palæstinaorientering TEMA: Israel mod den internationale solidaritet Vi ved hvem du er! - Den stille krig - Palæstinensere i Syrien
|
|
- Tilde Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 palæstinaorientering Nr. 3 September 2012 TEMA: Israel mod den internationale solidaritet Vi ved hvem du er! - Den stille krig - Palæstinensere i Syrien p
2 s3 Nye udfordringer for den internationale solidaritet I takt med at verdensopinionen er blevet mere vidende om og folk mere aktive omkring hvad der foregår i Palæstina er Israels kamp mod den internationale solidaritetsbevægelse blevet skærpet. s4 Tema: Israel mod den internationale solidaritet Over årene har vestlige landes regeringer givet Israel lang snor. Til gengæld er snoren blevet stadig kortere hos stadigt flere almindelige mennesker, der overalt i verden organiserer sig i sympati med palæstinenserne og i protest mod Israelsk politik. Men ikke uden modstand fra Israel. s5 Vi ved hvem du er! Det var meget voldsomt og krænkende... De ville give mig følelsen af at have gjort noget meget slemt, nærmest på linje med mord Fortællinger om grove forhør, kropsvisiteringer, nedladende behandling og frygt er en sædvanlig del af rejsendes oplevelser ved israelske grænseovergange. s8 Boganmeldelse: På vej væk fra Israel Knowing Too Much : ifølge Norman Finkelsteins nyeste bog er amerikanske jøder i færd med at distancere sig fra Israel. Kritik af Israel blev tidligere anset for at være vanvittig eller hjemmehørende på den yderste venstrefløj, men er i dag gængs i store dele af den amerikanske offentlighed. s11 Den stille krig mod mainstream Den pro-israelske organisation NGO Monitor holder øje med solidaritetsarbejdet. Særligt den del der involverer internationalt respekterede humanitære organisationer og deres samarbejdspartnere. Målet er at skærme Israel for al kritik. Logikken er bizar, indtrykket syret, intentionen deprimerende. s14 Hvad sker der i de palæstinensiske flygtningelejre i Syrien? De palæstinensiske flygtninge i Syrien er fanget i en fælde. Uanset udfaldet af oprøret kan de risikere at blive udsat for hævnaktioner og eventuel fordrivelse, både fra Assads styre og fra oprørsgrupper. s16 De palæstinensiske landsbyer der ikke ville dø Ikke én flygtning vil vende tilbage. De gamle vil dø. De unge vil glemme, sagde Israels første statsminister Ben Gurion, i juni Men de unge tredje og fjerde generationsflygtninge nægter at glemme. 2 Forside: Free Gaza march i San Francisco, California Foto: ms. donnalee, Flickr s18 Kommentar: Er Israel ved at forberede endelig overtagelse af område C på Vestbredden? Israel fordriver stadigt flere palæstinensere fra område C til byer under palæstinensisk kontrol. Israels immigrationspoliti, som tidligere kun har opereret i selve Israel, har fået beføjelser til at trænge ind på Vestbredden og fordrive udenlandske aktivister. Endvidere har Israel har begyndt en kampagne imod det FN-organ, som undersøger de overgreb der foretages fra det israelske militær og de jødiske bosættere over for palæstinensere. Palæstina Orientering udgives af foreningen Palæstina Orientering, Mjølnervej 1, 1, 3000 Helsingør. Ansvarshavende redaktør: Ole Olsen Redaktion i øvrigt: Lars Ploug, Gitte M. Rasmussen, Henning Kosack, Else Christensen, Jan Mortensen, Dagmar Dinesen, Anne Berit Larsen, Marianne R. Thomsen, Jørgen Nyeng Layout: Henning Kosack Tryk: HFA-Tryk. Bladet udkommer 4 gange årligt. Næste nummer: 1. december Abonnement 2012: Trykt udgave: 150 kr. Elektronisk/Pdf: 75 kr. Merkur bank. Reg.nr Kontonr info@palestinaorientering.dk Tlf
3 Nye udfordringer for den internationale solidaritet Palæstina Orientering har eksisteret i mere end 30 år. Bladets grundlæggere fandt, at Palæstinaspørgsmålet var tabuiseret og forfalsket i den offentlige debat. Der var brug for, at flere mennesker kendte til den palæstinensiske side af sagen. Og der var mange myter at korrigere: Om flygtningespørgsmålets oprindelse, om det altid truede Israel, om det irrationelle palæstinensiske had, om den humane besættelsesmagt. Engang var det løgnene, og de racistiske forestillinger om palæstinensernes motiver, der var god tone ved middagsbordene. Sådan er det ikke længere. Flere mennesker ved besked, og kritik af Israel og sympati med palæstinenserne er blevet stueren i en grad, som Palæstina Orienterings grundlæggere næppe havde turdet drømme om dengang. I takt med udviklingen i den offentlige opinion, er mange mennesker blevet optaget af at gøre noget. Nogen organiserer sig lokalt, og arrangerer offentlige møder og manifestationer for at gøre flere mennesker klogere på, hvad der er op og ned i Palæstina-spørgsmålet. Nogle arbejder for at presse, eller overtale, deres politikere til at skærpe tonen overfor Israel. Mange arbejder for etablere et internationalt pres mod Israel, i stil med det, der fik apartheid-regimet i Sydafrika til at bryde sammen. Og tusinder af unge og gamle rejser til Palæstina som fredsvagter, eller for at lave andre former for konkret aktivist-arbejde dér. Kampen mod solidariteten Udbredelsen af det internationale solidaritetsarbejde huer ikke Israel, eller de mennesker udenfor Israel, der stædigt og ofte imod bedre vidende holder fast i myterne. Israel har, ivrigt sekunderet af sine stædige støtter, kastet sig ud i en kamp mod solidaritetsarbejdet. Indenfor Israels grænser er vilkårene for organisationer, der går imod statens politik blevet mødt med lovgivning. Aktivister, der sejler nødhjælp til belejrede mennesker i Gaza, bliver slået ihjel af kommandosoldater. Folk på vej til Vestbredden bliver hindret i at nå frem. Og i offentligheden udenfor Israel og Palæstina pågår et intenst lobbyog propagandaarbejde for at bagvaske og isolere organisationer, der stiller sig kritisk til Israelsk politik. Temaet i dette nummer handler dels om Israels, og Israels venners respons på udviklingen i den internationale opinion. En artikel handler om israelske bestræbelser på at holde aktivister væk fra de besatte områder, en anden om propaganda-krigen mod store og små organisationer, der har gjort sig upopulære hos den israelske stat og de organisationer, der løber dens ærinde i de vestlige offentligheder. I en sidste artikel anmeldes en bog om amerikanske jøders tendens til at vende sig fra Israel. Desuden bringer vi artikler om klemte palæstinensere i det borgerkrigshærgede Syrien, om israelske forsøg på at hvidvaske og konsolidere besættelsen og om den behandling, som moderne palæstinensisk litteratur giver tabte hjem. Demonstration i London i solidaritet med Gaza. Foto: The Girl 78/Flickr De grasserende priser hos Post Danmark gør, at bladet kun kan blive på tyve sider. Vi synes, at vi har brugt dem godt, og i ånden fra grundlæggerne. Vi henviser i øvrigt til hjemmesiden, som ikke kræver frimærker. God læselyst her og der! PO-redaktionen 3
