LÆS INDE I BLADET POPULÆR LÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN. til venteværelset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆS INDE I BLADET POPULÆR LÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN. til venteværelset"

Transkript

1 Nr. 5 september årgang til venteværelset POPULÆR LÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN LÆS INDE I BLADET Forhøjet kolesterol og hjertekarsygdom AF LEDENDE OVERLÆGE, DR.MED. MOGENS LYTKEN LARSEN I overgangsalderen kan livskvaliteten bl.a. påvirkes af gener som hedestigninger, svedeture, humørsvingninger og søvnforstyrrelser. Hvorfor finde sig i det? Remifemin tabletter er et hormonfritt alternativ. Kompenserer for nogle af de ubehagelige symptomer som kan opstå, når kroppens hormonproduktion er faldende. 8 ud af 10 kvinder oplever god effekt efter 4-6 uger. Anvendt af kvinder i hele verden gennem mere end 40 år. Godkendt som naturlægemiddel hvilket er din garanti for virkning, sikkerhed og kvalitet. Indhold: Ekstrakt af lægeplanten sølvlys, svarende til 20 mg rodstængel. Anvendelse: Lindring af hedestigninger og svedeture i overgangsalderen. Dosering: 1 tablet 2 gange daglig. Ved blødning bør lægen kontaktes. Generell anbefales af konsultere læge, hvis der optræder blødninger efter menstruationen er ophrt. Ved anvendelse ud over 6 mdr. bør lægen konsulteres. Bivirkninger: Gener fra mavetarmkanalen kan forekomme. Pakninger/priser: 100 tabl. kr , 200 tabl. kr MT nr Forhandles hos Matas, i helsekostforretninger og på udvalgte apoteker. For yderligere information kontakt MaxMedica A/S, tlf Alternativ behandling af symptomer i overgangsalderen AF GYNÆKOLOGERNE CHRISTINE FELDING & CLAUS CHRISTOFFERSEN Hiv-patient om ny behandling Sarkoidose AF OVERLÆGE NILS MILMAN

2 Jeg bruger LongoVital for at holde mit immunforsvar i topform Anita Christensen Professionel boxer Slå igen mod blister i munden paradentose forkølelsessår Den enestående kombination af vitaminer og de 6 velkendte urter; paprika, pebermynte, rosmarin, græskarkerner, røllike og hvidtjørn har holdt LongoVital på toppen i over 30 år. LongoVital styrker immunforsvaret VIND ET BOKSE- OG FITNESSOPHOLD HOS ANITA CHRISTENSEN Klik ind på longovital.dk og få muligheden for at vinde et fedt træningsophold hos Anita med overnatning og forplejning på Hotel Randers. Du kan også vinde en LongoVital sandsæk, boksehandsker eller et træningssæt.

3 FORHØJET KOLESTEROL OG HJERTEKARSYGDOM kend dit kolesteroltal AF LEDENDE OVERLÆGE, DR.MED. MOGENS LYTKEN LARSEN HJERTEMEDICINSK AFDELING B ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL PRAKTISKE TIPS: Kend dine kolesteroltal, og følg med i hvordan de forbedres. Generelt bør HDL kolesterol være højt, mens LDL kolesterol og triglycerid bør være lave (forstå kolesterol, dets årsag og behandlingsmuligheder). Tal med din læge. Vær ikke bange for at bede om råd Hvis du har forhøjet kolesterol, så vær opmærksom på, at andre medlemmer af din familie også kan have det. HVAD ER KOLESTEROL INTRODUKTION Hjertekarsygdom eller forkalkning af kroppens pulsårer er fortsat den førende dødsårsag i Danmark, men for mange kan risikoen for at udvikle hjertekarsygdom reduceres betragteligt med nogle enkle livsstilændringer. Det drejer sig først og fremmest om at undgå tobaksrygning og sørge for en sund kost og regelmæssig motion. Forhøjet kolesterol i blodet er en meget vigtig risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdom. Forhøjelsen fører til ophobning af kolesterol i kroppens pulsårer og kan medføre forsnævring i fx kranspulsårererne i hjertet, forsnævrede kar i hjernen og i benene. Det kan derfor være en fordel at forstå hvordan de forskellige former for kolesterol kan påvirke dit helbred og hvordan man kan kontrollere kolesteroltallet. Man skal være opmærksom på, at selvom der i denne artikle er angivet nogle anbefalede mål for kolesteroltal, så er det retningslinier, og de erstatter ikke lægens råd, der som regel er baseret på en samlet vurdering af den enkeltes risikofaktorer. Når behandlingsmålet for kolesteroltallene er sat, kan man lægge en plan for at nå til målene. HVAD ER KOLESTEROL? Kolesterol er en voksagtig substans som findes naturligt hos mennesker, og kolesterol er en nødvendig substans, som er vigtig for flere af kroppens funktioner, så som nervefunktion, dannelse af hormoner og produktion af galdesyrer, som hjælper med at omsætte fedt. For meget kolesterol i blodbanen kan imidlertid være skadeligt for helbredet. Det kan danne aflejringer i karvæggen, som kan føre til forsnævring af bla. kranspulsårene. Kroppen kan for det meste selv opretholde et sundt niveau af kolesterol, men nogle gange, specielt ved for høj indtagelse af især dyrisk (mættet) fedt, kan balancen rykkes mod forhøjet kolesterol. HVAD ER DE FORSKELLIGE TYPER KOLESTEROL, OG HVOR KOMMER DET FRA DER FINDES TO KILDER TIL KOLESTEROL Den første kilde er det kolesterol, som kommer fra føden, og optages i tarmen. Den anden kilde er det kolesterol, som dannes i leveren. Kolesterol fra begge kilder kan øge mængden af kolesterol i blodet. Noget af dette kolesterol bruges, som tidligere nævnt, til forskellige vigtige kropsfunktioner. Det overskydende kolesterol forsøger kroppen at udskille via galden og afføringen, men en del genoptages fra tarmen til blodbanen. TYPER AF KOLESTEROL Kolesterol transporteres fra leveren til andre dele af kroppen i form af forskellige partikler, der kaldes lipoproteiner. Der findes tre hovedtyper af lipoproteiner: LDL kolesterol LDL kolesterol, eller low-density lipoprotein, kaldes typisk det Lede kolesterol, fordi det kan aflejres i karvæggen og danne tykke kolesterolaflejringer, som kan forsnævre pulsårerne og derved nedsætte eller hindre blodtilførslen til hjertet og hjernen. For meget LDL resulterer i forhøjet kolesterol. Tendensen til forhøjet kolesterol er delvist arveligt, men den føde du indtager, spiller også en stor rolle. Forhøjet kolesterol kan være et resultat af for meget mættet dyrisk - fedt i kosten og mangel på motion. HDL kolesterol HDL kolesterol, eller high-density lipoprotein kaldes ofte for det gode eller DIT LÆGEMAGASIN 5 3

