KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Grønløkkeskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Grønløkkeskolen 539 Elever 70,6% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 24 Elever i modtagelsesklasser 18,0% Af skolens elever har dansk som andetsprog Grønløkkeskolen Grønløkke Alle Tranbjerg J Tlf.: Skoleleder: Stefan Møller Christiansen stm@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Grønløkkeskolen er beliggende i Tranbjerg i den sydlige del af Århus. Vi er en velfungerende folkeskole med 539 elever primært tosporet fra 0. til 10. klasse. De 539 elever er fordelt i 26 klasser. Pr. 22. februar 2012 er 82 personer ansat på skolen. Størstedelen af skolens elever kommer fra skolens eget distrikt. De seneste års udvikling har betydet, at skolen har modtaget en del elever gennem det frie skolevalg og senest gennem lov 594. Dette sammen med tre modtageklassers placering på skolen gør, at skolen i dette skoleår har 18 % tosprogede elever. er på undervisningsdelen opdelt i fire storteam. To i indskolingen, et i udskolingen og et 10. klassesteam. har gennem en årrække satset meget på teamsamarbejde, og vi fornemmer klart, at vi er på rette vej. Teamene bruger i større og større grad hinanden til faglig sparring. I det kommende år vil vi sætte refleksion over praksis på dagsordenen i teamsamarbejdet for yderligere at sætte gang i udviklingen. Gennem en årrække har der været fokus på samarbejdet mellem SFO og undervisning, og dette arbejde ser vi frugterne af nu. Der er et øget samarbejde mellem SFO og undervisning til gavn for børnene. s samlede virksomhed bliver vurderet meget positivt i forældrenes øjne, og vi er både stolte og ydmyge over den høje tilfredshed, der alt i alt er. rummer et af kommunens fem 10. klassescentre, hvor vi lige nu har 86 elever fordelt i fire forskellige klasser. Der er gennem årene arbejdet meget med konceptet omkring 10. klasse, og en målrettet samarbejdsindsats mellem skolen og Camp True North har gjort, at 10. klasses eleverne generelt oplever opholdet i vores 10. klasse som godt, og giver dem et godt afsæt til deres videre ungdomsuddannelse. er beliggende i Tranbjerg, hvor der er et godt samarbejde mellem såvel FU, dagtilbud og Tranbjerg Skole. I fællesskab forsøger vi at give et godt tilbud til børn & unge. Vores samarbejde har været præget af en række udskiftninger, men der er en vilje til samarbejde, som giver gode forhåbninger for fremtiden. Tranbjerg Skole, Grønløkkeskolen og FU samarbejder konkret om valgfag. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkt 1. Faglighed: Når vi det vi bør, med de børn vi har? Tilsynspunkt 2. Underskuddet i SFO OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Når vi det, som vi bør med de børn vi har? I forhold til arbejdet med fagligheden, har vi i det seneste år været optaget af, at sætte fokus på udskolingens arbejde. Teamet har af skoleledelsen fået følgende opgave, som de har arbejdet målrettet på at opfylde: MÅLSÆTNING Eleverne har et højt fagligt udbytte af undervisningen. Udskolingen er rummelig og kan rumme såvel fagligt stærke som fagligt svage elever. Fagligt svage elever hjælpes inden for den ramme, der er givet. Eleverne trives i overbygningen. Forældrene giver udtryk for, at Grønløkkeskolen er god til at give eleverne i udskolingen en solid faglig såvel som social ballast til at klare sig i livet. Ud af det er der konkret kommet en SMTTE model, som udskolingen vil arbejde med de kommende år. Der er sat et godt og konstruktivt samarbejde mellem FU og skolen i gang for at styrke lektiecafeen. Underskuddet i SFO I forhold til underskuddet i SFO har der gennem de seneste år været arbejdet målrettet med at få det væk og det ser ud til, at det lykke med udgangen af. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Vi har endnu ikke målbare konkrete resultater af arbejdet med det faglige niveau. Vi ligger 0,1 under karaktergennemsnittet for kommunen. I forhold til underskuddet i SFO forventer vi, at vi med udgangen af har bragt det ned til 0. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... at skabe fællesskaber mellem forældrene med henblik på at støtte eleverne i deres udvikling. Konkret arbejder vi på at etablere trivselsgrupper for forældre på alle klassetrin Som resultat ser vi, at... I de klasser, hvor der er et godt samarbejde mellem forældrene interne, er der som oftest også et bedre klassemiljø. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 86,0% 79,1% 83,3% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 73,0% 66,9% 65,7% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,0% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,4% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,0% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 50,6% 53,4% 52,4% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 86,0% 83,1% 84,2% 79,5%...SFO samlet set 74,0% 85,8% 89,3% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Vi har i år haft et særligt fokus på inklusion. Konkret har vi fra jul fået etableret en miniklasse, der er fremkommet ved at målrette specialundervisningsresurser til børn, der har et særligt behov. Vi har haft 18 lærer afsted på inklusionskurser, som har igangsat en frugtbar dialog, som nu har ført til, at vi i det kommende år skal have fokus på Refleksion over Praksis. Herudover er vi i gang med at etablere et samarbejde med Viby Gymnasium for særligt talentfulde elever i 8. klasse. Det er et projekt, som omfatter alle skoler i sydbyen. Som resultat ser vi, at... I miniklassen kan vi se et markant og godt tilbud til de børn, der har et særligt behov. De lærer mere, hvilket vi baserer på de første spæde erfaringer. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 5,9 5,1 6,5 6,5 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 5,6 5,0 5,8 6,6 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 5,8 5,8 5,5 6,3 6,6 Dansk skriftlig orden 4,9 6,0 5,4 7,8 6,0 Dansk mundtlig 6,2 6,9 6,2 7,8 7,6 Matematik færdigheder 7,6 7,4 8,0 6,3 7,0 Matematik problemløsning 6,8 7,2 7,1 6,1 6,3 Engelsk mundtlig 8,2 7,4 7,9 7,0 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 4,7 6,4 6,4 5,8 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig - 7,0 -. 7,0 Tysk mundtlig 5,2 4,9. 5,7 6,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig - - 7,5-7,2 Samfundsfag mundtlig 1, ,3 Kristendomskundskab mundtlig 8,1-7,0 8,2 7,4 Biologi skriftlig 5,5 5,8 9,1 7,2 7,6 Geografi skriftlig 6,7 7,0 6,7 6,7 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab 9, ,6 10,2 Samlet gennemsnit 6,2 6,3 6,7 6,8 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,5 4,5 4,2 5,6 4,9 2,7 2,7 2,9 2,6 10,4 11,0 10,7 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 61,1% 63,1% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 79,5% 75,0% 88,6% 92,1% 1. klassetrin 100,0% 84,1% 90,5% 92,4% 2. klassetrin 91,8% 100,0% 91,7% 94,4% 3. klassetrin 97,9% 93,0% 97,0% 94,3% 4. klassetrin 100,0% 89,5% 76,5% 92,5% 5. klassetrin 86,4% 97,9% 90,9% 89,7% 6. klassetrin 91,1% 94,6% 89,7% 90,7% 7. klassetrin 94,3% 95,5% 88,1% 87,2% 8. klassetrin 76,7% 89,3% 80,0% 86,4% 9. klassetrin 76,5% 87,5% 88,2% 85,8% 10. klassetrin 77,3% 85,7% 95,2% 87,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen klasse: 95 pct. 10. klasse: 91 pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 43,9% 35,7% 24,4% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 53,7% 61,9% 73,3% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 89,5% 86,8% 90,5% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 84,3% 71,6% 89,5% 80,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 86,3% 66,7% 81,7% 76,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 65,9% 69,4% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... VI har i det sidste år arbejdet med at reducere sukkerindtaget blandt eleverne. Det har ført til et udkast til en sukkerpolitik, som jeg har sat ind nedenfor. Sukkerpolitikken er endnu kun et udkast, der skal behandles af skolebestyrelsen. Som resultat ser vi, at... Her er sukkerpolitikken: Grønløkkeskolen er en skole, der arbejder for at skabe de optimale rammer for børns læring[1]. Derfor har vi også en holdning til elevernes forbrug af sukker i løbet af skoledagen. Sukker gør elevernes evne til at koncentrere sig i længere tid mindre. Sukker er på den måde skadeligt for elevernes læring og deres trivsel. Derfor har vi udarbejdet følgende sukkerpolitik. I forbindelse med særlige lejligheder (fødselsdage og jul) kan der serveres slik, kage og lignende i mindre omfang. Vi opfordrer til, at klassens lærer/pædagog drøfter sukkerforbruget ved særlige lejligheder. med forældrene Vi ønsker at oplyse eleverne om sund kost, og vi ønsker ikke usunde mad- og drikkevarer på skolen. Det betyder i praksis: at skolen i undervisningen og i den