GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

Transkript

1 GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

2 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Revision 3 Dato Udarbejdet af KAC, CIR, AD Kontrolleret af Anders Dyrelund Godkendt af Karl Erik Hansen Beskrivelse Udbygningsplan for fjernvarme i Glostrup 2011, Resume Ref Udbygningsplan for Glostrup Varme Resume Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. RESUME Formål Historisk udvikling Fremtidig fjernvarmeproduktion Glostrup Varmes udbygningsmuligheder Økonomisk vurdering af udbygningen Tids- og aktivitetsplan 7 BILAG Bilag Hovedrapport

4 TABEL- OG FIGURFORTEGNELSE Figur 2-1 Energidistrikter og foreslåede ledninger i udbygningsplanen... 3 Figur 2-2 Indtægter og udgifter i udbygningsplanen i løbende priser... 6 Figur 2-3 Resultat af finansiel analyse for udbygningsplanen... 6 Tabel 2-1 Potentialet for at udbygge med fjernvarme... 4 Tabel 2-2 Oversigt over udbygningsplanens økonomi... 5 Tabel 2-3 Tids- og aktivitetsplan... 7

5 Side 1 af 7 1. Indledning Denne udbygningsplan indgår som en del af Glostrup Varme A/S's bidrag til Glostrup Kommunes arbejde med varmeplanlægningen. Den viser, hvordan Glostrup Varme A/S kan udvikles. Glostrup Kommunes varmeplan for naturgas og fjernvarme fra 80'erne er implementeret. Resultatet er, at varmebehovet i Glostrup Kommune er udlagt til kollektiv varmeforsyning, fordelt med ca. 70 % til naturgas og ca. 30 % til fjernvarme. Al fjernvarmen leveres af Glostrup Varme A/S. I fjernvarmeområderne er der næsten fuld tilslutning, medens der fortsat er en del oliefyr tilbage i naturgasområderne. Siden 1990, hvor ansvaret for varmeplanlægningen helt overgik til kommunerne, har Glostrup Kommune godkendt enkelte projektforslag. Rambøll udarbejdede i april 2005 en statusrapport for varmeforsyningen i Glostrup. Rapporten blev dog ikke fulgt op med analyser af, hvor det ville være fordelagtigt at udbygge fjernvarmen. I de seneste år er de energipolitiske målsætninger ændret. Det langsigtede mål er, at Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler og, at omlægningen skal ske på den mest samfundsøkonomiske måde. Klima og Energiministeren har således i brev af 27. januar 2009 anmodet alle kommuner om i varmeplanlægningen at fremme konvertering af større naturgasfyrede ejendomme til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Senest har Klimakommissionen i sin rapport fra september 2010 peget på, at der skal ske en fortsat udbygning af fjernvarmen med henblik på at gøre opvarmningen uafhængig af fossile brændsler på en omkostningseffektiv måde. Det er kommunernes ansvar, at dette sker inden for opvarmning af bygninger. Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning i samarbejde med de berørte forsyningsselskaber med henblik på at fremme en samfundsøkonomisk fornuftig udvikling af opvarmningen. Det skal ske som en integreret del af kommuneplanlægningen, og det skal ske i samarbejde med de berørte nabokommuner og forsyningsselskaber. For at kunne gennemføre denne planlægning kan det være hensigtsmæssigt for kommunen at ajourføre varmeplanen, når der er behov for det. Planen er et velegnet redskab til at opdatere status for udviklingen og til at prioritere investeringer og øvrige tiltag indenfor opvarmning. Der er således ikke noget lovkrav om, at kommunen skal udarbejde en varmeplan, og den vil ikke blive juridisk bindende. Den kan derimod opfattes som kommunens egen strategi og arbejdsredskab til at fremme samarbejdet mellem kommunens forvaltning og forsyningsselskaberne. Varmeplanen kan udpege oplagte projektforslag, som selskaberne efterfølgende bør arbejde videre med og fremsende til kommunen med anmodning om behandling i medfør af Varmeforsyningsloven. Det gælder især for Glostrup Varme A/S, da der er oplagte muligheder for at forbedre fjernvarmeforsyningen i kommunen ud fra samfundsmæssige hensyn. Et vigtig led i kommunens samarbejde med de berørte forsyningsselskaber er, at Glostrup Varme A/S udarbejder og ajourfører en udbygningsplan, som indeholder målsætninger og handlingsplaner for, hvordan Glostrup Varme A/S bedst kan leve op til både egne målsætninger og de energipolitiske målsætninger, som skal forvaltes af Glostrup Kommune. Samspillet mellem udbygningsplan, varmeplanlægning i kommunen og projektforslag fra Glostrup Varme A/S er en løbende iterativ proces, og denne rapport er et bud på en udbygningsplan, der kan indgå i kommunens arbejde med varmeplanlægning. Udbygningsplanen bør løbende ajourføres i takt med, at der opstår nye muligheder, og varmeplanlægningen peger på konkrete forslag.