4 Herlige kolesterol, fordi det så at sige renser pulsårerne for overskydende kolesterol. Et højt indhold af HDL kolesterol i blodet kan hjælpe til at nedsætte risikoen for forsnævring af pulsårerne, mens et lavt indhold af HDL kolesterol kan forøge risikoen. Regelmæssig motion kan hjælpe til at bevare et højt indhold af HDL kolesterol i blodet. Triglycerid Triglycerid er en anden slags fedt, som transporteres i blodet som lipoproteiner. Højt triglyceridniveau kan øge risikoen for hjertesygdom, så det er vigtigt at forsøge at bevare et lavt triglyceridniveau. HVAD ER MINE MÅL FOR KOLESTEROL KEND DINE KOLESTEROLMÅL Kolesterolniveauet undersøges ved hjælp af en blodprøve, der som regel kan tages hos den praktiserende læge. Det anbefales at alle voksne får deres kolesteroltal målt mindst hvert femte år. Når resultatet af undersøgelsen er kendt, vil lægen vurdere sammensætningen af dine fedtstoffer, og hvis det er relevant, informere om, hvordan det kan bringes ned, for eksempel ved diæt, motion og/eller medicin. Målene for kolesteroltallene er vigtige, fordi de giver såvel patient som læge en mulighed for at tilrettelægge hvad der skal gøres - på samme måde som når man fx får målt sit blodtryk. Målene for kolesterol-tallene vil være baserede på den enkeltes medicinske historie og eventuelle andre risikofaktorer, der måtte være for udvikling af hjertesygdom. RETNINGSLINIER FOR KOLESTEROLMÅL Ifølge de danske retningslinier vil det være optimalt, hvis vi alle kunne opnå kolesterolniveauer som anført nedenfor: Total kolesterol 5,0 mmol/l eller mindre LDL kolesterol 3,0 mmol/l eller mindre HDL kolesterol 1,0 mmol/l eller højere for mænd 1,2 eller højere for kvinder Triglycerid 1,7 mmol/l eller mindre Personer, der har haft en blodprop i hjertet, en operation for at forebygge en blodprop i hjertet (by pass-operation eller ballonbehandling), eller har Type2 sukkersyge, bør forsøge at opnå kolesterolniveauer som anført nedenfor: Total kolesterol 4,5 mmol/l eller mindre LDL kolesterol 2,5 mmol/l eller mindr HDL kolesterol 1,0 mmol/l eller højere for mænd 1,2 eller højere for kvinder Triglycerid 1,7 mmol/l eller mindre Læge kan, sammen med patienten, bestemme de ideelle mål for den enkeltes kolesterol, ud fra en samlet vurdering af de risikofaktorer, der måtte være for udvikling af hjertesygdom. HVAD ER DE MEDICINSKE BEHANDLINGSMULIGHEDER BEHANDLINGER, DER VIRKER PÅ KOLESTEROLDANNELSEN I LEVEREN Statiner: Sænker mængden af kolesterol dannet i leveren Fibrater: Sænker dannelsen af triglycerid, og fjerner triglycerid fra blodbanen. Fibrater kan også hæve HDL kolesterolniveauet. Niacin: Er et af B-vitaminerne.I store doser kan det sænke LDL kolesterolniveauet og hæve HDL kolesterolniveauet. BEHANDLINGER, DER VIRKER PÅ OPTAGELSEN AF KOLESTEROL FRA TARMEN: Kolesterolabsorptionshæmmere: Hæmmer specifikt genoptagelsen af kolesterol fra tarmen. Resiner: Forhindrer galdekolesterol fra at blive genoptaget i tarmen. BEHANDLINGER, DER VIRKER I BÅDE LEVEREN OG TARMEN: Kombinationsbehandlinger: Kombinationsbehandlinger af statin med en kolesterolabsorptionshæmmer i én tablet angriber begge kilder til kolesterol. HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ NÅR MAN FÅR MÅLT SINE KOLESTEROLTAL? SPØRGSMÅL, MAN KAN STILLE LÆGEN: Hvad er mit LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglyceridniveau? Hvad bør mine LDL-kolesterol, HDLkolesterol og triglycerid-tal være? Hvis jeg ikke kan nå målene for mine kolesteroltal ved diæt og motion alene, hvad kan jeg så gøre? Hvornår bør jeg få mit kolesteroltal undersøgt igen?.

5 AF GYNÆKOLOGERNE CHRISTINE FELDING & CLAUS CHRISTOFFERSEN ALTERNATIV BEHANDLING AF SYMPTOMER I OVERGANGSALDEREN Mange kvinder med symptomer i overgangsalderen som f.eks. hedestigninger, forsøger sig med alternativ behandling og kosttilskud. En hel del kvinder har gode erfaringer med disse produkter, hvorfor de også for os som gynækologer er interessante. I de senere år, hvor diskussionen om brug af hormoner har bølget frem og tilbage har også gjort, at mange først forsøger sig med disse præparater inden der eventuelt overvejes en egentlig hormonbehandling HVAD ER DET SÅ FOR NOGLE PRÆPARATER? De kan deles i følgende grupper: a) Soya og kombination af planteekstrakter og soya b) Pollen c) Planten Sølvlys d) Vitamin kombinationer. Gruppen kaldes phyto-østrogener, fordi man mente, at disse stoffer havde en svag virkning ligesom det kvindelige kønshormon østrogen. Det er nu nok spørgsmålet om de virker via de samme systemer som østrogen, måske kun via nogen receptorer (modtageorganer) for østrogen eller måske i stedet via nogle Figur 1. helt andre receptorsystemer i kroppen. Der er også forskning, der tyder på at disse stoffer skulle have en blokerende virkning på en række østrogen-receptorer. Phyto-østrogener findes i mere end 300 forskellige planter, bl.a. i soja, men også i salvie, lucerne og brændenælder. Man har ment, at kvinder i lande, hvor soya blev brugt i madlavning (som f.eks. i Japan) havde færre overgangsaldersymptomer end andre, men om det er helt rigtigt er lidt tvivlsomt. I Danmark sælges blandt andet præparaterne Soya Genistein, Biosoy, Chello Forte og Tofu. En række undersøgelser tyder også på, at phyto-østrogenerne skulle kunne mindske antallet af en række cancere, således brystkræft, livmoderkræft, tyktarmskræft og prostatakræft hos mænd. Mekanismen er lidt uklar, nogen har ment, at disse stoffer blokerer nogle receptorer i celler, andre mener, at det skyldes en anti-oxidant virkning. Andre undersøgelser tyder dog også på, at specielt soya skulle have en egentlig østrogen virkning, men de deraf følgende risici for udvikling af specielt livmoderkræft. Pollen (Melbrosia, Femal, New Nordic Vitamin) som eksempel indeholder pollen, propolis, Gelée Royale og ofte vitaminer. Alle beskrives som havende en stabiliserende virkning på hormonsystemet og mindske f.eks antallet af hedestigninger samt med virkning på sarte slimhinder. UDTRÆK AF URTER Membrasin (Havtornbær) Saviforce (salvie). Igen phyto-østrogener med stabiliserende effekt på hormonsystemet. Sølvlys (Remifemin, Menofem) er en plante, hvor man kan udvinde et ekstrakt fra rodstænglen. (se fig 1). Disse præparater har den effekt, at de i nogen væv i kroppen virker som et kvindelig hormon, mens de i andre væv, f.eks i brystvæv har en anti-østrogen virkning. I nogen undersøgelser er der vist effekt på overgangsaldersymptomerne på mellem 60 og 70 %. Imidlertid er der kommet en række observationer frem om, at disse præparater ikke er helt ufarlige, idet der er beskrevet en række alvorlige leverlidelser i forbindelse med disse præparater. Samlende kan man sige, at det er interessante præparater, hvor der hele tiden dukker nye forskningsresultater op, således diskuteres der netop nu, om disse præparater også skulle have en gavnlig effekt på hud og slimhinder, en stabiliserende effekt på knoglemassen og en positiv effekt på cholesterol-tallet, som b l.a. har indflydelse på antallet af hjerte-karsygdomme. Imidlertid mangler der endnu meget forskning, der kan fortælle os om eventuelle langtidsvirkninger, således er kun resultater kortere tids brug. Enkelte undersøgelse har varet 1 år. Indenfor hormonbehandlingen skal man tænke på, at eventuelle negative effekter først ses tydeligt efter mange års forbrug (mere end 4-5 år) og vi ved ikke, om et lignende billede vil gøre sig gældende med de alternative produkter. Overgangsalderen varer jo hos mange kvinder adskillige år. Der er ingen tvivl om, at mange kan have glæde af at forsøge med disse præparater i en kortere periode og ved lettere symptomer. Ved voldsomme klimakterielle symptomer må disse produkter imidlertid oftest give op, hvorfor egentlig hormonbehandling fortsat har sin plads i behandlingen af overgangsaldersymptomer. DIT LÆGEMAGASIN 5 5

