ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, Danmarks Statistik

Transkript

1 Termer ST Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, Danmarks Statistik Prisindeks Et økonomisk-politisk mål som gennem tiden har påvirket den førte økonomiske politik har været ønsket om en lav inflationstakt. Inflation, det generelle mål for forringelse af penges værdi, er af mange grunde ønskeligt at holde på et fornuftigt lavt niveau 2 blandt andet kan Danmarks konkurrenceevne forringes hvis de indenlandske priser stiger mere end de udenlandske og befolkningens reale disponible rådighedsbeløb kan forringes hvis ikke lønninger stiger i takt med inflationen. Eftersom at inflationen er et fokusobjekt er der naturligvis et behov for en metode til at belyse dette område hertil har vi blandt andet prisindeks. Generelt om prisindeks kan dette benævnes som værende en dataserie til opgørelse af prisudviklingen, og herved inflationen. Af sådanne indeks findes en lang række, hvilke kort vil blive berørt i det følgende. BNP-deflatoren Dette indeks må siges at være det mest generelle af slagsen. Dette indeks er baseret på BNP s implicitte priser, altså årets priser i forhold til faste priser, og udarbejdes altså i forbindelse med nationalregnskabet. Dette betyder imidlertid at dette prisindeks indeholder en række beregninger som normalt ikke indgår den gængse opfattelse af inflation f.eks. påvirkes serien af lønudviklingen i det offentlige. EU-harmoniseret forbrugerprisindeks I forsøg på at skabe et europæisk sammenligneligt indeks er det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) beregnet af ECB. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Dette indeks, tidligere kaldet engrosprisindekset, belyser prisudviklingen i det første omsætningsled, altså salgspriserne hos importører og producenter. Indekset beregnes ekskl. skatter og mængderabatter men inkl. told og importafgifter. Indekset kan benyttes som indikator for om inflationen er på vej op. Enhedsværdiindeks Dette indeks belyser ændringer i priserne på de eksporterede såvel som de importerede varer. Af disse to indeks kan bytteforholdet beregnes. 1 Med ST XX menes der Statistisk Tiårsoversigt, side XX 2 Et fornuftigt lavt niveau er jf. den Europæiske Centralbank (ECB) 2 % p.a. (også ECB s målsætning) - 2 -

2 Forbrugerprisindekset, nettoprisindekset og råvareprisindekset Dette indeks er udvalgt til analyse i denne opgave, derfor mere herom senere. Opgørelsesmetoder Der eksisterer grundlæggende tre forskellige metoder til beregning af prisindeks. Dette værende sig Laspeyres prisindeks et prisindeks med faste vægte, Paasche prisindeks med løbende vægte og Fischer prisindeks som er en kombination af de to. Problemstillingen ved Laspeyres-indeks er at disse knytter sig til et givent forbrugsmønster. De faste vægte tager altså ikke højde for eventuelle ændringer i hvor meget forbrugerne forbruger af hvad dette kan resultere i overvurdering af priser, f.eks. i forbindelse med substitutionseffekter mellem produkter. Paasche-indeksene forsøger at løse dette problem ved at benytte løbende vægte, men dette betyder dog imidlertid at varer der stiger relativt lidt i pris vil indgå med større vægt grundet den omtalte substitutionseffekt. Dette betyder at inflationen for disse varer vil undervurderes. Som en kombination af Laspeyres og Paasche findes Fischer-indeks. Denne søger at løse de føromtalte under- og overvurderingsproblemer ved at benytte et geometrisk gennemsnit af de to om end det er et godt bud giver det dog endnu ikke et helt sandt billede af prisudviklingen. Forbrugerprisindekset, nettoprisindekset, det EU-harmoniserede prisindeks, prisindekset for indenlandsk vareforsyning og råvareprisindekset er alle Laspeyres-indeks, mens enhedsværdiindekset er et Fischer-indeks og endeligt BNP-defaltoren som er et Paasche-indeks. Forbrugerprisindeks og nettoprisindeks Forbrugerprisindekset beskriver udviklingen i de priser som de private forbrugere møder på dansk jord. Om end det herved ikke umiddelbart belyser den generelle prisudvikling, som BNP-deflatoren gør, så er indekset dog en god indikator herfor 3. Forbrugerprisindekset opgøres ved de priser som forbrugerne reelt betaler dvs. inklusiv indirekte skatter og afgifter og eksklusiv subsidier. Som konsekvens af dette vil indekset belyse både markedsmæssige og politiske prisændringer. Indekset er et Laspeyres-indeks og opgøres hver måned den på basis af stikprøver fra ca butikker, virksomheder og institutioner over hele landet jf. 3 Det private forbrug udgør omkring halvdelen af BNP (50,7 % i, Kilde: ST 115). Endvidere kan det ses af Bilagsfigur 2, side 12, at den generelle udvikling i BNP-deflatoren ligger omtrent på samme niveau som udviklingen for forbrugerprisindekset samt nettoprisindekset som belyses senere

