DANSK ØKONOMI. Økonomiske analyser 14.December Hvor er vi på vej hen? Tema: Samhandel vigtigt for dansk økonomi

Transkript

1 DANSK ØKONOMI Økonomiske analyser.december Hvor er vi på vej hen? Tema: Samhandel vigtigt for dansk økonomi

2 DANSK ØKONOMI. KVT. Økonomiske Analyser.. Jyske Bank Hvor er vi på vej hen? Udgiver: Jyske Bank Økonomiske Analyser Vestergade 8 - DK - 8 Silkeborg Seniorøkonom: Peter Skøttegaard Øemig Tlf: Mail: ps@jyskebank.dk Læs flere økonomiske analyser på makro Sådan får du dansk økonomi: Du kan tegne et gratis abonnement i alle Jyske Banks Afdelinger eller via mail-adressen makroanalyse@jyskebank.dk. Du kan også tilmelde dig vores mailservice på makro Fraskrivelse af ansvar: Analysen er baseret på informationer, som Jyske Bank finder pålidelige, men Jyske Bank påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Analysens vurderinger og anbefalinger kan ændres uden varsel. Analysen er til personlig brug for Jyske Banks kunder og må ikke kopieres. Vi er på vej mod lavere vækst end vi har set de seneste par år. Farten i økonomien er langsomt ved at aftage, og stimulanserne til økonomien er ved at være udtømte. Dog ikke mere end at væksten i 7 fortsat vil være robust. I 8 er det et spørgsmål om, hvor lav væksten bliver. Og vi er i en situation, hvor risikoen stort set kun er på nedsiden. I forventer vi, at væksten lander på,. Det er den højeste vækst i år. Også i 7 ser væksten også ud til at blive solid på,. Men så er de forrygende tider også slut. Vi venter kun en vækst på,8 i 8. Det særlige ved 8 er, at vi reelt kun kan tale om en risiko på nedsiden for væksten. Selv under de bedste forudsætninger bliver det svært at løfte væksten over. Det skyldes, at vi er løbet tør for ledige arbejdskraftressourcer. Væksten i de kommende år vil i høj grad afhænge af, hvor meget ledigheden yderligere kan nedbringes, og hvor meget arbejdsstyrken kan udvides. Herunder om vi kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Det vil reelt sige, hvor meget kan beskæftigelsen vokse. Vi forventer ikke, at beskæftigelsen vokser yderligere i 8, da arbejdsmarkedet bliver totalt drænet i løbet af 7. Vi forventer, at ledigheden bunder ud i løbet 7 på ca.., og at lønningerne så begynder at tiltage. Det kommer til at koste på konkurrenceevnen, eksporten og væksten, og ledigheden vil begynde at stige. Vi venter, at ledigheden bliver knap. højere i 8 end i 7. Når arbejdsmarkedet bliver tømt for ledige ressourcer, er det eneste til at holde skruen i vandet væksten i produktiviteten. Og skal udviklingen de seneste år tages til troende for den fremtidige udvikling, så vokser produktiviteten kun med,. Det bliver reelt økonomiens maksimale ydeevne i 8, hvis ikke der tilføres ekstra arbejdskraft. Vi er dog overbevidste om, at de meget markante investeringer, der gennemføres i disse år, vil være med til at løfte produktiviteten. Til gengæld må vi også erkende, at den demografiske udvikling trækker godt 7. personer ud af arbejdsstyrken i både 7 og 8, og det reducerer vækstpotentialet.