6 ORIENTERING HIV-PATIENT OM NY BEHANDLING: BEDRE BESKYTTET MOD ALVORLIGE FØLGESYGDOMME! 35-årige Michael har haft hiv i 15 år. Størstedelen af hans voksne liv har således været domineret af voldsomme følgesygdomme og svære bivirkninger. I forbindelse med lanceringen af en ny trekombinationsbehandling til hiv-smittede, fortæller Michael, hvordan behandlingen har gjort hans liv lettere. Hiv-patienter kan KORT OM MICHAEL Michael er 35 år Han blev konstateret smittet i 1995, men mener at have været smittet siden 1993 og har således haft hiv igennem de sidste 15 år. Michael gik relativt længe, inden han startede på medicin. Faktisk gik han længere, end hvad normalt tilrådes af lægerne. Under normale omstændigheder påbegyndes medicinsk behandling, når immunforsvaret (de såkaldte CD4 celler) falder til 300. Herfra kan man udvikle alvorlige følgesygdomme. Michael s CD4 celle-tal var helt nede på 170, før han begyndte på medicin. I dag er Michael 35 år. I 1995 i en alder af 20 år blev han konstateret hiv-positiv, men har efter hvad han selv kan regne sig frem til været smittet 2 år forinden. Han fik hiv ved et uheld en af de allerførste gange, han havde sex. Han havde nemlig beskyttet sig med kondom, men da kondomet sprang, fik han overført virus. Michael ønsker ikke at stå frem med billede så tabubelagt er livet med hiv i Danmark fortsat. Men han stiller gerne op til et interview, for et af hans største håb for fremtiden er at kunne hjælpe andre i samme situation. Michael blev mistænksom, da han i et længere stykke tid efter, at kondomet var sprunget, oplevede symptomer som træthed, svedeture samt hævede lymfekirtler. Michael gik op til sin læge og fik taget nogle blodprøver, som viste sig at være fine. Det eneste, der var galt, var, at hans thrombocyt-tal (antallet af blodplader) var meget lavt noget, som skulle undersøges hurtigst muligt, idet et lavt thrombocyt-tal giver en større risiko for at forbløde, hvis man f.eks. falder og slår sig. Michael blev derfor henvist til Bispebjerg Hospital, hvor han bl.a. fik taget en rygmarvsprøve, men ikke en hiv-test. Efterfølgende modtog Michael et brev fra Bispebjerg Hospital, der opfordrede ham til omgående at stille på hospitalet, fordi hans thrombocyt-tal var faldet yderligere. I dag ved man, at hiv kan forårsage et nedsat antal af blodplader (trombocytopeni), ligesom behandling kan få tallet op igen og mit tal er nu også oppe og fint igen. Men på daværende tidspunkt tog jeg over på hospitalet, fordi jeg både var dybt rystet og bange. Og i den forbindelse spørger man mig, om jeg nogensinde har fået foretaget en hiv-test, fortæller Michael. Michael fik derefter foretaget en hiv-test, modtog svaret på hiv-testen ugen efter klokken otte om morgen en af de værste oplevelser i hans liv. Som han siger: Jeg har aldrig prøvet noget lignende i hele mit liv. Men det var sådan, jeg blev diagnosticeret hiv-positiv tilbage i Og da jeg havde levet med virus i omkring 2 år, har jeg alt i alt været smittet i næsten 15 år i dag. FIK GLÆDE AF DEN NYE TRE- KOMBINATIONSBEHANDLING Michael har været på i alt tre forskellige kombinationsbehandlinger, fordi han ikke kunne holde de første behandlinger ud. I forbindelse med den første oplevede han en metalsmag i munden og gik konstant rundt med en kvalmende madlede. Som han siger, var man ikke tynd i forvejen, så blev man det i hvert fald. For man spiste ikke noget og havde ikke lyst til mad og det stod på 24 timer i døgnet. Derfor var Michael glad, da han kom i behandling med den nye Atripla trekombinationsbehandling. Michael hæfter sig ved, at virusmængden i kroppen hos de fleste bliver sænket, så man ikke kan måle det. Samtidigt fremhæver Michael, hvordan CD-4-celletallet med Atripla-behandlingen igen begynder at stige, så det kommer op over en grænse, hvor den enkelte patient er mere beskyttet for at udvikle alvorlige følgesygdomme. Men det er også hele formålet med behandlingen nemlig at holde virus nede på et niveau, hvor den gør mindst mulig skade på immunsystemet, så man kan leve med hiv. I den forbindelse har behandlingen en ret god effekt, konkluderer han.

7 Michael uddyber, hvordan den nye tre-kombinationsbehandling med dens enkelthed er med til at øge livskvaliteten for de hiv-smittede. Han fremhæver især, hvordan nogle patienter har svært ved at overskue at skulle tage medicinen flere gange i døgnet, ligesom andre patienter ganske enkelt er for syge til overhovedet at kunne synke op mod tredive piller om dagen sådan som nogle behandlinger kræver. Så den nye kombinationsbehandling, hvor man kun skal tage én pille én gang dagligt, er en kæmpe fordel. Sammenlignet med tidligere er tre-kombinationsbehandlingen den bedste behandling, der endnu er blevet tilbudt, fordi folk før i tiden kun fik et enkelt præparat ind i kroppen og døde som fluer. Selv tager jeg min piller ved sengetid, og der er ikke noget med, at jeg skal huske dem, hvis jeg går ud om dagen, siger Michael. Et af de største problemer, som Michael har oplevet ved at være i behandling, er de bivirkninger, der er forbundet med behandlingerne. Før Michael begyndte at tage medicin, sov han til middag tre gange om dagen. Da han begyndte på medicinen, sov han i de første tre uger 18 timer i døgnet. Lægerne forklarede ham, at dette var en reaktion på, at immunforsvaret så småt var begyndt at fungere lidt igen. Derudover har Michael, før han begyndte på medicinen, været ramt af en meget voldsom svampeinfektion på fødderne, som det tog halvandet år at få nogenlunde under kontrol men som han stadigt den dag i dag har mén af. Virus opfører sig desværre så snedigt, at nogle patienter udvikler resistens overfor medicinen, så medicinen ikke længere virker. Det betyder ifølge Michael, at der skal findes andre grupper af medicin, andre stoffer eller andre præparater, og det giver skift i behandlingen. Så det er desværre ikke sådan, at vi får en enkelt behandling, og så virker den ellers resten af vores liv. Michael uddyber: Hos nogle patienter virker behandlingen kort tid, hos andre virker behandlingen over længere tid pointen er, at vi er meget forskellige som mennesker og patienter. Det er meget vigtigt at forstå. MOD PÅ LIVET OG TIL KAMP MOD TABUERNE Hvordan håndterer man lysten til livet? Michael er meget kontant. Man bliver nødt til at have mod på livet, ellers kan man lige så godt lægge sig til at dø. Jeg er selvfølgelig ikke gået fri af følgesygdomme og bivirkninger, og jeg er også startet på medicin, fordi det har været nødvendigt. Det er ikke, fordi alt i hverdagen er rosenrødt. Michael beskriver desuden det, der for ham er et af de helt store problemer ved at være smittet med hiv: Her sidder jeg som 35-årig og kigger på mine venner på samme alder, der ikke er smittet, og som har et arbejde, har gang i karrieren og kan alt muligt, som man aldrig selv kommer til at opleve. Jeg har eksempelvis haft alvorligt helvedesild på begge ben, før jeg gik i behandling og startede på medicinen. Det tog halvandet år at komme over. Jeg har også været udsat for voldsomme svampeinfektioner og været så træt, at jeg har haft behov for at sove 2-3 gange om dagen. Det har desværre ført til, at det selv i dag er ganske umuligt for mig at have et job og en karriere som mine venner. Faktisk måtte Michael sige sit job op, lige da han fik stillet sin diagnose. Som en reaktion på diagnosen omlagde Michael sit liv og sine kostvaner og begyndte at spise sundere. Han orienterede sig desuden i alternativ medicin og begyndte f.eks. at spise vitaminer og havregrød til morgenmad. Årsagen til det var primært, at der på det tidspunkt ikke var noget at stille op overfor en dødelig sygdom som hiv, og at han var desperat efter at gøre et eller andet. Michael har dog altid ment, at man burde supplere medicinen med en kombineret vitaminpille, fordi man i dag ved at virus forbruger nogle helt vitale stoffer i kroppen. Derfor efterlyser han mere vejledning om kost og motion i forbindelse behandlingen. Det forekommer logisk, at man som en del af behandlingen får råd og vejledning om, hvordan man lever mest sundt, når nu hiv er en sygdom, der nedbryder immunforsvaret, forklarer Michael. Imidlertid er det ikke kun i forhold til kost og alternativ behandling, at Michael har valgt at gribe livet frem for at overgive sig til sygdommen og lægge sig ned og dø. For hiv er en meget tabubelagt sygdom. Det er en sygdom, man holder for sig selv og ikke noget, der snakkes om. Af samme årsag har Michael aldrig nogensinde oplyst nogen arbejdsgiver om, at han er smittet med hiv, og det er bl.a. også derfor, at han og med ham adskillige andre hiv-smittede ikke står frem med billede, når de deltager i diverse debatter m.v. Alligevel har Michael valgt at tage kampen op og bekæmpe tabuerne: De mange tabuer har ført til, at jeg selv er blevet meget aktiv og engageret i miljøet, og har været med til at starte initiativer som Solstrålerne og Hivinfo.dk og nu er jeg i gang med et nyt projekt. BEHANDLINGERNE BLIVER BEDRE Michael er meget taknemmelig for den nye Atripla-behandling. Han synes, at behandlingen er rigtig god bivirkningerne taget i betragtning, for jeg vil hellere være i live med denne behandling, snarere end at stille træskoene, som han siger. Alligevel mener Michael godt, at medicinen kunne blive bedre, hvis bivirkningerne kunne reduceres og muligheden for at udvikle resistens mod behandlingen kunne hæmmes yderligere. Det allerbedste ville selvfølgelig være, at der kom en kur, som helt kunne fjerne sygdommen, siger han. Ifølge Michael repræsenterer Atripla på mange måder den ideelle behandling, da man kun spiser én pille om dagen, og han er glad for at se, at udviklingen og forskningen er nået dertil. Michael tvivler dog samtidigt på, at man kan fremkomme med medicin, der slet ikke har nogen bivirkninger. Den ideelle behandling for ham personligt ville dog bestå i en medicin, hvor bivirkningerne var yderligere reduceret, så de alene omfattede lidt kvalme og småting, der er til at leve med, som han siger. Men han pointerer også, at vi alle er individuelle, og at vi reagerer forskelligt på medicinen. Nogle har få bivirkninger, og andre har mange. Det, den ene kan tåle, er ikke ensbetydende med, at en anden kan. Sådan er det med al medicin. Med den nye behandling er Michael ligeledes blevet i stand til at foretage sig ting i dagligdagen på bestemte tidspunkter af dagen, som tidligere behandlinger simpelthen ikke tillod ham. Jeg kan gå over og handle uden at blive træt det kunne jeg ikke før. Derudover kan jeg have sko på to timer ad gangen hvilket er et fremskridt fra den gang, hvor jeg var voldsomt ramt af svampe- DIT LÆGEMAGASIN 5 7