3 SB s varedeklaration. Det skal bemærkes at denne form for stikprøvekontrol hæfter en vis usikkerhed til beregningerne hertil kommer endvidere en række andre usikkerhedsfaktorer som dog ikke vil blive behandlet her 4. Nettoprisindekset opgøres umiddelbart på samme vis som forbrugerprisindekset, dog benyttes her priser ekskl. indirekte skatter og inkl. subsidier. Som konsekvens heraf er nettoprisindekset et udtryk for prisændringer grundet markedsjusteringer, altså uden påvirkning af politiske indgreb 5. Som eksempel herpå betragt da Bilagsfigur 1, side 12. Som det ses sker der en kraftig ændring i spændet mellem nettoprisindekset og forbrugerprisindekset i sidste del af. Dette er et udtryk for en væsentlig skatte- eller afgiftsreduktion. Bemærk at dataserierne i det følgende er en sammenkædning af serier med forskelligt basisår for vægtgrundlaget. Der er derfor tale om et skift i den varekurv hvorpå udviklingsbeskrivelsen er baseret på. Figur 1 - Forbruger- og nettoprisindeks, 1983 = 100 Kilde: SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS7 Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit Nettoprisindeks, årsgennemsnit Index, 1983 = Anm.: Oplysninger for 2005 er baseret på årets første 11 måneder 4 Det drejer sig om problemstillinger som kvalitetsforbedringer, behandling af nye varer eller tjenester, manglende priser, sæsonvarer, etc. 5 Nettoprisindekset benyttes endvidere ofte ved aftaler om pristalsreguleringer for ikke at udhule eventuelle kontraktive indgreb fra regeringen

4 Som det ses af Figur 1 og Figur 2 har forbrugerprisindekset og nettoprisindekset over perioden umiddelbart fulgt hinanden med undtagelse af årene hvor forskellen på udsvinget er 2,97 procentpoint. Figur 2 - Procentvis årlig ændring Kilde: SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS7 Forbrugerprisindeks Nettoprisindeks 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2005 Ændring Anm.: Oplysninger for 2005 er baseret på årets første 11 måneder Forbrugerprisindekset hhv. nettoprisindekset er steget med 83,6 % hhv. 78,7 % over perioden altså gennemsnitligt vækstrate 2,8 hhv. 2,7 procent p.a. Opdelt i perioder med lignende udvikling ser billedet ud som i Tabel 1. Tabel 1 Gennemsnitlig årlig vækstrate Kilde: SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS Forbrugerprisindeks 4,37 % 2,02 % 2,29 % 1,72 % Nettoprisindeks 3,98 % 1,85 % 2,38 % 1,88 % Anm.: Oplysninger for 2005 er baseret på årets første 11 måneder Der ses altså en periode indtil med væsentligt kraftigere prisstigninger end resten af perioden. Perioden herefter, frem til er kendetegnet ved en meget stabil udvikling på godt 2 % p.a. efterfulgt af en lidt kraftigere udvikling fra til, og endeligt afsluttet med en stigning under 2 % i og 2005 dog med opadgående stigningstakt