3 DANSK ØKONOMI. KVT. Økonomiske Analyser.. Jyske Bank Vi må se i øjnene, at selv med den bedste vilje og optimisme, bliver det vanskeligt, at sikre end vækst over i 8. Det vil kræve en historisk høj produktivitetsfremgang, eller en politisk kovending, når det gælder viljen til at gennemføre strukturelle reformer, der kan være med til at udvide arbejdsstyrken. Forbrugsvækst ned i mere roligt tempo Væksten i privatforbruget er på vej mod et mere normalt niveau. Vi forventer væksten langsomt aftager mod, i 8. Men overordnet set synes forbrugerne ikke til at kyse, og optimismen er fortsat i top. En vis usikkerhed præger fremtiden Ikke nok med, at vi selv er ved at løbe tør for krudt, idet arbejdsmarkedet er ved at være tømt for ledige ressourcer, men andre risici lurer forude. Presset på arbejdsmarkedet vil tiltage yderligere, og det kan resultere i den helt store lønfest og tab af konkurrenceevne. Der er heller ikke en ubetydelig risiko for, at tempoet i den amerikanske økonomi bliver lavere, end vi forventer, og så er det danske boligmarked ved at blive udfordret. Ikke mindst de stigende renter er begyndt at sætte sine spor, og så er udbudet af boliger til salg øget med godt siden årsskiftet. Vi står derfor overfor en ikke ubetydelig risiko for, at vi får et mere afdæmpet vækstbillede end vi forventer. Bliver tempoet i det globale vækstlokomotiv USA lavere, end vi forventer, begynder huspriserne herhjemme at falde, og stiger lønningerne lidt kraftigere, end vi forventer, vil væksten blive afdæmpet betydeligt. Vi risikerer at ende med en vækst på kun, i 7 og,7 i 8 samt en ledighed, der vil være godt. personer højere. Prognose og lavvækstscenario (pct.),,, 7 8 BNP BNP - lavvækst Kilde: IMF, Nationalbanken og egne beregninger. Anm.: Lønstigningerne er -point højere end i prognosen, boligpriserne falder med i 7 og 8 og væksten i USA reduceres med -point i begge år i forhold til vores prognose. Forbrugertillid Det er også vanskeligt at være andet, når huspriserne fortsat går i vejret, ledigheden når nye bundniveauer, beskæftigelsen vokser kraftigt, og trods moderate lønstigninger, opleves en pæn reallønsfremgang. Og med udsigt til fortsat lav inflation og tiltagende lønstigninger vil privatforbruget fortsat være godt understøttet. En inflation på kun godt de kommende år, og lønstigninger på knap, giver en robust reallønsfremgang. Det skal nok hjælpe til med at holde privatforbruget oppe i omdrejninger. Også selvom privatforbruget ikke længere får stimulanser fra fremgang i beskæftigelsen og kraftigt stigende boligformuer. For boligejere skal til at vænne sig til lavere stigningstakter. Det voksende udbud af boliger og de stigende renter samt de seneste års kraftige nybyggeri tager tempoet ud af bolig-

4 DANSK ØKONOMI. KVT. Økonomiske Analyser.. Jyske Bank markedet. Vi forventer, at boligpriserne vokser med i 7 og, i 8. Boligejere med rentetilpasningslån skal til dykke noget dybere i lommerne efter årsskiftet, når realkreditlånene skal refinansieres til en højere rente. Det vil dog for de flestes vedkommende være overkommeligt. Fortsat høj investeringsaktivitet Stigende kapacitetsudnyttelse, fald i antallet af ledige kontorlokaler og en fortsat høj udlånsvækst til erhverv peger i retning af en fortsat høj investeringsaktivitet. Udlånsvækst til erhverv Det kan dog ramme familier, der sidder med store afdragsfrie lån ganske hårdt. For en gennemsnitlig LO/funktionær- familie med lån til mio. kr. vil den højere nettoydelse være godt dobbelt så stor, som det den gennemsnitlige indkomst er steget med i. Effekt på nettoydelse af stigende renter Kr. 7 8 Alm. rentetilpasningslån Rentetilpasninslån med afdragsfrihed mio. kr mio. kr. mio. kr. Anm.: Stigning i nettoydelsen efter skat i kroner på -årige rentetilpasningslån, der refinansieres. jan 7 og i procent af gns. disp. indkomstfremgang for LO- og funktionærfamilie. For hele privatforbruget taler vi om, at rentestigningen vil skære godt mia. kr. af husholdningernes købekraft. Isoleret kan det betyde en reduktion i privatforbruget på knap,-point. Lægges hertil den øgede usikkerhed, der let kan snige sig ind, når der nu skal refinansieres til en højere rente, kan der let opstå frygt for endnu højere renter. Det kan få forbrugerne til at trække endnu hårdere i forbrugsbremsen. Og det med reel frygt, da der udsigt til yderligere pengepolitiske stramninger i løbet af 7 og 8. Fra 8 kan husholdningernes økonomi yderligere stramme til, hvis SP-bidraget bliver genindført efter de seneste års suspendering. Det vil trække godt mia. kr. ud af forbrugernes forbrugsmuligheder, eller godt. kr. for en typisk LO-familie. Samlet anslås det at reducere væksten i privatforbruget med ca.,, da næppe hele bidraget er gået til forbrug. Kilde: Ecowin og Nationalbanken Til gengæld viser importen af maskiner og halvfabrikata samt de seneste nationalregnskabstal tegn på opbremsning. Det kan pege i retning af, at investeringsvæksten har toppet. Vi venter også en lavere vækst i erhvervsinvesteringer i 7 og 8, om end væksten fortsat ventes solid på,8 og,. Kapacitetsudnyttelse og import Kilde: Ecowin Eksportvæksten har været stærk de seneste år, men lavere global vækst og knaphed på egen produktionskapacitet vil lægge en bremse på væksten. Vi ser derfor, at eksportvæksten aftager til,9 i 7 og yderligere til, i 8. Her bliver den forværrede konkurrenceevne som følge af tiltagende lønstigninger også en afdæmpende faktor for eksporten.