8 MICHAELS TRE GODE RÅD TIL ANDRE HIV-SMITTEDE Giv aldrig op! Det er det værste, man kan gøre her i livet. Gør alt for at bekæmpe angst og frygt, for angst og frygt er værre end alt andet her i livet. Angst og frygt er det, der til sidst får dig til at bukke under. Endeligt er det alfa omega at have et godt netværk. OM ATRIPLA Atripla er en kombinationspille med tre lægemiddelsubstanser, efavirenz, emtricitabin samt tenofovir. Alle tre aktive substanser blokerer aktiviteten hos det enzym (revers transkriptase), der dannes af hiv og som uden behandling gør, at virussen infi cerer celler og forøger sig. Resultatet bliver, at Atripla holder mængden af hiv i blodet på et lavt niveau. Hiv kan fortsat ikke kureres, men lægemidlet kan modvirke skaderne på immunforsvaret og udviklingen af infektioner og sygdomme, der er koblet til aids. Behandling med Atripla indebærer, at hiv-smittede kun behøver tage én pille om dagen, og lægemidlet er den eneste godkendte behandling, der tilbyder dette. I dag har man 22 stoffer, som kan bruges i forskellige kombinationsbehandlinger mod hiv. De 22 stoffer kan inddeles i følgende grupper: nukleotidanaloger, nukleosidanaloger, non-nukleosidanaloger, proteasehæmmere, integrasehæmmere samt fusionshæmmere. Fra disse grupper tager man typisk et par stoffer fra én gruppe og sætter dem sammen med ét stof fra en anden gruppe. Det nye ved tre-kombinationsbehandlinger er, at man giver tre forskellige præparater, fordi man har fundet ud af, at hvis man kun giver ét præparat, så har det mindre effekt, og der er større risiko for udvikling af resistens. infektion. Dengang kunne jeg slet ikke have sko på jeg kan huske, at jeg gik en hel sommer uden sko på, for jeg kunne simpelthen ikke holde ud at have dem på. AKTIV I MILJØET OGSÅ I FREMTIDEN Mange går og håber på, at de kommer i arbejde. Men Michaels eneste håb er, at der ikke kommer flere følgesygdomme. Det har der simpelthen været rigeligt af allerede. Og så håber han selvfølgelig, at han fortsat kan være frivillig aktiv i miljøet og være med til at sprede glæde, håb og oplysning om hiv. Det har jeg gjort i mange år jeg startede med at lave Solstrålerne, så lavede jeg Hivinfo og nu er jeg ved at starte Hivzonen op. Der kommer snart en hjemmeside op at køre, ligesom der kommer hæfter med information om, hvordan det er at starte på medicin, samt hvordan man skal forstå sine blodprøver. Og det er egentlig min drøm her i livet at have det godt, så jeg fortsat kan være en del af sådanne projekter, slutter Michael. Michaels navn er redaktionen bekendt. Red. Berthelsen Garlic Forte et stærkt valg i vintersæsonen! Inden længe vil efteråret og vinteren igen sætte ind med koldt og fugtigt vejr. Det vil derfor ofte være en god idé at styrke både kredsløb og immunforsvar i vintersæsonen. Berthelsen Garlic Forte er en stærk hvidløgskapsel, med hele 5 mg Alliin pr. kapsel. En kapsel om dagen er derfor tilstrækkeligt. Hvidløg kan samtidig være gavnligt for kolesteroltallet, som hos mange mennesker i den vestlige verden ligger for højt, ofte på grund af forkert og for fed kost. Det vil i de fleste tilfælde være nødvendig at lægge kosten om gerne efter vejledning fra læge eller diætist. Da det er veldokumenteret, at hvidløg kan være med til at reducere blodets indhold af kolesterol, kan et hvidløgstilskud være et fornuftigt valg at supplere med. Berthelsen Garlic Forte er fri for laktose, gær, gluten, farvestoffer og konserveringsmidler. Produktet fås hvor du handler kosttilskud til kr. 104,00 for 60 kapsler, svarende til 2 måneders forbrug.

9 AF OVERLÆGE NILS MILMAN, LUNGEMEDICINSK AFDELING, HOLBÆK SYGEHUS. SARKOIDOSE en gådefuld sygdom Vævsprøve fra lungen taget under kikkertundersøgelse (bronkoskopi) af en patient med sarkoidose. I mikroskopet ses flere granulomer l mange år troede man sarkoidose var en hudsygdom og det var den norske hudlæge Cæsar Boeck der i 1899 første gang brugte navnet»sarkoidose«. Først 40 år senere blev det klart, at sarkoidose kan sidde i alle organer. Det betyder, at sygdommen kan starte med mange forskelligartede symptomer, alt efter hvilket organ der er mest påvirket. Mange års forskning har givet os indgående kendskab til sygdommen. Alligevel er sarkoidose fortsat en diagnostisk og behandlingsmæssig udfordring for både patienter og læger. HVAD FORÅRSAGER SARKOIDOSE? Sarkoidose er en særlig form for bindevævssygdom, der i fagsproget kaldes en»inflammatorisk granulomatøs«sygdom. Ved sarkoidose dannes der i vævene granulomer, som er mikroskopiske ansamlinger af betændelsesceller. Ordet granulom kommer fra latin og betyder»lille korn«. Granulomerne findes i vekslende antal i flere af kroppens organer og ligner til forveksling de granulomer, man ser ved tuberkulose. Man kender ikke årsagen til sarkoidose. Meget tyder på, at det er en infektionssygdom, der udløses af ukendte bakterier eller virus, som trænger ind i kroppen gennem luftvejene. For at udvikle sygdommen kræves for det første, at man udsættes for de specielle bakterier eller virus, som kan udløse sygdommen og for det andet, at man har en arvelig tilbøjelighed til at reagere med den specielle immunreaktion, som fører til dannelse af granulomer. Den arvelige tilbøjelighed viser sig bl.a. ved, at patienter med sarkoidose har særlige vævstyper. Formentlig bliver de fleste af os på ét eller andet tidspunkt i tilværelsen udsat for disse bakterier eller virus men de fleste bliver ikke syge. En del udvikler sarkoidose, men bliver senere helt raske. Hos nogle personer er sygdommen af længere varighed og hos nogle få bliver den kronisk. På grund af ligheden mellem sarkoidose og tuberkulose antager man, at sarkoidose muligvis kan skyldes infektion med en speciel art af tuberkulosebakterie, men teorien er ikke bekræftet med sikkerhed. l modsætning til mere almindelige lungesygdomme som kronisk bronkitis = kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og lungekræft, der er overvejende er forårsaget af tobaksrygning, er de fleste sarkoidosepatienter ikke-rygere. Sarkoidose er ikke er en kræftsygdom. Sarkoidose er heller ikke en smitsom sygdom. Sarkoidose er heller ikke en arvelig sygdom i vanlig betydning. Blandt pårørende til sarkoidosepatienter ses sarkoidose fire gange hyppigere end blandt pårørende til patienter, der ikke DIT LÆGEMAGASIN 5 9