5 Råvareprisindekset For at belyse Danmarks påvirkning af inflationsbegrebet fra udlandet er der valgt at medtage råvareprisindekset. Dette delindeks af prisindekset for indenlandsk vareforsyning måler prisudviklingen for de vigtigste råvarer der importeres til Danmark. Dette indeks opgøres ligesom forbrugerprisindekset og nettoprisindekset med faste vægte og ligesom prisindekset for indenlandsk vareforsyning hver den 15. i måneden (en måned forskudt) jf. SB s varedeklaration. Om end dette indeks kun er et delindeks vægtende med 8,56 % i prisindekset for indenlands vareforsyning i 6 kan udviklingen heri tydeligt ses. Figur 3 Råvareprisindekset for udvalgte områder, indeks 1983 = 100 Kilde: SB PRIS Råvareprisindeks i alt Råvarer til landbrug Råvarer til øvrige erhverv Brændstoffer og smøreolier Index, 1983 = 100 Som det ses af Figur 3 svinger råvareprisindekset relativt meget over perioden. Det ses at råvarer til øvrige erhverv danner en løfteeffekt for det aggregerede råvareprisindeks og endvidere ses det at den kraftige stigning i 2005 især skyldes stigninger i råvarer til øvrige erhverv samt brændstoffer og smøreolier hvorimod råvarer til landbruget holder sig relativt uforandret. Over hele perioden ses en stigning på 17,2 % for råvareprisindekset i alt, med kraftigste stigning for råvarer til øvrige erhverv (66,5 %) efterfulgt af brændsel og smøreolie (23,3 %) imens der er tale om et direkte fald i råvarer til landbrug på 25,7 %. Samlet er der for råvareprisindekset tale om en gennemsnitlig årlig vækstrate på 0,724 % p.a. 6 Kilde: ST

6 Igen ses der i perioden et kraftigt fald, som i forbruger- og nettoprisindekset, efterfulgt af en nogenlunde stabil udvikling frem til. Perioden fra og til omkring er præget af relativt højere vækst medens og 2005 byder på meget kraftig stigninger. Disse årlige procentvise stigningstakter er belyst i Figur 4. Figur 4 Årlig procentvis ændring i udvalgte områder af råvareprisindekset Kilde: SB PRSI11 50% Råvareprisindeks i alt Råvarer til landbrug Råvarer til øvrige erhverv Brændstoffer og smøreolier 40% 30% 20% Årlig procentvis ændring 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50% 2005 Som nævnt tidligere kan påvirkningen fra dette prisindeks tydeligt ses i det samlede indeks for indenlandsk vareforsyning. Jf. Bilagsfigur 3, side 13, ses tydeligt samme udvikling som i Figur 4. Der er dog på nogle områder tale om en mere afdæmpet påvirkning, mere herom senere. For at skematisere de gennemsnitlige årlige vækstrater som gjort ved forbruger- og nettoprisindekset opstilles følgende tabel for de enkelte delområder af råvareprisindekset. Tabel 2 - Gennemsnitlig årlig vækstrate for udvalgte områder i råvareprisindekset Kilde: SB PRIS Råvareprisindeks i alt -3,00 % -0,99 % -3,54 % 20,08 % Råvarer til landbrug -4,81 % -3,01 % 1,23 % -1,33 % Råvarer til øvrige erhverv 1,74 % -0,06 % -3,40 % 18,25 % Brændsel og smøreolie -5,72 % -0,68 % -3,48 % 37,01 % - 7 -

7 Forklaringsfaktorer For at redegøre for udviklingen i de udvalgte prisindeks vender vi igen tilbage til deres oprindelse ønsket om at beskrive og forklare inflationsbegrebet. Der eksisterer en del teorier for inflationsdannelse f.eks. for at nævne nogle kvantitetsteorien som argumenterer for at inflation skabes gennem en forøget pengemængde som overstiger produktionens vækst, Phillipskurven som udtrykker en sammenhæng mellem arbejdsløshed og inflation (nærmere betegnet høj efterspørgsel medfører lav efterspørgsel som giver inflationære udslag gennem et stigende pres på lønninger og priser og naturligvis omvendt). Endvidere eksisterer begrebet forventningsskabt inflation som antager at eventuelle forventninger til prisstigninger vil medføre at producenterne vil sætte deres priser op hvorigennem inflationen reelt vil realiseres. Endelig skelnes ofte mellem begreberne efterspørgselsdreven (demand-pull) og omkostningsdreven (cost-push) inflation. Førstnævnte udtrykker stigende priser grundet manglende udbud og sidstnævnte udtrykker stigende priser grundet stigende omkostninger f.eks. lavt arbejdsudbud som medfører stigende lønninger. 7 Det skal bemærkes at disse teorier ikke er eksklusivt udelukkende teorierne vil derimod oftest samlet kunne give et forklaring på givne inflationære tendenser. Til at starte med er der valgt at kigge på en af de mest basale efterspørgselsdrevne årsager til prisudviklingen, nemlig den generelle udvikling i dansk økonomi beskrevet ved realvækst i BNP. Tabel 3 Konjunkturudviklingen Kilde: SB NAT02 Konjunktur 8 Vækst i BNP 1982 HØJ 3,3 % p.a. LAV 0,3 % p.a. HØJ 3,1 % p.a. LAV 1,0 % p.a HØJ 2,7 % p.a. Som det fremgår af Tabel 3 stemmer de generelle konjunktursvingninger overens med det billede der tegner sig i forbruger- og nettoprisindekset. Altså med høj inflation frem til, og 7 Danmarks Nationalbank laver opgørelser over blandt andet disse to begreber, nemlig opgørelsen over indenlandsk markedsbestemt inflation (IMI) 8 Realvækst i BNP p.a. over 2.0 % defineres som højkonjunktur mens realvækst (eller direkte fald) under 2.0 % defineres som lavkonjunktur

8 dernæst aftagende inflation frem til. Herefter tiltagende inflation frem til efterfulgt af faldende priser og endeligt stigende priser i Som beskrevet tidligere ses der i perioder væsentlige prisstigninger i råvareprisindekset. Dette udtryk for den importerede inflation tegner sig ligeledes i resten af landets prisudvikling. Som det ses er der sammenfald mellem udviklingstendenserne i forbruger- og nettoprisindekset samt råvareprisindekset. Dette er et tydeligt tegn på at en del af udviklingen heri skyldes importeret inflation hvilket også kan belyses af Bilagsfigur 4, side 13. Der ses her samme prisudvikling i forbruger- og nettoprisindekset for brændsel, el og gas (et delindeks af det samlede forbruger- og nettoprisindeks) som for råvareprisindekset. Under antagelsen at faldende dollarkurs vil medføre forringet konkurrenceevne, som herigennem vil betyde lavere efterspørgsel efter arbejdskraft som endvidere medfører et nedadgående pres på priser og lønninger, tages i det følgende netop denne faktor udviklingen i dollarkursen i betragtning. Dette er umiddelbart en antagelse som understøttes af teorien bag Phillipskurven. Om end der ingen direkte entydig sammenhæng kan spores i dansk økonomi er der dog alligevel basis for at denne teori kan være en del af en samlet forklaring. Dog vil en stor del af denne påvirkning blive dæmpet danske af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Figur 5 Dollarkursen (indeks 1983 = 100) og årlig procentvis ændring Kilde: SB MPK1 20% 1.100,0 15% 1.000,0 10% 5% 900,0 Årlig procentvis ændring (søjler) 0% -5% -10% 800,0 700,0-15% -20% -25% -30% Kurs (kurve) ,0 500,0 400,0 Anm.: Oplysninger for 2005 er baseret på årets første 10 måneder - 9 -

9 Figur 5 ser vi at dollarkursudviklingen tydeligt følger de udviklingstendenser som er beskrevet ved forbruger-, netto- og råvareprisindeksene. Der ses et kraftigt fald i dollarkursen på næsten 25 % i, hvilket tydeligt afspejles i f.eks. Figur 4 - Årlig procentvis ændring i udvalgte områder af råvareprisindekset. Danmarks føring af fastkurspolitik har dog imidlertid dæmpet den mulige importerede prisstigning. Endvidere kan de kraftige stigninger som netop ses her, i midten af 1980 erne, forklares som en konsekvens af den anden oliekrise fra 1979, altså stigende oliepriser. Samme forhold gør sig gældende omkring og 2005 hvor det igen er stigende oliepriser som influerer de danske prisstigninger. Særligt skal nævnes at den kraftige stigning i inflationen i 2005 må skyldes en dobbeltforstærkende effekt som konsekvens af stigende oliepriser samt en stigning i realvækst for BNP. Figur 6 Lønudviklingen (indeks, 1983 = 100) og årlig procentvis ændring for industrien Kilde: SB ILON6 9% 270 8% 250 7% 230 Årlig procentvis ændring (søjler) 6% 5% 4% 3% 210 2% 1% 0% Lønindeks (kurve), 1983 = Hvis lønudviklingen benyttes som forklaringsfaktor for udviklingen i forbruger- og nettoprisindekset kan Figur 6 betragtes. Denne sammenhæng er et eksempel på omkostningsdreven inflation.. Sammenholdt med Figur 2, side 5, ses der et sammenfald mellem perioder med høj lønstigningstakt, f.eks. og omkring, og perioder med lavere lønstigningstakt f.eks. omkring. En væsentlig del af denne mulige prisstigningstakt dæmpes dog af stigningen i arbejdsproduktiviteten. Betragt f.eks. udviklingen for industrien eller den markedsmæssige økonomi i alt jf

