Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2015

Transkript

1 Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2015 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Referat af FU møde den 17. juni er ikke lagt ud, men referat står nedenfor... 3 FU-møde den 22. april Elektronisk semesterevaluering... 6 Samlet status... 6 Forskningsdesign og kvalitative metoder... 6 Fagligt og pædagogisk indhold, deltagelse og læring... 8 Fagligt udbytte af modulet... 8 Forberedelse af primær litteratur... 9 Tidsforbrug pr. kursusgang inkl. selve kursusgangen og forberedelse... 9 Politisk filosofi... 9 Information om modulets mål og interesse for modulet... 9 Fagligt og pædagogisk indhold, egen deltagelse og læring Fagligt udbytte af kurset Forberedelse af primærlitteratur Tidsforbrug pr. kursusgang inkl. selve kursusgangen og forberedelse Moderne politikbegreber og politikanalyser Information om modulets mål og interesse for modulet Fagligt og pædagogisk indhold, egen aktive deltagelse og læring Fagligt udbytte af modulet Forberedelse af primærlitteratur Tidsforbrug pr. kursusgang inkl. kursusgangen og forberedelse Kursets faglige indhold, interaktion med vejleder, hjælp fra vejleder, gruppesamarbejdet og arbejdsprocessen

2 Fagligt udbytte af projektarbejdet Gennemsnitligt tidsforbrug pr. uge under projektarbejde Semestret generelt Studiemæssige rammer Studiets faglige og sociale miljø Gennemsnitligt ugentligt tidsforbrug Tilbagemelding fra semesterkoordinator Planlægningen Kvalitativ metode Særskilt tilbagemeldning på Nvivo workshoppen Moderne politikbegreber Politisk filosofi Studienævnets anbefalinger Forskningsdesign- og kvalitative metoder Moderne Politikbegreber Skæld ud og studiemiljø Politisk filosofi Grundbog Fremrykning af eksamen Pædagogisk indhold

3 Indledning I det følgende vil der være en beretning om forretningsudvalgets tilbagemeldinger samt en opgørelse af besvarelserne fra den elektroniske semesterevaluering. Forretningsudvalget (FU) Der er blevet afholdt to evalueringsmøder med forretningsudvalget: den 27. februar og den 22. april Referat af FU møde den 17. juni er ikke lagt ud, men referat står nedenfor Introbrev/introdag Rigtig godt introbrev der inkluderer datoerne for de forskellige forelæsninger. Vi ville gerne have den som kalender, men overordnet fungerer oversigten fint. Det kunne være rart i det mindste at få boglisterne tidligere Moodle Rod i kronologien. Politisk kommunikationsforelæsninger er svære at finde. Gruppedannelse Der bliver argumenteret både for og imod om det er positivt eller negativt gruppedannelsen lå så tidligt. + nogen vil gerne tidligt igang med projekt. man kunne have lagt en oversigtsforelæsning om policyanalyse tidligt, så dette tema var bedre introduceret Temakredse Godt hvis vi også hurtigt kunne bruge temakredsene som fælles forum men hvordan bliver det noget, man har lyst til at bruge som studerende? De temakredsansvarlige må gerne sætte aktiviteter igang på Moodle. Kunne der laves klyngemøder? Forslag om statusseminar i slutningen af april eller starten af maj. (undgå studietur overlapper, april) Evaluering af moduler: Moderne Politikbegreber Engagerede undervisere. Generelt fungerer kommunikationen. Det er rart når underviserne når deres slides. Vil altid gerne have slidesene, men ellers en rigtig god kursusrække, engagerende og gode forelæsere. Evaluering af moduler: Kvalitativ metode Gode undervisere. Pensum: Hvorfra skal vi skaffe det litteratur der står vi selv skal skaffe? Evaluering af holdet De studerende er lidt tilbageholdende med at sige til, når det fx går en anelse for hurtigt, eller vi intet kan høre. Mangler lidt holdånd, men ikke store problemer med mobning mv. Det kunne hjælpe med flere faglige semesterarrangementer og mere interaktion til forelæsning. Vi skal turde stille spørgsmål. 3

