Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Behandling til unge, der er eller har været udsat for kærestevold

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Behandling til unge, der er eller har været udsat for kærestevold Ansøgningsfrist d. 30. november 2015 kl. 12 til INDHOLDSFORTEGNELSE 0 Krav til ansøgningen (tjekliste) Indledning Baggrund for puljen Projektets målgruppe Puljens formål Forventede resultater Ansøgerkreds Projektperiode Puljens aktiviteter Støtteegnede projekter - ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for tildeling af støtte fra puljen Krav til beskrivelse af projektet Krav til målbeskrivelse og dokumentation Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse... 11

2 0 Krav til ansøgningen (tjekliste) Tjeklisten er ment som en hjælp til, at ansøger husker alle elementer i sin ansøgning. Listen indeholder punkter, som erfaringsmæssigt jævnligt overses af ansøgere. Det skal dog understreges, at det alene er ansøgerens ansvar at afgive komplet ansøgning. Ansøger bedes - sammen med ansøgning oplyse følgende: 1. Ansøger 2. Adresse 3. Postnummer 4. By 5. Tlf. 6. CVR-/CPR-/SE-nr 7. E-post 8. Hjemmeside 9. Tilskudsansvarlig (projektets ansvarlige) 10. Kontaktperson 11. Kontakt tlf. 12. Kontakt e-post Ansøgningen skal desuden indeholde følgende: 1. Projektbeskrivelse i henhold til vejledningen 2. Budget 1 3. Udkast til betalingsplan. Vær opmærksom på, at ministeriet tilbageholder (en del af) sidste rate, som først udbetales, når projektets slutrapport er godkendt 4. Tidsplan for projektet, inkl. milepæle 5. CV for hver medarbejder i projektet 6. Evt. partnerskabsaftaler, hvis ansøger har samarbejdspartnere i projektet 7. Indikatorer, som projektet anvender til at måle resultater med. 8. Udkast til kommunikationsplan 9. Estimat af antal kærestevoldsudsatte unge, der forventes at indgå i projektet 10. Beskrivelse af ansøgers erfaringer med tilbud og indsatser til kærestevoldsudsatte unge 11. Klar og præcis beskrivelse af projektets målgruppe 12. Klar og præcis beskrivelse af projektets mål på brugerniveau 13. Forandringsteori for projektet, herunder hvilke aktiviteter, projektet vil gennemføre for at resultaterne for målgruppen vil blive nået 14. Dokumentation for virkningen af de metoder, som ansøger vil anvende 15. Beskrivelse af hvordan ansøger vil dokumentere aktiviteter og resultater 16. Beskrivelse af projektets organisation og ledelse 17. Beskrivelse af projektets mulighed for forankring 18. Redegørelse for projektets geografiske dækning 1 Budgetskemaet findes her