4 Israel mod den internationale solidaritet Over årene har vestlige landes regeringer givet Israel lang snor. Det gør de stadig. Til gengæld er snoren blevet stadigt kortere hos stadigt flere almindelige mennesker, der overalt i verden organiserer sig i sympati med palæstinenserne og i protest mod Israelsk politik. Men ikke uden modstand fra Israel, der har gjort solidaritetsarbejdet til mål for sin propagandamaskine og sin voldsmagt. Tema: ISRAEL MOD INTERNATIONAL SOLIDARITET 4 Staten Israel har siden sin fødsel skullet gabe over en modsætning af formidabelt omfang. Israel har både villet være et moderne og oplyst demokrat i og en besættelsesmagt. Israel har i princippet skullet forklare, hvorfor det som borgerrettighedsløs palæstinenser i de besatte områder skulle være særligt meget rarere at leve under et militærdiktatur, der administreres af et parlamentarisk demokrati. Gaza flotilla solidaritetsdemonstration i Cambridge (UK). Foto: manos_simonides/flickr Den brudte loyalitet I mange år behøvede Israel reelt ikke at forklare noget som helst, og accepten af statens forbrydelser var mere eller mindre automatisk i brede dele af de vestlige offentligheder. Israels identitet og historie legitimerede i mange menneskers øjne statens politik, uanset hvor meget eller lidt den stak af fra vante begreber om, hvad det var tilbørligt for demokratiske stater at foretage sig. Sådan er det ikke længere. Det grundløse postulat om permanente eksistentielle trusler mod Israel er faldet i politisk kurs, og bliver kun trukket af skuffe af folk, der på forhånd har besluttet sig for, at Israel ikke må kritiseres eller som vælger at se statens opførsel som nødvendig og naturlig i lyset af truslen fra politisk Islam. Israel behøver sådan set ikke sympatien fra liberalt anlagte mennesker i de vestlige offentligheder. Alliancen med de Forenede Stater gør, at Israel er garanteret fripas i FN og sikret mod sanktioner af nogen slags, økonomiske såvel som symbolske. Samtidig har mange vestlige politikere, også danske (ingen nævnt, ingen glemt), indstillet sig på, at det er den israelsk inspirerede amerikanske fortolkning af ret og rimelighed i Mellemøsten, der sætter dagsordenen for national mellemøstpolitik. En ny front Det er trist at se og høre på, men dejligt samtidigt at se, hvordan mennesker overalt i verden mobiliserer sig i protest mod israelsk politik og i sympati med palæstinenserne: For at sætte den dagsorden, som deres valgte repræsentanter har det så svært med, især når de kommer i regering. Ikke mindst efter Gaza-krigen i er en skov af nye solidaritetsorganisationer og -grupper kommet til, og mange af dem gør sig til en del af internationale initiativer som BDSkampagnen. Den arbejder for sanktioner, afvikling af investeringer i Israel og boycot At det internationale solidaritetsarbejde gør indtryk blev tydeligt i sommeren 2010, da Israel stoppede en nødhjælpskonvoj på vej til det blokaderamte Gaza. På skibet Mavi Marmara dræbte israelske elitesoldater 9 tyrkiske aktivister, og satte dermed det ellers gode israelske forhold til Tyrkiet over styr. Året efter lykkedes det (for Israel selv, USA og måske EU) at overtale det økonomisk i knæ-trængte Grækenland til at sabotere et nyt forsøg på at bryde den ulovlige israelske blokade. Og i foråret overbeviste Israel internationale flyselskaber om det kløgtige i ikke at transportere aktivister på vej til Vestbredden. I dette nummer bringer vi tre artikler, der på forskellig måde behandler konfrontationen mellem Israel og den kritiske opinion. Først i en artikel om Israels forsøg på at holde internationale aktivister væk fra de besatte områder. Derpå en anmeldelse af den amerikanske politolog Norman Finkelsteins bog, Knowing too Much, om kollisionen mellem amerikanske jøders liberale sindelag og Israels opførsel. Sidst en artikel om NGO Monitor, en af de lobbyorganisationer, der har gjort det til deres opgave at forbedre den israelske stats omdømme ved at angribe dens kritikere. Tema-redaktionen
5 Vi ved hvem du er! Af Gitte M. Rasmussen Siden 1967 har Israel haft total kontrol over, hvem der kan rejse til og fra de palæstinensiske områder Gaza, Vestbredden og Østjerusalem. De har også total kontrol over, hvem der må opholde sig der, og hvor længe, når man er kommet ind. Efter den delvise åbning af Rafah grænseovergang mellem Gaza og Egypten fortsætter denne politik også her efter israelske regler og regulativer. Senest har denne rigide politik blandt andet ramt den danske direktør for Det Danske Hus i Ramallah, Nathalie Khankan, som har måttet opsige sit job og vende hjem til Danmark på grund af manglende forlængelse af visum. Fortællinger om grove forhør, kropsvisiteringer, nedladende behandling og frygt er en sædvanlig del af rejsendes oplevelser ved grænseovergange, det være sig fra Jordansiden, den egyptiske grænse ved Det Røde Hav, eller i den israelske Ben Gurion lufthavn. En ung dansk, kvindelig fredsaktivist fortæller i det følgende sin historie om mødet med den israelske sikkerhedstjeneste. Hendes historie er én blandt mange og beskriver, hvordan virkeligheden kan se ud for dem, der ønsker at besøge venner, familie eller deltage i solidaritets- eller andet samarbejde med palæstinensere. Lines historie Jeg var dernede første gang i juni Jeg var nede for at besøge en ven, som havde været fredsvagt. Jeg var især i Hebron og Sheikh Jarrah (Østjerusalem, red.), hvor jeg så nogle ting, som gjorde indtryk. Da jeg kom hjem efter en uge, meldte jeg mig til Palæstina Fredsvagter for at komme af sted igen. Jeg havde ingen tilknytning til fredsvagter eller andre palæstinagrupper før min første tur, og da tog jeg ikke af sted for at være aktivist. Da jeg tre måneder senere tog af sted, blev jeg allerede ved mellemlandingen i Europa taget til side og udspurgt i et lille aflukke. Jeg blev kropsvisiteret og blev virkelig tjekket. Jeg var helt rundforvirret, havde ikke set det komme. De må have udpeget mig i mængden, må have syntes jeg stak ud på en eller anden måde. Fremme i Ben Gurion blev jeg også taget til side. Der kom jeg gennem et kort forhør og blev så lukket ind i landet. Men da jeg skulle hjem efter en måneds ophold, blev jeg taget til side, forhørt, og alle mine ting blev gennemrodet. Jeg blev holdt tilbage, WELCOME TO ISRAEL - Ben Gurion International Airport. Foto: llee_wu/flickr Tema: ISRAEL MOD INTERNATIONAL SOLIDARITET 5