10 SARKOIDOSE I FORSKELLIGE ORGANER Symptomer fra: Procent af patienter Lunger 95 Øvre luftveje 1 Knuderosen Kvinder 26 Mænd 10 Hudsarkoidose 6 Øjne 16 Led 14 Perifere lymfeknuder 13 Lever 6 Knogler/knoglemarv 5 Forhøjet plasma calcium 6 Nyrer og nyresten 3 Hjerte 5 Centralnervesystem 1 Perifere nervesystem 1 har sarkoidose. Det skyldes en fælles arvelig tilbøjelighed til at udvikle sygdommen, formentlig kombineret med en fælles udsættelse for bestemte bakterier eller virus. HVOR HYPPIG ER SARKOIDOSE? De Nordiske lande har en høj hyppighed af sarkoidose. l Danmark ses hvert år 8 nye tilfælde af sarkoidose for hver personer. Det svarer til, at 400 mennesker hvert år får påvist sarkoidose. Man regner med, at der i Danmark findes mindst nulevende personer, der enten har eller har haft sarkoidose. Lette tilfælde af sarkoidose giver så få symptomer, at personerne ikke føler sig syge og derfor ikke søger læge. Sygdommen er lige hyppig hos mænd og kvinder. Sarkoidose er sjælden hos børn, men tiltager i hyppighed fra 5 til 35 års alderen. Hyppigheden er størst blandt 25 til 35-årige, hvorerefter den falder. Hos både mænd og kvinder ses dog en forbigående stigning i hyppigheden i 60 til 70 års alderen. HVORDAN VISER SYGDOMMEN SIG? Hyppigheden af sarkoidose i Danmark i forhold til køn og alder Sarkoidose kan sidde i alle kroppens organer, men nogle organer bliver ramt oftere end andre. Sarkoidose angriber hyppigst lymfeknuderne ved lungeroden, lungerne, kroppens øvrige lymfeknuder, led, øjne og hud. I sjældne tilfælde optræder sygdommen i de øvre luftveje, knogler, spytkirtler, lever, nyrer, hjerte og nervesystem. Hos de fleste sarkoidosepatienter er det symptomer fra luftvejene der er hyppigst. Derfor bliver størsteparten af patienterne undersøgt og behandlet på lungemedicinske klinikker. Sarkoidose kan starte akut med almen svækkelse, træthed, nedsat appetit, vægttab, feber, knuderosen, smerter, hævelse af de store led og forstørrede lymfeknuder ved lungeroden. Hos andre patienter kommer sygdommen snigende, og opdages først efter flere år, på et tidspunkt hvor der måske allerede er opstået permanente skader i et eller flere organer. LUNGESARKOIDOSE Omkring 95% af patienterne har luftvejssymptomer. Hyppigst er irritationshoste uden opspyt, åndenød ved anstrengelse og trykkende smerter i brystkassen. Der kan også være gentagne lungebetændelser, fordi bronkierne afklemmes af de forstørrede lymfeknuder. I lungerne kan granulomerne sidde både i lymfeknuderne, bronkierne og lungevævet. Hos mange patienter er det lungesygdommen, der bestemmer hvordan udfaldet af sygdommen bliver i det lange løb. Røntgenbillede af lungerne viser hos de fleste patienter forstørrede lymfeknuder ved lungeroden og eventuelt skygger (infiltrater) på lungerne. Måling af lungefunktionen er en vigtig undersøgelse både ved udredning og opfølgning. En tredjedel af patienterne med lungesarkoidose har desuden overfølsomme luftveje og/eller astma derfor bør lungefunktionen også måles efter inhalation af bronkieudvidende medicin. De fleste patienter med lungesarkoidose har normal eller let nedsat lungefunktion. Patienter med udbredte lungeinfiltrater og bindevævsdannelse i lungerne, kan have moderat- eller svært nedsat lungefunktion. SARKOIDOSE I DE ØVRE LUFTVEJE Omkring 1% af patienterne har sarkoidose i næseslimhinde, bihuler, mundhule, mandler, svælg eller strubehoved. Symptomerne kan være tilstoppet næse, gentagne bihulebetændelser, hævelse af mandlerne eller hæshed. KNUDEROSEN OG HUDSARKOIDOSE Knuderosen (erythema nodosum) viser sig som faste, røde, ømme elementer

11 Røntgenbillede af lungerne ved akut sarkoidose viser forstørrede lymfeknuder ved lungeroden. Der er ingen skygger (infiltrater) på lungerne i huden, Sarkoidose er den hyppigste årsag til knuderosen. Den optræder ved akut indsættende sygdom og ses oftest på ben og arme hos yngre personer. Ofte er der samtidig feber og ledsmerter. Knuderosen ses dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd og forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger. Hudsarkoidose viser sig ved røde, faste, men uømme, let fremspringende hudelementer, som kan blive op til flere centimeter store og kan sidde overalt på kroppen, ofte i ansigtet. Hudsarkoidose skyldes at der dannes sarkoidosegranulomer i huden. SARKOIDOSE I ØJNE Der ses ofte gêner fra øjnene med rødme og irritation. Regnbuehindebetændelse som giver smerter og synsforstyrrelser kan være det første symptom på sarkoidose. Alle sarkoidosepatienter bør undersøges af en øjenlæge. KNOGLESARKOIDOSE Udbredelsen af eventuel knoglesarkoidose kan vurderes med røntgenbilleder og isotopskanning af knoglerne (knogleskintigrafi). SARKOIDOSE I LED OG MUSKLER Sarkoidosepatienter har ofte ledsmerter. Ved akut sarkoidose ses ledsmerter og tegn til ledbetændelse i og omkring de store led (ankelled, knæled, albueled). Årsagen til denne type ledsmerter er en særlig immunreaktion, idet der ikke findes granulomer i leddene. Som regel aftager ledsmerterne indenfor et 1-2 måneder. Hos nogle patienter kan ledsmerterne dog fortsætte i længere tid. Ved længerevarende sarkoidose kan der optræde kroniske ledsmerter, som skyldes granulomer i ledkapsel, seneskeder eller i de tilstødende knogler. Her vil et røntgenbillede af leddet og en knogleskintigrafi støtte diagnosen. Muskelsmerter kan ses ved akut indsættende sarkoidose og skyldes formentlig en særlig immunreaktion i vævet. Længerevarende sygdom kan være ledsaget af kroniske muskelsmerter, der skyldes granulomer eller bindevævsdannelse i musklerne. SARKOIDOSE ANGRIBER OFTE LYMFEKNUDER De centrale lymfeknuder ligger i brysthulen og bughulen og kan ses ved røntgenundersøgelse af lungerne og ultralydskanning af maven. Desuden findes perifere lymfeknuder på halsen, i armhulerne og i lysken. Normalt er lymfeknuderne så små, at de ikke kan føles. Hos omkring 13% af sarkoidosepatienterne tiltager de perifere lymfeknuder i størrelse. Lymfeknuderne føles faste, men er uømme og giver kun gêner, hvis de bliver meget store. LEVERSARKOIDOSE Halvdelen af patienterne har granulomer i en vævsprøve fra leveren. Nogle få patienter har så mange granulomer, at leverfunktionen bliver påvirket med forhøjede leverenzymer i blodet. FORHØJET PLASMA CALCIUM OG NYRESTEN Forhøjet plasma calcium (kalk i blodplasma) ses hos 6% af sarkoidosepatienterne. Det forhøjede plasma calcium skyldes en overproduktion af aktivt D-vitamin i sarkoidosegranulomerne. l huden findes et forstadium til D-vitamin. Solens ultraviolette stråler omdanner dette forstadium til almindeligt D-vitamin, som i leveren og nyrerne omdannes til aktivt D- vitamin. Aktivt D-vitamin øger optagelsen af calcium i tarmen og frigør calcium fra knoglerne; begge dele medfører en stigning i plasma calcium og en øget udskillelse af calcium i urinen. Under normale forhold vil en stigning i plasma calcium hæmme dannelsen af aktivt D-vitamin, men ved sarkoidose er denne reguleringsmekanisme sat ud af spillet. Langvarig solbadning eller solarium øger dannelsen af almindeligt D-vitamin i huden. Hos nogle patienter er det første symptom på sarkoidose forhøjet plasma calcium, udløst af intensiv solbadning. Stærkt forhøjet plasma calcium giver almen svækkelse, kvalme, opkastning, appetitløshed og nedsat nyrefunktion. Nyrefunktionen kan være nedsat alene pga. forhøjet plasma calcium. Ligeledes kan en øget udskillelse af calcium i urinen medføre stendannelse i urinvejene. Sten i urinlederne er hos nogle patienter det første symptom på sarkoidose. Røntgenbillede af lungerne ved kronisk sarkoidose med bindevævsdannelse. Der er mange skygger (infiltrater) på lungerne Hos nogle få patienter kan granulomer i nyrevævet medføre stærkt nedsat nyrefunktion. HJERTESARKOIDOSE Hos godt en tredjedel af sarkoidosepatienterne findes man granulomer i hjertet. Alligevel forekommer symptomer fra hjertet hos mindre end 5% af patienterne. Hvis granulomerne sidder i hjertets elektriske ledningssystem, kan der optræde forstyrrelser i hjerterytmen i form af hjerteblok og hurtig- eller uregelmæssig hjerterytme. Hvis der er mange granulomer i hjertemusklen kan det medføre hjertesvigt. SARKOIDOSE I NERVESYSTEMET Man skelner mellem centralnervesystemet, der omfatter hjerne og rygmarv - og det perifere nervesystem, dvs. de nerver, der fra hjerne og rygmarv fører ud til organerne, muskler og hud. Sarkoidose i de perifere nerver viser sig ofte som betændelse i én enkelt nerve. Det rammer hyppigst nerven DIT LÆGEMAGASIN 5 11