5 DANSK ØKONOMI. KVT. Økonomiske Analyser.. Jyske Bank Eksport i pct. af BNP () USA Japan Australien Tema: Samhandel vigtigt for dansk økonomi Dansk økonomi er en af de mest åbne økonomier i verden. Det er ikke usædvanligt for en lille økonomi. Men det betyder også, at vi ikke kan se os selv isoleret fra den økonomiske udvikling i resten af verden. Vi gør status over dansk økonomis åbenhed og vores vigtigste samhandelslande med et særligt fokus på tjenesteeksporten. Herunder også hvor sårbare vi er overfor ændringer i væksten på vores eksportmarkeder, men også betydningen af egen konkurrenceevne. Status som åben økonomi Dansk økonomi kan roligt betegnes som en af de mest åbne industrialiserede økonomier målt på eksportens andel BNP. Det betyder også, at dansk økonomi er afhængig af udviklingen i verdensøkonomien. Også selv om vi de seneste år i høj grad selv har trukket væksten via et stærkt privatforbrug og en høj investeringsaktivitet. Tages de allerseneste tal til indtægt udgør eksporten nu mere end af BNP, og beskæftigelsen i eksporterhvervene kan med en vis usikkerhed anslås til at udgøre knap 7. personer. Det gør, at eksporten har umanerlig stor betydning for den danske økonomi. Grækenland Spanien Storbritannien Frankrig Italien Tyrkiet New Zealand Portugal Polen Finland Tyskland Sydkorea Norge Schweiz Danmark Sverige Østrig Ungarn Holland Tjekkiet Slovakiet Belgien Irland 8 Kilde: OECD, Ecowin og egne beregninger Få store samhandelslande Selv om vi betegner dansk økonomi som åben og afhængig af væksten i omverden, så er det reelt ganske få lande, som aftager langt størsteparten af vores samlede eksport. De vigtigste samhandelslande aftager knap 7 af vores eksport, mens de fem største eksportmarkeder alene aftager knap af eksporten. største eksportlandes andel Antal lande Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger 9 8 7