6 Side 2 af 7 2. RESUME 2.1 Formål Det er formålet med denne udbygningsplan at bidrage til at videreføre den positive udvikling, som Glostrup Varme A/S har været igennem, og at belyse, hvordan Glostrup Varme A/S kan bidrage positivt til varmeplanlægningen i Glostrup Kommune, og levere miljøvenlig og sikker varme med bedst mulig økonomi for nuværende og potentielle nye kunder. 2.2 Historisk udvikling Fjernvarmeforsyningen i Glostrup Kommune var inde i en krise i 70'erne, og man måtte nedlægge fjernvarmen i et villaområde. Fjernvarmen blev overtaget af kommunen med henblik på at forsyne større bebyggelser, og den blev udbygget markant i 80'erne som led i varmeplanlægningen med henblik på at fortrænge olie på den mest samfundsøkonomiske måde. Glostrup Hospital skulle være forsynet med fjernvarme, men blev ikke tilsluttet, da opvarmningen var baseret på damp. Erhvervsområderne blev ikke tilsluttet, da energi til opvarmning af erhvervsbygninger på daværende tidspunkt var fritaget for afgift. Siden områdeafgrænsningen mellem fjernvarme og naturgas blev fastlagt i 80'erne er forudsætningerne ændret væsentligt. Hospitalets varmeanlæg er konverteret fra damp til varmt vand, der er kommet afgift på brændsel til opvarmning, og der er sket en fortætning af flere erhvervsområder. Desuden er den energipolitiske målsætning ændret markant. Tidligere var det et delmål i varmeplanlægningen at fremme naturgasprojektets økonomi. Nu er det målet, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler på længere sigt. Derfor er der nu et meget stort potentiale for at konvertere fra naturgas til fjernvarme i Glostrup Kommune. 2.3 Fremtidig fjernvarmeproduktion Varmeplan Hovedstaden fra september 2009 giver fire mulige scenarier for den fremtidige fjernvarmeproduktion i Hovedstadsområdet. Alle fire scenarier peger på et skift fra kul til biomasse på de centrale kraftvarmeværker. Parallelt med denne omstilling forventes det, at der etableres geotermianlæg samt, at store varmepumper og stor-skala solvarme kommer til at bidrage med nogle få procent af den samlede varmeproduktion. Glostrup Varme A/S vil fortsat købe sin varme hos VEKS, som køber og transmitterer varme på den mest optimale måde i samarbejde med CTR, Københavns Energi og Vestforbrænding. Der er umiddelbart ikke oplagte muligheder for konkurrencedygtig fjernvarmeproduktion i Glostrup Kommune ud over Vestforbrænding, som leverer sin overskydende varme til VEKS og CTR. 2.4 Glostrup Varmes udbygningsmuligheder I nedenstående figur 2.1 er vist den eksisterende fjernvarmeforsyning (grønne ledninger) samt nye energidistrikter i Glostrup Kommune, som det umiddelbart kan være fordelagtigt at forsyne med fjernvarme fra Glostrup Varme A/S. Gennem en dialog med Brøndby Fjernvarme er der enighed om, at det formentlig vil være mere samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne områder syd for jernbanen fra Brøndby Fjernvarme og at forsyne områder i Brøndby Kommune nord for jernbanen fra Glostrup Varme A/S. I udbygningsplanen belyses økonomien i at udbygge Glostrup Varme A/S til alle energidistrikterne, men den endelige udbygningsplan inkluderer ikke områderne syd for jernbanen.