3 1 Indledning Som led i den nationale handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer fra 2014 er der på finanslovens afsat kr. inkl. moms til en ansøgningspulje til et pilotforsøg med behandling til unge, der er eller har været udsat for kærestevold. Puljen er en udmøntning af initiativ 3.1 i handlingsplanen: Behandlingstilbud til unge, der er eller har været udsat for kærestevold. Puljen udbydes af Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestilling (MBUL). Formålet med behandlingen er, at den skal give de unge redskaber til at bearbejde de negative følger af kærestevold hos den enkelte samt forebygge, at den unge indgår i et nyt voldeligt forhold. 2 Baggrund for puljen Unge, som er udsat for vold fra en kæreste, udgør en stor del af det samlede antal voldsudsatte kvinder og mænd. Undersøgelser viser, at skønsmæssigt kvinder og mænd mellem 16 og 24 år årligt udsættes for psykisk, fysisk eller seksuel vold fra en kæreste 2. Med dette tilbud ønsker ministeriet at komplementere rækken af rådgivnings- og støttetilbud 3, som findes til kærestevoldsudsatte unge, med et tilbud om behandling specifikt med udgangspunkt i kærestevoldsproblematikken. Det er især de årige, der rapporterer om udsættelse for fysisk og seksuel kærestevold, og det drejer sig om unge, der ikke bor sammen med kæresten 4. Undersøgelsen Kærestevold og dets følger 5 viser, at af de unge i undersøgelsen, der har været udsat for psykisk, fysisk og seksuel vold, er der 4,2 %, som oplyser, at det er kæresten eller ekskæresten, der har udøvet volden. Psykisk kærestevold tegner sig for 80,9 % af tilfældene. Den form for psykisk vold, som unge hyppigst udsættes for, er jalousi, og derefter kommer meget nedsættende kritik, trusler og dominans, ydmygelser foran andre, at blive ignoreret konstant, blive kaldt grove ting igen og igen, at blive isoleret fra venner og familie og endelig at blive overvåget og forfulgt 6. Kærestevold kan have vedvarende alvorlige konsekvenser for dem, der udsættes for volden. Voldsudsatte unge er disponeret for psykiske lidelser som depression og angst, også efter at volden er ophørt. En undersøgelse viser, at unge kvinder, der har været udsat for kærestevold, har et højere forbrug af beroligende medicin et år efter voldsepisoden sammenlignet med unge kvinder, som ikke har været udsat for kærestevold 7. Desuden viser en ny undersøgelse fra Center for Selvmordsforskning, at knapt 40 % af unge, der har været udsat for kærestevold, har forsøgt at skade sig selv 8. Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse Kærestevold i Danmark fra 2012 viser, at der er sammenhæng mellem en række psykiske trivselsproblemer, så som tristhed og søvnproblemer, og udsættelse for kærestevold og anden vold. 2 Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af kærestevoldsundersøgelserne fra hhv og Børnetelefonen, Basen, Livslinien, Unge og Sorg, Ventilen m.fl. 4 Statens Institut for Folkesundhed: De usynlige følger af kærestevold (2014) 5 Center for Selvmordsforskning: Kærestevold og dets følger (2015) 6 Center for Selvmordsforskning: Kærestevold og dets følger (2015) 7 Statens Institut for Folkesundhed: De usynlige følger af kærestevold (2014) 8 Center for Selvmordsforskning: Kærestevold og dets følger (2015)

4 Unge, der udsættes for kærestevold, søger sjældent hjælp, og de eksisterende tilbud er i vid udstrækning rettet mod voksne 9. Det er derfor vigtigt, at der bliver sat ind, så de unge kan få hjælp til at bearbejde deres oplevelser med voldelige kæresteforhold. 3 Projektets målgruppe Målgruppen for tilbuddet skal være unge kvinder og mænd, der udsættes for kærestevold af en nuværende eller tidligere kæreste. Kærestevold forstås her som fysisk, psykisk eller seksuel partnervold mellem unge i alderen år. Der er således ikke tale om almindelig vold, som fx værtshusvold. Tilbuddet om behandling skal henvende sig til unge kvinder og mænd, der er eller har været udsat for kærestevold uanset deres etniske baggrund eller seksuelle orientering. Tilbuddet skal tage højde for, at målgruppen kan have forskellige behov afhængigt af alder. 4 Puljens formål Puljen skal finansiere et tilbud, hvis formål er at behandle unge kvinder og mænd, der er eller har været udsat for kærestevold, så de unge bliver i stand til at bearbejde deres oplevelser med voldelige kæresteforhold. Tilbuddet skal endvidere give de unge redskaber, så de kan undgå at indgå i et voldeligt forhold igen. Pilotforsøget med behandling til kærestevoldsudsatte skal bidrage med mere viden om behovet for sådanne tilbud til unge, og i hvilket omfang tilbuddene hjælper de unge videre med deres normale liv. Tilbuddene skal på denne baggrund være i stand til at benytte og videreudvikle den eksisterende viden om, hvilke initiativer, der har en positiv effekt for de unge. Initiativet skal bidrage med viden og erfaringer om, hvordan unge kærestevoldsudsatte bedst får hjælp til at tackle voldens følgevirkninger. 5 Forventede resultater Tilbuddet skal bidrage til, at unge, der er eller har været udsat for kærestevold, kan leve et normalt ungdomsliv med uddannelse, arbejde, fritidsinteresser, venner og familie uden at lide under eller være begrænset af følgerne af den vold, der er - eller har været - i deres kæresteforhold. De kortsigtede resultater af indsatsen forventes at være, at de unge har tilegnet sig redskaber til at bearbejde og følgerne af den vold, de har været udsat for, således at deres psykiske trivsel forbedres. Et andet forventet kortsigtet resultat er, at den unge har fået redskaber til at forebygge, at de bliver i eller igen indgår i et kæresteforhold med vold. De langsigtede resultater af indsatsen forventes at være, at de unge kan leve et liv uden at være begrænset af følgerne af den vold, de har været udsat for, og at de ikke indgår i nye voldelige parforhold. 9 Statens Institut for Folkesundhed: De usynlige følger af kærestevold (2014)

