Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne...

Transkript

1 Partsudvalget for kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Undervisningsministeriets sagsnr R.391 Indholdsfortegnelse Baggrund Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne Skab mulighed og rammer for, at lærerne kan udvikle og implementere flere redskaber til at håndtere elevernes og kursisternes forskellige kompetenceniveau og baggrunde 2. Styrk udviklingen af relationskompentencer og brugen af disse 3. Læg vægt på og gør brug af anerkendelse og feed back 4. Videreudvikl og anvend metoder til nye undervisnings- og samarbejdsformer og undervisningsdifferentiering 5. Optimér mulighederne for deling af viden. Systematiser evalueringer og følg op på skolernes indsatser for kompetenceudvikling...13

2 2 Baggrund Som en del af forslag til lov nr. 409 af 26. april 2013 om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område til den 31. marts 2015, som afsluttede lockouten på undervisningsområdet i foråret 2013, blev det bestemt, at der på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet, inkl. produktionsskolerne, ligesom for folkeskolen og for de frie skoler skulle være et forpligtende samarbejde om en styrket kompetenceudvikling af lærerne. Som en del af finansloven for 2014 blev der i den forbindelse afsat en særlig pulje på 64 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet, fordelt med 32 mio. kr. årligt over i forhold til undervisningsdifferentiering og nye undervisningsog samarbejdsformer. Partsudvalget har bestået af repræsentanter for LC, CO10, lederforeningerne og Finansministeriet samt Undervisningsministeriet, der har varetaget formandsskabet. Partsudvalget har mødtes fire gange i perioden november marts Partsudvalget har haft til opgave at faslægge overordnede pejlemærker for og give inspiration til den lokale udmøntning af midlerne til efteruddannelse, herunder hvordan der lokalt og på tværs af kan følges op på effekten af de initiativer, midlerne anvendes til. Udvalgets arbejde har herved haft afsæt i, at den differentierede elev og kursistgruppe på ungdoms- og voksenuddannelser kræver videreudvikling af lærernes kompetencer til at håndtere betydelige forskelle i elevernes og kursisternes kompetenceniveau og baggrund.

3 3 Partsudvalgets medlemmer LC, CO10, lederforeningerne og Undervisningsministeriet samt Finansministeriet har hver udpeget to repræsentanter til partsudvalget. For LC 1. Næstformand Børge Pedersen (Uddannelsesforbundet) 2. Konsulent Tina Bøgehave Christiansen (Uddannelsesforbundet). For CO10 1. Formand Søren Hoppe Christensen (Handelsskolernes Lærerforening). 2. Konsulent Kirsten Pihler (CO10-sundhedsorganisationerne). For lederforeningerne 1. Vicedirektør Mette Tram Pedersen (Danske Erhvervsskoler Lederne) 2. Bestyrelsesmedlem Pernille Brøndum Rasmussen (Lederforeningen for VUC). For Undervisningsministeriet 1. Afdelingschef Per Hansen, formand for partsudvalget. 2. Afdelingschef Lars Mortensen, Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser. For Finansministeriet 1. Kontorchef Inge Friis Svendsen (Moderniseringsstyrelsen). 2. Chefkonsulent Carsten Carlsen (Moderniseringsstyrelsen).

