Tema-dag Silkeborg Kommune 8. oktober 2014 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp. Flygtningefamilier og traumer

Transkript

1 Tema-dag Silkeborg Kommune 8. oktober 2014 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Flygtningefamilier og traumer

2 Eftermiddagens program Velkomst Ved Karen Andersen, KompetenceCenter Integration Hvad er en flygtning, den nye flygtningegruppe fra Syrien og PTSD Ved Mette Blauenfeldt, socialrådgiver og leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Kort pause Arbejdet med flygtningebørn i praksis Ved Marianne Badstue, musikterapeut og familiebehandler og chef for børneområdet i Integrationsnet, Dansk Flygtningehjælp Kaffe og kage Opsamling, spørgsmål og vidensdeling på tværs Tak for i dag

3 Syriske flygtninge i tal Mere end 9 millioner mennesker - eller næsten halvdelen af den syriske befolkning - er drevet på flugt siden konflikten begyndte i ,5 million er på flugt i selve Syrien mens op mod 3 millioner er flygtet ud af landet.

4 Syriske flygtninge i tal Tyrkiet: registrerede flygtninge Libanon: 1,2 million registrerede, men mere end 1,5 million i realiteten Irak: cirka registrerede flygtninge Jordan: registrerede flygtninge Egypten: registrerede flygtninge Tal fra UNHCR, august 2014

5 Syriske flygtninge i tal Europa har modtaget omkring syriske asylansøgere siden starten af 2011 Heraf har Sverige modtaget ca og Danmark cirka Tal fra UNHCR og US, august 2014

6 Syriske flygtninge i tal Ansøgertallet i Danmark. 2012: 820 personer 2013: 1710 personer 2014 til og med juli: 2190 personer 2014 kvoteflygtninge ca. 140 personer Anerkendelsesprocenten er tæt på 100% Tal fra US, august 2014

7 Flygtninge i Danmark > Eksilproblematikker - Hvordan bliver min familie sammenført og hvor skal vi bo når de kommer? - hvordan klarer resten af min familie og venner sig i Syrien? > Andre retslige problemer end etnisk danske borgere - Hvordan får jeg permanent ophold og dansk statsborgerskab? - hvordan får jeg den hjælp jeg har brug for i sundhedsvæsenet, til at komme i gang på arbejdsmarkedet etc?

8 Side 8 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl > 7 konventions og beskyttelsesstatus > 8 kvoteflygtninge Familiesammenføring > 9 ægtefæller og egne børn under 15 år > 9 humanitært ophold Studie og arbejds- opholdstilladelser EU borgere

9 Flygtninge i Danmark > flygtninge i Danmark svarende til cirka to procent af befolkningen > Antallet af asylopholdstilladelser om året er stigende. Har ligget på ca om året - men i 2013 og landstallet for 2014 er (incl. 500 kvoteflygtninge). > Regionskvote Midtjylland: 1179, kommune kvote Silkeborg 100 (pba landstal 4.400) > De største flygtningegrupper kommer fra Irak, Rusland (Tjetjenien), Iran, Afghanistan og Syrien kvoteflygtninge fra Burma, Bhutan, DR Congo, Columbia og i år også Syrien > 30-45% af flygtningepopulationen i Danmark har traumer. I Region Midtjylland betyder det ca personer. (Baseret på estimat på 2012 tal LG Insight 2013)

10 Flygtninge generelt > Oplevet ekstreme forhold > Tab og afsavn > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient

11 Post Traumatic Stress Disorder

12 PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel

13 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed > Belastende erindringer > Mareridt > Flashbacks > Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed

14 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse > Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet > Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet > Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre > Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede

15 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress > Svært ved at falde i søvn og sove igennem > Irritabilitet og vredesudbrud > Koncentrations- og hukommelsesbesvær > Overvagtsomhed > Overreaktion på forskrækkelse

16 Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. > Angstforstyrrelser > Depressive tilstande > Personlighedsforstyrrelser > Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. > Forhøjet blodtryk > Migræne > Mavesår > Kroniske smerter

17 Begrænsninger ved PTSD-diagnosen > Diagnosen er blevet til i en vestlig kontekst er symptombilledet universelt, eller har det forskellige kulturelle udtryk? > Sygeliggørelse af flygtninge er en diagnose det rigtige svar på en samfundsmæssig uretfærdighed? > Monokausal tankegang postmigratoriske faktorer spiller også ind > Diagnosen er ikke dækkende for symptomerne for vedvarende og gentagende traumer ekstrem stressforstyrrelse