4 Læsning Folk kan generelt læse op mod 20 sider om dagen cirka. Folk er selektive, men der er ikke en tendens til at folk slet ikke læser. Forslag om at holde to pauser i stedet for en. Litteratursøgningskursus Er det for sent at have det i april? Evt. Næste møde: efter påske. FU-møde den 22. april 2015 Øvelsesopgaverne Øvelsesopgaver bør ligge så de kan kombineres med projektarbejdet. Det bør ikke ligge for sent på semestret. Øvelsesopgaver er at foretrække frem for mundtlig eksamen. Grupperne deler ofte opgaverne op og lader enkeltgruppemedlemmer stå for en enkelt opgave. Det må gerne gøres klarere en anden gang, at man har tre forsøg Kvalitativ Metode Forløbet opleves som komprimeret. Der blev givet god feedback på alt vi sendte underviserne. Nogen følte at de ikke var godt klædt på til at lave interviewanalyse som eksamen krævede. Faget føltes af og til når det var problematisk - på den ene side abstrakt og common sense. Fremtidigt eventuelt sende mail ud om at folk skal huske at opdatere Nvivo inden kurset. Temakredse: Temakredsene er ikke velbesøgte og Moodle forummerne bruges ikke. Folk ved godt at tilbuddet er der. Politisk Filosofi Det kunne være rart, hvis der kunne gives mere entydige svar på de studerendes spørgsmål. Litteratursøgningskursus Et godt men ikke særligt velbesøgt kursus. Fremtidigt kunne man lave niveau-opdeling, så der ikke bliver gentaget ting, men gives mulighed for at bygge viden ovenpå. Det Sociale Folk er stadig ikke fremragende til at spørge. Men der holdes fester. Faglige ting holdes der, men få møder op 4

5 FU-møde onsdag 17. Juni Til stede: Allan, Alexander, Nanna (referent), Simon Projekt Der var et niveauhop, som ikke var helt forventningsafstemt. Hvad er egentlig forskellen på P4 og P5? Det må gerne meldes klarere ud også fra vejlederne. Burde man afgrænse emnerne? Eventuelt så det er mere tydeligt hvornår et projekt ikke burde laves. Der er mange, der skrev alene denne gang, men det skyldes som regel de studerendes eget valg. Ovenstående kan være et problem for dem der er alene, da de har færre vejledertimer. Men man løber en risiko som enkelt-studerende. Opbygningen af semestret God tid til øvelser, projekt. Folk deler nok øvelsesopgaverne op, men der er i hvert fald en tendens til at folk kigger dem igennem i fællesskab. Vil gerne have respons fra vejlederne til øvelsesopgaverne. Vi vil i hvert fald gerne have en respons, så man ikke først hører om folk der dumper, og så ikke selv ved hvor man står. Det er vigtigt at vide man har bestået. Information af en eller anden form: eventuelt sige det før man giver opgaverne ud eller lignende. Filosofi-eksamen Den lå forholdsvist godt, og det eneste er at eksamen måske er lige tæt nok på den mundtlige projekteksamen. Et minimum af 2-3 forberedelsesdage ville være at foretrække. 72 timer er vi splittede om. Nanna synes det var for lang tid, fordi folk kunne nå at læse pensum op. De andre to synes det var en passende mængde, så man kunne komme i dybden og overveje ens tanker. Det kommer an på Simons tanker om hvor meget folk skal presses. Folk synes måske den var meget abstrakt. Men Simon havde gjort meget klart hvad vi måtte med opgaven. Nanna er ikke glad for ordet redegøre, da det udelukker analyse. 5

6 Forslag til at man burde holde fester med andre studier f.eks. sociologi. Elektronisk semesterevaluering Spørgeskemaet er sendt til 120 studerende, og heraf har 42 studerende besvaret alle spørgsmål, hvilket giver en svarprocent på 35. Besvarelserne er, hvor det er muligt, sammenlignet med tilsvarende undervisnings- og semesterevaluering foretaget i foråret 2014, hvor svarprocenten var på 53%. Herudover er tallene, hvor muligt, sammenlignet med evalueringen fra Der blev indført ny studieordning i 2013, og derfor er ikke alle moduler sammenlignelige. Samlet status Forskningsdesign og kvalitative metoder 92% af respondenterne føler sig i høj eller nogen grad informeret om målene for modulet. I 2014 angav 93% af respondenterne at være velinformeret om målene for modulet. I 2013 angav blot 58% af respondenterne at være velinformeret om målene for modulet. 59% af respondenterne har i høj eller nogen grad fået en større interesse i modulets fagområde. I 2014 angav 62% at have fået større interesse i modulets fagområde. I 2013 angav blot 32% at have fået en større interesse i modulets fagområde. 6

