Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Transkript

1 Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen

2 Mål for de to dage Deltagerne kan planlægge læringsmålstyret undervisning med inddragelse af eksterne institutioner Deltagerne kan tilrettelægge undervisning, der sikrer transfer mellem hands-on aktiviteter på museer og elevernes tilegnelse af fag i skolen

3 Program Præsentation af et konkret undervisningsforløb fra Statens Naturhistoriske Museum til inspiration til et åben-skoleforløb Tilrettelæggelse at læringsmålstyret undervisningsforløb med naturfag som omdrejningspunkt Teamsamarbejdet i praksis Opsamling og afslutning

4 Skoletjenester skal [ ] først og fremmest forøge den pædagogiske benyttelse af samlinger, kulturinstitutioner og læringsmiljøer [ ] med udgangspunkt i målgruppens behov [ ] herunder gældende læseplaner. Skoletjenestens formål Sara Tougaard 4

5 Zoologisk Museum Statens Naturhistoriske Museum Geologisk Museum Botanisk Have & Museum 2020: Ny samlet museumsbygning

6 Visdomsord om hands on-metoden Det jeg hører, glemmer jeg. Det jeg ser, husker jeg Det jeg gør, forstår jeg Gammelt visdomsord

7 Visdomsord om hands on-metoden Det jeg hører, glemmer jeg. Det jeg ser, husker jeg Det jeg gør, forstår jeg Gammelt visdomsord Det jeg gør, husker jeg men ikke hvorfor jeg gjorde det! Abrahams, I. & Millar, R. (2008): Does Practical Work Really Work? International Journal of Science Education

8 Forskning Bevaring Formidling De tre museumssøjler

9 Undervisningen Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i naturvidenskabelig metode og i elevernes eget praktiske arbejde Museets forskningsmetoder Eleverne undersøger, måler på og beskriver autentisk videnskabeligt materiale Museets genstande Ægte genstande eller nøjagtige kopier STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM

10 Elevernes forudsætninger Indskoling: Ro og fordybelse, fortælling, effekter, individuelt, observere, beskrive, gengive og tegne Mellemtrin: Aktivitet, egne undersøgelser (vælge, løse), gruppearbejde, værkstedsaktiviteter Udskoling: Metode, valgmuligheder, sammenligne, medindflydelse, fejlkilder, diskussion

11 Læringsmål i praktisk arbejde, i naturfagene

12

13

14

15 Evolutionens byggesten Katrine Minddal

16 Refleksion Hvilke undersøgelsesmetoder genfinder I? Hvilke kompetenceområder kan forløbet bruges til at understøtte?

17

18 Mål for de to dage Deltagerne kan planlægge læringsmålstyret undervisning med inddragelse af eksterne institutioner Deltagerne kan tilrettelægge undervisning, der sikrer transfer mellem hands-on aktiviteter på museer og elevernes tilegnelse af fag i skolen

19 Fælles Mål for biologi (fysik/kemi, geografi) Undersøgelse Kompetencemål Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Færdigheds og vidensmål Naturfaglige undersøgelser Evolution Økosystemer Krop og sundhed Mikrobiologi Modellering Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering Evolution Økosystemer Krop og sundhed Mikrobiologi Kompetenceområde Perspektivering Kommunikation Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold i biologi Perspektivering i naturfag Evolution Økosystemer Krop og sundhed Mikrobiologi Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning

20 Fælles Mål for natur/teknologi ( efter 4. klasse) Kompetenceområde Undersøgelse Kompetencemål Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger Færdigheds og vidensmål Naturfaglige undersøgelser Produktion og produkter Mennesket Jord Organismer Luft og vejr Modellering Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad Naturfaglig modellering El og forsyning Mennesket Jorden i rummet Kort Vejr Perspektivering Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Perspektiverin g i naturfag Produktion Sundhed og levevilkår Jorden i rummet Naturområder Vejr Kommunikation Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger Formidling Ordkendskab Faglig læsning og skrivning

21 Fælles mål tværgående emner/sproglig udvikling Faglæreren er inde i fagets sprog og dets kernestof. Faglæreren har et indgående kendskab til teksttyper, der optræder i faget. Faglæreren har et indgående kendskab til læseforståelsesstrategier og notatteknikker, der er relevante i faget. Faglæreren kan hjælpe eleverne med at fastsætte et fagligt relevant læseformål.

22 Planlæg et forløb (planlægningsskema) Udvælg kompetenceområde(r) Hvad skal eleverne vide og kunne, når forløbet er færdigt Udvælg relevante færdigheds- og vidensmål Omsæt til passende læringsmål med fokus på egne elever Vælg undervisningsaktiviteter, der fremmer læringsmålene Opstil tegn på læring

23 Skab et billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem. ( ) Tidlig evaluering fortæller mig, hvor eleverne er. Denne indledende evaluering skaber det partnerskab, jeg bygger op med eleverne. De må vide, at vi gør dette sammen, og at vi er et team. ( ) I forløbet anvender jeg formative tests som hurtige målinger af viden og færdigheder. (Marsha Ratzel, lærer, Blue Valley School District, Kansas. Fra blogen: TeachingAhead: A Roundtable)

24 Relationsmodellen og planlægningsskemaet Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

25 Frihedsgrader

26 Omsatte læringsmål Drøft, hvordan jeres læringsmål skal formidles til eleverne: Skal ordlyden evt. ændres? Skal eleverne have alle læringsmål på en gang? Hvordan sikres det, at eleverne kan bruge målene i deres læring? Skal/kan der opstilles yderligere succeskriterier/tegn på læring?

27 Definition af teamsamarbejde (KBH. Kommune) "Et længerevarende forpligtende samarbejde, hvor en gruppe lærere ud fra en klart defineret målsætning og en række tilhørende aktiviteter arbejder med elevernes faglige og personlige læreprocesser, lige som teamet af lærere bevidst arbejder med egen kultur og indbyrdes relationer." (Andersen og Petersen, 1998)

28 Teamsamarbejde nogle problematikker Samarbejdsrelationer: Skole ekstern institution Team på skolen fagteam, årgangsteam, klasseteam Fra funktionslogik og familielogik til professionelt teamsamarbejde Mødekultur og -struktur hierarki/ikke-hierarki Kontakt mødeindkaldelse, dagsorden for møder m.m.

29 Drøftelser omkring teamsamarbejde ud fra artikel Facilitatorrollen: Aktiv, understøttende, guidende, inkluderende, lyttende Styrer indhold, form og proces (fx brug af CL-strukturer) Sikrer, at mødet skaber mening og værdi for alle Dagordenens indhold Udrettedagsorden Erfaringsudveksling, sparring om specifikke emner Fremadrettede aftaler, fx mødedatoer, kontakt til ekstern samarbejdspartner, emner for møder, referat

30 Mål for de to dage Deltagerne kan planlægge læringsmålstyret undervisning med inddragelse af eksterne institutioner Deltagerne kan tilrettelægge undervisning, der sikrer transfer mellem hands-on aktiviteter på museer og elevernes tilegnelse af fag i skolen