10 Bilagsfigur 5, side 14. Det ses at der over perioden har været en væsentlig sammenlagt produktivitetsforøgelse, 42,6 % produktivitetsforøgelse mod en forøgelse på godt 2,5 gange i lønninger, og som konsekvens heraf er de mulige kraftige inflationspåvirkninger fra lønudviklingen dæmpet. Af nævneværdige årsager til de større udsving i lønudviklingen kan nævnes kontraktive skattereformer i og samt ekspansiv arbejdsmarkedsreform i. Situationen som ses omkring er igen en afspejling af den efterspørgselsdrevne inflation. Der var i denne periode høj ledighed, hvilket betød lave lønstigninger, hvilket dæmpede presset på priserne. Endeligt skal det nævnes at kartoffelkuren i er en væsentlig årsag til adskillelsen af forbruger- og nettoprisindekset i denne periode. Kartoffelkuren introducerede en række afgiftsforhøjelser på låntagning til boligbyggeri og forbrug afgifter som medregnes i forbrugerprisindekset men ikke nettoprisindekset

11 Bilag Figurer Bilagsfigur 1 - Alkoholiske drikkevarer og tobak Kilde: SB PRIS6, PRIS7 Forbrugerprisindeks Forbrugerprisindeks, løbende gennemsnit, 6 måneder Nettoprisindeks Nettoprisindeks, løbende gennemsnit, 6 måneder Index, = Bilagsfigur 2 Udviklingen i BNP i faste og løbende priser samt de implicitte priser Kilde: SB NAT01X og NAT02X 290 Årets priser priser Implicitte priser (BNP-deflator) Index, 1983 =

12 Bilagsfigur 3 Årlig procentvis ændring i udvalgte områder i prisindeks for den indenlandske vareforsyning, Kilde: SB PRIS10 10% I alt Danske varer Importerede varer 5% Årlig procentvis ændring 0% -5% -10% -15% 2005 Bilagsfigur 4 Årlig procentvis ændring i brændsel, el og gas Kilde: SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS7 Forbrugerprisindeks Nettoprisindeks 20% 15% 10% 5% Årlig procentvis ændring 0% -5% -10% -15% -20% -25%

13 Bilagsfigur 5 Udviklingen i udvalgte områder for arbejdsproduktiviteten, Indeks, 1983 = 100 Kilde: SB NAT Industri Offentlige og personlige tjeneste Markedsmæssig økonomi i alt Index, 1983 = 100 Forbrugerprisindeks og nettoprisindeks Udvikling, indeks, 1983 = 100 Beregninger baseret på SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS7 Anm.: Oplysninger for 2005 er baseret på årets første 11 måneder 1983 Forbrugerprisindeks ,29 111,26 115,36 119,99 125,44 131,42 134,89 Nettoprisindeks ,03 110,99 111,77 115,28 121,06 127,42 131,41 Forbrugerprisindeks 138,12 141,02 142,79 145,64 148,67 151,83 155,15 158,01 Nettoprisindeks 134,86 137,67 139,66 141,94 144,69 147,52 150,82 153, Forbrugerprisindeks 161,96 166,68 170,59 174,73 178,39 180,46 183,63 Nettoprisindeks 156,24 161,17 164,99 169,14 172,96 175,35 178,74 Årlig procentvis ændring Beregninger baseret på SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS7 Anm.: Oplysninger for 2005 er baseret på årets første 11 måneder Forbrugerprisindeks 6,3% 4,7% 3,7% 4,0% 4,5% 4,8% 2,6% 2,4% 2,1%