7 7

8 Fagligt og pædagogisk indhold, deltagelse og læring 68% af respondenterne finder det faglige indhold meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. I 2014 fandt 64% af respondenterne det faglige indhold tilfredsstillende. I 2013 fandt 65% af respondenterne det faglige indhold tilfredsstillende. 67% af respondenterne finder det pædagogiske indhold meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. I 2014 var dette gældende for 70% af respondenterne. I 2013 vurderede 39% af respondenterne, at det pædagogiske indhold var tilfredsstillende og hele 61% fandt det pædagogiske indhold utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. 80% af respondenterne vurderer deres egen aktive deltagelse meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. I 2014 gjorde dette sig gældende for 68% af respondenterne. 59% af respondenterne finder læring i forbindelse med øvelser utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. I 2014 gjordet dette sig gældende for 52%. Der ser således ud til at være en tilbagevendende problematik vedr. brugen af øvelser. Fagligt udbytte af modulet 74% af respondenterne finder, at deres udbytte af modulet har været middel eller stort (28%). I 2014 gjorde dette sig gældende for 78% af respondenterne og i 2013 for 71% af respondenterne. 8

9 Forberedelse af primær litteratur 70% af respondenterne har læst det meste eller hele primærlitteraturen. Det samme gjorde sig gældende i I 2013 var dette gældende for 68% af respondenterne. Tidsforbrug pr. kursusgang inkl. selve kursusgangen og forberedelse 46% af respondenterne angiver at bruge mellem 4-6 timer pr. kursusgang, mens 41% bruger under 4 timer. I 2014 brugte 42% af respondenterne mellem 4-6 timer pr. kursusgang og 36% brugte under 4 timer pr. kursusgang. Politisk filosofi Information om modulets mål og interesse for modulet 73% af respondenterne følte sig i høj eller nogen grad informeret om målene for modulet. I 2014 gjorde det sig gældende for 88% af respondenterne. 52% af respondenterne angiver, at de kun i ringe grad eller slet ikke har fået større interesse i modulets fagområde, mens 48% i høj eller nogen grad har fået større interesse for fagområdet. I 9

10 2014 angav 69% af respondenterne, at de i høj eller nogen grad havde fået større interesse for fagområdet. Fagligt og pædagogisk indhold, egen deltagelse og læring 64% af respondenterne finder det faglige indhold meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. I 2014 gjorde dette sig gældende for 92% af respondenterne. Her er således sket en bemærkelsesværdig ændring i negativ retning. 59% af respondenterne finder det pædagogiske indhold utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende, og 30% finder det meget tilfredsstillende (2%) eller tilfredsstillende. I 2014 fandt 52% af respondenterne det pædagogiske indhold utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende og 48% fandt det meget tilfredsstillende (3%) eller tilfredsstillende. 52% af respondenterne finder deres egen aktive deltagelse tilfredsstillende, og 41% finder deres deltagelse utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. I 2014 fandt 57% af deltagerne deres deltagelse tilfredsstillende. 43% af respondenterne finder læring i forbindelse med øvelse tilfredsstillende, og 43% finder den utilfredsstillende. I 2014 var fordelingen 50/50. Fagligt udbytte af kurset 59% af respondenterne finder, at deres faglige udbytte har været middel eller stort. 39% af respondenterne angiver, at deres udbytte har været lille eller meget lille. I 2014 fandt hhv. 74% at deres faglige udbytte var middel eller stort og 20%, at det var lille eller meget lille. 10

11 Forberedelse af primærlitteratur 54% af respondenterne angiver at have læst det meste eller hele primærlitteraturen. I 2014 gjorde dette sig gældende for 55% af respondenterne. 27% har foretaget en mindre grundig læsning og 18% har slet ikke læst. I 2014 havde 39% foretaget en mindre grundig læsning og 6% havde slet ikke læst. Af kommentarerne fremgår det, at de studerende ikke har været i stand til at skaffe grundbogen før sidst i modulet. Tidsforbrug pr. kursusgang inkl. selve kursusgangen og forberedelse 55% af respondenterne har brugt under 4 timer pr. kursusgang, og 44% har brugt mellem 4-8 timer pr. kursusgang. I 2014 angav 37% af respondenterne at bruge under 4 timer pr. kursusgang og 55% brugte mellem 4-8 timer pr. kursusgang. Der er således sket et mindre fald i de studerendes forberedelse. Det kan muligvis hænge sammen med, at de ikke kunne købe grundbogen før til slut i modulet. Moderne politikbegreber og politikanalyser Information om modulets mål og interesse for modulet 91% af respondenterne føler sig i høj eller nogen grad informeret om målene for modulet. I 2014 gjorde dette sig gældende for 94% af respondenterne og i 2013 for 69% af respondenterne. 96% af respondenterne har i høj eller nogen grad fået en større interesse i modulets fagområde. I 2014 gjorde dette sig gældende for 94% af respondenterne og i 2013 for 83% af respondenterne. 11