6 DANSK ØKONOMI. KVT. Økonomiske Analyser.. Jyske Bank Det gør, at vi er sårbare og bliver hårdt ramt, hvis væksten forsvinder på selv ganske få markeder. Samme problematik gælder reelt for lønningerne. Stiger lønningerne relativt kraftigt overfor få af vores store eksportlande, mistes konkurrenceevne overfor en stor andel af eksportmarkedet. Generelt er søtransporten mere globalt fordelt end vareeksporten. Hvor af vareeksporten afsættes til EU- er det kun af søtransporten. Det stiller søtransportbranchen stærkere overfor regionale konjunkturtilbageslag. Tjenesteeksport Hvem handler vi med? De helt store eksportlande er fortsat Tyskland og Sverige, der alene aftager godt 8 af eksporten. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at Sverige er ved at indhente Tyskland som vores vigtigste eksportmarked. I år vil der formentlig kun være - mia. kr., der adskiller de to markeder fra hinanden mod godt 7 mia. kr. i. Og med forskellige vækstudsigter for Tyskland og Sverige i de kommende år, er der udsigt til, at de to markeder allerede kan bytte plads som Danmarks vigtigste eksportmarked i 9. Regionsfordelt eksport Mia. kr. Varer Søtransport Tjenesteeksport eks. søtransport mia. kr Tyskland Storbritannien Norge Sverige Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Den øvrige del af tjenesteeksporten er ikke bredere fordelt end vareeksporten. Fratrækkes søtransporten fra tjenesteeksporten, hvoraf den udgør ca., fås et spejlbillede af vareeksporten. Her udgør eksporten til EU- som før nævnt knap. USA EU- Kilde: Danmarks Statistik Ikke EU- USA og Storbritannien følger efter som henholdsvis. og. største eksportmarked. Det særlige ved USA er, at landet er vores største aftager af tjenesteydelser. Ikke mindre end af tjenesteeksporten går til USA, mens det kun er godt 7 af vareeksporten. Dermed er tjenesteeksporten til USA målt i kroner større end vareeksporten. Det er søtransporten, der er den altdominerende eksportydelse til USA. Den udgør ikke mindre end 7 af tjenesteeksporten til USA, og af den samlede søtransport afsætter vi til USA. Af særlige indtægtsposter på tjenestebalancen er turist- og rejseindtægter, hvor 7 af de knap mia. kr., der hentes i indtægter, kommer fra tre lande; Tyskland, Sverige og Norge. Det gør, at den udenlandsk orienterede del af turistbranchen er sårbar overfor konjunkturtilbageslag på disse tre markeder. De fem største eksportmarkeder (USA, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Norge) aftager knap af tjenesteeksporten ekskl. søtransport. Det betyder også, at den danske eksportvækst i høj grad står og falder med udviklingen i ganske få lande. Det skal dog bemærkes, at deres andel er faldende.

7 DANSK ØKONOMI. KVT. Økonomiske Analyser.. Jyske Bank Det er vigtigt, at den danske eksport bliver spredt ud på flere og andre lande, bl.a. for at imødegå regionale stød, men også fordi de nyudviklede økonomier har et langt højere vækstpotentiale end de gamle traditionelle eksportmarkeder. Eksportens afsmitning på dansk økonomi Enhedslønomkostninger En åben økonomi som den danske er følsom overfor vækstudsving på vores eksportmarkeder. Lavere vækst på vores eksportmarkeder sætter sig hurtigt i eksporten, væksten og arbejdsmarkedet. Falder væksten på vores eksportmarkeder med -point to år i træk, reduceres væksten herhjemme med godt, - point i begge år, mens ledigheden vokser med knap.. Lavere vækst på vores eksportmarkeder. år. år BNP -, - point -, -point Ledighed Kilde: IMF, OECD, Nationalbanken og egne beregninger. Men også udviklingen i vores egen konkurrenceevne spiller en central rolle for eksporten. De seneste par år har eksporten været forrygende og en væsentlig bidragsyder til den nuværende højkonjunktur. Vi har tilmed formået at vinde markedsandele de seneste år, hvilket er lidt usædvanligt for dansk økonomi. Normalt taber vi markedsandele i opgangsperioder, men vinder markedsandele, når konjunkturerne svækkes. Det skyldes i høj grad, at en væsentlig del af den danske eksport består af mindre konjunkturfølsomme varer, som landbrug, medicin, vindmøller mv. De seneste års kraftige vækst kommer oven på et par år (-), hvor eksportvæksten var lav og vi tabte store markedsandele. I disse år var vi klemt som en lus imellem to negle, idet produktivitetsudviklingen var relativ svag, samtidig med at lønningerne steg relativt kraftigt. Det kunne aflæses i vores enhedslønomkostninger, der i en årrække var steget kraftigere end flere af vores traditionelle samhandelslande og konkurrenter. Kilde: OECD Dertil kom, at den effektive kronekurs steg henover perioden til. Samlet kostede det på markedsvæksten, hvor vi langt fra fik det optimale ud af vækstfremgangen hos vores samhandelslande. Havde vi formået at fastholde vores markedsandele på vores eksportmarkeder i disse år, havde eksportvæksten været mere end - point højere. Det ville have rykket vækstbilledet i dansk økonomi markant, og ville have givet anledning til en vækst på til -point højere. Men for høje lønstigninger, for svag produktivitetsfremgang og en styrket valuta, var for meget af det gode, og det kostede på eksporten, væksten og ledigheden. Dansk eksport præstation Kilde: OECD Anm.: Eksportvækst i forhold til markedsvækst. Historien viser med al tydelighed, hvor vigtigt konkurrenceevnen er for eksporten, herunder betydningen af udviklingen i lønomkostningerne, produktiviteten og valutakursen. Det er også en advarsel om, at det kommer til at koste på væksten, hvis lønningerne får lov til at vokse for kraftigt i de kommende år. 7