7 Side 3 af 7 Eksisterende ledninger GF VEKS transmissionsnet Foreslåede ledninger Vekslerstation Figur 2-1 Energidistrikter og foreslåede ledninger i udbygningsplanen Figur 2-1 viser de udvalgte energidistrikter i Glostrup Kommune. Figuren viser desuden VEKS transmissionsledning (rød), vekslerstationer (røde firkanter), Glostrup Varmes eksisterende fjernvarmeledninger (grøn) samt foreslåede fjernvarmeledninger i udbygningsplanen (blå). Distrikterne er de eksisterende fjernvarmeområder.

8 Side 4 af 7 Distrikt 95 forsynes af Brøndby Fjernvarme. Distrikt 20 ligger i Brøndby kommune, men kan formentlig bedst forsynes af Glostrup Varme A/S, da Brøndby Fjernvarme ville være nødt til at krydse jernbanen. Distrikt 8, 9 og 11 kan overvejes forsynet fra Brøndby Fjernvarme, der formentlig kan gøre det billigere. Distrikt 5 kan overvejes forsynet fra Albertslund Fjernvarme, der kunne tænkes at have mulighed for at gøre det billigere. Distrikt 10 er en villavej, der er blevet analyseret for at vurdere økonomien i at forsyne denne type boliger. Det er dog fundet urentabelt på nuværende tidspunkt, hvorfor distrikt 10 ikke er medtaget i udbygningsplanen. Nedenstående tabel viser, hvordan fjernvarmen kan udbygges til distrikter med god økonomi. Glostrup Kommune Antal BBR areal Varmebehov Invest. I alt Tilslutn. Nettoinv. Årligt DB Tilb.bet. Distrikter kunder m2 MWh kwh/m kr kr kr kr/år år Distrikt 1, 2, 3 og ,2 Distrikt 7, Nord for Hovedvejen ,4 Distrikt 12, Paul Bergsøes Vej ,3 Distrikt 13, Ejby Industripark ,3 Distrikt 20, Brøndby (nord for banen) ,4 Distrikt 6, Glostrup Hospital ,1 I alt ,9 Tabel 2-1 Potentialet for at udbygge med fjernvarme I tabellen er beregnet varmebehov, investering, tilslutningsbidrag samt direkte tilbagebetalingstid for Glostrup Varme A/S baseret på nuværende tariffer. På grundlag af udbygningsplanens foreløbige analyser anbefales følgende: at Glostrup Varme A/S snarest indgår en aftale med Glostrup Hospital, VEKS og EON om at forsyne distrikt 6, Glostrup Hospital, med fjernvarme, som samkøres med det naturgasfyrede kraftvarmeværk på hospitalet og, at Glostrup Varme A/S udarbejder et projektforslag for denne samkøring. at Glostrup Varme A/S snarest udarbejder projektforslag for at udbygge fjernvarmen til distrikterne 1, 2, 3, 4, 7, 12 og 20. at Glostrup Varme A/S tilbyder nye kunder en samlet løsning for at konvertere til fjernvarme, hvor alle omkostninger finansieres og inkluderes som et tillæg til varmeprisen. at Glostrup Varme A/S afventer Brøndby Fjernvarmes projektforslag for at forsyne distrikterne 8 og 9 og, at Glostrup Varme A/S er villig til at forsyne områderne snarest, hvis det samlet set viser sig mest samfundsøkonomisk, eller hvis Brøndby Fjernvarme mod forventning ikke ønsker at forsyne dem. at Glostrup Varme A/S anmoder Brøndby Fjernvarme om at belyse muligheden for at forsyne distrikt 11. at Glostrup Varme A/S anmoder Albertslund Forsyning om at belyse muligheden for at forsyne distrikt 5. at Glostrup Varme A/S sammen med VEKS, Vestforbrænding og Rødovre Kommunale Fjernvarme afklarer, hvordan forsyningen bedst kan organiseres til distrikt 13, Ejby Industripark, og tilstødende områder i Rødovre Kommune.