5 6 Ansøgerkreds Puljen kan søges af kommuner, regioner, selvejende institutioner, NGO er og frivillige foreninger, der har specialiseret viden om og erfaring med indsatser vedr. kærestevold, eller som indgår partnerskab med aktører, der besidder denne specialviden. 7 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden udgangen af 2015 udgangen af Puljens aktiviteter Der skal gennemføres et tilbud om behandling til unge, som bygger på anerkendte metoder og faglige kompetencer i overensstemmelse med puljebeskrivelsens kriterier og krav. Leverandøren skal udarbejde en visitationsmodel til indsatsen, gerne i samarbejde med andre relevante aktører som fx uddannelsesinstitutioner, kommunale sagsbehandlere, personale i klubber og ungerådgivningerne, praktiserende læger m.fl. Det skal herunder beskrives, om der er dele af målgruppen, som ikke vil kunne profitere af behandlingstilbuddet. Leverandøren skal løbende monitorere og dokumentere indsatsen, og det forventes, at aktiviteterne justeres, hvis det viser sig nødvendigt for at nå de ønskede resultater. Der vil blive tilkoblet en ekstern evaluator af den samlede handlingsplan, som tilskudsmodtager forventes at samarbejde med. 9 Støtteegnede projekter - ansøgningspuljens anvendelsesområde Der kan søges om støtte til et projekt inden for puljens formål, som beskrevet i afsnit 4. Projektet kan omfatte både individuelle og gruppeforløb. Unge selv giver udtryk for 10, at de søger hjælp fra nogen, de har tillid til. Især fordi det kan være vanskeligt at sætte ord på overgreb, men at det bliver nemmere, hvis de har tillid til den person, de taler med. Der er derfor behov for behandlingstilbud, som går udover de mere traditionelle tilbud som fx telefon- og internetrådgivning, som kun et fåtal af unge nævner som et værktøj, de gerne vil benytte 11. Tilbuddet skal bygge på dokumenteret faglig viden om, hvordan målgruppen bedst får hjælp. 10 Kriterier for tildeling af støtte fra puljen Ansøger vil blive vurderet på baggrund af: Formål Hvorvidt projektets formål ligger inden for puljens formål. Målgruppe Hvorvidt projektets målgruppe ligger inden for puljens målgruppe, at målgruppen for projektet har en nærmere defineret størrelse. 10 Center for Selvmordsforskning: Kærestevold og dets følger (2015) 11 Center for Selvmordsforskning: Kærestevold og dets følger (2015)

6 Metode Valg af metode til behandling af de unge. Metoden skal være afgrænset og veldokumenteret, og om muligt afprøvet på samme målgruppe eller tilsvarende. Visitation Ansøgers beskrivelse af, hvordan målgruppen visiteres til tilbuddet. Visitationsmodellen skal om muligt være baseret på en afgrænset og veldokumenteret metode. Monitorering Ansøgers beskrivelse af, hvordan indsatsen vil blive monitoreret, og ansøger forpligter sig til at revidere indsatsens aktiviteter, såfremt de ønskede resultater udebliver. Et budget Krav til beskrivelse af projektet Samtlige punkter nedenfor skal være beskrevet fyldestgørende. Ansøger kan med fordel benytte forandringsteorimodellen (se afsnit 10.2) til at vurdere, om de nødvendige forudsætninger for at nå de ønskede resultater er til stede. Projektets formål. Under projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring, det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? o Evt.: er der dele af målgruppen, som ikke vil blive omfattet af tilbuddet om behandling og begrundelse herfor. Hvor mange unge mænd og unge kvinder er omfattet af målgruppen? Når målgruppen beskrives, bør ansøger være opmærksom på, om der fx er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. Ansøger skal fastlægge et estimat for antal kærestevoldsudsatte (unge kvinder og mænd), der forventes henholdsvis at påbegynde og gennemføre en indsats i form af behandling i projektperioden. Ansøger skal sandsynliggøre det estimerede antal rekrutterede i målgrupperne i projektperioden. Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange unge, der indgår i indsatsen. Der skal tages hensyn til både det økonomiske grundlag for indsatsen og kapaciteten (f.eks. antal ansatte og deres faglige forudsætninger og indsatsens organisatoriske rammer og muligheder). Tilbuddet skal tilrettelægges, så det bygger på aktuelt bedste viden om målgruppen og om behandling af de psykiske og fysiske mén, som de unge har af at være i eller have været i et voldeligt kæresteforhold. Ansøger skal redegøre for indhold og virkning af den/de foreslåede metoder. Der henvises så vidt muligt til dokumentation for metodernes effekt i ansøgningen. Indsatsens mål på brugerniveau skal være klart og præcist beskrevet og være i overensstemmelse med indsatsens overordnede formål og forventede resultater på borgerniveau. Indsatsens mål skal være realistiske set i forhold til bl.a. målgrupper, bemanding, aktiviteter og ressourcer i øvrigt. Metode. Indsatsen, der vedrører behandling, skal være baseret på afgrænsede og veldokumenterede metoder, der så vidt muligt - er afprøvet på samme målgruppe. Ansøger skal redegøre for, hvordan metoden tænkes anvendt ift. målgruppen.

