Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Transkript

1 Finansiel Strategi ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) September 2007

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Formål Porteføljepleje af den langfristede gæld 2.1 Valutasammensætning Rentesammensætning Låneomlægning Låneoptagelse Gældsafvikling Porteføljepleje af likvide aktiver 3.1 Porteføljemanagementaftaler Aftaleindskud Bemyndigelser 4.1 Bemyndigelse til administration vedr. porteføljepleje af den langfristede gæld Bemyndigelse til administration vedr. porteføljepleje af aktivsiden Stedfortrædere for Økonomichef og Centralforvaltningsdirektør Afrapportering Risikobarometer... 9 Bilag 1: Regler, som er henvist til Bilag 2: Finansielle styringsinstrumenter Bilag 3: Ordliste # Side 1 4. september 2007

3 1. Indledning I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Frederikshavn Kommunes finansielle styring af såvel de likvide aktiver som den langfristede gæld. Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Regler for anbringelse af kommunens likvide midler Minimumsstørrelse af kommunens likvide beholdning kassekreditreglen Størrelsen af kommunens likvide beholdning i forhold til mellemregningsforholdet til de brugerfinansierede områder Regler for låneoptagelse Regler for brug af finansielle instrumenter Reglerne er gengivet i bilag 1. Poster, der er omfattet af den finansielle styring På aktivsiden drejer det sig om de likvide aktiver (funktion ) samt deponerede beløb på funktion De likvide aktiver består af kontantbeholdninger, indskud i pengeinstitutter m.v., samt forskellige typer af obligationer. På passivsiden drejer det sig om den kortfristede gæld til pengeinstitutter (kassekreditter funktion 9.50) og den langfristede gæld (funktion ). Den langfristede gæld består bl.a. af gæld til realkredit- og pengeinstitutter. Ændringer til den finansielle strategi Med vedtagelse af nærværende finansielle strategi har byrådet fastlagt rammerne for styring af de likvide aktiver og den langfristede gæld. Fravigelse af rammerne kan derfor kun ske efter godkendelse af byrådet. 1.1 Formål Formålet er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Frederikshavn Kommunes finansielle portefølje, dvs. en effektiv håndtering af den langfristede gæld og de likvide midler. Målet er at minimere finansieringsudgifterne og maksimere afkastet indenfor de rammer, som byrådet har vedtaget. Strategien har endvidere til formål at sikre, at Frederikshavn Kommune til enhver tid har det fulde overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens låneportefølje og likvide midler. # Side 2 4. september 2007

4 Som følge heraf skal der fastsættes renterisikogrænser og valutarisikogrænser ved såvel likviditetsanbringelse som ved låneoptagelse, inkl. håndtering af den langfristede gæld. Strategien vil endvidere fastlægge ansvar og beføjelser for administrationen, samt beskrive regler for rapportering til det politiske niveau. I det følgende sker der en opdeling af strategien i et hovedafsnit 2 om porteføljepleje af den langfristede gæld samt et hovedafsnit 3 om porteføljepleje af de likvide aktiver. Afslutningsvis vil der være et hovedafsnit 4 om afrapportering og et hovedafsnit 5 om risiko illustreret ved hjælp af et risikobarometer. 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld Frederikshavn Kommune kan indgå aftale med finansiel rådgiver i forbindelse med gældspleje. Rådgivningen vil omfatte såvel valuta- som renterisiko forbundet med den samlede langfristede gæld. Endvidere vil rådgivningen ske indenfor de rammer, som skitseres nedenfor, og som er godkendt af byrådet. 2.1 Valutasammensætning Finansiering dels i DKK og dels i lavt forrentede valutaer anses for optimal under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med lån i fremmed valuta, og for derved at opnå den lavest mulige effektive låneomkostning. I skemaet nedenfor er anført de kriterier for valg af finansieringsvaluta, som Frederikshavn Kommune kan operere indenfor. Finansieringsvaluta Minimum Maksimum Rentespænd overfor danske kroner DKK 50 % 100 % CHF 0 % 30 % > 1,5 % EUR 0 % 50 % > 0,1 % *) Øvrig valuta 0 % 10 % > 2,0 % *) Frederikshavn kommune har valgt at placere sig i lav risiko, jfr. risikobarometeret i hovedafsnit 5. Det indebærer, at der ikke kan optages lån i andet end DKK, EURO og CHF. Ønskes der optaget lån, eller omlægges lån til andre valutaer, skal sagen behandles i byrådet, idet man herved fraviger den valgte risiko i den finansielle strategi. Frederikshavn Kommune bør vælge den lavest mulige rente og en valutakursrisiko, som står i forhold til rentebesparelsen. Ved beregning af rentebesparelsen bruges forskellen mellem 6 # Side 3 4. september 2007