12 Fagligt og pædagogisk indhold, egen aktive deltagelse og læring 91% af respondenterne vurderer, at det faglige indhold har været meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. I 2014 gjordet dette sig gældende for 97% af respondenterne. 82% af respondenterne finder det pædagogiske indhold meget tilfredsstillende (7%) eller tilfredsstillende. I 2014 gjorde dette sig gældende for 93% af respondenterne. 81% af respondenterne vurderer deres egen aktive deltagelse meget tilfredsstillende (11%) eller tilfredsstillende. I 2014 gjorde dette sig gældende for 91% af respondenterne. 81% af respondenterne finder læring ifm. øvelser meget tilfredsstillende (11%) eller tilfredsstillende. I 2014 gjorde dette sig gældende for 86% af deltagerne. Fagligt udbytte af modulet 52% af respondenterne angiver at have fået et stort eller meget stort (12%) udbytte af modulet. I 2014 gjorde dette sig gældende for 60% af respondenterne. Forberedelse af primærlitteratur 60% af respondenterne angiver at have læst det meste eller hele primærlitteraturen. I 2014 gjorde dette sig gældende for 72% af respondenterne. 12

13 Tidsforbrug pr. kursusgang inkl. kursusgangen og forberedelse Respondenterne deler sig her i to: 42% angiver at bruge under 4 timer pr. kursusgang og 42% angiver at bruge mellem 4-6 timer pr. kursusgang. I 2014 brugte 44% af de studerende 4-6 timer pr. kursusgang og 33% brugte mere end 6 timer pr. kursusgang. Det ser således ud til, at de studerende bruger mindre tid på forberedelse til undervisningen. Kursets faglige indhold, interaktion med vejleder, hjælp fra vejleder, gruppesamarbejdet og arbejdsprocessen 94% af respondenterne vurderer, at det faglige indhold er meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. I 2014 gjorde det sig gældende for 93% af respondenterne. 89% af respondenterne vurderer, at interaktionen med vejleder har været meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. I 2014 gjorde dette sig gældende for 77% af respondenterne. 91% af respondenterne angiver, at muligheden for at få hjælp fra vejleder har været meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. I 2014 gjorde dette sig gældende for 79% af respondenterne. 80% af respondenterne angiver, at samarbejdet i gruppen har været meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. I 2014 gjorde dette sig gældende for 84% af respondenterne. 74% af respondenterne angiver, at gruppedannelsesprocessen er meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. I 2014 gjorde dette sig gældende for 77% af respondenterne. 13

14 Fagligt udbytte af projektarbejdet 79% af respondenterne finder, at deres faglige udbytte af projektarbejdet har været stort eller meget stort. I 2014 gjorde dette sig gældende for 69% af respondenterne. Gennemsnitligt tidsforbrug pr. uge under projektarbejde 66% af respondenterne har brugt over 20 timer pr. uge under projektarbejdet, mens 26% har brugt mellem timer. I 2014 var billedet stort set det samme; 66% brugte over 20 timer pr. uge under projektarbejdet og 25% brugte mellem timer om ugen. Semestret generelt Studiemæssige rammer 46% af respondenterne er meget enige eller enige i at føle sig velinformeret om semestrets aktiviteter. I 2014 gjorde dette sig gældende for 58% af respondenterne. 35% af respondenterne er meget enige eller enige i, at studieaktiviteternes tidsmæssige placering i løbet af semestret var hensigtsmæssig. 29% var hverken eller, og de resterede 36% var enten 14

