Herbergsområdet udgør en større andel end krisecenterområdet og står for en markant stigning i forbruget.

Transkript

1 NOTAT Udvikling i forbrug - 19 krisecentre og 11 herberg Børn og Velfærd har store udfordringer med stigende udgifter på det specialiserede socialområde for voksne. Blandt de områder som bidrager til stigningen er brugen af pladser i krisecentre efter servicelovens 19 og på herberger efter servicelovens 11. MEDBORGERHUSET Børn & Velfærd Handicap- og Psykiatriafdelingen Konsulent: Charlotte Kylmann Jakobsen Sagsnr.: 17/5527 Dato: /kyl I notatet formidles et overblik over udviklingen i forbruget på området i 214, 215 og 216. Der ses en stigende tendens især på herberger. Herbergsområdet udgør en større andel end krisecenterområdet og står for en markant stigning i forbruget. Krisecentre og herberger er selvvisiterende tilbud. Det er lederen af krisecenteret eller herberget, der træffer afgørelse om optagelse og efterfølgende orienterer kommunen. Voksenrådgivningen har som udgangspunkt ikke indflydelse på borgerens opstart i tilbuddet. Taksterne for pladserne varierer mellem stederne. Notatet beskriver primært området i bruttotal, det vil sige de beløb, som kommunen betaler til krisecentre og herberger for de anvendte pladser. Kommunen vil herefter modtage egenbetaling fra nogle borgere og modtage refusion for en del af beløbet fra staten. Tabellen nedenfor viser bruttoudgiften for hvert af de to områder, sammen med de samlede indtægter for dem, samt nettoudgiften. Tabel 1. Regnskab 214, 215, 216 for krisecentre ( 19) og herberger ( 11) I hele kr. Regnskab Regnskab Regnskab Krisecentre ( 19): Udgifter til krisecenterpladser (brutto) Indtægt i form af egenbetaling Indtægt i form af statsrefusion Netto udgifter ( 19) Herberger ( 11): Udgifter til herbergspladser (brutto) Indtægt i form af egenbetaling Indtægt i form af statsrefusion Netto udgifter ( 11) Bruttoudgiften for 19 og 11 udgør i alt i 216 godt 12,3 mio.kr., svarende til et netto resultat 5,9 mio.kr. I det følgende beskrives områdernes udvikling hver især.

2 19 krisecenterpladser Anvendte pladser og samlet bruttoudgift Ved hjælp af en række diagrammer viser afsnittet, hvor mange borgere der har anvendt en krisecenterplads, hvad den samlede bruttoudgift har været, hvor længe de enkelte ophold har varet og hvad de har kostet. Diagram 1. Antal borgere forskellige borgere gjorde brug af en krisecenterplads i 214. I 215 var antallet steget til 25 personer og yderligere steget til 27 personer i 216. Når antallet af personer opgøres som helårspersoner er disse 5, i 214, 5,6 i 215 og 6,2 i 216. Diagram Årsforbrug til Kommunen betalte ca. 2,8 mio. kr. til krisecentre i 214. Der har været en stigning fra 214 til 215, mens udgiften faldt i 216 igen til cirka samme niveau som i 214. Bemærk at der er tale om bruttotal. Kommunen modtager egenbetaling og statsrefusion efterfølgende. I øvrigt vil mange borgere, der søger krisecenter, have en udgift til en bolig i forvejen. Det influerer på egenbetalingen. Side 2 af 8

3 Udover antallet af borgere, har takstpriserne og varigheden af opholdene betydning for kommunens samlede udgift til området. De enkelte krisecenterophold varighed og udgifter Nedenstående diagram 3 viser, hvor længe opholdene på krisecentre har varet. De er vist som stolper i diagrammet. Den lodrette akse viser antal måneder. Opholdenes varighed varierer fra et døgn til hele året. 1 Diagram Varighed af ophold i krisecentre 19 i 214, 215, 216 (måneder) Opholdenes varighed er opgjort på baggrund af betalingerne til krisecentre hvert år. Ophold, som strækker sig over årsskiftet, kommer til at fremgå som to forskellige ophold. Side 3 af 8