12 FLERE FAKTA OM SARKOIDOSE Sarkoidose er som hovedregel en sygdom med et godartet forløb. Sygdommen er ikke arvelig, den smitter ikke og har intet at gøre med allergi eller kræft. De fl este patienter med sarkoidose lever et normalt liv, både arbejdsmæssigt, i fritiden og socialt. Patienter med nedsat lungefunktion må afpasse deres dagligdag efter den nedsatte fysiske formåen. Hos de fl este sarkoidosepatienter er der ingen øget risiko ved graviditet, hverken for mor eller barn. Under svangerskabet ses ofte bedring, fordi kroppen danner mere binyrebarkhormon, der har en gunstig virkning på sygdommen. De fl este patienter må tage almindelige multivitamintabletter, der indeholder 5 mikrogram (µg) D-vitamin. Kalktabletter og ekstra D-vitamintilskud må kun tages efter lægens ordination. Patienter med forhøjet plasma calcium må ikke tage vitamintabletter med D-vitamin eller kalktabletter, da begge former for kosttilskud kan få plasma calcium til at stige endnu mere. Hvis man vil tage andre former for kosttilskud bør lægen spørges til råds. til ansigtets muskler som giver halvsidig lammelse, hængende mundvig og besvær med at lukke øjet. Også andre perifere nerver kan angribes med føleforstyrrelser og lammelser. Sarkoidose angriber hos enkelte patienter centralnervesystemet og kan medføre en række forskellige symptomer herunder hovedpine, svimmelhed, føleforstyrrelser og lammelser. HVORDAN STILLES DIAGNOSEN? Diagnosen stilles ved mikroskopi af en vævsprøve fra et angrebet organ, som indeholder de typiske granulomer. Samtidig skal patientens symptomer, blodprøveanalyser og røntgenbillede af lungerne være forenelige med sarkoidose. Da tuberkulose kan give de samme forandringer i vævet, bør der også sendes en vævsprøve til undersøgelse (dyrkning) for tuberkulosebakterier. Da 95% af patienterne har lungesarkoidose, er et røntgenbillede af lungerne en af de vigtigste undersøgelser. En røntgenskanning (CT-skanning) af Hvis man er ryger og får sarkoidose, bør man kvitte tobakken fuldstændigt og ligeledes undgå passiv rygning. Tobaksrøg er skadelig for lungerne, det forværrer lungesarkoidose og giver også en øget risiko for at få kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og lungekræft. Motion og sport bør dyrkes i det tempo man kan klare uden at overanstrenge sig. Det er vigtigt at at holde sig fysisk i form og få mindst en halv times motion daglig. De fl este sarkoidosepatienter har et normalt fysisk aktivitetsniveau. Hvis man har nedsat lungefunktionen, bør man dyrke motion i den udstrækning, man kan klare uden blive alt for forpustet. De fl este patienter kan rejse som de plejer. Hvis man har svært nedsat lungefunktion eller er i iltbehandling bør man rådføre sig med lægen inden en fl y- rejse. Man bør også undersøge om rejsesygeforsikringen dækker i det land man har planlagt at rejse til. Kontakt lægen og forsikringsselskabet inden rejsen købes. lungerne kan give mere information om sygdommens lokalisation og udbredelse. Typisk viser billedet forstørrede lymfeknuder ved lungeroden og måske infiltrater i lungerne. Man kan dog ikke alene på et røntgenbilledet med sikkerhed afgøre, om det drejer sig om sarkoidose eller kræft i lymfeknuderne (lymfom). Undersøgelse af lungefunktionen er en vigtig del af udredningen. Lungefunktionen bør også måles efter inhalation af bronkieudvidende medicin da en tredjedel af patienterne kan have astmalignende symptomer. Man måler på et spirometer, hvor meget luft der kan pustes ud i det 1. sekund og hvor meget luft lungerne kan rumme. Desuden måles lungernes evne til at optage kulilte det anvendes som et udtryk for, hvor godt lungerne kan optage ilten fra luften omkring os. Iltindholdet i blodet måles med en føler på pegefingeren (pulsoksimeter) eller ved tage en blodprøve fra pulsåren i håndleddet (arteriepunktur). Ved den akut indsættende form for sarkoidose kan lægen mange gange stille diagnosen på grundlag symptomerne, røntgenundersøgelse af lungerne, lungefunktion, blodprøveanalyser og sygdommens umiddelbare forløb. En vigtig undersøgelse hos patienter med lungesarkoidose er kikkertundersøgelse af lungerne (bronkoskopi). Undersøgelsen udføres de fleste steder i lokalbedøvelse efter indgift af et beroligende lægemiddel. En tynd, bøjelig kikkert (fleksibelt bronkoskop) føres gennem næsen ned i luftrøret og ud i bronkieforgreningerne. Først skylles med saltvand i en enkelt lungelap, med henblik på at opsamle celler fra de små lungesække (alveolerne) til mikroskopi og undersøgelse for tuberkulosebakterier. Skyllevæsken hos raske personer indeholder kun celler, der normalt forekommer i alveolerne. Findes der mange hvide blodlegemer (lymfocytter) i skyllevæsken støtter det diagnosen sarkoidose. Herefter tages med en lille tang vævsprøver fra bronkieslimhinden og fra lungevævet til undersøgelse for granulomer. Bronkoskopi giver diagnosen hos 90% af patienterne. Hvis bronkoskopi ikke er diagnostisk, og hvis røntgenskanning af lungerne viser forstørrede lymfeknuder ved lungeroden, kan man under en bronkoskopi foretage ultralydvejledt punktur af en lymfeknude med en tynd nål. Hvis denne undersøgelse også er negativ udføres mediastinoskopi, hvor der gennem et lille snit ved halsroden udtages en vævsprøve fra en lymfeknude. Denne undersøgelse foregår i fuld bedøvelse.som rettesnor bør vævsprøven tages fra det lettest tilgængelige organ. Er der mistanke om hudsarkoidose, tager man først en vævsprøve fra hudelementet. Findes der forstørrede lymfeknuder på halsen, i armhulerne eller i lysken tages vævsprøven herfra. Vævsprøven kan også tages fra lever, milt, knoglemarv, forstørrede spytkirtler eller fra mundslimhinden. En vævsprøve fra en muskel er nødvendig for med sikkerhed at kunne stille diagnosen muskelsarkoidose. Det er svært at stille diagnosen hjertesarkoidose. Ved mistanke om sygdommen udføres hjertekardiogram (EKG), registrering af hjerterytmen over nogle døgn (Holter monitorering) samt ultralydskanning af hjertet (ekkokardiografi). Hvis disse undersøgelser