15 uenige eller meget uenige heri. I 2014 var 55% af respondenterne meget enige eller enige i, at studieaktiviteternes tidsmæssige placering i løbet af semestret var hensigtsmæssig. 43% af respondenterne er meget enige eller enige i, at studieaktiviteternes udstrækning (antal uger/undervisningsgange) var hensigtsmæssig. I 2014 gjaldt dette 55% af respondenterne. 45% af respondenterne er meget enige eller enige i, at de fysiske rammer om semestrets afvikling er tilfredsstillende. I 2014 gjaldt dette 53%. Studiets faglige og sociale miljø 54% af respondenterne er meget enige eller enige i, at semestret er væsentligt for deres uddannelsesprofil. I 2014 var dette gældende for 69%, og i 2013 for 68%. 53% af respondenterne er meget enige eller enige i, at semestret krævede en stor arbejdsindsats. I 2014 gjorde dette sig gældende for 64% af respondenterne og i 2013 for 68% af resppondenterne. 69% af respondenterne er meget enige eller enige i, at semestret generelt var fagligt udfordrende. I 2014 gjorde dette sig gældende for 75% af respondenterne og i 2013 for 77% af respondenterne. 34% af respondenterne er uenige eller meget uenige i, at det faglige studiemiljø blandt de studerende påvirkede deres udbytte positivt. 29% svarer hverken/eller, og blot 28% er enige eller meget enige i udsagnet. I 2014 var 37% af respondenterne uenige eller meget uenige i, at det faglige studiemiljø påvirkede deres udbytte positivt; 37% svarede hverken/eller og 28% var enige eller meget enige i udsagnet. I 2013 var 64% af respondenterne meget enige eller enige i, at det faglige studiemiljø påvirkede deres udbytte positivt. 39% af respondenterne er uenige eller meget uenige i, at årgangen studiesocialt fungerede godt, og blot 16% er enige eller meget enige i, at årgangen fungerede godt. I 2014 var 41% af respondenterne uenige eller meget uenige i, at årgangen studiesocialt fungerede godt; 45% var hverken/eller og blot 24% var enige eller meget enige i, at årgangen fungerede godt. I 2013 var 64% meget enige i, at årgangen fungerede godt studiesocialt. Det ser ud til, at der er sket et lille fald i antallet af respondenter, som finder, at semestret krævede en stor arbejdsindsats, og at semestret generelt var fagligt udfordrende. Herudover ser det ud til, at studiemiljøet vurderes mindre positivt i 2015 og 2014, end det gjorde i Det er små udsving, og svarprocenten for evalueringerne er lav. Det fremgår af kommentarerne, at de studerende gerne ser eksamen i politisk filosofi rykket frem, således at den afholdes umiddelbart efter kursusrækkens afslutning og dermed inden projektperiodens start. 15

16 Gennemsnitligt ugentligt tidsforbrug 31% af respondenterne har brugt mellem timer om ugen i løbet af semestret; 29% har brugt timer og andre 29% har brugt mellem timer. I 2014 var fordelingen således: 38% brugte mellem timer; 27% brugte mellem timer og 23% brugte mellem timer. Der er således sket et mindre fald den tid, respondenterne bruger på deres studie. Tilbagemelding fra semesterkoordinator Mit indtryk af er at informationerne om semestret har været tilfredsstillende for de studerende i forbindelse med semesterstart, og at gruppedannelsen, hvor vi i år indlage et ekstra feedbackelement efter gruppedannelsen var en god ide. Det er også mit indtryk at det igen har været svært at få liv i temakredsene. Det har også været svært at få liv i forelæsningerne, hvis man ønskede dialogisk undervisning. De studerende møder op og tager sikkert noter, men forholder sig ellers relativt passivt mange af dem. Når man ikke kan være sikker på, at de er forberedte, bliver det problematisk at bruge summeøvelser, da disse så risikerer at være meget overfladiske. Man kan heller ikke lave holddebatter, og man kan som forelæser ende med frustrationer, hvis man ønsker at gøre undervisningen levende gennem dialog, spørgsmål mv. Årgangen er blevet omtalt som svag af underviserne. Måske er der sket en tidlig socialisering, hvor al dialog holdes inden for grupperne mens forelæsningerne ses som instrumentelle input? De forelæsere der har haft modet til at italesætte tavsheden og passiviteten møder kritik i evalueringerne. Planlægningen Der var problemer med planlægningen af semestret hvilket til dels skyldtes at vi forsøgte både at tage hensyn til de studerendes og undervisernes forløb sammenholdt med at lokalerekvireringen forløb kaotisk. Vi forsøgte fx at give de studerende en bid af de forskellige elementer i moderne politikbegreber inden de skulle vælge projekt. Vi forsøgte at tage hensyn med undervisere med børn og bopæl i København. Det var ikke i sig selv et problem. Problemet var, at da planen var lavet fik vi nogle helt andre tider tilbudt. Jeg har snakket med Line om, at hun kommer langt mere ind over næste år. For ikke at stresse koordinatoren ville det i hvert fald være en stor lettelse, hvis skemalægningen kunne gøres til en sekretærfunktion på baggrund af en liste af forskellige hensyn. 16