daglige kontakt med eleverne forpligter sig til at lære eleverne om sund kost. at slik, sodavand, kager og chips og andre usunde madvarer ikke må medbringes på skolen at alle ansatte fører tilsyn med om usunde madvarer medbringes på skolen. at alle ansatte påtaler det, hvis usunde madvarer medbringes på skolen. Vi ønsker at give vores elever muligheden for at få en sund kost. Det betyder i praksis: udbuddet i kantinen skal være så varieret som muligt og afspejle en almindelig dansk dagskost uden usund mad. Det betyder, at: der serveres ikke sodavand, kager, slik eller andre varer, der falder under betegnelsen usunde mad og drikkevarer. [1] Denne kostpolitik skal ses i sammenhæng med skolens handleplan for bevægelse. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 88,6% 84,6% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 97,4% 97,3% 88,6% 98,4% 1. klassetrin 100,0% 93,2% 95,2% 96,9% 2. klassetrin 98,0% 97,2% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 97,7% 100,0% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 100,0% 100,0% 98,0% 98,3% 5. klassetrin 96,9% 100,0% 100,0% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 97,3% 100,0% 98,3% 98,5% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 97,1% 98,7% 9. klassetrin 97,1% 100,0% 100,0% 97,7% 10. klassetrin 97,0% 100,0% 100,0% 96,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 100,0% 96,5% 96,1% 95,1% 5. klassetrin 96,9% 97,9% 90,9% 93,2% 6. klassetrin 95,7% 91,1% 97,4% 92,8% 7. klassetrin 94,6% 93,2% 90,0% 91,0% 8. klassetrin 86,0% 85,7% 85,7% 90,5% 9. klassetrin 85,3% 92,5% 88,2% 88,6% 10. klassetrin 89,4% 97,1% 93,7% 91,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 96,0% 96,5% 86,3% 93,6% 5. klassetrin 90,8% 100,0% 97,7% 94,7% 6. klassetrin 91,3% 92,9% 100,0% 94,8% 7. klassetrin 100,0% 95,5% 91,7% 92,4% 8. klassetrin 97,7% 100,0% 85,7% 93,7% 9. klassetrin 91,2% 100,0% 100,0% 92,4% 10. klassetrin 97,0% 90,0% 88,9% 90,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,7 2,3 2,4 3,1 0,4 0,3 0,4 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,5 7,8 7,5 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 9,6 10,4 10,4 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 10,7% 13,5% 15,5% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 24,4 27,6 30,6 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 7,5% 4,9% 5,6% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 53,8% 81,1% 75,0% 70,6% 1. klassetrin 54,8% 72,7% 76,2% 76,2% 2. klassetrin 77,6% 63,9% 77,8% 80,1% 3. klassetrin 89,4% 76,7% 84,8% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 95,9% 93,0% 98,0% 94,0% 5. klassetrin 97,0% 97,9% 97,7% 94,6% 6. klassetrin 89,1% 96,4% 100,0% 95,6% 7. klassetrin 100,0% 95,3% 98,2% 95,2% 8. klassetrin 90,7% 85,7% 94,3% 92,9% 9. klassetrin 88,2% 95,0% 82,4% 93,1% 10. klassetrin 84,6% 89,9% 92,1% 84,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 19,5% 22,0% 11,1% 6. klassetrin - 35,7% 37,5% 16,8% 9. klassetrin - 23,1% 28,1% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 0,0% 1,7% 1,0% 8. klassetrin 0,0% 7,1% 0,0% 2,2% 9. klassetrin 41,2% 5,0% 5,9% 6,2% 10. klassetrin 26,2% 25,7% 25,4% 24,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 2,3% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 4,7% 0,0% 2,9% 3,3% 9. klassetrin 35,3% 40,0% 11,8% 16,1% 10. klassetrin 46,2% 41,4% 31,7% 34,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 59,3% 66,0% 54,7% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 3,7% 6,4% 13,2% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Vi har i det sidste år haft 18 medarbejdere på inklusionskursus. Vi har uddannet tre inklusionsmedarbejdere, hvoraf to er lærere og den ene er pædagog. Endvidere har vi det sidste år haft et særligt fokus på at etablere en miniklasse for elever i 4. og 5. klasse. Som udgangspunkt starter alle børnehaveklassebørn på skolen. Som resultat ser vi, at... Det er i høj grad lykkedes skolen ikke at ekskludere elever fra normalundervisningen i specialklasser. Desværre er skolens resurser til specialklassebetaling så lille, at der ikke er tale om en strategisk resurse. Vi er derfor under et betydeligt økonomisk pres. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 97,4% 97,3% 90,7% 97,8% 1. klassetrin 100,0% 95,3% 97,6% 97,8% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 97,2% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,0% 5. klassetrin 100,0% 97,9% 100,0% 98,7% 6. klassetrin 97,8% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 97,1% 98,8% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 94,1% 97,5% 10. klassetrin 100,0% 98,6% 98,4% 98,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,4% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,9% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,8% 75,3% 5. klassetrin ,2% 71,5% 6. klassetrin ,2% 75,1% 7. klassetrin ,0% 73,5% 8. klassetrin ,3% 75,2% 9. klassetrin ,8% 70,6% 10. klassetrin ,4% 72,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 92,3% 75,7% 93,2% 95,6% 1. klassetrin 92,9% 97,7% 88,1% 96,2% 2. klassetrin 95,9% 94,4% 100,0% 96,4% 3. klassetrin 100,0% 95,3% 100,0% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 6,0% 8,8% 5,9% 6,2% 5. klassetrin 0,0% 2,1% 0,0% 4,5% 6. klassetrin 0,0% 5,4% 2,6% 3,3% 7. klassetrin 2,7% 6,8% 1,7% 2,7% 8. klassetrin 2,3% 10,7% 0,0% 2,6% 9. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 2,6% 10. klassetrin 0,0% 1,4% 4,8% 3,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 86,0% 70,6% 70,8% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse ,6% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Tranbjerg den 11/ Skolebestyrelsens udtalelse om kvalitetsrapporten Grønløkkeskolens delrapport er blevet drøftet ved et skolebestyrelsesmøde den 11. april Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning Skolebestyrelsen bemærker, at forældrenes generelle tilfredshed er høj for undervisningens vedkommende. Endvidere konstateres det, at tilfredsheden med SFO er steget til et niveau, hvor tæt på 90 % af forældrene er enten tilfredse eller meget tilfredse med SFO. Det er et meget flot resultat, da det er sket samtidig med, at SFOen har været igennem en stor sparerunde. Skolebestyrelsen konstaterer, at forældrene i rapporten spørges om de inddrages i beslutninger om skolen. Skolebestyrelsen kunne ønske sig, at der i den forbindelse blev spurgt, om forældrene synes, at det er vigtigt. På side 29 i selve rapporten stilles der spørgsmål om skolebestyrelsen finder, at skolen er godt til at give lige muligheder for alle. Spørgsmålet finder skolebestyrelsen på mange områder irrelevant, og er i tvivl om, hvad der helt præcist spørges ind til. Resultater Skolebestyrelsen har også kigget tilbage og kan konstatere, at der er blevet arbejdet med de to områder, som der blev sat fokus på ved den sidste kvalitetsrapport. - Faglighed Skolebestyrelsen har fulgt arbejdet med at højne fagligheden i udskolingen, og har derfor gennem det sidste år haft besøg af forskellige lærere fra udskolingen. Bl.a. har koordinatoren for udskolingen været på besøg og har fremvist en SMTTE model for teamets arbejde med bl.a. faglighed. Skolebestyrelsen er klar over, at karaktererne ikke isoleret set kan bruges som parameter for fagligheden, men konstaterer dog med tilfredshed, at der samlet set over de seneste fire år er sket en forbedring af det samlede gennemsnit. Oversigten over karaktererne viser, at den lavest scorende fjerdedel præsterer godt, hvorimod den højest scorende fjerdedel ligger lidt under gennemsnittet. Skolebestyrelsen konstaterer, at læseniveauet i tredje klasse er ok, men der bør arbejdes særligt med læsehastighed i 8. Klasse. Disse områder vil skolebestyrelsen gerne forfølge i den kommende periode. - Underskud i SFO Skolebestyrelsen konstaterer med tilfredshed, at SFO har formået at nedbringe et stort underskud, så SFOen i dag er gældfri. 95 % målsætning 95 % målsætningen er blevet drøftet, og der er en forholdsvis stor andel af skolens elever, der vælger at gå i 10. klasse. Til gengæld er en forholdsvis stor del af skolens elever i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Skolebestyrelsen mener, at en stor del af områdets elever vælger at tage 10. klasse på en efterskole, hvilket skolebestyrelsen finder positivt. Forslag til kommende indsatsområder Elevfravær og overvægt er to områder, som skolebestyrelsen gerne ser, at skolen vil arbejde med i de kommende år. Skolebestyrelsen finder det tankevækkende, at skolens elever på såvel 3., 6., 9. Klassetrin er markant mere overvægtige end kommunens gennemsnit. Det foreslås, at sundhed og trivsel gøres til et indsatsområde. Alt i alt finder skolebestyrelsen, at kvalitetsrapporten indhold for skolen er tilfredsstillende. På skolebestyrelsens vegne Stefan Møller Christiansen Skoleleder Grønløkkeskolen