5 måneders rente i DKK kaldet CIBOR 6 og den tilsvarende officielt noterede 6 måneders rente i valuta som referencerente. For finansiering i CHF gælder, at hvis der en rentebesparelse på 1,5 % p.a. eller derover imellem CIBOR 6 og 6 måneders CHF LIBOR (LIBOR 6), kan maksimalt 30 % af kommunens finansiering være i CHF. For finansiering i EUR gælder, at hvis der er en rentebesparelse på 0,1 % p.a. eller derover imellem CIBOR 6 og 6 måneders EURIBOR (EURIBOR 6), kan maksimalt 50 % af kommunens finansiering være i EUR. Finansiering i andre valutaer end CHF, EUR og DKK må ikke overstige en andel på 10 % af den samlede låneportefølje. Her gælder at der skal være en rentebesparelse på minimum 2,0% Den samlede finansiering i fremmed valuta må på intet tidspunkt overstige 50 % af den samlede låneportefølje. I de tilfælde, hvor rentebesparelsen er under de angivne niveauer, optages som hovedregel ikke valuta-finansiering. Beregningerne som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele vedrørende valutafordeling er baseret på den til enhver tid værende restgæld. Når en låneportefølje indeholder valutafinansiering, eksisterer der en potentiel valutarisiko. Andelen af valutafinansiering afgøres på baggrund af en vurdering af rentespændet imellem DKKfinansiering og valuta-finansiering set i forhold til valutakursens historiske udsving og fremtidige udvikling. Frederikshavn Kommune kan indgå aftale med finansiel rådgiver om overvågning af valutakursen. Den valgte rådgiver får herved overdraget forpligtelsen til at overvåge kommunens lån, og give kommunen besked, hvis det bliver aktuelt med en konvertering. Hvis rentebesparelsen på valutalånene spises op af valutakursændringer, skal det overvejes, om finansieringen skal omlægges til DKK. Disse overvejelser sker i samråd med finansiel rådgiver. 2.2 Rentesammensætning De overordnede rammer for fordelingen imellem fast og variabel rente fremgår af nedenstående tabel. Låneportefølje Fast rente Variabel rente Minimum Maksimum Minimum Maksimum 30 % 70 % 30 % 70 % # Side 4 4. september 2007