13 bestyrker mistanken bør der udføres isotopskanning (PET-skanning) og magnetskanning (MR-skanning) af hjertet. Endelig kan der udtages en vævsprøve af hjertemusklen til mikroskopi for granulomer. Ved mistanke om sarkoidose i centralnervesystemet er magnetskanning af hjernen nødvendig for at stille diagnosen. HVORDAN VURDERES SYGDOMSAKTIVITETEN? Røntgenbillede af lungerne, måling af lungefunktion og blodprøveanalyser anvendes til at følge sygdomsaktiviteten og virkningen af en behandling. På røntgenbillederne ser man om lymfeknuderne ved lungeroden bliver mindre og om infiltraterne i lungerne forsvinder. På blodprøverne analyseres hæmoglobin (blodprocent), hvide blodlegemer, leverfunktion, nyrefunktion og plasma calcium. Vigtige markører for sygdomsaktivitet er serum angiotensin konverterende enzym (SACE), der afspejler mængden af granulomer i kroppens organer og serum interleukin- 2-receptor, der giver information om lymfocytaktiviteten. Helkrops isotopskanning (PET-skanning) kan anvendes til at vurdere, hvilke organer der er angrebet og om der er aktivitet i sygdommen. Undersøgelsen udføres kun få steder i landet og anvendes kun hos patienter med svær sarkoidose for at vurdere behandlingseffekten. Efter at diagnosen er stillet, kommer patienten til ambulant kontrol hver tredje måned. l tilslutning til kontrollerne bliver der taget blodprøveanalyser, målt lungefunktion og evt. taget røntgenbillede af lungerne. Hvis der er faldende aktivitet i sygdommen overgår patienten til kontrol hvert halve år, Når tilstanden har været stabil i 2-3 år, er sygdommen»brændt ud«og blusser sjældent op igen. På dette tidspunkt kan de fleste patienter afslutte den ambulante kontrol. Hos nogle patienter antager sarkoidose et kronisk forløb og de må indstille sig på mangeårig, måske livslang kontrol og behandling. BEHANDLING AF SARKOIDOSE Når diagnosen er stillet, gør lægen status over i hvilket omfang kroppens organer er angrebet af sygdommen. Ved blodprøveanalyser, måling af lungefunktion og røntgenbillede af lungerne vurderes graden af organpåvirkning. Det er et positivt tegn, at de fleste patienter med sarkoidose ikke behøver behandling, idet sygdommen helbredes eller»brænder ud«af sig selv. Ved lungesarkoidose vil man sædvanligvis observere i et halvt år uden behandling for at se, hvordan sygdommen forløber. Indtræder der spontan bedring? Eller måske forværring? Patienter med få symptomer, der har forstørrede lymfeknuder ved lungeroden, men ingen eller kun små lungeinfiltrater og en normal eller let nedsat lungefunktion, behøver ingen behandling. Binyrebarkhormon i form af prednisolon har været hovedmidlet til behandling af sarkoidose i 50 år og er stadig den mest effektive behandling vi har. Ved at dæmpe kroppens immunfunktion, bremser prednisolon sygdomsaktiviteten og får granulomerne til at mindskes eller forsvinde. Selv om binyrebarkhormon ikke direkte helbreder sygdommen, mindsker det symptomerne, bedre blodprøveanalyserne, røntgenbilledet af lungerne og lungefunktionen. Prednisolon gives til patienter med udtalt symptomgivende sygdom, f.eks. med åndenød på grund af faldende lungefunktion og tiltagende infiltrater på røntgenbillede af lungerne. Prednisolon er ligeledes nødvendigt til patienter med svær hævelse af de perifere lymfeknuder, udtalt hudsarkoidose, sarkoidose i øjnene (regnbuehindebetændelse), led, muskler, lever, nyrer (nyresten eller nedsat nyrefunktion), hjerte (rytmeforstyrrelser eller hjertesvigt) og nervesystem. Patienter, hvis lungefunktion bedres efter inhalation af et bronkieudvidende stof samt patienter med irritationshoste, bør behandles med inhalation af binyrebarkhormon. De første par år efter diagnosen er stillet bør plasma calcium kontrolleres regelmæssigt. Hvis der er tendens til forhøjet plasma calcium frarådes solbadning og solarium samt indtagelse af vitaminpiller og andre kosttilskud der indeholder D-vitamin. Calcium findes i mælkeprodukter og ved forhøjet plasma calcium tilråder man et indtag på højst en halv liter mælk og to skiver ost om dagen. Prednisolon er effektivt til behandling af forhøjet plasma calcium. Startdosis af prednisolon er milligram (mg) dagligt i én til to måneder. Hvis behandlingen virker efter hensigten, nedtrappes dosis over tre til fire måneder til en vedligeholdelsesdosis på 5-10 mg dagligt. Efter ét til to års behandling prøver man at trappe helt ud af medicinen. Hos nogle patienter er behandling med prednisolon helt nødvendig for at de kan føre en normal tilværelse. Bivirkningerne ved prednisolon varierer fra patient til patient. Nogle har ingen eller kun få bivirkninger, andre har mere udtalte bivirkninger. Bivirkningerne ses først og fremmest ved høje doser og aftager når dosis sættes ned. De vigtigste bivirkninger ved behandling med binyrebarkhormon er øget appetit, vægtstigning, øget fylde i ansigtet, mavesyrebesvær, blodtryksstigning, tendens til sukkersyge og afkalkning af knoglerne. En daglig dosis på 5-10 mg prednisolon giver dog sjældent generende bivirkninger. Mavesyrebesvær behandles med syrehæmmende medicin. Hvis der gives prednisolon gennem længere tid, bør kalkindholdet i knoglerne måles ved osteodensitometri og afhængig af resultatet bør der startes forebyggende medicin mod afkalkning af knoglerne. Hos den enkelte patient bør bivirkningerne ved langtidsbehandling med prednisolon altid afvejes overfor behandlingsgevinsten. Hvis sygdommen blusser op på ny, efter at prednisolon er stoppet, skal behandlingen startes igen med fuld dosis. Først når sygdommen atter er kommet under kontrol, kan man begynde nedtrapning. Ved hudsarkoidose ses ofte god effekt af lokalbehandling med hudsalve, der indeholder binyrebarkhormon. Nogle patienter må behandles med høje doser prednisolon gennem lang tid for atholde sygdommen nede. Hvis der under behandling med prednisolon fortsat er aktivitet i sygdommen og tiltagende skade på kroppens organer, bør behandlingen suppleres med en anden type medicin, som også har en dæmpende virkning på kroppens immunfunktion. Der anvendes medicin som går under betegnelsen et cytostatikum, enten methotrexat, hvor dosis er mg én gang om ugen, eller DIT LÆGEMAGASIN 5 13

14 FAKTORER, DER DISPONERER TIL ET MILDT SYGDOMSFORLØB Alder under 40 år ved sygdommens start. Akut start med feber, ledsmerter, knuderosen. Røntgenbillede som viser forstørrede lymfeknuder ved lungeroden uden infi ltrater på lungerne eller forstørrede lymfeknuder ved lungeroden og infi ltrater på lungerne, der aftager indenfor de første to år efter sygdommens start. FAKTORER, DER DISPONERER TIL ET LANGVARIGT SYGDOMSFORLØB Alder over 40 år ved sygdommens start. Sarkoidose i andre organer end lungerne. Forhøjet plasma calcium. Røntgenbillede som viser mange infi ltrater på lungerne og evt. bindevævsdannelse. Infi ltrater på lungerne som er uændrede eller forværrede 2-3 år efter sygdommens start. Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med, som du tør le og grine med! TANDIMPLANTAT Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet. Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra. Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik. Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv! STEFAN OHLSSON Leg. tandl. MALMÖ IMPLANTATGRUPP Friisgatan 31, Malmö Tlf Fax stefan.ohlsson@dental.se - azathioprin (Imurel ), hvor dosis er mg dagligt. Begge stoffer gives som tabletter. Behandlingen kræver regelmæssig kontrol og blodprøveanalyser med blandt andet hæmoglobin, hvide blodlegemer, blodplader, leverfunktion og nyrefunktion. Et nyt behandlingsprincip er infliximab (Remicade ), som i stigende omfang anvendes til behandling af patienter med svær sarkoidose, hvor man ikke kan dæmpe sygdommen med prednisolon og cytostatikum. Stoffet hæmmer granulomdannelsen gennem at blokere et af kroppens vigtige immunstoffer. Infliximab gives som indsprøjtning i en blodåre hver uge. Den væsentligste bivirkning er en øget risiko for infektioner, da stoffet nedsætter immunfunktionen. Hos nogle få patienter med lungesarkoidose aftager lungefunktionen med årene så meget, at permanent iltbehandling med iltapparat og evt. lungetransplantation kan blive nødvendig. l årene er der på Rigshospitalet transplanteret 19 patienter med lungesarkoidose. Hjertesarkoidose kan hos enkelte patienter medføre hjertesvigt, hvor hjertetransplantation er eneste behandlingsmulighed. l årene er der på Rigshospitalet transplanteret 4 patienter med hjertesarkoidose. FORLØBET VED SARKOIDOSE Det er vigtigt at holde sig for øje, at sygdomsforløbet hos danskere oftest er mildt og udsigten til helbredelse er god. Størstedelen af patienterne bliver raske indenfor 2 til 5 år efter at sygdommen er startet. Ved lungesarkoidose bliver 80% af patienterne helt raske; 10% bliver i det væsentlige raske, men får følger i form af blivende infiltrater på røntgenbillede af lungerne (ar på lungerne) og let nedsat lungefunktion. Hos 10% af patienterne antager sygdommen et kronisk forløb og medfører betydeligt nedsat lungefunktion. Der findes ingen blodprøver, som kan at forudsige, hvilke patienter der vil få et mildt og hvilke der vil få et langvarigt sygdomsforløb. En række faktorer kan dog bruges til at skønne over forløbet. Ung alder ved sygdomsstart, akut indsættende sygdom med feber, ledsmerter og knuderosen kombineret med et røntgenbillede af lungerne, som viser forstørrede lymfeknuder ved lungeroden, er forbundet med et mildt sygdomsforløb, hvor 80-90% bliver raske. Derimod antager sygdommen hos patienter med mange infiltrater på lungerne, nedsat lungefunktion, forhøjet plasma calcium, hudsarkoidose og forstørrede perifere lymfeknuder ofte et langvarigt forløb. Mange af disse patienter lider af kronisk træthed og smerter i led og muskler. SARKOIDOSE PÅ INTERNETTET Informationsmateriale om sarkoidose kan rekvireres hos Danmarks Lungeforening, Herlufsholmvej 37, 2720 Vanløse på internetadressen Danmarks Sarkoidosenetværk Der findes ingen patientforening for sarkoidose i Danmark. En gruppe sarkoidosepatienter har startet et dansk sarkoidosenetværk. Man kontakter netværket via internetadressen www. sarkoidosenet.dk Andre internetadresser På Internettet kan man på søgemaskiner, som for eksempel finde mange nyttige links til sarkoidose (på engelsk sarcoidosis) og patientforeninger i andre europæiske lande.

