreindtægter er medregnet i de tal vedr. udligning, der er gennemgået ovenfor. På den anden side er det på baggrund af den fremadrettede dagplejeanalyse fra foråret 2006 besluttet at ændre budgetforudsætningen vedr. dagplejens andel af pladserne for de ½-2 årige. Hidtil har antagelsen været en dagplejeandel på 35 pct. Det er nu ændret til 25 pct., hvilket isoleret set udløser merudgifter grundet en højere udgift til institutionspladser sammenlignet med dagplejepladser. På baggrund af den fremadrettede dagplejeanalyse er det desuden besluttet af budgetlægge med 92 pct. pladsudnyttelse i dagplejen mod tidligere 100 pct. Effekten er et budgetløft pga. en højere budgetteret pladspris i dagplejen end hidtil antaget. Fravær af efterregulering vedr. skatter, tilskud og udligning i For administrativt at lette overgangen fra det gamle til det nye tilskuds- og udligningssystem er det besluttet at afskaffe efterregulering vedr. skatter, tilskud og udligning vedr. årene Efterreguleringerne sker normalt med 3 års forsinkelse, hvilket vil sige, at der ikke finder efterreguleringer sted i årene I budget blev der budgetteret med en positiv efterregulering i 2007 og en negativ efterregulering i Afskaffelsen af efterreguleringerne for disse år medfører derfor isoleret set en budgetforværring på 38 mio. kr. i 2007 og en budgetforbedring på 23 mio. kr. i Side 9 af 9