18 Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Sønder Allé Aarhus C Telefon: annegott@rm.dk Afdeling i Horsens og Randers Klinik for traumatiserede flygtninge Holstebro Regionspsykiatrien Vest Lægårdsvej 12, opgang Holstebro Telefon: bente.rabis@ps.rm.dk

19 Modtagelsen af flygtninge > Arbejdet med de traumatiserede flygtninge er stadig en udfordring for kommunerne: > 74% : utilstrækkelig kommunal screening > 72% : helt eller overvejende uenig i at kommunens indsats for målgruppen er helhedsorienteret og koordineret (Traumeundersøgelsen af LG-Insight 2013) > Fra 1. juli 2013 skal alle nyankomne flygtninge og deres familier børn og voksen sundhedsscreenes i kommunen i løbet af de første 3 måneder. Det er en læge, der skal foretage screeningen og den skal indeholde både en udrednings- og en handleplan > En ny portal fra Ministeriet den gode modtagelse ( om samarbejdet og ansvarsområder ved overgivelse af flygtninge til kommunen

20 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress

21 Traumer hos børn > Langvarige belastninger værst > Familiens samlede situation er vigtig > Forældrenes adfærd er afgørende for børnenes modstandskraft

22 Flygtningebørn virkningsfulde indsatser. En forskningsregistrant fra Center for Udsatte Flygtninge forskningsstudier med fokus på psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund. Hovedpointer: 1. Traumatisering skal ikke ses som en følge af enkeltstående begivenheder men må forstås i forhold til oplevelser både før, under og efter flugten. Vilkårene i eksil spiller med andre ord en stor rolle for børnenes psykiske helbred. 2. Det er meningsfuldt at udvikle aktiviteter, der retter sig mod familiernes trivsel og børnenes skolegang 3. Psykosociale interventioner styrker børnenes forståelsesevne og modstandskraft men nedsætter ikke deres symptomer

23 Livet i eksil har stor betydning for børnenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred > Permanent eksistentiel usikkerhed > Dårlige socioøkonomiske omstændigheder > Manglende sociale relationer > Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem > Manglende behandling af traumatiserede forældre > Almindelige stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv.

24 Kan man komme sig over traumer? Vurdering af de unges psykiske problemer Uproblematisk ved follow-up Problematisk ved follow-up Uproblematisk ved ankomst Problematisk ved ankomst Skånede (22,1 %) Reagerende (3,1 %) Tilpassede (51,9 %) Traumatiserede (22,9 %) > Antallet af stressfulde oplevelser efter ankomsten til Danmark adskiller de tilpassede og de traumatiserede > Ved opfølgning er det i højere grad det sociale liv i Danmark, der forklarer psykologiske problemer, end det er traumatiske oplevelser inden ankomsten til Danmark Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22:

25 Forudsætninger for interventioner > Fokus på børnenes og familiernes styrker > Kultursensitiv tilgang > Skolen som nøgleinstitution > Opkvalificering af professionelle > Koordinerende indsats > Inddragelse af forældrene

26 Marianne Badstue fagchef børn og unge - Integrationsnet Arbejdet med flygtningebørn i praksis

27 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 27 Udfordringer > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen erfaring med at modtage flygtningebørn I kommuner, skoler og daginstitutioner. > Manglende viden og erfaring fører til misforståelser, og til at der ikke handles før der er opstået massive problemer. > Indsatsen bliver lidt tilfældig. > En generel berøringsangst overfor det børnene har oplevet.

28 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 28 Familie fra Syrien Familien har været i DK i nogle måneder Mor er sygemeldt Far går på sprogskole Abdul dreng på 13 år, modtageklasse Amina pige på 5 år, børnehave Fatma pige på 2,5 år, børnehave

29 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 29 Hvad kommer familien fra? > Familien kommer fra et land i krig, daglig uro, bekymring, bomber > Familien har på grund af krigen været nødt til at opholde sig meget inde > Børnene har leget med hinanden > De har ikke haft meget legetøj > De har ikke været vant til at gå i børnehave > De har ikke haft mange legekammerater > De har ikke haft mangle regler, dagligdagen har bestået i at overleve > De har ikke været vant til indblanding fra myndigheder, det er familiens eget anliggende, også hvis far slår mor og børn

30 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 30 Amina 5 år > Stille og indelukket > Leger helst alene > Faste steder i børnehaven hvor hun helst leger og ofte de samme lege > Trækker sig fra større sammenhænge > Svært ved de sociale spilleregler > Skriger, råber, slår > Svær at trøste og vægrer sig ved kropskontakt