4 Det følgende diagram 4 viser sammensætningen af udgifterne til de enkelte ophold (brutto). Det bemærkes at opholdets varighed og pris ikke hænger direkte sammen, idet taksterne er forskellige fra sted til sted. Stolpernes farver kan ikke sammenholdes mellem diagram 3 og 4. Diagram 4. Udgift (brutto) for ophold i krisecentre 19 i 214, 215, 216 (kr.) beløb beløb beløb I 214 er den samlede bruttoudgift ca. 2,8 mio. kr. (se diagram 2). 214 har blandt andet haft nogle forholdsvis lange ophold på 7-8 måneder (se diagram 3). Et enkelt af disse har været til en dyr takst på ca.55. kr./md., de øvrige til ca. 35. kr./md. Der har desuden været enkelte kortere ophold til den dyre takst pr. måned. 7 af 22 ophold har kostet mere end 2. kr. i 214 (se diagram 4). I 215 ligger den samlede bruttoudgift højere end året før. 6 af 25 ophold har kostet mere end 2. kr. i 215. I 216 falder udgiften til samme niveau som i 214. I 216 er der to ophold mere på krisecentre end i årene før. Der har været et par lange ophold. Desuden har der været nogle enkelte ophold på 2-4 måneder til en dyr takst à godt 55. kr./md. 4 af 27 ophold har kostet mere end 2. kr. Side 4 af 8

5 11 herbergspladser Anvendte pladser og samlet bruttoudgift Det følgende afsnit viser, hvor mange borgere der har anvendt en herbergsplads, hvad den samlede bruttoudgift har været, hvor længe de enkelte ophold har varet og hvad de har kostet. Diagram Antal borgere Diagram 5 viser en stigning i antallet af borgere, der benytter en herbergsplads, fra 37 borgere i 214 til 48 i 216. Det er en stigning på 3 % for perioden. Når antallet af personer opgøres som helårspersoner er disse 9,4 i 214, 14,5 i 215 og 19,9 i 216. Diagram Årsforbrug til Af diagram 6 ses, at kommunen betalte 4,4 mio. kr. i 214 til herberger. Der ses en markant stigning til ca. 9,3 mio. kr. fra 214 til 216 (bruttotal). Det svarer til en stigning på 113 % for perioden. Noget af forklaringen på stigningen mellem 215 og 216 er formentlig, at opkrævning af egenbetaling blev lagt over til kommunerne alene. Hvilket vil sige, at Side 5 af 8

6 herbergerne har opkrævet hele beløbet fra kommunen, inklusive egenbetalingen, som kommunen efterfølgende har skullet indhente. Den egenbetaling kommunen vil modtage som indtægt vil samtidig øges. De enkelte herbergsophold varighed og udgifter Nedenstående diagram viser hvor længe opholdene på herberg har varet. Hvert ophold er vist som en stolpe i diagrammet. Den lodrette akse viser antal måneder. Opholdene varierer fra et døgn til hele året. Enkelte borgeres ophold er i praksis forløbet som flere ind- og udflytninger, de opgøres dog her som ét samlet ophold (dagene er talt sammen). Diagram Varighed af ophold i herberger 11 i 214, 215, 216 (måneder) år 214 år 215 år 216 Stigningen i den samlede udgift til herberger (se diagram 6) skyldes blandt andet at flere borgere har benyttet herbergspladser henover perioden (diagram 5). Men som det ses af ovenstående diagram 7 er længden af herbergsopholdene samtidig øget i løbet af de tre år. Der kan være flere grunde til at nogle ophold i herberger bliver meget lange. Nogle enkelte borgere vil have behov for et botilbud, eksempelvis et midlertidigt botilbud efter 17, som de skal visiteres til, før de kan flytte fra herberget. Derudover er der meget begrænsede muligheder for at finde en bolig for de borgere, der er klar til at flytte ud. Side 6 af 8