4 4 Videreudvikling af lærernes kompetencer Udgangspunktet for nedenstående pejlemærker er, at lærerrollen er under forandring: Lærerne skal fremover i endnu større udstrækning samarbejde om løftet af elevernes kompetencer, idet lærersamarbejdet giver mulighed for, at man drager nytte af hinandens kompetencer og erfaringer. For at understøtte, at lærerne opfatter uddannelsen af eleverne som en fælles opgave, lægges der vægt på, at skolens pædagogiske ledelse skaber et miljø, hvor lærerne sparrer med - og vejleder hinanden gennem konstruktiv feedback. Med en deltagergruppe i såvel erhvervs- som arbejdsmarkedsuddannelserne, der er kendetegnet ved meget forskellige ikke blot faglige, men også sociale og personlige forudsætninger stilles der krav om, at lærerne videreudvikler deres pædagogiske og didaktiske kompetencer og praksis. Lærerne skal blive endnu bedre til at tilrettelægge og gennemføre undervisning, der sikrer, at den enkelte elev udvikler sine kompetencer bedst muligt. Lærerne skal på de uddannelser, hvor det er relevant, udnytte mulighederne i uddannelsernes vekslen mellem skole og praktik til både at motivere eleverne for at lære og understøtte, at eleverne anvender det, de lærer i skolen, i praksis og vice versa. Med udgangspunkt i den forandrede lærerrolle lægger partsudvalget følgende til grund for formulering af pejlemærkerne: Arbejd videre med kompetenceudvikling og styrk den Lærerens kompetence til at undervise har afgørende betydning for, hvorvidt eleverne og kursisterne får et læringsudbytte (Hattie, 2008) 1 London Routledge. Nordlyk, S.E. m.fl.(2009) 2. Partsudvalget forudsætter, at der med kompetenceudviklingen er tale om opkvalificering af i forvejen kompetente lærere på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. Partsudvalget finder, at der er behov for at styrke kompetenceudviklingen for at matche de udfordringer, som den differentierede elev- og kursistsammensætning giver. Desuden finder partsudvalget, at også relationen og samarbejdet mellem lærerne er et vigtigt fokuspunkt for kompetenceudviklingen af lærerne, så lærerne i endnu højere grad, end det allerede er tilfældet, kan tage udfordringen om fx teamsamarbejde op. 1 Hattie, J. (2009) Visible learning: a synthesis of over 800 meta-analyses relation to achievement. Danish Clearinghouse for Educational Research. Aarhus Universitet. 2 London Routledge. Nordlyk, S.E. m. fl. (2008) Teacher competence and pupil achievement in pre-school and school. A systemic review carried out for the Ministry of Education and Research, Oslo. Danish Clearinghouse for Educational Research. Aarhus Universitet.

5 5 Forskningsresultater viser, at deltageres anvendelse af det, de lærer gennem kompetenceudvikling, styrkes, hvis kompetenceudviklingen foregår i tæt tilknytning til deltagernes arbejde, (Wahlgren, 2009) 3 (EVA, 2013) 4. Dette indebærer et behov for løbende kompetenceudvikling, der ikke blot omfatter udvikling af lærernes pædagogiske kompetencer, men også kompetencer til at samarbejde fx i team, herunder at udvikle praksis for supervision og gensidig feedback. Ressourcerne Kompetenceudviklingen af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet skal understøttes mest muligt gennem en målrettet anvendelse af både eksisterende ressourcer og nye ressourcer. De 64 mio. kr., som regeringen har afsat til den styrkede kompetenceindsats i perioden , skal anvendes til kompetenceudvikling af lærerne inden for områderne undervisningsdifferentiering og nye undervisningsog samarbejdsformer. Det afsatte beløb skal ses i sammenhæng med de midler, der i øvrigt anvendes til kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. 3 Wahlgren, B. (2009) Transfer mellem uddannelse og arbejde. Viden der virker. NCK, Aarhus Universitet. 4 EVA (2013) Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling.

6 6 Pejlemærkerne for kompetenceudvikling af lærerne på ungdomsog voksenuddannelsesområdet Partsudvalget har formuleret fem pejlemærker. Pejlemærkerne giver retning for, hvordan vi på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet mener, skolerne bør arbejde med kompetenceudvikling. Som parter er vi enige om følgende fem pejlemærker: 1. Skab mulighed og rammer for at lærerne kan udvikle og implementere flere redskaber til at håndtere elevernes og kursisternes forskellige kompetenceniveau og baggrunde 2. Styrk udviklingen af lærernes relationskompentencer og brugen af disse 3. Læg vægt på og gør brug af anerkendelse og feed back 4. Videreudvikl og anvend metoder til nye undervisnings- og samarbejdsformer og undervisningsdifferentiering 5. Optimér mulighederne for deling af viden. Pejlemærkerne er formuleret med de statslige 64 mio. kr. for øje og supplerer skolernes nuværende opkvalificeringsindsatser. Pejlemærkerne er formuleret ud fra den virkelighed, som lærerne oplever på skolerne. Det er et vilkår for lærerne, at de møder en meget forskelligartet elev- og kursistgruppe, og kompetenceudviklingen skal tage højde for de udfordringer, det giver lærerne, og give lærerne alene og i fællesskab - redskaber til at håndtere elevernes og kursisternes forskelligheder, så eleverne og kursisterne bliver så dygtige, eleverne og kursisterne kan. Målet er, at lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet skal pædagogisk og fagligt opkvalificeres, således at eleverne og kursisterne i endnu videre omfang end i dag møder lærere, som er i stand til at udvikle og implementere nye undervisnings- og samarbejdsformer, fx metoder til differentiering af undervisningen. Der er altså brug for metodeudvikling. Målet er desuden en videreudvikling af lærerrollen, idet relationerne og samarbejdet mellem lærerne skalstyrkes. Det kan fx understøttes gennem at udvikle lærernes evne til at arbejde i teams supervisere hinandens undervisning og give gensidig feedback, I den sammenhæng ønsker partsudvalget at fremhæve, at skoleledelserne har et ansvar for at facilitere teamsamarbejdet gennem pædagogisk ledelse af teamene.