17 Derudover bør det meldes klarere ud til de studerende, at de er sekretærerne snarere end koordinatoren, der kan hjælpe dem med Moodle eller oplyse dem om eksamensdatoer. Næste år skal vi være opmærksom på, at juli ikke tæller med i forhold til de frister vi er forpligtet på i forhold til udmelding af eksamensresultater. Kvalitativ metode Underviserne i forskningsdesign og kvalitative metoder har givet følgende tilbagemeldinger, som de håber de kommende undervisere kan finde inspiration i: Husk at: Tjekke antallet af undervisningstimer. Der var ved semesterstart 2015 uklarhed om, hvor mange undervisningstimer der måtte bruges på faget. Derfor blev timeantallet+øvelser fra 2014 fastholdt. Vi anbefaler derfor, at de kommende undervisere tjekker om antallet af timer+øvelser følger de nyeste regler (hvor de studerende skal have mere konfrontationstid end tidligere). Det samme gælder det præcise antal sider på eksamensopgaven det har vist været lidt tilfældigt de seneste år, hvad man har bedt om. Afsætte mere tid til øvelsesopgaverne og overveje hvordan der kan laves bedre opsamling i plenum. Vores oplevelse var, at de studerende ikke altid kom så langt med opgaverne, som vi havde håbet. Deres oplæg blev derfor nogle gange lidt overfladiske, uden det store læringspotentiale for deres medstuderende. I det omfang det er muligt, kunne opsamlingerne sandsynligvis forbedres, hvis der blev lavet endnu mere konkrete øvelser med en egentlig rettevejledning. Flere konkrete eksempler på gode kvalitative undersøgelser, som bygger på de tilgange som bliver præsenteret i faget. Hvilken metode blev der helt konkret brugt og hvordan stemmer det overens med analyse og konklusion. Bruge mere tid på design og analyse. Find en passende form for undervisningen i NVIVO. Det er et godt program og det kræver mere end en kort introduktion, hvis de studerende skal have erfaring med at bruge det. Læringen fra i år er, at én underviser ikke kan stå for undervisningen alene, hvis de studerende skal klikke med i NVIVO undervejs. Få fx 3 studerende på som øvelseslærere, påmind de studerende endnu mere om at de skal have programmet installeret inden undervisningen (de kan få hjælp af IT-afdelingen ikke underviseren) og sørg for at alle arbejder med samme datasæt. Overvej hvornår i semestret undervisningen ligges, således at de studerende har glæde af metodeundervisningen i arbejdet med projekterne. Evt. fordele undervisningen over flere dage. Særskilt tilbagemeldning på Nvivo workshoppen Udfordringer: Der var en del studerende, som ikke havde fået installeret programmet rigtigt inden dagen, og som derfor brugte hele dagen på at forsøge at installere programmet. Det var lidt irriterende taget i betragtning, at jeg jo havde bedt dem om at få installeret programmet inden dagen og forventet, at de selv ville tage kontakt til IT-afdelingen for at få hjælp, hvis de havde problemer. 17