7 Det følgende diagram 8 viser, hvordan årets samlede udgift er sammensat af priser for de enkelte ophold (brutto). Det skal igen bemærkes at opholdets længde og pris ikke hænger direkte sammen, idet taksterne er forskellige fra sted til sted. Stolpernes farver kan ikke sammenholdes mellem diagram 7 og 8. Diagram 8 Udgift (brutto) for ophold i herberg 11 i 214, 215, 216 (kr.) beløb beløb beløb Diagram 8 viser, at udgiften for de enkelte ophold stiger i løbet af de tre år, med undtagelse af det dyreste ophold i henholdsvis 214 og 215. Den månedlige takst kan ikke ses i diagrammerne, men for mange af de anvendte herbergspladser ligger den omkring 36. kr. / md. Enkelte har en takst på omkring 5. kr. / md. og ét enkelt af dem, der er blevet anvendt har en takst på ca. 7. kr. / md. Det bemærkes, at der er forskel på pladserne, nogle herberger er mere målrettet borgere med et misbrug, nogle har krav om deltagelse i beskæftigelse på stedet m.v. hvilket kan influere på de forskellige priser. Børn og Velfærd arbejder videre med at få viden på området. I 214 er den samlede bruttoudgift på cirka 4,4 mio. kr. (diagram 6). Et par ophold har varet hele året (diagram 7). 3 af de 37 ophold har kostet over 3. kr. (diagram 8). I 215 stiger den samlede bruttoudgift til 6,6 mio. kr. Et par ophold har varet hele året og til forskel fra året før, er flere ophold dertil nået op på 9-1 måneder. 7 af de i alt 47 ophold er nået op på at koste over 3. kr. I 216 stiger den samlede bruttoudgift til 9,3 mio. kr. 8 ophold varede hele året. 13 af de i alt 48 ophold har kostet over 3. kr. (brutto). Side 7 af 8

8 Nedenfor vises i diagram 9, hvordan sammensætningen af opholdspriserne ændrer sig. Der bliver efterhånden en mindre andel af det samlede antal ophold, der koster under 1. kr. og en større andel af opholdene, der ligger indenfor de dyrere intervaller. Diagram 9: 1% Andel af antal ophold i herberg, opdelt i prisintervaller 8% 6% 4% 2% % Over kr kr kr. Under 1. kr. Opsamling Krisecentre 27 borgere har gjort brug af en krisecenterplads i 216. Da der er tale om en lille gruppe, vil enkelte forløb nemt kunne få den samlede udgift på området til at variere. Bruttoudgiften til krisecenterpladser er 2,9 mio. kr. i 216, cirka samme niveau som det var i 214. Området udgør en forholdsvis lille del af det samlede specialiserede socialområde for voksne. Antallet af krisecenterophold forventes ikke at falde. Lidt flere borgere har anvendt en krisecenterplads i 216 i sammenligning med 214. Herberger Der ses en markant stigning i bruttoudgiften til pladser på herberger. I 216 er bruttoudgiften godt 9,3 mio. kr. Det udgør således en større andel end krisecenterområdet. Mange af de anvendte herbergspladser koster omkring 36. kr./md., en mindre andel er dyrere. Børn og Velfærd forventer, at tendensen omkring flere brugere til disse tilbud fortsætter. Det forventes samtidig, at de længere ophold er en tendens der vil fortsætte, som følge af manglende boliger. Efter egenbetaling og refusion ligger regnskabet for de to områder i 216 samlet på 5,9 mio. kr. Fremadrettet fokus Børn og Velfærd vil fortsat have fokus på anvisning af boliger til de borgere, som er klar til at flytte ud af krisecenter eller herberg. Det forventes dog fortsat at være svært at anvise boliger til borgere, hvorfor nogle forløb vil vare længere. Børn og Velfærd arbejder målrettet med en tættere og hurtigere opfølgning på sagerne. Blandt andet derfor er der netop gennemført en organisatorisk ændring, som samler disse typer sager i et nyt team, for at understøtte og have fokus på det faglige arbejde med tidligere og forebyggende indsatser. Der vil også blive arbejdet med udvikling af samarbejdet med Børne- og Familieafdelingen om familierne på området. Endelig forventes det, at åbningen af udflytterboliger på Gl. Køge Landevej vil reducere udgifterne med 1 mio. kr. jævnfør handleplanens indsats på området. Side 8 af 8