9 Side 5 af 7 at ledningsnettet i udbygningsplanen forberedes, så det kan indgå i et net, der kan forsyne hele Glostrup om år, under hensyntagen til, at forbrugerne i mellemtiden har sparet på varmen og sænket returtemperaturen. at Glostrup Varme A/S forsyner al ny bebyggelse og alle tilbygninger mv. i Glostrup kommune indenfor forsyningsområderne og, at Glostrup Varme A/S tilbyder overgangsløsninger til de bebyggelser, der ikke kan forsynes umiddelbart. at Glostrup Varme A/S planlægger med henblik på evt. at fjernvarmeforsyne resten af Glostrup (villaområderne) på et senere tidspunkt, når priserne på naturgas er steget og den samfundsøkonomiske kalkulationsrente er sænket yderligere. Dette kræver relativt beskedne opdimensioneringer af nettet. at der i næste udbygningsplan gennemføres en analyse af varmetætheden i villaområderne i kommunen med henblik på at kortlægge hvilke af disse, der vil være mest fordelagtige at forsyne med fjernvarme i fremtiden. at Glostrup Varme A/S fortsætter arbejdet med at effektivisere forsyningen. at Glostrup Varme A/S intensiverer arbejdet med at forbedre afkølingen hos kunderne, idet målet er at sænke returtemperaturen med 10 grader og spare 10 % på varmen. at Glostrup Varme A/S arbejder med at få tilsluttet det resterende varmebehov inden for det nuværende forsyningsområde. at Glostrup Varme A/S arbejder med at få konverteret varmt brugsvandsbehov til fjernvarme og at vaskemaskiner og opvaskemaskiner mv. tilsluttet det varme brugsvand. 2.5 Økonomisk vurdering af udbygningen Samfundsøkonomien beregnes i henhold til Energistyrelsens forudsætninger af april Brugerøkonomien vurderes foreløbigt ud fra den nuværende tarif for Glostrup Varme A/S. Selskabsøkonomien for udbygningsområderne vurderes med Glostrup Varme A/S nuværende tarif og VEKS nuværende varmepris, som inkluderer fem års fritagelse for den faste afgift for nye kunder. Det forudsættes, at VEKS afholder investeringer i vekslere og tilslutning af hospitalet indenfor rammerne af kr. pr tilsluttet TJ varme. Desuden antages, at Klima- og Energiministeren vil fastlægge en godtgørelse som Glostrup Varme A/S skal betale til HMN som netselskab, svarende til den mistede distributionsafgift (svarende til Vestforbrændings aftale med HMN). Nedenstående tabel viser økonomien i udbygningsplanen med udvalgte ændrede forudsætninger. Økonomisk gevinst som nutidsværdi i mio.kr for en periode på 20 år Samfundet iht. Energistyrelsen Glostrup Varme (Gamle kunder) Udbygningsplan (Nye kunder) Gamle og nye kunder i alt Projektforslaget Ændrede forudsætninger 1 Anlægsprisen for ledninger stiger 10 % Varmebehovet falder jævnt 10% over 10 år Gasprisen til slutforbrugere falder 10 % Diskonteringsrente falder til 3 % Ændring i forhold til projektforslag 1 Anlægsprisen for ledninger stiger 10 % Varmebehovet falder jævnt 10% over 10 år Gasprisen til slutforbrugere falder 10 % Diskonteringsrente falder til 3 % Tabel 2-2 Oversigt over udbygningsplanens økonomi