7 7 Midlerne til skolerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet er udmøntet direkte til skolerne. Med inspiration fra pejlemærkerne skal ledelserne på de enkelte skoler efter en forpligtende dialog med tillidsrepræsentanterne fra de berørte lærergrupper træffe beslutning om midlernes anvendelse i forhold til den lokale kompetenceudvikling og følge op på indsatsen. Skolen sikrer den forpligtende dialog i samarbejdsudvalget, i et udvalg under samarbejdsudvalget eller i et partsudvalg med repræsentation af interessenterne, for sparring omkring brugen af midlerne i relation til pejlemærkerne. Det er et fælles ansvar for skoleledelserne og lærerne at sikre, at lærernes kompetencer kontinuerligt opdateres og udvikles. Det er lærernes ansvar at deltage i kompetenceudvikling og skoleledelsernes ansvar ud fra en vurdering af behovet at give lærerne mulighed for opdatering og udvikling af deres kompetencer ved brug af de afsatte 64 mio. kr. Skoleledelserne har ansvaret for efter behov at sikre koordinering af samarbejdet om kompetenceudvikling med andre skoler m.fl. Pejlemærkerne er ikke en udtømmende liste over de områder, der bør prioriteres i den samlede opkvalificeringsindsats på skolerne. Skolerne kan prioritere at fokusere på alle eller mere systematisk styrke et af områderne. Partsudvalget anerkender således vigtigheden af, at den enkelte skole i løbende dialog mellem skoleledelse og lærere arbejder målrettet og engageret med udgangspunkt i elevernes og kursisternes aktuelle behov for læring og trivsel at videreudvikle undervisningsdifferentiering og undervisnings- og samarbejdsformer.

8 8 1. Skab mulighed og rammer for, at lærerne kan udvikle og implementere flere redskaber til at håndtere elevernes og kursisternes forskellige kompetenceniveau og baggrunde Pejlemærket sætter fokus på, at eleverne og kursisterne i ungdoms- og voksenuddannelserne har meget forskellige forudsætninger, hvorfor der løbende stilles krav om at udvikle og afprøve pædagogiske redskaber, der kan imødekomme deltagerne i disse uddannelser. Med pejlemærket sættes også fokus på, at det er en udfordring systematisk at kunne danne sig et overblik over elevernes og kursisternes forudsætninger og systematisk at kunne tage udgangspunkt i disse forudsætninger ved tilrettelæggelse og gennemførelse af differentieret indhold og metoder. Kompetenceudviklingen skal give lærerne flere redskaber til at håndtere den pædagogisk-didaktiske udfordring, som udspringer af de betydelige forskelle i elevernes og kursisternes faglige, sociale og personlige forudsætninger. Kompetenceudviklingen skal endvidere øge de pædagogiske kompetencer, lærerne i forvejen har til, at lærerne i fællesskab anvender pædagogiske redskaber til at håndtere disse udfordringer, herunder redskaber, der kan styrke sparringen lærerne imellem.

9 9 2. Styrk udviklingen af relationskompentencer og brugen af disse Formålet med dette pejlemærke er at videreudvikle lærernes færdigheder til at skabe relationer til eleverne og kursisterne med henblik på at disse bedst muligt udvikler deres kompetencer (Hattie, 2008). Kompetenceudviklingen skal styrke lærernes evne til dels at etablere en relation til hver enkelt elev, dels at lede klasserummet. Kompetenceudviklingen skal være med til at sikre, at lærerne anvender deres viden om relationens betydning for den enkelte unge og voksne til at møde den enkelte unge og voksne på vedkommendes egne præmisser. Kompetenceudviklingen skal videreudvikle mulighederne for at den enkelte elev og kursist i hverdagen oplever sig set og anerkendt for sin person og stimuleres til at møde de udfordringer, det konkrete uddannelsesforløb giver.

10 10 3. Læg vægt på og gør brug af anerkendelse og feed back Dette pejlemærke drejer sig om betydningen og praktisering af en anerkendende tilgang, blandt andet i forbindelse med feedback. Dermed bidrager kompetenceudviklingen til, at der på skolen sættes fokus på den enkelte elevs og kursists individuelle styrker, ressourcer og kvaliteter. Der er fokus på såvel lærernes relation til eleverne som lærernes indbyrdes relationer. Kompetenceudviklingen skal medvirke til, at lærerne styrker deres evne til at anvende viden om anerkendelse og feed back og til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så den afspejler en anerkendende tilgang, herunder i forbindelse med feedback til eleverne. Kompetenceudviklingen skal videreudvikle lærernes anerkendelse af hinanden og således bidrage til, at der på skolen er fokus på alle lærernes individuelle styrker, ressourcer og kvaliteter som redskab til et endnu bedre samarbejde og en styrket kvalitet af undervisningen.

11 11 4. Videreudvikl og anvend metoder til nye undervisnings- og samarbejdsformer og undervisningsdifferentiering Dette pejlemærke drejer sig om, hvordan man gennem organisering af undervisningen kan understøtte undervisningsdifferentiering, og om udvikling af samarbejdsformer. Der er både tale om undervisning, hvor eleverne niveaudeles og dermed skal nå forskellige kompetencemål, og pædagogisk differentiering, hvor eleverne principielt skal nå samme kompetencemål, men ad forskellige veje. Kompetenceudviklingen skal opkvalificere lærerne, så eleverne og kursisterne i endnu videre omfang end i dag omfang møder lærere, som udvikler og implementerer nye undervisnings- og samarbejdsformer, og som understøtter elevernes og kursisternes læring. Kompetenceudviklingen skal for at kunne differentiere i forhold til elevernes og kursisternes læringsstile skal give lærerne inspiration til at gøre undervisningen endnu mere praksisorienteret. Kompetenceudviklingen skal give læreren redskaber til at kunne identificere elevens læringsstile som grundlag for undervisningsdifferentiering og efterfølgende en styrket indlæring hos eleven. Kompetenceudviklingen skal give lærerne redskaber til at udfordre eleverne og kursisterne bedst muligt i forhold til deres forudsætninger, således at eleverne og kursisterne oplever, at der stilles krav til dem, uanset hvilket niveau eleverne og kursisterne befinder sig på.

12 12 5. Optimér mulighederne for deling af viden Dette pejlemærke sætter fokus på, at skolerne bliver bedre til at udnytte de kompetenceudviklingsmuligheder, der udspringer af en gensidig udveksling af erfaringer og viden i lærerkollegiet. Kompetenceudviklingen skal sikre en løbende faglig og fagdidaktisk kvalificering og opdatering af lærerne. Kompetenceudviklingen bør være både formel og uformel. Den formelle kompetenceudvikling kan fx være kursus, der gennemføres på eller uden for skolen eller et kortere praktikophold i en virksomhed. Den uformelle kompetenceudvikling kan fx være videndeling mellem lærerne på og mellem de enkelte skoler, fx i form af - udpegning af ressourcepersoner (faglige fyrtårne), - kollegial supervision lærerne imellem, - forsøgs- og udviklingsarbejde - kursusforløb på arbejdspladsen og - kollegasparring etc.

13 13 Systematiser evalueringer og følg op på skolernes indsatser for kompetenceudvikling En målrettet og fremadskridende kompetenceudvikling kræver, at den enkelte skole systematisk følger op på skolens udviklingsinitiativer, dvs. hvad der gennemføres, hvordan det sker og hvilke resultater, der opnås, og hvordan den nye viden implementeres i skolens praksis fremadrettet. Det er ledelsens opgave at sikre, at der er sammenhæng mellem skolens mål og den konkrete kompetenceudvikling på skolen, men både ledelse og lærere har et ansvar for, at kompetenceudviklingen er relevant. Derfor skal tilrettelæggelsen, gennemførelsen og effekten af de valgte udviklingsindsatsatser evalueres hvert år. Evalueringen skal både omfatte skolens samlede kompetencestrategi og lærernes individuelle udviklingsmål (kompetenceplaner). Den enkelte skole sikrer, at de lokale fora (samarbejdsudvalget, i et udvalg under samarbejdsudvalget eller i et partsudvalg) der har samarbejdet om initieringen af kompetenceudviklingen i henhold til pejlemærkerne, også følger op på, hvilke indsatser, der lokalt har givet et kvalitetsløft. Undervisningsministeriet vil sikre en fortsat dialog mellem parterne i udvalget i forhold til opfølgning på kompetenceudviklingen på skolerne for de afsatte midler.