14 Nettoprisindeks 6,0% 4,7% 0,7% 3,1% 5,0% 5,3% 3,1% 2,6% 2,1% Forbrugerprisindeks 1,3% 2,0% 2,1% 2,1% 2,2% 1,8% 2,5% 2,9% 2,3% Nettoprisindeks 1,4% 1,6% 1,9% 2,0% 2,2% 1,5% 2,1% 3,2% 2,4% 2005 Forbrugerprisindeks 2,4% 2,1% 1,2% 1,8% Nettoprisindeks 2,5% 2,3% 1,4% 1,9% Bruttunationalprodukt Udvikling, indeks, 1983 = 100 Beregninger baseret på SB NAT01X og NAT02X 1983 Årets priser ,75 119,24 128,93 135,58 140,72 148,31 155,21 161,3 priser ,68 107,77 112,2 111,85 111,03 111,19 112,27 113,52 Implicitte priser ,85 110,64 114,91 121,22 126,75 133,38 138,25 142,09 Årets priser 166,98 169,29 181,62 189,9 199,52 209,94 217,29 227,14 240,53 priser 114,21 114,21 120,45 123,77 126,88 130,65 133,88 137,41 141,3 Implicitte priser 146,2 148,23 150,78 153,43 157,24 160,69 162,31 165,3 170,23 Årets priser 248,8 254,04 261,51 272,03 priser 143,14 143,86 144,87 148,33 Implicitte priser 173,82 176,59 180,51 183,39 Råvareprisindeks Udvikling, indeks, 1983 = 100 Beregninger baseret på SB PRIS11 I alt Landbrug Øvrige erhverv Brændstoffer og smøreolier ,0 100,0 100,0 100,0 109,7 101,8 111,2 109,6 109,9 87,0 113,0 110,9 79,0 79,0 103,4 62,9 71,9 72,9 98,2 56,8 74,2 82,3 109,3 53,9 82,6 83,7 120,1 62,9 80,8 70,8 112,8 66,2-15 -

15 78,1 72,8 106,8 64,4 72,0 68,4 100,6 58,3 70,7 69,7 97,3 57,8 71,4 65,5 105,9 54,4 74,9 62,6 114,7 54,6 76,5 73,3 110,7 61,5 80,9 79,9 116,1 65,7 73,3 61,8 108,5 59,4 72,1 57,0 106,3 61,0 92,0 68,7 134,6 81,9 91,1 74,7 130,3 82,7 86,3 69,8 125,2 76,0 86,5 70,4 125,6 76,3 97,6 75,3 140,8 89, ,2 74,3 166,5 123,3 Årlig procentvis ændring Beregninger baseret på SB PRIS11 I alt Landbrug Øvrige erhverv Brændstoffer og smøreolier 9,7% 1,8% 11,2% 9,6% 0,2% -14,5% 1,6% 1,2% - 28,1% -9,3% -8,4% -43,2% -9,0% -7,7% -5,0% -9,7% 3,1% 12,8% 11,2% -5,1% 11,3% 1,8% 9,9% 16,6% -2,2% -15,5% -6,1% 5,3% -3,3% 2,9% -5,3% -2,7% -7,7% -6,0% -5,8% -9,6% -1,8% 1,9% -3,3% -0,9% 0,9% -6,1% 8,9% -5,9% 4,9% -4,4% 8,3% 0,4% 2,1% 17,0% -3,4% 12,6% 5,8% 9,0% 4,8% 6,9% -9,4% -22,7% -6,6% -9,5% -1,6% -7,7% -2,0% 2,6% 27,6% 20,4% 26,6% 34,3% -1,0% 8,8% -3,2% 0,9% -5,2% -6,5% -3,9% -8,1% 0,2% 0,8% 0,3% 0,4% 12,8% 7,0% 12,1% 17,8% ,1% -1,3% 18,2% 37,3%