10 mio.kr. lb. priser mio.kr. lb. priser UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 RESUME Side 6 af 7 De nye kunder vil spare mellem 15 og 20 % i forhold til individuel naturgas. Det ses, at der er en god robust økonomi for både samfundet, Glostrup Varme A/S og de nye fjernvarmeforbrugere. Økonomien er særdeles god for lokalsamfundet i form af summen af alle varmekunder i Glostrup. Desuden er der en mindre gevinst til VEKS Salg af varme Tilslutningsafgifter Investeringer i fjernvarme Varmekøb og drift Figur 2-2 Indtægter og udgifter i udbygningsplanen i løbende priser Ovenstående figur viser Glostrup Varme A/S indtægter og udgifter i udbygningsplanen i løbende priser, som ligger til grund for den selskabsøkonomiske analyse Investeringer lb priser Akkumuleret resultat lb priser Figur 2-3 Resultat af finansiel analyse for udbygningsplanen Ovenstående figur viser resultatet af den finansielle analyse med forudsætninger om 20 års afskrivning, 2 % inflation og 5 % nominel lånerente. Det ses, at Glostrup Varme A/S med denne forudsætning netop undgår at skulle akkumulere et underskud.

11 Side 7 af 7 De årlige overskud skal imidlertid disponeres til at nedsætte den samlede varmepris for alle kunder. De røde søjler viser til orientering, hvad overskuddet ville beløbe sig, til hvis det i stedet blev henlagt og forrentet. Den største gæld på 92 mio.kr opstår i Tids- og aktivitetsplan I nedenstående tabel er angivet de vigtigste aktiviteter og tidspunkter for at implementere udbygningsplanen. I god tid inden projektopstart skal Glostrup Varme A/S have afklaret udbudsform og valg af rådgiver. Det er i tidsplanen antaget, at projektering og udbud startes umiddelbart efter, at projektforslaget er godkendt. Tid August 2011 September 2011 September 2011 Oktober 2011 Januar 2012 April 2012 August 2012 September 2011 November 2011 Februar 2012 Marts 2012 Juni 2012 Oktober 2012 Marts 2012 September 2012 Januar 2013 Maj 2013 Oktober 2013 December 2011 Oktober 2012 September 2013 Januar 2014 Maj 2014 Oktober 2014 December 2014 Aktivitet Udbygningsplan vedtages af Glostrup Varme A/S og sendes til berørte parter Udbygningsplanen forelægges Glostrup Kommunes forvaltning og miljøudvalg Distrikt 6, Glostrup Hospital Forhandling med VEKS, EON og Glostrup Hospital indledes Projektforslag sendes til kommunen Projektforslag godkendes Anlægsarbejde startes Anlæg sættes i drift Distrikt 1-4 syd for Roskildevej og distrikt 12 Bergsøe Markedsføring og teknisk gennemgang startes Projektforslag sendes til kommunen Projektforslag godkendes med mulig opdimensionering Endelig afklaring om evt. forsyning af områder syd for jernbanen Anlægsarbejde startes Første kundeanlæg sættes i drift Distrikt 7 nord for Roskildevej og distrikt 20 i Brøndby kommune Markedsføring og teknisk gennemgang startes Projektforslag sendes til hhv. Glostrup og Brøndby kommuner Projektforslag godkendes Anlægsarbejde startes Første kundeanlæg sættes i drift Distrikt 13 Ejby Industripark Forhandling med VEKS, Vestforbrænding og Rødovre Kommunale Fjernvarme Markedsføring og teknisk gennemgang startes Projektforslag sendes til Glostrup og evt. Rødovre kommune Projektforslag godkendes Anlægsarbejde startes Første kundeanlæg sættes i drift Opdatering af udbygningsplan Opdateret udbygningsplan med evt. fase 2 og plan for villaområder Tabel 2-3 Tids- og aktivitetsplan

12 Side 1 af 1 BILAG HOVEDRAPPORT