7 . Visitation. Der skal redegøres for, hvordan målgruppen visiteres til tilbuddet. Ansøger skal beskrive en visitationsmodel, der om muligt er baseret på en afgrænset og veldokumenteret metode. Visitationsmodellen til indsatsen, skal så vidt muligt inddrage andre relevante aktører, som fx uddannelsesinstitutioner, kommunale sagsbehandlere, personale i klubber og ungerådgivningerne, praktiserende læger m.fl.. Det skal fremgå, hvilke kriterier målgruppen visiteres efter til tilbuddet. Indikatorer og monitorering. Ansøger skal gennemføre systematisk monitorering af indsatsen for målgruppen på baggrund af de valgte indikatorer, således at ansøger løbende kan dokumentere resultaterne af indsatsen og justere denne, hvis det viser sig nødvendigt for at nå indsatsens mål. Ansøger skal i sin projektbeskrivelse angive, hvordan man agter at monitorere projektets fremdrift og dokumentere projektets resultater. På denne baggrund skal indsatsens kortsigtede resultater og metodens anvendelighed kunne sandsynliggøres. I budgettet til ansøgningen angives de udgifter, der søges dækket af midler fra puljen. Der skal udarbejdes en tidsplan for aktiviteterne i indsatsen. Det skal angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før ansøger fortsætter med projektet. Tidsplanen skal tage udgangspunkt i projektperioden og aktiviteterne beskrevet i afsnit 8. Ansøgers kompetencer og erfaringer med tilbud og indsatser mod kærestevold skal beskrives. Ansøger skal redegøre for sit kendskab til og erfaring med arbejdet med kærestevold og vold i nære relationer. Ansøger skal have erfaring med specialiserede tilbud til målgruppen eller være i partnerskab med andre, der har ekspertisen. Dokumentation herfor vedlægges ansøgningen. Ansøger skal kunne dokumentere, at de relevante medarbejdere er kvalificerede til at arbejde med den eller de valgte behandlingsmetoder. Projektets organisation og ledelse skal beskrives. Projektets organisationsstruktur og opgavefordeling beskrives. Fx hvor mange ansatte, der er i projektet, projektlederens beføjelse, hvem der har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter(e), og hvad de bidrager med. Såfremt der indgås et partnerskab med andre aktører, skal partnerskabet beskrives. Der skal desuden udarbejdes en partnerskabsaftale mellem de involverede i partnerskabet. Partnerskabsaftalen, som skal være underskrevet af alle parter vedlægges ansøgningen som bilag. Ved indgåelse af partnerskab forventes en beskrivelse af samarbejdet mellem parterne. Det skal fremgå, hvilke dele af indsatsen, der varetages af hvem, herunder en tydelig beskrivelse af roller og ansvar. Indsatsens aktiviteter beskrives kort og præcist. Det skal desuden beskrives, hvem der i et eventuelt partnerskab er ansvarlige for hvilke aktiviteter, samt hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå de konkrete mål på borgerniveau. Ansøger skal ud fra karakteristik af målgrupperne og deres problemer beskrive indholdet af aktiviteterne, så det tydeligt fremgår, hvordan de modsvarer problemerne. Kommunikation. Tilskudsmodtager skal i projektets opstartsfase udarbejde en kommunikationsplan for projektet. Dette skal sikre, at målgruppen evt. via netværk - får kendskab til tilbuddet samt til de former for hjælp, der tilbydes. Det skal i kommunikationsplanen beskrives, hvordan den vil blive implementeret. Eventuel pressekontakt i forbindelse med projektet koordineres med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