16 Dollarkursen Kurs og årlig procentvis ændring Beregninger baseret på SB MPK1 Kurs Årlig procentvis ændring 1035, ,639 2,3% 809, ,6% 684, ,5% 673,1525-1,6% 731,0392 8,6% 618, ,3% 639,6058 3,4% 603,6275-5,6% 648,3258 7,4% 636,06-1,9% 560, ,9% 579,8658 3,5% 660, ,9% 670,105 1,5% 697,6242 4,1% 808, ,9% 832,2783 3,0% 788,9758-5,2% 658, ,5% 599,1917-9,0% ,689 1,3% Arbejdsproduktivitet i udvalgte områder Udvikling, indeks 1983 = 100 Beregninger baseret på NAT Industri 100,0 99,7 100,4 98,8 98,9 101,1 107,3 105,4 Offentlige og personlige tjeneste 100,0 99,9 99,0 100,9 106,3 98,8 98,7 107,1 Markedsmæssig økonomi i alt 100,0 102,7 105,2 107,6 111,4 115,7 120,4 125,5 Industri 106,9 107,1 107,4 120,7 120,7 116,8 126,1 125,3 Offentlige og personlige tjeneste 105,3 96,6 100,0 102,9 103,9 101,1 98,6 94,8 Markedsmæssig økonomi i alt 128,6 130,1 133,1 141,9 144,1 145,6 147,6 145,7 Industri 127,4 131,9 132,1 134,6 141,4 142,6 Offentlige og personlige tjeneste 92,0 90,6 88,9 89,9 89,5 88,4 Markedsmæssig økonomi i alt 147,7 152,0 150,8 152,1 156,8 161,2-17 -

17 Brændsel, el og gas Udvikling, 1983 = 100 samt årlig procentvis ændring Beregninger baseret på SB PRIS1, PRIS2, PRIS6 og PRIS7 Indeks Årlig pct.vis ændring Forbrugerprisindeks Nettoprisindeks Forbrugerprisindeks Nettoprisindeks ,0 100,0 99,8 100,1-0,2% 0,1% 103,3 103,7 3,5% 3,7% 107,1 80,9 3,6% -22,0% 113,6 76,7 6,1% -5,2% 113,8 78,2 0,2% 2,0% 122,3 88,5 7,5% 13,1% 126,7 92,5 3,6% 4,6% 128,8 95,1 1,7% 2,8% 127,3 92,1-1,1% -3,1% 127,1 91,0-0,2% -1,2% 126,6 88,9-0,4% -2,2% 126,4 87,1-0,2% -2,1% 133,7 92,7 5,8% 6,4% 137,9 94,8 3,1% 2,2% 142,0 93,4 3,0% -1,5% 149,1 91,6 5,0% -1,9% 164,5 106,7 10,3% 16,5% 168,6 106,9 2,5% 0,1% 173,9 109,2 3,1% 2,2% 175,9 111,0 1,2% 1,6% 177,9 113,3 1,2% 2,1% ,4 123,9 6,4% 9,3% Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Årlig procentvis ændring Beregninger baseret på SB PRIS10 I alt Danske varer Importerede varer 7,5% 7,6% 7,5% 2,7% 2,7% 3,2% - 6,8% -3,3% -12,2% - 0,2% 1,2% -2,5% 3,9% 3,9% 3,9% 5,7% 5,5% 6,5% 1,0% 1,3% 0,5% 1,0% 1,2% 0,4% - 1,2% -0,6% -2,3%

18 - 0,5% -0,5% -0,6% 1,2% 1,1% 1,4% 2,9% 3,1% 2,4% 1,1% 1,6% 0,2% 1,9% 1,8% 2,1% - 0,6% -0,5% -0,7% 0,5% 0,9% -0,3% 5,9% 5,1% 7,4% 2,0% 2,8% 0,6% 0,1% 0,7% -0,8% 0,2% 1,3% -1,1% 2,2% 3,7% 1,0% ,0% 4,2% 3,8% Lønninger i industrien Udvikling, 1983 = 100 samt årlig procentvis ændring Beregninger baseret på SB ILON6 Lønindeks Årlig procentvis ændring ,0 104,0 4,0% 109,3 5,1% 114,7 4,9% 124,5 8,5% 132,5 6,4% 138,3 4,4% 145,0 4,8% 150,9 4,1% 155,7 3,2% 159,5 2,4% 163,6 2,6% 169,8 3,8% 176,2 3,8% 182,9 3,8% 191,0 4,4% 198,8 4,1% 205,9 3,6% 214,7 4,3% 223,4 4,0% 232,7 4,2% 240,0 3,1% ,6 2,3%