6 Den fastforrentede del af låneporteføljen skal som minimum udgøre 30 %. Den variabelt forrentede del af porteføljen skal som minimum udgøre 30 %. Det betyder, at der er 40% tilbage, som kan placeres i henholdsvis fast- eller variabelt forrentede lån. En rentebinding på under 12 måneder anses for at være variabel. Beregningerne som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele vedrørende rentefordeling er baseret på den til enhver tid værende restgæld. Frederikshavn Kommunes langfristende gæld skal baseres på såvel variabel som fast rente. Fordelingen af gælden på variabel og fast rente afhænger af forventningerne til udviklingen i den fremtidige rente. I perioder med forventning om faldende rente, opereres med så stor en andel i variabel rente som muligt, og omvendt i perioder med forventning om stigende renter, opereres med så stor en andel af porteføljen i fast rente. Endvidere er rentespændet mellem fast og variabelt forrentede lån afgørende for valget mellem fast og variabel rente. Ved stort rentespænd vælges en stor andel af variabelt forrentede lån. Optimeringen af fordelingen mellem fast og variabel rente foregår i samarbejde med finansiel rådgiver. Hensigten med at styre fordelingen mellem variabel og fast rente indenfor ovennævnte ramme er at sikre, at låneporteføljen til stadighed styres med udgangspunkt i en porteføljebetragtning. 2.3 Låneomlægning Omlægning af låneporteføljen foretages, når Frederikshavn Kommune i samråd med finansiel rådgiver vurderer, at det er hensigtsmæssigt og når de fastlagte rammer i finansieringsstrategien gør det nødvendigt. Der kan benyttes finansielle instrumenter til at foretage omlægning af låneporteføljen. Det giver Frederikshavn Kommune en større fleksibilitet til at foretage en aktiv styring. Markedet for finansielle instrumenter er præget af høj effektivitet, hvilket bevirker, at låneporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes. De finansielle instrumenter, som Frederikshavn Kommune kan benytte til omlægning af låneporteføljen er valuta- og renteswaps til omlægning af lån fra en valuta til en anden og til omlægning af rentevilkår, fx fra variabel til fast rente. Yderligere kan der anvendes renteoptioner til at sikre finansieringsrenten i perioder med stor usikkerhed og valutaterminsforretninger til at sikre afdragsbetalingerne på lån i valuta. Se i øvrigt bilag 2 for en nærmere beskrivelse af de forskellige styringsinstrumenter. 2.4 Låneoptagelse Frederikshavn Kommune optager som udgangspunkt lån hos KommuneKredit, som er det billigste finansieringsinstitut på markedet. Med passende mellemrum undersøges markedet for at afdække, hvorvidt KommuneKredit fortsat er konkurrencedygtig. # Side 5 4. september 2007

7 Lån optages i henhold til det pågældende års bevilling fra byrådet. For låneoptagelsen gælder 3 væsentlige mål: Tidspunktet for hjemtagelse af lån tilpasses i forhold til kommunens likvide situation samt afsatte budgetbeløb til renter og afdrag. Lån optages med løbetid og en afdragsprofil, som overholder kravene i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., jf. 8 stk. 1 og 2. Lån optages med hensyntagen til den samlede låneportefølje, således at de angivne rammer til enhver tid overholdes. Finansiering optages fra den billigste långiver. 2.5 Gældsafvikling Gældsafviklingen sker med den afdragsprofil, som er fastlagt i forbindelse med låneoptagelsen. Når den økonomiske situation tillader det, kan byrådet tage stilling til, hvorvidt der ønskes en mere aktiv gældsafvikling. Dette vil som hovedregel ske i forbindelse med den årlige budgetlægning. 3. Porteføljepleje af likvide aktiver 3.1 Porteføljemanagementaftale (PM-aftale) Frederikshavn Kommune kan indgå aftale om forvaltning af kommunens overskudslikviditet - såkaldte porteføljemanagement aftaler (PM-aftaler). PM aftalerne indebærer, at det/de valgte pengeinstitutter får fuldmagt til at forvalte et bestemt beløb indenfor den af økonomiudvalget fastsatte økonomiske investeringsramme. PM-aftalerne kan opsiges med få dages varsel. Type Grænse Danske stats- og realkreditobligationer (varighed 0-5) Minimum 75% Aktier (danske/globale) Højst 15% Erhvervsobligationer Højst 10% Obligationer fra højrentelande Højst 10% Aktier og obligationer fra højrentelande Højst 20% Investering i aktier, erhvervsobligationer og obligationer fra højrentelande skal ske via investeringsforening. Investeringerne skal altid være i overensstemmelse med reglerne for anbringelse af kommunens likvide midler. Disse fremgår af bilag 1. Der foretages en årlig evaluering af de indgående PM-aftaler, hvor der tages stilling til valg af formueforvaltere og beløb for det kommende år. # Side 6 4. september 2007