6 6Tema: ISRAEL MOD INTERNATIONAL SOLIDARITET kropsvisiteret og blev eskorteret rundt i lufthaven, men jeg nåede da mit fly hjem. Men der må de have hæftet sig ved mig. For mens jeg var dernede som aktivist, blev jeg aldrig anholdt eller tilbageholdt. Der var rimelig megen paranoia blandt folk (aktivister, red.), for både mediekontoret i Ramallah og lejligheden i Hebron (International Solidarity Movement s lejligheder, red.) var lige blevet ryddet af de israelske soldater, så alle var meget nervøse for, om alle oplysninger om folk var kommet ud. Jeg havde deltaget i demonstrationer og havde boet i Hebron et stykke tid. Der vidste israelerne godt, hvem jeg var. Men jeg synes, jeg havde været ret anonym ellers, set i forhold til mange andre. Men der var ret meget opsyn fra israelsk side på de skandinaviske aktivister, der var mange fra Sverige på det tidspunkt Da jeg så kom tilbage året efter, i 2011, blev jeg taget i Ben Gurion lufthavnen, lige da jeg stod af flyet. Jeg havde ellers holdt lav profil herhjemme i palæstina-sammenhænge. Jeg havde dog ikke officielt skiftet navn, men havde ikke været højtråbende, og jeg havde sløret min Facebook-profil og sådan. Men med det samme spurgte de om, hvad jeg skulle i Israel? De lod mig dog selv gå gennem lufthavnen, men stoppede mig igen, da jeg skulle igennem selve kontrollen. Dér vidste de allerede, hvem jeg var. De vidste, hvad jeg hed, og hvad mine forældre og bedsteforældre hed. Jeg ventede midt om natten i to timer, og blev derefter taget til forhør igen. De spurgte om alt muligt, hvad jeg skulle? Kendte jeg ISM? Ved du, hvad Gaza er? Skulle jeg til Vestbredden? Jeg skulle åbne min mail. Give min Facebook-profil som jeg sagde, jeg ikke havde. Skulle opgive navn på arbejdsgiver og oplyse, hvad mine forældre laver. De bad om mit visa-kort, og jeg skulle fortælle, hvor mange penge, jeg havde. Jeg spurgte dem, om de overhovedet havde ret til at gøre dette. De svarede, at alt det, jeg ikke ville svare på, ville de bare bruge imod mig. Så kom jeg ud igen og sad og ventede i to timer, hvorefter jeg kom ind til to garvede ældre damer, som var SÅ voldsomme. Det var psykisk terror, de gav mig samme tur, tog alle oplysninger. Jeg nægtede, men gav dem dog nogle - jeg håbede stadig at blive lukket ind - men regnede med, at løbet var kørt. De svinede mig til, sagde jeg var dum, at jeg var sindssyg, sagde de vidste, hvem jeg var, og hvad jeg ville. De gjorde, hvad de kunne for at forsøge at forskrække mig. Jeg skulle skrive under på et stykke papir på, at jeg kun ville opholde mig i selve staten Israel i max. ti dage. Men det ville jeg ikke underskrive, førend jeg kunne få det på engelsk. Det fik jeg ikke. De andre securityfolk tømte min taske, grinte og latterliggjorde mig og mine ting. Jeg blev nægtet adgang og fik taget fingeraftryk og billeder. Jeg havde været der i ca. seks timer og var helt smadret. Jeg blev kropsvisiteret igen, min bagage blev igen tjekket. Jeg blev kørt ud i en detention udenfor lufthavnen uden mine ting og var der i ca. 20 timer, hvorefter jeg blev deporteret. Jeg følte mig kriminaliseret. En bil kørte op på siden af den bil, jeg blev transporteret i og mit pas rakt over. Jeg måtte ikke have mine ting med mig i bilen eller lufthavnen, måtte ikke selv holde mine papirer. Jeg måtte ikke selv tjekke ind ved skranken, og jeg blev eskorteret rundt og helt op til flyet. Jeg fik først mit pas ved mellemlandingen i Europa. Det var meget voldsomt og krænkende, særligt forhøret med de to ældre kvinder og tilbageholdelsen i detentionen. De ville give mig følelsen af at have gjort noget meget slemt, nærmest på linje med mord. Grænseovergangen ved Rafah mellem Gaza og Egypten. Foto Vince Perritano/Flickr
7 Hjemme igen Jeg kom hjem og var helt smadret. Det var virkelig et overgreb. Jeg var ulykkelig og meget påvirket. Der skulle mange samtaler til, blandt andet med andre fredsvagter, for at få tingene sat i perspektiv. Man bliver jo skræmt. Jeg lå i sengen en uge efter, jeg var kommet hjem. Fysisk og mentalt var jeg sat helt ud af spillet. Og jeg måtte få noget hjælp for at håndtere følelsen af overgreb og magtesløsheden. Jeg har fået det bearbejdet gennem andre aktivister, gode venner og en psykolog. Der kom en del angst i kølvandet af det og noget paranoia - det var et traume. Mindet om det føles meget voldsomt, og det virkede jo også lige efter deres hensigt i lang tid i forhold til, at jeg kunne mærke både på mig selv, men også på min familie da de i lang tid ikke kunne komme i kontakt med mig, mens jeg var tilbageholdt at det er da klart noget, der påvirker min beslutning om at tage derned næste gang. At det bliver ikke lige i år. At der skal gå længere tid både for min egen, men også for min families skyld. Jeg holder ikke op med at tage derned, men jeg bliver nødt til at tage nogle forholdsregler for min og min families skyld. De synes, at det var meget, meget voldsomt - hvilket jeg godt kan forstå Jeg tror lige de (israelerne, red.) har regnet ud, hvilke teknikker de skal bruge, der gør, at når man kommer hjem og fortæller det til folk, så forsøger disse, uden at ville det, at holde én hjemme. Så det er ikke bare en oplevelse, jeg har haft af at være blevet skræmt væk. Alle omkring mig som ikke ved, hvad det er, kan ikke lade være med at sige, at de håber, jeg holder mig væk, at jeg ikke skal udsættes for det igen. Det er lidt mere at være oppe imod. Det er vel også dét, de håber på, israelerne, det skal være så omsiggribende som muligt, at de har haft én i den lufthavn. De forsøger helt sikkert at skræmme én så meget som muligt, så man aldrig nogensinde kommer tilbage. Og få én til at føle sig heldig, at man overhovedet kommer ud, uden lyst til at komme tilbage. Men jeg har lyst til at komme tilbage! Men som sagt, jeg må vente. Det bliver så mere omstændeligt at komme tilbage. Jeg er nu registreret i hoved og røv. Så de har gjort deres arbejde godt i dén forstand. De har ikke præsteret at skræmme mig helt væk, men de har formået at udsætte mit næste forsøg (på indrejse, red.). De sagde jo: Vi véd Vidste du at: Israel siden 2000 er ophørt med at udstede opholdstilladelser til ikke-palæstinensiske ægtefæller til palæstinensere. 17,2 % af palæstinensiske borgere ikke kan få opholdstilladelse til deres nære slægtninge. Dette påvirker 78,4% af befolkningen. På grund af dette opholder titusindvis af udlændinge og ægtefæller til palæstinensere sig illegalt i Palæstina. Udlændinge har tidligere kunnet få deres visa forlænget med tre måneder ad gangen, men der har de seneste år været et voldsomt fald i disse forlængelser. Siden 2006 har det største palæstinensiske universitet, Birzeit, oplevet et fald på 50 % blandt ansatte med udenlandske pas, som mange etniskfødte palæstinensere har pga. livet i diasporaen. 