8 DANSK ØKONOMI. KVT. Økonomiske Analyser.. Jyske Bank Dansk økonomi -8 Realvækst i Mia. kr. * 7* 8* Privatforbrug 7,,,,,7, Offentligt forbrug,,,,8,, Faste bruttoinvesteringer,, 9,,,, - Erhvervsinvesteringer,, 8,,9,8, - Boliginvesteringer 8,8,, 9,9,,7 Indenlandsk efterspørgsel ekskl. lagre 8,,,,,,9 Lagerinvesteringer**,, -,, -,, Indenlandsk efterspørgsel 8,,,,,8,9 Eksport af varer og tjenester 7,,7 8,,,9, Import af varer og tjenester 8,,,9,8,,9 Nettoeksportens bidrag til BNP 7, -, -, -, -, -, Bruttonationalprodukt (BNP),,9,,,,8 Betalingsbalance - Mia. kr. - Pct. af BNP Løbende offentlig saldo - Mia. kr. - Pct. af BNP Arbejdsløshed - Antal (tusinde) - Pct. af arbejdsstyrken Forbrugerpriser (årsgennemsnit),,8,9,, Timeløn (LO/DA),,7,,, Ejendomspriser (nom. priser på énfam. huse) 8,9 7,,9,, Centalbankrenter, ultimo året,,,7,, * Jyske Banks prognose ** Vækstbidrag i pct. af foregående års BNP,7, 7,9,9 7,,,, 7,8, 7,,7,,,9,9,,,, 7,,,,8 8,, 8,,,9, 8

9 DANSK ØKONOMI. KVT. Økonomiske Analyser.. Jyske Bank BNP-vækst Vækstbidrag I af BNP Privatforbrug Faste bruttoinvesteringer 7 Offentligt forbrug Nettoeksport 8-8 Privatforbrug Faste priser (å/å) 8 Offentligt forbrug Faste priser (å/å) Faste bruttoinvesteringer Faste priser (å/å) Eksport Faste priser (å/å) Faste bruttoinvesteringer Erhvervsinvesteringer Boliginvesteringer

10 DANSK ØKONOMI. KVT. Økonomiske Analyser.. Jyske Bank Import Faste priser (å/å) Ledighed. personer Betalingsbalance 8 Løbende off. budgetsaldo I af BNP Mia. kr. Mia. kr Mia. kr. Pct. af BNP (højre akse) Mia. kr. Pct. af BNP (højre akse). Lønstigninger og inflation (å/å). Pris på enfamiliehuse Gns. kvm. priser for hele landet Indeks = Lønudvikling Forbrugerpriser (højre akse) Årlig prisstigning Indeks for prisudvikling (højre akse).

11