8 3.2 Aftaleindskud Overskudslikviditet som ikke er placeret i PM aftaler kan placeres i såkaldte aftaleindskud. Et aftaleindskud indebærer, at kommunen binder sin likviditet i en given periode af kortere varighed (under et år) til en aftalt rentesats. Aftaleindskud indgås kun, hvis der med stor sandsynlighed kan forventes et nettomerafkast i forhold til den løbende konto og som minimum skal 3 forskellige pengeinstitutter kontaktes ang. rentesats. Økonomiudvalget orienteres om afkastet fra aftaleindskud. Det sker i forbindelse med den halvårlige afrapportering, jf. hovedafsnit Bemyndigelse 4.1 Bemyndigelse til administrationen vedr. porteføljepleje af den langfristede gæld Byrådet vedtager Frederikshavn Kommunes styringspolitik vedrørende låneporteføljen. Beslutninger om tilpasning af gældsporteføljen skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på kapitalmarkederne i nogle tilfælde ændres markant over kort tid. Beslutningskompetencen i Frederikshavn Kommune er derfor tilrettelagt sådan, at Frederikshavn Kommune er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig aktiv styring. Centralforvaltningsdirektøren bemyndiges derfor til at træffe beslutninger om tilpasninger af gældsporteføljen. Det kan dreje sig om følgende aftaler: Lånekonvertering: Centralforvaltningsdirektøren bemyndiges til at godkende konvertering af lån, hvor løbetiden på det nye lån ikke forlænges, og hvor restgælden på det nye lån ikke forøges udover et evt. kurstab i forbindelse med konvertering. Konvertering kan ske for at omlægge fastforrentede lån til variabel forrentede lån og omvendt. Ligesom der kan konverteres fra DKK til EUR og CHF og omvendt. Konvertering kan kun ske indenfor rammerne i nærværende strategi. Til brug for konvertering kan bl.a. anvendes de værktøjer, der fremgår af bilag 2, dvs. konvertering vil typisk ske via swaps. En sådan omlægning kan ske uden ændring af bevillingen. Økonomiudvalget orienteres om enhver konvertering. Det sker i forbindelse med den halvårlige afrapportering, jf. hovedafsnit 4. Låneoptagelse: Centralforvaltningsdirektøren fremsender oplæg vedrørende låneoptagelse til økonomiudvalget. Centralforvaltningsdirektøren bemyndiges til at forestå den endelige låneoptagelse på baggrund af byrådets beslutning om låneoptagelse, lånets størrelse samt løbetid. Centralforvaltningsdirektøren træffer beslutning om lånetype (serielån / annuitetslån, fast rente / variabel rente, valuta). # Side 7 4. september 2007

9 Rådgivningsaftale: Centralforvaltningsdirektøren bemyndiges til at indgå aftale om finansiel rådgivning. I forbindelse med udbud vil der ud over prisen blive lagt vægt på erfaring med rådgivning af kommuner. 4.2 Bemyndigelse til økonomiudvalg/administrationen vedr. porteføljepleje af aktivsiden Økonomiudvalget bemyndiges til at fastsætte investeringsrammer for PM-aftalerne. En gang årligt evalueres disse aftaler og på den baggrund beslutter økonomiudvalget om der skal ske ændringer m.h.t. forvaltere og beløb. Indenfor den vedtagne investeringsramme bemyndiges Centralforvaltningsdirektøren til at indgå PM-aftaler. Samtidig gives bemyndigelse til at opsige eller ændre PM-aftalerne i løbet af året, hvis det vurderes at være nødvendigt. Økonomiudvalget vil efterfølgende blive orienteret herom. Desuden bemyndiges Centralforvaltningsdirektøren til at indgå aftaleindskud i løbet af året. 4.3 Stedfortrædere for Centralforvaltningsdirektør Såfremt der opstår situationer, hvor der skal træffes hurtige beslutninger, som følge af henvendelse fra kommunens finansielle rådgiver, er det nødvendigt at beslutningerne kan træffes også i Centralforvaltningsdirektørens fravær. I tilfælde af Centralforvaltningsdirektørens fravær erstattes denne af enten borgmester, kommunaldirektør eller en af de øvrige direktionsmedlemmer til at træffe de nødvendige beslutninger. # Side 8 4. september 2007

10 5. Afrapportering Formålet med afrapportering er at give relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue, således at økonomiudvalget løbende modtager information om kommunens finansielle status. Endvidere giver rapporteringen økonomiudvalget mulighed for at vurdere hensigtsmæssigheden af kommunens finansielle strategi. Økonomiudvalget modtager 2 gange årligt en orientering om afkastet af PM-aftalerne, afkast af aftaleindskud samt redegørelse for udviklingen i kommunens låneportefølje. Efter regnskabsårets udløb modtager Økonomiudvalget en årlig rapportering, der som minimum bør indeholde: Generel beskrivelse af udviklingen på de finansielle markeder Gennemgang og sammenligning af afkastet på PM-aftalerne samt afkast af aftaleindskud Forslag til valg af forvaltere og beløb for det kommende år. Specifik beskrivelse af udviklingen i kommunens langfristede gæld. Periodens låneoptagelse og låneomlægning. Anvendelse af finansielle redskaber. Nærværende styringspolitik er gældende under normale rente- og valutaforhold. Under en eventuel rente-/valutakrise eller lignende begivenhed skal økonomiudvalget underrettes. I sådan en situation orienteres om, hvad der er gjort/agtes gjort for at imødegå krisen. 6. Risikobarometer Nedenstående figur illustrerer den samlede risiko, som er forbundet med de rammer for gælds- og formuepleje, som er skitseret i denne finansielle strategi. Figuren tager udgangspunkt i et risikobarometer inddelt i 4 kategorier, som spænder over en meget lille/stort set ingen risiko, til høj risiko. I den mindst risikovillige del af barometeret optages udelukkende lån i danske kroner og fast rente. Den likvide formue placeres på den løbende konto og forrentes med pengemarkedsrenten. I den højeste risikovillige del af barometeret påtager man sig såvel en kursrisiko som en renterisiko ved udelukkende at optage lån i udenlandsk valuta og til variabel rente. Ligeledes påtager man sig på likviditetssiden en væsentlig risiko, idet der investeres i obligationer med høj varighed samt opereres med en høj andel af aktier og erhvervsobligationer, hvortil der knytter sig en høj risiko for negativt afkast. # Side 9 4. september 2007

11 Ingen risiko Lav risiko Middel risiko Høj risiko Lån i DKK Lån i fast rente Lån i DKK, EURO og CHF Lån i DKK, EURO, CHF og Yen Lån i fremmed valuta Lån udelukkende i Lån i fast og variabel Lån primært i variabel variabel rente rente rente Likvid beholdning på pm-aftaler: pm-aftaler: pm-aftaler: løbende konto Egne penge Egne penge og lånte Egne penge og lånte Obligationer varighed penge penge 0-5 Obligationer varighed Obligationer varighed Erhvervsobligationer: større end 5 større end 5 lille andel Erhvervsobligationer: Erhvervsobligationer: Aktier: lille andel middel andel stor andel Aktier: middel andel Aktier: stor andel Frederikshavn Kommunes finansielle strategi placeres i feltet med lav risiko. Der knytter sig dermed en lav risiko til strategien. I forbindelse med valg af fremtidig strategi/formueforvaltere er der argumenteret for, at dette er en forsvarlig strategi, som kan bibringe et højere afkast til stort set den samme risiko sammenlignet med en strategi i feltet med ingen risiko. Yderligere sikrer strategien, at der løbende sker en optimering af låneporteføljen. # Side september 2007

12 Bilag 1 Regler som er henvist til Regler for anbringelse af kommunens likvide midler: 44 i Lov om kommunernes styrelse nr af 24. oktober 2006: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgiro eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Minimumsstørrelse af kommunens likvide beholdning kassekreditreglen: 10 i bekendtgørelse nr af 12. december 2002 med senere ændringer om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: I kommuner og amtskommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion 9.50, kassekreditter og byggelån ekskl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne 9.01, 9.05, 9.08, 9.09, 9.10 og 9.11 i budget- og regnskabssystem for kommuner. Størrelsen af kommunens likvide beholdning i forhold til mellemregningsforholdet til de brugerfinansierede områder: 1 i Bekendtgørelse nr. 918 af 30. september 2005 om kommunernes mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder: Kommunens gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder i årsregnskabet må ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunens kassekredit ved regnskabsårets udgang. Stk. 2. Gælden til de kommunale forsyningsvirksomheder opgøres som summen af kommunens negative mellemværender med de enkelte forsyningsområder på hver af funktionerne 9.30, 9.31, 9.33 og 9.34 samt funktion 9.35, gruppering 01 i budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Ved opgørelsen af negative mellemværender på hver af de ovennævnte funktioner kan kommunen til og med regnskabsåret 2001 fra trække et beløb svarende til et i regnskabet for 1991 registreret negativt mellemværende på den pågældende funktion. Stk. 3. De likvide beholdninger opgøres som summen af saldiene på funktionerne i budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner og deponerede beløb vedrørende forsyningsvirksomheder, jf. 4, stk. 3-8 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Ledigt kassekredittræk opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Regler for låneoptagelse 1 i bekendtgørelse nr af 12. december 2002 med senere ændringer om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: En kommunens samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til 2-3 og # Side september 2007