15 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. PRESSEMEDDELELSE Redaktionen: Speciallæge, oftalmologi, Pieter Zibrandtsen Speciallæge i almen medicin og dyrlæge, Mogens Max-Christensen Speciallæge dr. med., Eivind Gudmand-Høyer Speciallæge i gynækologi og obstetrik, Tove Wisborg Klinikchef, overlæge dr. med., Jette Ingerslev Overlæge, psykiater, herbalist, Klavs Nicholson Speciallæge i gynækologi, Christine Felding Speciallæge i gynækologi, Claus Christoffersen Overlæge dr. med. Finn Ursin Knudsen Professor, dr. med., Carl Erik Mogensen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point fi ler kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Annoncer: Kirsten Waaben kw@scanpublisher.dk Layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S Redaktionens og udgivers adresse: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr FIBROMYALGI en dysfunktion i centralnervesystemet Endelig er her en bog, der gør op med de mange myter, som fibromyalgi har været omgivet af! Bogen beskriver, hvad det egentlig indebærer at leve med denne kroniske smertelidelse. Hvad med ægtefællen, familien og vennerne? Og mulighederne for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet? Bogen tager udgangspunkt i den allernyeste forskning, bl.a. resultater fra Verdenskongressen MYOPAIN i Washington Også professor og forskningschef på Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, Bente Danneskiold-Samsøe, og overlæge Stine Amris har medvirket. Man regner med, at ca danskere lider af fibromyalgi, og flere og flere både mænd og helt unge får stillet diagnosen. Desuden indeholder bogen en række personlige beretninger fra fibromyalgipatienter, der fortæller om deres liv og hverdag med sygdommen. Bogen henvender sig altså både til de fibromyalgiramte selv, til deres pårørende og til deres behandlere. Inge Møllehave er selv fibromyalgipatient, og hun har her skrevet en personlig og nærværende bog med stort engagement! Af Inge Møllehave Frydenlund, 116 sider, 199 kr. Udkommer den 12. august 2008, kan forudbestilles allerede nu. Administrationen: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Medigrafi ker Micala Hartmann Glumsø Bogtrykkeri A/S DIT LÆGEMAGASIN 5 15

16 Når du bruger Kyolic, får du et af markedets bedste hvidløgsprodukter! Kosttilskud med hvidløg... KYOLIC KYOLIC Velvære Energi Overskud - et godt valg! KYOLIC hvidløg dyrkes på marker, der aldrig har fået kunstgødning, og man bruger vekseldrift, dvs. at en mark dyrkes i to år, hvorefter den ligger brak i to år. Her ser du billeder fra KYOLICs første gård på Hokkaido, Japan. Det er den nordligste af de fire japanske hovedøer, hvor klimaet er næsten som i Danmark, dog med lidt koldere vintre og varmere somre. Det er ideelle vækstbetingelser for hvidløg. Hvidløgene sås sidst på efteråret. Under væksten udtages løbende prøver for at følge kvaliteten. Dermed sikrer man sig sunde hvidløgsplanter. Høsten sker i slutningen af august. Hvidløgsfeddene bliver skilt fra planten, og feddene bliver vasket med rent vand. Derefter bliver feddene snittet og lagt i store tanke, hvor de ligger i 20 måneder. Det er lagringen, som er helt særlig for KYOLIC. I løbet af de 20 måneders lagring sker der en naturlig fermenteringsproces, også kaldet biokonversion. Lagringen minder om, hvordan man laver ost og vin, hvor kvaliteten også er afhængig af en langvarig og korrekt lagring. Ved lagringen sikrer man, at alliin-indholdet omdannes til særlige svovlforbindelser, bl. a. SAC (S-Allyl-Cystein). Disse stoffer er vandopløselige og lugtfrie og optages godt af kroppen. KYOLIC bliver fremstillet under høje dyrknings- og fabrikationsstandarder. Der er tre forskellige former for KYOLIC: kapsler, tabletter og flydende. Det er individuelt, hvilken form man foretrækker. Nogle fortrækker noget man kan drikke, andre noget de kan sluge som en kapsel eller tablet. Det vigtige er, at alle tre former er lavet af det lagrede KYOLIC hvidløgsekstrakt. KYOLIC's 20 måneders lagring resulterer i et hvidløgsprodukt, der er fri for den skarpe hvidløgslugt, og som derfor ikke mærkes på ånde eller hud. Kvaliteten er absolut i top, og Kyolic er kolesterolregulerende. Kolesterolregulerende Nu kender du bedre baggrunden for KYOLIC og den omhu, som KYOLIC bliver fremstillet med. Ønsker du derfor et kvalitets kosttilskud af hvidløg, og hvor du kender hele processen fra mark til færdigt produkt, så kan du trygt vælge KYOLIC. Hvidløgs ekstrakt - helt uden lugt og smag! Hver kapsel/tablet indeholder faktisk 600 mg hvidløgsekstraktpulver Fås også i ØKONOMISTØRRELSE: 100 stk+10ekstra Fås på Apoteket, hos Matas og i helsekostbutikker Kyolic er et kosttilskud som holder dig på toppen. Kyolic er kolesterolregulerende, dosis en kapsel/tablet om dagen. Ved dosis fire kapsler/tabletter om dagen modvirker Kyolic kolde hænder og fødder. MaxiPharma A/S, tlf

SARKOIDOSE EN PATIENTVEJLEDNING FRA DANMARKS LUNGEFORENING

SARKOIDOSE EN PATIENTVEJLEDNING FRA DANMARKS LUNGEFORENING SARKOIDOSE EN PATIENTVEJLEDNING FRA DANMARKS LUNGEFORENING Denne patientvejledning findes ikke i en trykt udgave, men kan hentes fra www.lungeforening.dk Indholdsfortegnelse Hvad er sarkoidose?... 3 Forskellige

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/ HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Blodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.

Blodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes. Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Behandling med Pembrolizumab

Behandling med Pembrolizumab Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Forord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.

Forord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn. Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Information til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme

Information til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.

Læs mere

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Patientinformation om deltagelse i forsøg

Patientinformation om deltagelse i forsøg Studiekode: CFEM345D2407 Side 1 af 9 Patientinformation om deltagelse i forsøg Et videnskabeligt forsøg med Tamoxifen og Letrozol til patienter med brystkræft Studiekode: CFEM345D2407 Side 2 af 9 Vi henvender

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Når du skal behandles for nyresvigt

Når du skal behandles for nyresvigt , er der mange ting, du skal vide og holde styr på. Det gælder både undersøgelser, prøver og behandlingstyper. Her kan du læse mere om nyrernes funktion, hvilke undersøgelser der udføres, og hvad du kan

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed (osteoporose) Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere