Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Transkript

1 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009

2 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs, Samsø Energiakademi og Energi- og Miljøforeningen for Midtog Østjylland har foreslået, at der etableres en vindmøllepark på havet mellem Samsø og Helgenæs, på det såkaldte Mejlflak. Ideen er at vindmølleparken skal være et fælles projekt for både kommunerne og borgerne omkring vindmølleparken. For at illustrere ideen har SJ-Consult og Energitjenesten udarbejdet dette notat med en skitsering af opstillingsmuligheder på Mejlfalk og deraf følgende visuelle konsekvenser fra Nordsamsø, Helgenæs og Århus samt de første økonomiske overvejelser. Efter en egentlig beslutning om igangsættelse af forundersøgelser for projektet, vil der skulle arbejdes i dybden med alle spørgsmålene samt adskillige flere områder, som for eksempel påvirkning af fugle, fiskeri, sejlads m.m.m. Udformning af vindmøllepark på Mejlflak Mejlflak ligger vest for og midt mellem Samsøs nordspids og Sletterhage på Helgenæs. Nærmeste kommuner er Syddjurs, Samsø og Århus. Flakket er bredt mod vest og spidser til mod øst. Det er cirka syv kilometer fra vest mod øst og godt to kilometer fra syd til nord, når man afgrænser ved ti kilometers dybde. (se kort 1 og 2) Vindmøllestørrelser på havet De fremtidige vindmøller på havet vil få en rotordiameter på mindst 120 m. Der er i eksemplet ved Mejlfalk anvendt en vindmølle med rotordiameter på 123 m. Navhøjden er 88,5 m og totalhøjden til øverste vingespids vil dermed blive knap 150 m. Kapaciteten på vindmøllerne vil formentlig være 4-5 MW pr stk. Der er i eksempelt regnet med en kapacitet på 4 MW. Fundamenternes udformning er ikke kendt endnu og kan blive både en sænkekasse, en monopæl eller evt en sugebøtte. Da den ikke er kendt er vindmøllerne indtil videre visualiseret uden fundament. Opstillingsmønster Opstilling af vindmøller på flakket kan enten være en bue, der markerer flakkets nordgrænse eller flere parallelle rækker. Der er i det følgende vist to eksempler med en bue eller fire rækker, der udtrykker det æstetisk optimale med buen og det energimæssigt optimale med fire rækker. Buen har centrum på den nordlige del af Tunø og en radius på 12 km. Møllerne står med en indbyrdes afstand på tre rotordiametre. Der er 20 vindmøller i rækken og anlægget vil således have en kapacitet på 80 MW med den ovenfor omtalte vindmølle. De fire rækker vil give læ for hinanden. Derfor står vindmøllerne i rækkerne med en indbyrdes afstand på fem rotordiametre og der er en afstand på syv rotordiametre mellem rækkerne. Det giver mulighed for opstilling af 44 vindmøller. Nogle af møllerne står dog på dybere vand, op til 20 m s dybde. Den samlede kapacitet vil blive 176 MW. Et alternativ til de fire rækker kan være to rækker med kun tre rotordiametre mellem vindmøllerne og ti til tolv rotordiametre mellem rækkerne. Det vil være visuelt bedre og give mulighed for at placere 39 vindmøller med en samlet kapacitet på 156 MW. Produktion Vindmøllerne ved Mejlflak vil kunne producere cirka MWh årligt pr mølle groft anslået ud fra produktionen på havmøllerne syd for Samsø. Produktionen afhænger dels af vindmøllemodellen dels af vindforholdene. I den første model med buen vil man således kunne producere 280 til 380 mio. kwh årligt, ved de fire rækker 616 til 836 mio. kwh årligt og ved to rækker 546 til 741 mio. kwh årligt. Det svarer til elforbruget i henholdsvis cirka , og husstandes årlige elforbrug. En husstand brugte i gennemsnit kwh årligt i Økonomi og finansiering Økonomien i havvindmølleparken er udregnet på basis af erfaringstal fra de tidligere byggede parker og en vurdering af det nuværende tekniske og økonomiske niveau. Beregningerne er lavet ud fra et krav til afkastet på 10% og med en række antagelser omkring etableringsudgifter, elproduktion og løbende udgifter til drift og vedligehold. Der er udregnet en nøglepris, som er en balanceret gennemsnitspris over 20 år for den nødvendige elafregningspris. For parken Buen med de 20 møller bliver den sandsynlige pris 0,72 kr/kwh. Der er tilsvarende regnet for den størst mulige park på 44 møller og her bliver prisen 0,70 kr/kwh. For at der således skal være rationalitet i projektet, skal der indgås en aftale med Energistyrelsen eller evt. en anden elaftager der vil garanterer den nødvendige elafregningspris. For de store parker, der er initiateret af staten, som f.eks. Horns Rev, er det almindeligt med denne type langtidsaftaler om elafregningsprisen. Der er tale om store projekter anlægsudgiften for Buen er skønnet til 1,1 mia.kr og for den store park med 44 møller til 2,4 mia.kr. FØLSOMHEDSVURDERING Park med 20 møller Park med 44 møller Basisberegningen 0,72 kr/kwh 0,70 kr/kwh 10% højere anlægsudgifter og 5% mindre elproduktion 10% lavere anlægsudgifter og 5% større elproduktion 0,81 kr/kwh 0,79 kr/kwh 0,64 kr/kwh 0,62 kr/kwh Som det ses kan relativt små udsving i de økonomiske forudsætninger have afgørende indflydelse på økonomien. Det er derfor vigtigt at der udarbejdes en grundig analyse af de tekniske og økonomiske muligheder inden der træffes endelig beslutning om projektet. Finansieringsmuligheder: Hvis kommunerne omkring parken ønsker at købe et antal af møllerne, kan de gøre ligesom Samsø Kommune, der har købt møller på Paludans Flak. Investeringen i disse møller er finansieret ved et lån i Kommune- Kredit. Kommunen har etableret et elforsyningsselskab, som står som ejer at kommunens møller. Der er et årligt overskud fra dette elforsyningsselskab som anvendes til energiformål på Samsø. Dette arrangement har ingen indvirkning på kommunens økonomi i øvrigt og har heller ikke påvirket kommunens låneramme. For private der ønsker at købe andele er der tradition for at dele vindmølleprojekter op i andele, der svarer til en årsproduktion på kwh. En andel i parken på 44 møller vil koste kr og vil med forudsætningerne i beregningerne give et afkast på 10%. Der er bestemte skatteregler på området, som gør det mest rentabelt pr. andel for de første andele. Der kan lånes til disse investeringer på normale vilkår i de fleste pengeinstitutter. Visualisering På de kommende sider er de tre opstillingsmønstre i en bue og i fire eller to rækker visualiseret. Samtidig er eksisterende forhold vist til sammenligning. Foto og visualiseringer er foreløbige. I en senere VVM-redegørelse vil der skulle visualiseres fra flere standpunkter. Der er visualiseret fra følgende tre standpunkter i de tre nærmeste kommuner: 1. Helgenæs nord for Sletterhage. 2. Nordsamsø fra bakkerne. 3. Tangkrogen syd for Århus Havn. Visualiseringerne viser, at buen er den enkleste og mest harmoniske opstilling. Fra Helgenæs kan den dog virke voldsom. Ved den endelige optimering af parken, kan den rykkes mod syd, således at den virker mindre dramatisk fra Helgenæs. De fire rækker virker massive og uoverskuelige og mønstret er meget svært at opfatte. De to rækker er forståelige, specielt fordi de står med relativ stor indbyrdes afstand. Fra nogle vinkler er det dog sværere at opfatte opstillingsmønsteret end det er for buen. 2