13 Regler for brug af finansielle instrumenter 11 i bekendtgørelse nr af 12. december 2002 med senere ændringer om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: Lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger og anvende valutaoptioner og renteoptioner med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med låneoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta. Stk. 4. En kommune kan omlægge lån ved hjælp af swapaftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes optioner. Stk. 5. En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPOforretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til 10. # Side september 2007

14 Bilag 2 Finansielle styringsinstrumenter Renteswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i sammen valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller omvendt. Renteswap giver således mulighed for at ændre kommunernes risikoprofil i forhold til renteudviklingen. Hvis kommunen ønsker at omlægge et lån med variabel rente til et nyt lån med fast rente, er det som regel forbundet med store omkostninger. Ved at bytte rentebetalinger via renteswap uden at ændre det underliggende lån, opnås den samme effekt, men uden de store omkostninger. Valutaswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale fast eller variabel rente i en valuta og modtage fast eller variabel rente i en anden valuta. En valutaswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra en valuta til en anden. Valutatermin: En valutaterminsforretning er en aftale om køb eller salg af et beløb i en valuta mod betaling af et beløb i en anden valuta på et fastsat fremtidigt tidspunkt. En valutaterminsforretning kan derfor anvendes til at fastlåse valutakursen på et fremtidigt afdrag på finansiering i udenlandsk valuta. Fælles for anvendelsen af ovennævnte finansielle instrumenter er, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtigelse vedrørende Frederikshavn Kommunes gæld. Afdækningsforretningen skal således kunne henføres til en konkret forpligtigelse / et konkret lån. Ønskes en omlægning af rente- eller valutaeksponeringen, nedlukkes en eksisterende finansiel kontrakt for så vidt muligt, i stedet for at oprette en modsatrettet. Dette sikrer imod, at antallet af finansielle kontrakter bliver uoverskueligt. NB! Der skal altid kunne benyttes de finansielle styringsinstrumenter, der er nævnt i den enhver tid gældende lånebekendtgørelse. Renteoptioner: En option er en kontrakt, der giver ejeren (køberen) retten, men ikke pligten, til at købe eller sælge en fordring til en aftalt pris på et aftalt fremtidigt tidspunkt. Sælgeren er naturligvis forpligtet til at opfylde ejerens ret. Der findes mange forskellige kombinationer inden for både valuta og rente. Varighed: Risikomål for obligationer den gennemsnitlige restløbetid. Aftaleindskud: Indskud på en bankkonto i en aftalt tidsperiode til en aftalt rente. # Side september 2007

15 Bilag 3 Ordliste DKK Danske Kroner CHF Schweizer franc EUR Euro (valuta i EU) CIBOR CIBOR (Copenhagen InterBank Offered Rates) er den rentesats, som et pengeinstitut er villig til at udlåne danske kroner til for en nærmere defineret periode... LIBOR LIBOR rentesatserne er alle de officielle fixinger for de enkelte landes valutaer, som LIBOR, WIBOR, STIBOR, EURIBOR m.m. EURIBOR EURIBOR (Euro Interbank Offered Rate) er benchmarkrenten på det europæiske pengemarked. PM-aftaler En porteføljemanagementaftale indebærer, at det valgte pengeinstitut får fuldmagt til at forvalte et bestemt beløb indenfor den af økonomiudvalget fastsatte økonomiske investeringsramme. # Side september 2007