8 Geografisk forankring. Ansøger skal beskrive, hvordan det sikres, at tilbuddet når så bredt ud i landet som muligt. Evaluering. Initiativet vil blive evalueret som led i evalueringen af den samlede handlingsplan. Tilskudsmodtager har pligt til at samarbejde med den eksterne evaluator. Det er tilskudsmodtagers ansvar at stå for den løbende monitorering af projektet samt for indsamling af dokumentation af projektets fremdrift og resultater Krav til målbeskrivelse og dokumentation Målbeskrivelse Det er centralt, at det i projektbeskrivelsen sandsynliggøres, at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Derfor skal projektbeskrivelsen konkretisere projektets formål og forventede virkninger på borgerniveau. Dette kan gøres i en forandringsteori for projektet. Forandringsteori Da det er ansøgers opgave at redegøre for indholdet af tilbuddet, skal ansøger som del af ansøgningen vedlægge en foreløbig forandringsteori for indsatsen. Forandringsteorien skal tage udgangspunkt i det beskrevne formål i afsnit 4, de beskrevne aktiviteter i afsnit 8 samt de forventede virkninger. Ansøgeren skal således via sin forandringsteori gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes en effekt for borgeren. Figur 2 s.10 viser skabelonen for en forandringsteori. Ansøger skal opstille SMART-sikrede mål for resultaterne. Den foreløbige forandringsteori og de SMARTsikrede mål skal fremgå af ansøgningen dvs. mål/indikatorer, der skal måles på og dokumenteres i projektperioden. Formålet er at sikre overensstemmelse mellem indsatser og monitoreringsdesign og udpege egnede indikatorer, der kan måles på. Figur 2. Forandringsteorimodel Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger

9 Dokumentation Projektleverandøren skal løbende forholde sig til opnåelse af indsatsens mål på borgerniveau, og til de forventede resultater og om nødvendigt justere indholdet i indsatsen i samarbejde med MBUL. Valg af indikatorer fastlægges sammen med MBUL i opstartsfasen og tager udgangspunkt i projektets forventede resultater. Endelige indikatorer udvælges i samarbejde med evaluator af den samlede handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer. Projektleverandøren udarbejder halvårligt en statusrapport til MBUL. Skabelonen for statusrapporten fastsættes i samarbejde med leverandøren og MBUL. Ved projektafslutning udarbejder leverandøren et afslutningsnotat efter retningslinjer fra MBUL. Der skal derudover årligt indsendes en projekterklæring til Puljestyring. Skabelonen for denne kan hentes på Social og Indenrigsministeriets puljeportal. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. 11 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Det forudsættes, at de metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. unge kvinder og unge mænd kan have. Der er forskel på, hvilken type og i hvilket omfang unge mænd og kvinder udsættes for kærestevold, som beskrevet under punkt 2 Baggrund for puljen. Ansøger skal overveje om unge kvinder/piger og unge mænd/drenge har behov for samme indhold i indsatsen. Ansøger skal overveje, hvordan tilbuddet kan indrettes så både piger og drenge kan få udbytte af det. Det er vigtigt, at tilbuddet tager højde for kønsforskelle i tilbuddene til de unge. Desuden kan unge mænd og kvinder have brug for forskellige redskaber til håndtering af følgerne af kærestevold. Det er i den henseende centralt, at tilbuddene bygger på dokumenteret viden om, hvilke tilbud, der virker for de to køn. 12 Tilskudsberettigede udgifter Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Revisionsudgifter. 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 4. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 5. Udgifter til aktiviteter fx informationsaktiviteter, afholdelse af forløb, projektledelse. 6. Udgifter til formidling. 7. Udgifter til lokaler. 8. Kontorhold. 9. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). 10. Metodeundervisning af relevante medarbejdere 11. Supervision af relevante medarbejdere 12. Andre definerede udgifter.

10 13 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 9. Uddannelsesmæssige aktiviteter af frivillige. Der henvises til Uddannelsespuljen for frivillige, se Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan fx være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign. 14 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 30. november 2015, kl. 12, til Puljefou@uvm.dk. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling til godkendelse. Ansøgere kan forvente svar på ansøgningen i slutningen af december Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra en pulje skal der udarbejdes budget for projektet. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen og vedlægges ansøgning Budgetskemaet findes her Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet.

11 Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 14.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet.

12 Regnskabsskema findes her: Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på