Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program"

Emil Karlsen
6 år siden
Visninger:

1 Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program Pernille Kaltoft Fagkonsulent for teknologi Plan for oplæg: 1. om ændringerne i teknologi A og B læreplanerne 2. om grundforløbet i produktudvikling 3. præsentation af dagens program Side 1

2 Teknologi A og B store ændringer tekstmæssigt men ikke indholdsmæssigt 1) Læreplanerne er nu gennemført sat op organiseret efter produktudviklingens faser proces-orienteret struktur 2) Problembaseret læring er styrket 3) Kollaborativ skrivning 4) Værksteder hvilke og hvor mange og betydning for kernestof 5) Evaluering, løbende og ved prøven 6) Antal sider Punkterne uddybes på følgende dias. Side 2

3 Læreplanerne er organiseret efter produktudviklingens faser Fordele Proces karakteren af faget styrkes: vi er fælles om arbejdsmetoder, det konkrete indhold i diverse projekter varierer efter lærerens uddannelse, skolens udbud af værksteder og elevernes valg af problem. Derfor er det ikke det varierende indhold, vi kan styre faget på. Samme produktudviklingsmodel er skrevet ind i alle teknikfagene, hvorved vi sikrer en reel sammenhængskraft og progression for eleverne. Ved studieplansarbejde og forløbsplanlægning skal vi øge vores fokus på specificering af formål i relation til læreplanen, de overordnede metodekompetencer adskilt fra det konkrete (teknisk-faglige) indhold af forløb. Studiekompetencer vores styrke! Side 3

4 Læreplanerne er organiseret efter produktudviklingens faser Ulemper Valg af specifik produktudviklingsmodel Det kan diskuteres, hvor fx problemformuleringen fase-mæssigt skal indplaceres. I praksis må vi alle have åbenhed overfor velargumenterede alternativer. Side 4

5 Problembaseret læring er styrket Problembaseret læring betyder elevstyret projektarbejde med udgangspunkt i et problem: Elevstyret som mål og absolut ikke uden vejledning og masser af stilladsering og regulær undervisning undervejs. Problemorienteret i modsætning til opgavestyret. Arbejdsformen øger motivationen hos eleverne. Arbejdsformen øger selvstændigheden i det lange løb her vi præsterer studiekompetencer. Meget mere herom i Ole Ravns oplæg. Problembaseret læring er nu også eksplicit skrevet ind i læreplanerne for teknikfag og studieområdet. Side 5

6 Kollaborativ skrivning Måske et heftigt ord, men betyder blot skrivning i fællesskab, at producere viden/tekst i en projekt/gruppesammenhæng. Vi gør det i forvejen, derfor blot ord på vores hverdag, men det er et vigtigt aspekt af vores fag. Som teknologilærere bærer vi en stor del af skriftlighedstræningen og især den del, der giver vores elever studiekompetencer (for prins Knuds skyld)! Kollaborativ skrivning handler om øvelse i og forståelse for: brugen af velegnede teknikker, fx googledocs, at skrive løbende og give hinanden feedback og rette på tekst, forskel mellem arbejdstekster (processkrivning, ind-tekster ) og færdigt arbejde (rapportskrivning, ud-tekster ). Side 6

7 Værksteder Uddrag fra læreplan (min kursivering) Fra 3.1 Didaktiske principper s. 128: Eleverne gives mulighed for at fremstille produkter i værksteder/laboratorier, der som minimum afspejler skolens udbud af teknikfag. Fra 2.2 Kernestof s. 127: Produktudformning teknisk dokumentation i form af arbejdstegninger, el-diagrammer, flow-sheets, proces-diagrammer, samlingstegninger og stykliste ved brug af digitale redskaber relevant for de på skolen udbudte værksteder udvalgte materialer, komponenter, softwareelementer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge, samt processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder relevant for de på skolen udbudte værksteder Side 7

8 Værksteder Tolkning af læreplan Det er de teknologiværksteder, som skolen råder over, der afgør hvilke materialer, komponenter, diagramtyper etc, som det er relevant at undervise eleverne i. Der skal altså ikke præsteres en kunstig og uvedkommende undervisning i eksempelvis arduinoer, hvis skolen i øvrigt ikke beskæftiger sig med elektronik (eller den form for elektronik). Hvilke teknologiværksteder skal skolerne så have? Ja, minimum de værksteder som findes på skolen qua teknikfagene. Skolerne er altså forpligtede til at stille deres teknikfagsværksteder til rådighed for teknologifaget. Skoler må gerne have flere/andre værksteder til teknologi givet, at de er bemandede med professionelle folk til det pågældende område (eksempel: app-værksted). Side 8

9 Evaluering: løbende I læreplanen, afsnit 4.1 Løbende evaluering er der nye ord: feed-up evaluering i forhold til mål, sat af lærer og/eller elev feed-back mere traditionel indholdsrelateret tilbagemelding på det producerede feed-forward fokus på fremadrettet evaluering: hvordan bliver eleven bedre næste gang En styrkelse af den formative evaluering ved at specificere den. Side 9

10 Evaluering: Bedømmelseskriterier Der er ikke længere særskilte krav for rapport og produkt, de to ses som to sider af samme sag. Produktet kan ikke, og skal ikke, anskues uafhængigt af den tilhørende argumentation og dokumentation. Rapporten hænger sammen med det fysiske produkt/procesforløb. Side 10

11 Krav om sidetalsangivelser Teknologi A: sider Teknologi B: sider Alt hvad der hedder tekst i det udvidede tekstbegreb tæller med dvs fx film. Side 11

12 Om grundforløbet i produktudvikling Opfat læreplanen som minimumsbestemmelser. Problembaseret læring er vigtig, dvs arbejdsformen hvor eleverne selv kommer frem til et specifik problem indenfor et tema. Derfor er det et krav, at der introduceres til den problemorienterede arbejdsform. Skolerne må gerne lade produktion af produkt indgå alt efter faciliteter og organisering, men det er ikke skrevet ind i minimumsbestemmelserne. Portfolio formen (fremfor rapport) er for ikke at stille for store krav til nystartede elever. Side 12

13 Program Intro til dagen, programmet og sammenhængen med intensionerne med de nye læreplaner, ved fagkonsulenten Problembaseret læring, ved lektor Ole Ravn, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Ole Ravn vil fortælle om rammerne for og erfaringerne med pbl-undervisning på universitetet indenfor fag som matematik og fysik såvel som ingeniørfag Workshops runde 1 A. PBL i teknologi I forlængelse af oplægget ved Ole Ravn diskuteres måden hvorpå teknologifaget er pbl-baseret på baggrund af deltagernes egne undervisningsforløb. Workshopleder: Merete Holm, Mercantec, Viborg Tekniske Gymnasium B. Grundforløbet i produktudvikling Ideer udveksles og der arbejdes på forslag til konkrete forløb. Workshopleder: Trine Pipi Kræmer, Hotel- og Restaurationsskolen, Valby C. Teknologi A (kun formiddag) Hvilke forandringer medfører den nye læreplan for teknologi A? Diskussion og arbejde med forslag til måder at gennemføre teknologi A fremover. Workshopleder: Peter Larsen, Learnmark, Horsens. Side 13

14 Program fortsat Frokost Præsentation af teknologilærerforeningen, ved næstformand for teknologilærerforeningen, Peter Larsen Workshops - runde 2 Samme workshops som runde 1 dog ikke én om teknologi A, i stedet tilføjes en workshop om teknologi B eksamensoplægget: Kaffepause D. Eksamensoplægget Spørgsmål til og diskussion af mulighederne i årets eksamensoplæg. Workshopleder: formand for opgavekommissionen Peter Larsen Opsamling og afslutning Side 14

Relaterede dokumenter

FIP i teknologi. 15. marts 2018 Rødkilde Gymnasium Vejle

FIP i teknologi. 15. marts 2018 Rødkilde Gymnasium Vejle FIP i teknologi 15. marts 2018 Rødkilde Gymnasium Vejle 15. marts 2018 FIP, Rødkilde Gymnasium, Vejle 2 Fagkonsulentens oplæg: læreplansændringer 1. nedskæring i timetal, reduktion i indhold 2. nedskæring