31 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 31 Abdul 13 år > Svært ved at koncentrere sig > Ofte ham der er med til at starte drillerier eller anden ballade > Har ikke nogen nære venner > Skaber meget uro i klassen > Giver hurtigt op > Er ofte træt og klager over hovedpine > Har det svært fagligt

32 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 32 Hvilke symptomer hos Amina og Abdul er vigtige at være opmærksom på? > Søvnproblemer (svært ved at falde i søvn, mareridt) > Tristhed > Lavt selvværd og nedsat tillid til sig selv og andre > Indlæringsvanskeligheder > Aggressivitet > Angst > Svært ved at indgå i sociale relationer, spilleregler > Kropslige klager > Let vakt ophidselse og vrede > Uro og hyperaktivitet > Koncentrationsbesvær > Undgår steder, aktiviteter og folk der minder om traumet

33 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 33 Børn med traumebelastninger og resiliensstøtte > Omsorg og støtte, > Høje forventninger til barnet, > Håb for fremtiden, > Prosociale værdier, > En oplevelse af mening, > Aktiv deltagelse > Vise børnene at man gerne hører deres meninger og at man ser og påskønner deres bidrag ( i hjemmet skolen børnehaven osv) > Artikel af Peter Berliner: Resiliensforskning i skolen 2013

34 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 34 Flygtningebørns behov Forældre der kan give tryghed Terapeutisk forløb Forældreskab i en dansk kontekst Flygtningeb arnets behov Andre at kunne spejle sig i Genskabelse af det at være barn Fastholde modersmål

35 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 35 Børn med traumebelastninger > Kan ikke overskue / har svært ved at strukturere : > - Skoleskema døgnrytme lektielæsning > - mødetider - måltider hygiejne påklædning > - for lang transport /transporttid ( skole m.v. ) > - at være væk fra familien > - at vise andre ( også familiemedlemmer) omsorg > - at spejle sig > - at snakke om fortid og nutid > - at fremhæve gode ting i fortid/ nutid ( angst for tab) > - at vise glæde ( det gode kan tabes/mistes )

36 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 36 Hvad har Amina og Abdul brug for? > Tillidsfulde relationer > Voksne der gerne vil tale og lytte > Voksne der giver sig tid, er tålmodige og tydelige > Voksne der kan hjælpe til at få svar på spørgsmål > Få sat ord på følelser og kropsfornemmelser > Forudsigelighed > Følelse af kontrol

37 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 37 Hvad lytter vi til og hvad kan vi gøre? > Lytter vi til det faktisk skete? > Lytter vi til de oplevede skete? > Vi kan være med til at hindre sorgens fugle i at bygge rede hos børn > Støtte barnet i at anvende sine indre ressourcer til at Ryste traumet af sig > Alle børn er født med ressourcer til at kunne reducere deres traumer, men det forudsætter at omgivelserne støtter barnet i dets proces. > En person - selv kortvarigt kan blive det Alice Miller kalder det frelsende vidne for et traumatiseret barn

38 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 38 Hvad gør barnet for at ryste traumet af sig? > Når vi udsættes for livsfare og ikke kan anvende de strategier vi kender sættes kroppens kamp/flugt mekanismer ind. > Kroppen stivner, vi går ind i en ændret bevidsthedstilstand, hvor vi ikke oplever smerte, men > Indvendig fortsætter kraften og når vi ikke er i stand til at frigive disse voldsomme kræfter kan de føre til en traumatisk tilstand > Stresshormoner cortisol og adrenalin pumpes rundt i kroppen > Indtryk i chokøjeblikket vurderes i AMYGDALA og fremkalder skræk og hjælpeløshed > Normalt placeres indtryk også i HIPPOCAMPUS der registrerer tid og rum voldsom skræk synes at sætte H ud af drift - flashbacks

39 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 39 Gode øvelser og opmærksomhed på > Barnets initiativ viser vej > Børn der vender de voksne ryggen har brug for nærhed > Kropslige øvelser > Musik og musikterapi > Tegninger > Logbøger > Cirkelmetoden

40 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 40 STROF modellen En model for det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn og familier (Lars Gustafsson) > S STRUKTUR > T TALE > R RITUALER > O ORGANISATION > F FORÆLDRESAMARBEJDE

41 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 41 STRUKTUR >Faste rammer >Forudsigelighed >Tydelighed

42 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 42 Tale og tid > Voksne der gerne vil lytte og tale med barnet og som tager sig tid til det > Hjælp til at italesætte, også gennem andre udtryksformer end verbalt > Samtale på barnets vilkår > Opfølgning på konflikter > Tid til at lytte til og tale med barnets forældre

43 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 43 Ritualer > Faste ritualer i løbet af dagen, fx omkring start og slut på dagen, spisning > Ritualer omkring fødselsdage og højtider > Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til fra tidligere > Ritualer er med til at skabe kontrol i eget liv

44 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 44 Organisering > Organisering er med til at skabe tryghed, forudsigelighed og kontrol > Organisering der hvor man har mulighed for det: i undervisningen i skolen, i aktiviteterne og legen i børnehaven og SFOen > Vide at der forventes noget af en og at man udfordres i nærheden af det man kan > Lære regler for lege > Støt aktivt børnenes leg, indtil de magter at overtage den igen > Hjælpe børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed med ordnede aktiviteter

45 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 45 Forældresamarbejde > Fortæl hvad du ved om familien > Forældresamarbejde med respekt for forældrenes rolle og ansvar > Stil ikke for mange spørgsmål > Vær inviterende, ærlig og oprigtigt nysgerrig > Vær tydelig og konkret > Ikke være løsningsfokuseret med det samme, men interessere sig for den oplevede historie > Hvis nødvendigt, så brug altid tolk > Formidle oplysninger om skrevne og uskrevne regler i skole og fritid > Afklaring af gensidige forventninger

46 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 46 Forældresamarbejde fortsat > Definere hvem der har hvilke roller, evt. vælge én med koordinator funktion > Gør samarbejdet meningsfuldt > Oplysninger om barnets faglige udvikling og trivsel > Hjemmebesøg > Udnyt de ressourcer der er hos en familie > Gør IKKE børnene ansvarlige for forældrenes mangler og forglemmelser > Gå aldrig ud fra, at socialforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt, og husk den skærpede underretningspligt

47 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 47 Gode råd fra flygtningefamilier til de professionelle > Giv jer tid til at lytte > Lyt til de vaner forældrene har omkring barnet og tag dem alvorligt > Husk at børnene er et meget følsomt emne og at forældrene vil være meget sensitive > Brug en god tolk > Hvis der sker misforståelser eller det på anden måde er svært at forstå hinanden, brug da en 3. person til samtalerne > De fleste er meget taknemmelige over den hjælp de kan få i Danmark, men de skal kunne se at det er en hjælp

48 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 48 Anbefalinger > Socialfaglig undersøgelse, ( 50) kan afdække ressourcer og problemstillinger hos børnene og i familien fra starten, familiekonsulentfunktion, støtte/kontakt > Nødvendigt med indsats til hele familien > Det er nødvendigt at afsætte god tid til arbejdet > Et godt og koordineret samarbejde mellem dem der arbejder med familien

49 Marianne Badstue, Integrationsnet, DFH Side 49 Skole - modtageklasse > Lære dansk /matematik uden tolk sproglige barrierer / eksklusion > Ofte ingen andre på samme alder sociale relationer? > social identitet? > Ofte kun 1-2 med samme kultur - kulturel identitet? > Frikvarter uden voksen opsyn - angst > isolation > aggression > Stamklasse gradvis - sociale udfordringer > sproglige udfordringer > identitetsløshed > Skoleprocedurer (skema Intra møder ) - fremmedgjorthed >

50 Gruppe-drøftelser Fremlæg kort en aktuel problemstilling omkring nogle flygtningebørn i jeres institution eller skole. Drøft den med resten af gruppen Plenum-drøftelse starter kl

51

52

53

54 Viden og inspiration Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge ( > Flygtningebørn virkningsfulde indsatser. Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund (2011) > Børn af krig og fred. Flygtningebørn i folkeskolen (metodehæfte fra 2011) > Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde (2001, 2. reviderede udgave 2013) > skoleparathedhttp://integrationsnet.dk/projekter/god-skolestart/ > BUPL temanummer om traumatiserede flygtningebørn > Edith Montgomery og Sidsel Linnet (2012): Børn og unge med flygtningebaggrund. Anbefalinger til professionelle > Integrationsnet (2013): 9 små inspirationsfilm til aktiviteter med flygntingebørn. Findes på > Røde Kors (2011): frirum en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier > Synergaia: Følelsernes sprog psykoedukation i børnehøjde. > Nina Lyng Gør mig glad igen fra 2004 kan købes som E-bog