400 af deres studerende etniske palæstinensere - lever under truslen om ikke at få forlænget deres tre måneders opholdstilladelser, eller ikke at kunne rejse ind i landet igen, hvis de rejser ud. Kilde: præcis, hvem du er, og du skal aldrig forsøge at komme tilbage. Du er ikke velkommen her. Du er dum og sindssyg, hvis du prøver. Jeg har efterfølgende klaget til forskellige instanser: den israelske ambassade og det danske udenrigsministerium, den danske ambassade i Israel. Den israelske ambassadør reagerede, som om han blev meget chokeret og sagde, at dét havde han ikke hørt var sket før. Men den israelske ambassade stoppede bare med at svare tilbage efter nogen tid. Jeg var oppe imod autoriteter, jeg ikke kunne gøre noget imod. Og de danske myndigheder sagde, jeg skulle kontakte de israelske. Søs Nissen fra RCT fortæller Ikke kun aktivister og studerende oplever at blive diskrimineret, også anerkendte organisationer bliver forhindret i deres samarbejde med palæstinenserne. Søs Nissen, der er program manager for Rehabiliteringscentret for Torturofres Mellemøstafdeling, fortæller om hendes organisations erfaringer med det israelske sikkerhedssystem. I Palæstina har RCT primært samarbejdspartnere i Gaza, og NGO er skal søge særlig tilladelse til at komme ind i området. Processen er præget af en stor grad af uforudsigelig omskiftelighed i forhold til regler og manglende gennemsigtighed. Hun fortæller, at deres ansatte ofte ikke kan komme ind i området, og at der er sket en forværring gennem årene. Man ved således ikke om eller hvornår, man kan komme ind. Deres medarbejdere oplever ligeledes chikane i den israelske lufthavn, når de rejser ind og ud af staten Israel. Desuden er det også svært for deres palæstinensiske samarbejdspartnere at rejse ud af Gaza for at deltage i regionale konferencer og lignende. De skiftende israelske regler, uforudsigeligheden og den direkte chikane påvirker arbejdet således, at der kan ske færre projektbesøg, partnerne kan deltage i mindre grad i samarbejdet, kontakten er generelt mindre, og man må operere med plan B er som kompensation og f.eks. bruge arbejdstiden på at rejse til jordanske samarbejdspartnere i stedet for. Personligt har Søs Nissen oplevet voksende besværligheder i forbindelse med hendes egne rejser til området jo mere, hun via sit arbejde er blevet eksponeret - men hun kan ikke vide med sikkerhed, at det er derfor. RCT har forsøgt at klage til de relevante israelske instanser, men uden held. Det er meget arbejdstidskrævende, og RCT mener, at det er en af de ting, den israelske stat måske ønsker at opnå, at få NGO er til at bruge maksimal tid og energi på alt andet end reelt samarbejde og udvikling med og af det palæstinensiske samfund. RCT forsøger at undgå begrænsningerne i indrejsemulighederne ved at have et samarbejde med en stor international organisation under FN. Det er langt fra optimalt, men de oplever dog et lidt større spillerum. Det er dog at foretrække frem for at kæmpe kampen med at klage og forsøge at blive godkendt under eget navn, når medarbejdere skal rejse ind og ud af Gazastriben. Line er et opdigtet navn, hendes rigtige navn er redaktionen bekendt Tema: ISRAEL MOD INTERNATIONAL SOLIDARITET 7
8 På vej væk fra Israel I lang tid, mens proisraelske sympatier og liberale aktiviteter fremstod som fuldstændigt forenelige, betragtede oplyste amerikanere Israel som et skud på deres eget eksperiment med nationsopbygning, et sted hvor hårdkogte pionerer også havde omskabt gold jord til en demokratisk oase. Men i de senere år er det blevet stadigt sværere at gifte liberale værdier med støtte til Israel. Af Lars Ploug 8Tema: ISRAEL MOD INTERNATIONAL SOLIDARITET Den bærende pointe i Norman Finkelsteins nyeste bog, Knowing Too Much er, at amerikanske jøder er i færd med at distancere sig fra Israel. Ifølge Finkelstein tyder tal og tendenser på, at amerikanske jøders engagement i Israel som stat og projekt er under afvikling. Han peger blandt andet på, at kritik af Israel, som tidligere blev anset for at være vanvittig eller hjemmehørende på den yderste venstrefløj, i dag er gængs i store dele af den amerikanske offentlighed. Den liberale grænse Præmissen i Knowing Too Much er, at amerikanske jøder af historiske grunde er liberale af politisk sindelag. Således var tilbøjeligheden blandt amerikanske jøder som befolkningsgruppe til at stemme for den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama i 2008 kun overgået af amerikanere af afrikansk oprindelse. Mekanikken i udviklingen er, mener Finkelstein, sammenstødet eller friktionen mellem de jødisk-liberale værdier og de dementerede myter om staten Israel. Dette sammenstød er, som bogens titel antyder, en konsekvens af større viden om virkeligheden i Mellemøsten, om konfliktens oprindelse, om styrkeforholdet mellem parterne osv. Det er, argumenterer Finkelstein, udbredelsen af den viden, der gør det vanskeligt for amerikanske jøder at forene deres liberale menneskesyn med det, som det bliver stadigt sværere ikke at vide. Dertil kommer, at den nuværende israelske regering toppræsterer i åbenlys racisme og militarisme og intet har at tilbyde progressive mennesker af den slags, der engang kunne beundre pionerånd og store eksperimenter med kollektive livsformer i kibbutzerne. Den radikale konsensus Israels liberale brand som demokratisk fyrtårn, selve legemliggørelsen af oplysningens idealer i et hjørne af en verden befolket med fundamentalister, der ikke har haft nogen oplysningstid, er blevet indhentet af virkeligheden, eller rettere af det, man kan vide om den. Og det passer Finkelstein godt, fordi han i sit forfatterskab har talt fra, for og til en liberal konsensus og orienteret sig efter principper, der hvor det gælder alt andet end Palæstinaspørgsmålet i brede kredse anses for at være fuldstændigt ukontroversielle. Selvom fjenderne har kaldt Finkelstein både det ene og det andet (antisemit, holocaust-benægter, selvhadende jøde, you name it), og selv om mere venligtsindede har kritiseret ham for det svovl og den vitriol, han indimellem har blandet i sit blæk, så er Norman Finkelstein ikke på nogen politisk yderfløj. Han forlader sig ikke på akademiske Norman Finkelstein. Foto: swarthmorephoenix1881/flickr teorier eller politiske idelogier, der kan forvise ham fra den brede liberale konsensus. Han anvender kilder, der i brede kredse anses for at være saglige. Han har ingen radikale ideer om palæstinensisk befrielse eller forestillinger om reform eller revolution i det israelske samfund. Han dokumenterer en international konsensus blandt landene i FN (minus USA, Israel, Mikronesien og den slags) om den grundlæggende formel for en løsning, og han dokumenterer en enighed blandt fremtrædende folkerets-eksperter om den juridiske vurdering af konflikten i enkelte dele og i sin helhed. Dertil påpeger han en grundlæggende enighed blandt israelske og internationale menneskerettighedsorganisationer om vurderingen af Israels ageren og en enighed blandt historikere om forløbet i centrale kapitler af Palæstinakonfliktens historie. Det er ikke raket-videnskab, og
9 det er da også Finkelsteins pointe, at der ikke er behov for den mondæne dybsindighed, der spekulerer en kompleksitet frem i konflikten, der ikke er der. Den dybsindighed står i gæld til akademiske modeluner og tjener mere end noget andet til bevidst fremstilling af konflikten som så indviklet, at den ikke kan vurderes med de samme kriterier som andre konflikter. Enkelheden, klarheden og ønsket om bred appel klæder Knowing Too Much og afspejler den frustration som mange Palæstina-aktivister deles om, når de ved middagsborde og i vennelag bliver betragtet som styrvoltere på den yderste venstrefløj eller som nogle, der har fikse ideer om, hvad jøder er ude på. Eller begge dele for den sags skyld. Det gode ved Finkelsteins bog er netop, at den dokumenterer for os, at der blandt fornuftige mennesker er et stykke oplysningsarbejde at gøre, der ligger lige til det ben, man har det bedst at sparke med. Men om den til fulde dokumenterer, at forandringen af amerikanske jøders indstilling til staten Israel og dens politik overfor palæstinenserne er en konsekvens af den nye (og gamle) videns overbevisning af den liberale fornuft, er en anden sag. Hængslet Dokumentationen af præmissen, det vil sige af de amerikanske jøders distanceren sig selv fra Israel og israelsk politik, er der, så vidt jeg kan se, ikke meget at udsætte på. Finkelstein henviser da også til værker, der tidligere har påpeget denne udvikling. Enhver kan også på internettet forvisse sig om, at der i de senere år er kommet flere amerikansk-jødiske personer og organisationer, der stiller sig mere kritisk til Israel, end det tidligere har været god tone. Også den anden præmis, det vil sige tendensen i amerikanske jøders politiske orientering, dokumenterer han efter min opfattelse overbevisende. Problemet handler om hængslet mellem de to ting. Er det virkelig sådan, at det liberale sindelag bare står og venter på at blive korrigeret, hvor det har taget fejl af tingenes sammenhæng, eller har der været andre kræfter på spil? Hvad betyder det internationale folkelige engagement i bevægelsen for boykot og sanktioner (BDS)? Hvilken rolle har palæstinensernes politiske ageren spillet for den Israel-kritiske nyorientering blandt amerikanske jøder? Er de alene blevet overbevist af den konsensus, der er blandt eksperter, og af hvad der står at læse i rapporterne fra internationale menneskerettighedsorganisationer? Jeg tror det ikke. Selvom Finkelstein vistnok ikke har meget til overs for solidaritetsarbejdet i dets dominerende former, så spiller det vel en rolle, positiv eller negativ. Og selvom palæstinenserne ikke har det største ord at sige om, hvordan Palæstina-spørgsmålet tager sig ud i den oplyste del af den amerikanske offentlighed, så har de et lille et. Den nødvendige overvejelse om disse faktorer mangler. En modgående trend Men det store spørgsmål i denne sammenhæng handler om, hvorvidt liberalt sindelag i praksis fungerer som Finkelstein siger, at det gør. Eller rettere, om der er nogen særlig grund til at tro, at det forholder sig sådan. I hvert fald kan man konstatere, at det liberale sindelag er forbavsende bøjeligt. Mest åbenlyst hos den amerikanske præsident Obama, hvis jødiske opbakning Finkelstein bruger til at dokumentere det liberale sindelag blandt amerikanske jøder. Obama har efter alt at dømme besluttet sig for i alt, eller i næsten alt, at tækkes Protest under Obamas tale til AIPAC s konvent. Foto: mar is sea Y/Flickr Tema: ISRAEL MOD INTERNATIONAL SOLIDARITET 9
10 Tema: ISRAEL MOD INTERNATIONAL SOLIDARITET 10 den proisraelske lobby, og bruger næsten enhver anledning til at rose sig selv og sin regering for den politiske muskelkraft og de ubegribeligt mange amerikanske penge, der bliver kastet efter staten Israel. I et interview på den amerikanske TV-station Democracy Now henfører Finkelstein Obamas hæmningsløst proisraelske Mellemøstpolitik til hans opportunisme: Obama er ingenting. Den ene dag laver han lister over folk, han vil have slået ihjel, den næste hænger han en medalje om halsen på Bob Dylan. Så taler han om blindt at støtte Israel. Og man kan nemt forestille sig, at han en tredje dag ville støtte palæstinensiske rettigheder, hvis der var penge i det. Han har ingen overbevisning overhovedet. Det er jeg tilbøjelig til at være enig i, og måske det også er for tidligt at vente en effekt af den amerikanske befolknings ændrede syn på Israel i Obamas eller andre amerikanske præsidenters udenrigspolitik. Men spørgsmålet er, om de amerikanske og andre liberales liberale overbevisning er meget mere rodfæstet end den amerikanske præsidents. Den fleksible liberalitet Barack Obama kom til magten på et valgprogram, der var stærkt kritisk overfor Bush-administrationens ekstremisme med hensyn til angreb på netop de borgerlige frihedsrettigheder, der er centrale i liberal politisk ideologi. Det gjaldt for eksempel Patriot Act, et lovkompleks, der udrustede amerikanske myndigheder med beføjelser til at overvåge borgerne. Det gjaldt efterretningsvæsenets ulovlige aflytning af amerikanske borgere uden retskendelse, og det gjaldt indespærring af terrormistænkte uden nogen form for domstolsprøvelse. Alle disse tiltag var meget kontroversielle, da de blev indført, selv mens hysteriet efter 11. september var på sit højeste. Og det var populært blandt amerikanske liberale, at den demokratiske præsidentkandidat lovede at tilbagerulle angrebene på de borgerlige frihedsrettigheder og genetablere de balancer i magtens tredeling, som George Bush og Dick Cheney havde sat over styr. Men præsident Obama har, som Finkelstein selv antydede det på Democracy Now, ikke rullet den Soldater ved Bil in afspærring. Foto: Michael Loadenthal/Flickr borgerrettighedskrænkende politik tilbage eller genetableret balancen i magtens tredeling, sådan som han lovede det, da han var kandidat Obama. Patriot Act, der oprindeligt var tidsbegrænset, bliver forlænget år efter år, amerikanske borgere bliver stadig indespærret (og nu også likvideret) uden domstolsprøvelse, og alt i alt er den nationale sikkerhedsstat, som det lykkedes Bush-regering at installere i årene efter 11. september, intakt og altså på nogle områder udvidet. Og det med støtte fra flertallet af (liberale, må man tro) demokrater. Så spørgsmålet til Finkelstein er, hvorfor liberale jødiske amerikanere, og liberale amerikanere i det hele taget, skulle tage så meget på vej over den israelske krænkelse af deres liberale sindelag, og samtidig være så forstående overfor deres regering, der er i færd med at få USA til at ligne Israel. I alt fald er det underligt, og det efterlader spørgsmålet om, hvad det er, der er motor i den udvikling, som Finkelstein dokumenterer så overbevisende. Det er, som alting i Knowing Too Much, værd at tænke over.
11 Den Stille Krig mod mainstream Den proisraelske organisation NGO Monitor holder øje med solidaritetsarbejdet. Først og fremmest med den del af det, der involverer internationalt respekterede humanitære organisationer og deres samarbejdspartnere. Målet er at udgrænse den humanitære konsensus, og i praksis skærme Israel for al kritik. Logikken er bizar, indtrykket syret, intentionen deprimerende. Af Lars Ploug Mange (vestlige) politikere holder stædigt fast i billedet af Israel som en grundlæggende liberalt orienteret stat. Én, der lader sig regulere af international lov og af henvisninger til liberale værdier. Men Israels standing blandt befolkningerne i de vestlige offentligheder er blevet stadigt ringere. Stadigt flere organisationer taler højt og offentligt imod israelsk politik, både indenfor enkelte lande og i organisationer på tværs af landegrænser. Derfor har staten Israel mobiliseret mod det internationale solidaritetsarbejde. Fx vedtog Knesset sidste år en lov, der forbyder israelske organisationer at opfordre til boykot af Israel. Og i marts afviste adskillige internationale flyselskaber - på israelsk foranledning hundreder af aktivister på vej til de besatte områder. Den foreløbige kulmination på Israels krig mod solidaritetsarbejdet var i sommeren 2010, da israelske kommandosoldater angreb nødhjælpsskibet Mavi Marmara i internationalt farvand og dræbte ni tyrkiske aktivister om bord. NGO Monitor Ved siden af sådanne drakoniske initiativer, der vel næppe kan siges at styrke Israels demokratiske omdømme, kæmper små og store organisationer en stille krig mod solidaritetsarbejdet. Formålet er at marginalisere kritikken og vanskeliggøre det praktiske solidaritetsarbejde. En af disse organisationer er NGO Monitor, der er placeret i Vestjerusalem og har udsendte medarbejdere i mange lande. Formålet er, hedder det blandt andet på at tilbyde information og analyse, fremme ansvarliggørelse (af NGOer, red.) og diskussion af NGO-rapporter og -aktiviteter, der hævder at fremme menneskerettigheder og humanitære dagsordener (min oversættelse, LP). Trods sit kedsommelige navn og tilsyneladende agtværdige formål, er NGO Monitor et yderst interessant eksempel på disse stille krigere. Interessant, fordi organisationens indsats siger noget om Israels PR-krise, og om bestræbelserne på at imødegå den. Respektable mål Det første, der er værd at lægge mærke til, er de store navne på NGO Monitors liste over organisationer, der bliver holdt øje med. Det drejer sig om bredt respekterede organisationer som Human Rights Watch, Amnesty international, Læger uden Grænser, OXFAM International, for nu bare at nævne nogle af de mest prominente. Eksemplerne på Israel-fjendtlig adfærd omfatter blandt andet: At Human Rights Watch proportionsløst fokuserer på fordømmelse af Israel ; at Amnesty International forvrænger international lov og misbruger begreber som kollektiv afstraffelse, besættelsesmagt og disproportionalitet i sin fordømmelse af Israels Gaza-politik; at Læger uden grænser anklagede Israel for at udvise en rystende ligegyldighed over for civile ; at de fleste af OXFAM Internationals offentlige erklæringer udvisker al kompleksitet og placerer alt ansvar for situationen hos Israel. I forhold til de nævnte organisationer er temaerne i NGO Monitors kritik velkendte: At Kritikken af Israel er overdrevet, at den anklagende finger kun peger på Israel (når nu der er så mange andre fortrædeligheder at pege på), og at kritikken er forsimplet. Desuden synes det at være et selvstændigt anklagepunkt, at de humanitære organisationer ikke i tilstrækkelig grad skelner mellem politik og humanitær virksomhed. Pointen med NGO Monitors fokus på de humanitære giganter er let at se, eller at tænke sig til. I den offentlige bevidsthed er det lettere at overse de mange mindre organisationer, der sympatiserer med palæstinenserne og stiller sig kritisk overfor israelsk politik, end det et at overse Amnesty eller OXFAM. Så det handler altså om at presse de store organisationer til at indtage en position, der er mere fordelagtig overfor Israel. Eller om at trække fra den goodvill, organisationerne nyder blandt almindelige mennesker og deres valgte repræsentanter. Follow the Money. I den anden ende af spektret optræder en lang række mindre spillere, blandt andet palæstinensiske og israelske menneskerettighedsgrupper. Fokus er især på dem, der samarbejder med offentligt støttede NGOer. Her er en anden af NGO Monitors væsentlige indsatsområder. Det handler om at mobilisere de politikere, der i stort eller småt sympatiserer med Israel. Ved at forskrække dem, der lader sig forskrække, med afsløringer af de radikale samarbejdspartnere, som de humanitære organisationer samarbejder med, og bruger statslige midler på. Et lille, men illustrativt eksempel på denne indsats fik vi herhjemme i september En dansk ansat i NGO Monitor, EU- Tema: ISRAEL MOD INTERNATIONAL SOLIDARITET 11
12 Tema: ISRAEL MOD INTERNATIONAL SOLIDARITET 12 koordinator Karen Henriques, klagede sig i Berlingske Tidende over Folkekirkens Nødhjælps manglende optagethed af palæstinensisk dialog med den israelske besættelsesmagt. Problemet var blandt andet, skrev Henriques, at Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med de mest radikale NGOer, inklusive BADIL, Alternative Information Center, Sabeel, Joint Advocacy Initiative of the East Jerusalem, YMCA og Palestinian Center for Human Rights. Om det fik Nødhjælpen til at tænke to gange over hvilke radikale organisationer, man fremover ville samarbejde med, er uvist, eller om det fik Udenrigsministeriet op på mærkerne vides ikke, men i givet fald er det ikke første gang, at det er lykkedes NGO Monitor at overbevise politikere, at staters penge bliver brugt på radikale organisationer. I 2010 lykkedes det således NGO Monitor at skræmme den hollandske regering med, at den kristne hollandske organisation Interchurch Organization for Development Cooperation (ICCO), brugte noget af sin statslige finansiering på hjemmesiden Electronic Intifada (EI). Det lykkedes, og i dag får EI ingen penge af ICCO. BDS-kampagnen I lyset af NGO Monitors meget snævre opfattelse af, hvad der kan tælle som humanitært arbejde, og meget brede forståelse af utålelig politiseren, er det let at forstå, hvorfor organisationen går så højt op i kampagnen for Boycot, Divestment and Sanctions (BDS). BDS har tilmed sit helt eget punkt i menuen på NGO Monitors hjemmeside. Her finder man blandt andet følgende: De NGOer, der støtter BDSkampagnen giver et falsk billede af Palæstina-konflikten som en konflikt motiveret af påstået jødisk racehad vendt mod arabere, snarere end baseret på konkurrerende nationale og territoriale krav. At referere til Israel som apartheidstat er den seneste manifestation af FNs Zionisme er racisme resolution fra Målet er at fremme internationale former for boykot som de, der blev implementeret mod apartheid-sydafrika, og få fordømt Israel som en Paria-stat Fra en stor solidaritetedemonstration i England. Foto: FuturePresent/Flickr Og om motiverne hos de kirkelige organisationer, der støtter BDS hedder det, at deres angreb indimellem er ekkoer af klassisk teologisk antisemitisme (...). At sammenligne palæstinenserne (deres lidelser, må man forstå, LP) med Jesu lidelser - ved for eksempel at tale om den israelske regerings korsfæstelsessystem (...) kan ses som en gentagelse af anklagerne om, at jøderne dræbte Jesus (gudsdrab)... En stille krig mod mainstream På NGO Monitors sorte liste er også mange organisationer i Israel, der tager afstand fra deres regerings politik, og jødiske organisationer i Europa og USA. I Israel tæller listen blandt andet menneskerettighedsorganisationerne B tselem og Rabbis for Human Rights og kritiske forhenværende soldater i Breaking the Silence og Combatants for Peace. På listen over jødiske organisationer finder man også den amerikansk baserede J Street, en jødisk organisation dannet i protest mod den dominerende høg-agtighed i den amerikanske Israel-lobby. Blandt andet har J Street søgt at rejse kampagne-midler til kandiderende politikere, der ønsker en forhandlet løsning mellem Israel og palæstinenserne. Der er med andre ord tale om en organisation med en politik, der nærmer sig den internationale konsensus om, hvordan Palæstina-konflikten kan finde sin løsning.
13 I det hele taget er det ret bemærkelsesværdigt, hvor bredt spektret for radikale og problematiske NGOer er, set i NGO Monitors optik. Men bredden af organisationer synes, sammen med den lave barre for tolerabel kritik af Israel og israelsk politik, faktisk at være selve pointen for NGO Monitor. Det har selvfølgelig sit rationale, hvis man drager den nærliggende konklusion, at formålet er at skærme Israel for kritik, og dermed udvide rummet for, hvad Israel kan foretage sig uden at vestlige politikere står af i for stort omfang. Hvis man kan miskreditere de brede og respektable udtryk for folkeligt misnøje, så kan man også miskreditere de smalle. Og det kan være vigtigt nok, netop fordi det smalle kan gå hen og blive bredt, sådan som det har vist sig i populariseringen af Israelkritik i det hele taget Men hvad er meningen? Hvis man kan overbevise mennesker om, at talen om israelske menneskerettighedskrænkelser udgør utidig politiseren, så har man også demonteret deres humanitære intuition. Ideen om at individuelle menneskerettigheder er universelle og alment gyldige, bliver erstattet af ligegyldighed. Eller den bliver erstattet af en pragmatisk og katastrofal ide om, at der er gode og dårlige menneskerettighedskrænkere. Og det er vist kernen i NGO Monitors rationale, at Israel er en god krænker. Hvis man lykkes med at fremstille liberalt orienterede israelske organisationer som radikale, så vil den israelske stats angreb på disse organisationer gå mere upåagtet hen i den internationale opinion. Og hvis man lykkes med at fremstille kristne NGOere som motiveret af kristen antisemitisk hævngerrighed, og jødiske organisationer som nyttige idioter for den ny antisemitisme, så er det svært at komme i tanke om noget, disse organisationer kunne gøre eller sige, uanset hvor ukontroversielt det måtte være. NGO Monitors erklærede forståelse af sagerne er efter alt at dømme, at resten af verden har rottet sig sammen imod Israel, og at kritikken af statens krænkelser af uberettiget. Fordi krænkelserne ikke findes eller fordi andre stater har værre ting på samvittigheden: Ifølge NGO Monitor er den massivt menneskerettighedskrænkende besættelse ingen besættelse, men en uenighed om grænsedragning. Påstanden om at Israel udøver apartheid i de besatte områder, har intet andet grundlag end en grasserende ny antisemitisme, der har grebet alverden, og som trækker hændervridende velmenere rundt ved næsen under dække af humanitære intentioner. Velkommen til NGO Monitors i sandhed syrede verden! Pigtråd. Foto: angrywhitekid/flickr Tema: ISRAEL MOD INTERNATIONAL SOLIDARITET 13
14 Hvad sker der i de palæstinensiske flygtningelejre i Syrien? Ifølge redaktøren af Palestine Chronicle Ramzy Baroud er de palæstinensiske flygtninge i Syrien fanget i en fælde. Uanset udfaldet af oprøret/borgerkrigen kan de risikere at blive udsat for hævnaktioner og eventuel fordrivelse, både fra et sejrende Assad- styre og fra sejrende oprørsgrupper. 14 Af Marianne Risbjerg Thomsen I dag udgør de palæstinensiske flygtninge i Syrien 2% af befolkningen. De omkring palæstinensere lever i 9 officielle flygtningelejre samt i 3 større bykvarterer, der betegnes som uofficielle flygtningelejre. Den 24. juli 2012 skriver Ramzy Baroud: Erfaringer fra krigene i Libanon, Kuwait og Irak viser, at de palæstinensiske flygtningesamfund altid ender med at være blandt de mest udsatte befolkningsgrupper på grund af deres manglende valgmuligheder som statsløse. Som eksempel på deres udsatte position nævner han drabet på 13 medlemmer af den Assad-tro Palestine Liberation Army fra Nayrab flygtningelejren, der blev fundet med overskårne halse i et forstadskvarter i Damaskus. De blev kidnappet fra deres bus af det syriske regime rapporteredes det i Jerusalem Post den 20. juli Nej, skriver Baroud, det var Den Frie Syriske Hærs Fælleskommando, der stod bag drabene. Allerede den 16. juli betegnede Fælleskommandoen de regime-tro palæstinensiske ledere på syrisk jord som legitime mål for Den Frie Syriske Hær. Begrundelsen skal findes i en lang række PLOgrupperingers mangeårige samarbejde med det anti-israelske syriske regime. Ifølge Baroud har PLOgrupperingerne imidlertid kun spillet en symbolsk rolle i det syriske oprør. De har næsten ikke været indblandet i militære aktioner. Drabet på mændene fra Nayrab flygtningelejren ligner dermed et velovervejet forsøg på at straffe uskyldige palæstinensere. Reaktioner i al-yarmouk flygtningelejr Siden februar 2012 har der regelmæssigt været arrangeret mindre protestdemonstrationer i Syriens største flygtningelejr al-yarmouk, et bykvarter i en sydlig forstad til Damaskus, i solidaritet med de belejrede syriske byer. Lejren deltog også i generalstrejken i Damaskus i maj 2012, men disse sympatitilkendegivelser har generelt ikke mødt reaktioner fra de syriske sikkerhedsstyrker. Et afgørende omslag kom med al- Yarmouk-lejrens reaktion på drabet på de kidnappede palæstinensere fra Nayrab. Da råb som Længe leve Syrien og ned med Assad genlød i al-yarmouks gader den 13. juli, greb syriske sikkerhedsstyrker for første gang til våben her og dræbte 11 ubevæbnede demonstranter. Dagen efter marcherede tusinder af beboere i et passioneret begravelsesoptog gennem al-yarmouks gader og krævede frihed og afslutning på Bashar al-assads regime. Intern palæstinensisk splittelse Indtil nu har den palæstinensiske politiske elite været splittet i sin holdning til oprøret. Nogle grupperinger har desperat prøvet at fremstå som neutrale, mens andre som the Palestine Liberation Army, PFLP-Generel Command og Fatah al-intifada aktivt har støttet regimet med propagandakampagner og nedkæmpelse af civil ulydighed i flygtningelejrene. I modsætning til disse grupper har det islamiske Hamas brudt med Assad- regimet, flyttet sit hovedkvarter fra Damaskus og udtalt sin støtte til det folkelige oprør. Også et voksende antal unge palæstinensiske aktivister har siden oprørets første fredelige faser deltaget aktivt i det civile oprør på forskellige måder. Indtil sammenstødene med de syriske sikkerhedsstyrker i al-yarmouk gik det upåagtet hen. Faktisk har lejrene været sikrere end de besatte byer i de tilstødende distrikter, og flere internt fordrevne syriske familier har derfor søgt asyl i flygtningelejrene, mens sårede oprørere er blevet indlagt på lejrens hospital.
15 Tekst på skilt: Yabrud (i det venstre hjørne), Ruskand, Kina, Iran (på hvepsens krop/vinger), Syrien (i rødt nederst), Den syriske befolkning (på fluesmækkeren) Demonstration mod Assad regimet i Yabrud. Fotos: FredomHouse2/Flickr Tekst på banner: Forbandet være din sjæl, Hafez, Yabrud (med grønt i hjørnet) Palæstinenserne overskrider en grænse Den 13. juli valgte Assad-styret imidlertid at slå til med sikkerhedsstyrkernes nedskydning af demonstranterne i al-yarmouk. Lejren havde overskredet en grænse. En talsmand fra det syriske udenrigsministerium, Jihad Makdissi, beskrev palæstinenserne som gæster og opfordrede dem til at flytte fra Syrien til et af de arabiske demokratier, hvis ikke de kunne opføre sig ordentligt. Næste skridt blev et bombardement af hospitalet og dets omgivende kvarter i al- Yarmouk fra den 23. til 26. juli samt en fjernelse af de sårede oprørere fra hospitalet. Al-Yarmouk som varsel I den alvorlige situation opfordrer Ramzi Baroud i en artikel i Palestina Chronicle ( 24.juli) flygtningene til at besinde sig og glemme alle interne stridigheder. Samtidig opfordrer han FNs flygtningeagentur UNHCR til at træffe foranstaltninger til at beskytte flygtningelejrene under mulige fremtidige rædselsscenarier. Baroud henvender sig også til Den Arabiske Liga, der sjældent har gjort noget for at beskytte palæstinensiske flygtninge under tidligere regionale konflikter. Denne gang må Ligaen træde i karakter for at sone tidligere fejl. Men også de arabiske medier bør ifølge Baroud være bevidste om deres medskyld i den aktuelle situation. Al Jazeera har ifølge Baroud været stærkt medvirkende til at fokusere på de palæstinensiske flygtninges position i den komplicerede politiske situation. Al Jazeera burde vide, at deres insisteren på at præsentere palæstinenserne som relevante aktører i blodsudgydelserne i Syrien vil få uoverskuelige konsekvenser for dem. De assimilerede unge Tiden vil vise, om de unge palæstinensiske aktivister vil lytte til hans advarsler. Budour Hassan skriver i en artikel i Ma an News ( 22. juli), at en deltagelse af palæstinensisk-syriske unge i opstanden er uundgåelig fremover. Hvordan kan unge palæstinensere, der er født, opdraget og uddannet i Syrien, og som kun har kendt livet her, være neutrale? Modsat de palæstinensiske flygtninge i Libanon, som er nægtet grundlæggende rettigheder, har palæstinensere i Syrien længe nydt lige rettigheder med de syriske borgere i de fleste henseender, inklusive sundhed, uddannelse og arbejde. Især anden og tredje generations flygtninge er blevet assimileret i det syriske samfund selvom de føler stærkt for den palæstinensiske sag. I den aktuelle situation i Syrien er det svært for de unge at forstå, at de er outsidere, der ikke må blande sig i interne syriske problemer. Med protestmarchen i al-yarmouk i forbindelse med begravelsen af de 11 dræbte indbyggere signalerer de, at det ikke længere er muligt at holde sig udenfor. 15
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs merePalæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.
Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereI dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.
Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereTematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark
Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereMaltakonferencen 2014
Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre
Læs mereInterview med LCK s videpræsident
Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereBliv afhængig af kritik
Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereOm aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereInterviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?
Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.
Læs mereRetningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane
Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereFor et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes
Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.
Læs mereNASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.
26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på
Læs mereHermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2014 (OR. en) 15542/14 COMEP 21 COMAG 104 PESC 1179 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 17. november 2014 Tidl. dok. nr.: 15518/14 COMEP
Læs mereJuledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.
Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereVarighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.
Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd
Læs mereIld fortællingen - Fysisk Frihed
Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage
Læs mereTanker om TERROR. Erik Ansvang.
1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center
Læs mereTekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19
Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Salmer: Lem 9.00 751 Gud ske tak og lov 508 Bryd frem mit hjertes trang 492 Guds igenfødte 404 Lover Herren Vejby 10.30 8 Om alle mine lemmer 12 Min
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mere2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen
1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereKend dine rettigheder! d.11 maj 2015
1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereJeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den
Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål
Læs mere23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266
1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereLigestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den
Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI
Læs mereDu ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!
Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mere8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at
8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs merePrædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech
Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereMarys historie. Klage fra en bitter patient
Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereEr det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?
ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Opgave 1. 3 Spilresume 3 Opgave 2. 4 Spørgsmål som rækker ud over spillet 4 Opgave 3. 5 Skriv en bedre historie 5 Gloser 6 MISSION:
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mereMette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.
Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.
Læs mere[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereTre måder at lyve på
Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.
Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs mereBilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.
Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3
Læs mereHvad ethvert barn bør vide.
Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.
side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker
Læs merePalmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot
Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereDenne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.
Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mere