3 Kort 2, opstilling af vindmøller i fire parallelle rækker på Mejlflak. Kort 1, opstilling af vindmøller i et bueslag på nordkanten af Mejlflak. Fotovinkler markeret på Samsø, Helgenæs og Tangkrogen i Århus. Kort 3, opstilling af vindmøller i to parallelle rækker på Mejlflak. 3

4 Foto 1 fra vestkysten af Helgenæs mod sydvest. Til venstre ses Sletterhage fyr mellem træerne. Visualisering 1a med 20 vindmøller opstillet i et bueslag set fra vestkysten af Helgenæs mod sydvest. Til venstre ses Sletterhage fyr mellem træerne. 4

5 Visualisering 1b med 44 vindmøller opstillet i fire parallelle rækker set fra vestkysten af Helgenæs mod sydvest. Til venstre ses Sletterhage fyr mellem træerne. Visualisering 1c med 39 vindmøller opstillet i to parallelle rækker set fra vestkysten af Helgenæs mod sydvest. Til venstre ses Sletterhage fyr mellem træerne. 5

6 Foto 2 fra de bakkede områder på Nordsamsø set mod nordvest. Til højre anes Sletterhage fyr. Visualisering 2a med 20 vindmøller opstillet i et bueslag set fra Nordsamsø mod nordvest. Til højre anes Sletterhage fyr. 6

7 Visualisering 2b med 44 vindmøller opstillet i fire parallelle rækker set fra Nordsamsø mod nordvest. Til højre anes Sletterhage fyr. Visualisering 2c med 39 vindmøller opstillet i to parallelle rækker set fra Nordsamsø mod nordvest. Til højre anes Sletterhage fyr. 7

8 Foto 3 fra kysten ved Tangkrogen syd for Århus centrum mod sydøst. Til venstre ses Mols Bjerge og længst til højre Nordsamsø. Visualisering 3a med 20 vindmøller opstillet i et bueslag set fra Tangkrogen mod sydøst. Til venstre ses Mols Bjerge og længst til højre Nordsamsø. 8

9 Visualisering 3b med 44 vindmøller opstillet i fire parallelle rækker set fra Tangkrogen mod sydøst. Til venstre ses Mols Bjerge og længst til højre Nordsamsø. Visualisering 3c med 39 vindmøller opstillet i to parallelle rækker set fra Tangkrogen mod sydøst. Til venstre ses Mols Bjerge og længst til højre Nordsamsø. 9