18 Ud over installeringsproblemerne var der helt naturligt også en masse småvanskeligheder med forskellen mellem at bruge programmet i Windows og Mac, da kommandoknapperne varierede både mellem de to styresystemer, men også afhængigt af hvilken version af programmet de studerende havde installeret. I den sammenhæng var det på alle måder utilstrækkeligt kun at være en forelæser og 100 studerende. Når de undervises i SPSS er der 4-5 studentermedhjælpere til at assistere med disse almindelige småproblemer, så de studerende ikke går i stå pga. tekniske forhindringer. Det skulle der også have været her. Alternativt skulle man have delt de studerende op i mindre grupper, så det var muligt at hjælpe dem. (jeg er selvfølgelig med på, at ressourcefordelingen ikke er en beslutning, nogen af os har haft indflydelse på). Jeg havde valgt at opdele dagen i 3 dele. Den første time (inkl. pause) bestod af en opsummering af mulige analysestrategier og vigtigheden af kodning. Derefter var der to oplæg om funktionerne i Nvivo efterfulgt af øvelsessessioner til begge oplæg. I det første oplæg gennemgik jeg nogle basale funktioner og i det andet oplæg tog vi hul på kodning og nogle få avancerede funktioner såsom queries. Grundlæggende havde jeg lavet samme opbygning, som Morten Frederiksen havde i sit kursus, bare uden de mest avancerede funktioner. Nogle af de studerende ville have foretrukket, at jeg havde holdt begge oplæg og så slået de to øvesessioner sammen. Det er en helt fair kommentar- min vurdering var dog, at jeg gerne ville adskille funktionerne, så programmet ikke blev for overvældende. I et forsøg på at gøre dagen relevant for dem havde jeg åbnet for, at de kunne medbringe dokumenter fra deres projekt (også hvis de ikke havde fået løst de tidligere øvelsesopgaver ordentligt) og linket til statsministerens åbningstale som en fælles reference. I teorien en god ide, da jeg så sikrede mig at alle havde nogle dokumenter at arbejde med, men i praksis gjorde det, at de studerende skøjtede rundt mellem forskellige dokumenter og ikke var fokuserede på at løse opgaverne. Ved evalueringen ytrede de studerende et ønske om, at jeg havde brugt et fælles datasæt, så de også bedre kunne følge med, og det kan jeg kun give dem ret i. Min konklusion må være, at hvis workshoppen skal gentages med et bedre udfald, skal der være flere hjælpere til stede i øvelsessessionerne, og man skal sikre sig, at de studerende har fået programmet til at virke inden dagen starter. Mere optimalt kunne man inddrage Nvivo undervejs i kurset bl.a. som et program til at transskribere i og opbevare sine dokumenter. Hvis det ikke er muligt, vil jeg anbefale, at man nøjes med at introducere programmet kort, ligesom I gjorde sidste år. På trods af de ovenstående udfordringer er det dog mit indtryk, at de studerende fik et udmærket indtryk af, hvad Nvivo kan, og hvornår det er en fordel at bruge programmet. Når jeg læser det ovenstående, kan jeg godt se, at det mest er de negative ting ved dagen, jeg trækker frem, men fra en positiv vinkel var der bestemt også en del studerende som rent faktisk fik prøvet alle funktionerne og lært en hel del om at bruge programmet. Der var bare nogle ting ved rammerne for dagen, der ikke passede til ideen om en workshop, og det ville også have været en fordel med et samlet datasæt. Alt i alt en lærende oplevelse. Moderne politikbegreber Der har været problemer med aktiv deltagelse i forelæsningerne. Som det er fremgået af FU møde referat har mange grupper delt de tre øvelsesopgaver op, og tilbagemeldinger fra forelæserne har været, at de studerende ikke virkede forberedte. Det er måske blevet for nemt at køre på frihjul. Når der er

19 studerende i et auditorium og de færreste har læst er der ikke noget socialt pres i forhold til at vise aktiv deltagelse. Man lytte lidt og høre om det er noget man kan bruge til projektet. Lena Kjeldsen har givet følgende tilbagemelding: I forhold til moderne politikbegreber er min vurdering, at det overordnet var en succes at hæve kravene og niveauet på politisk kommunikation. Der var dog et emne (politisk psykologi), Sanne og jeg efterfølgende vurderer vil passe bedre ind senere på uddannelsen, eksempelvis på 7. semester, da det simpelthen var for svært for de studerende. Det gav også god mening at give forløbet en vinkel- i vores tilfælde strategisk politisk kommunikation- og så gennemgå de primære teorier med den vinkel. Således kom vi stadig igennem de centrale teorier, blot med en vinkel. Vi valgte dog at nedtone medborgerskab, da de studerende tidligere har givet udtryk for, at de har haft stoffet på 2. semester. I stedet blev der plads til en forelæsning om politisk positionering. Jeg er dog lidt bekymret over, at de studerende har sagt til FU-møde, at de helst kun vil læse 20 sider om dagen. Jeg oplevede flere gange, at de ikke var ordentligt forberedte og derfor ikke kunne indgå i en diskussion om det læste eller svare på helt basale spørgsmål om stoffet. Der var dog stor variation blandt de studerende, hvor nogle få var godt forberedte. Politisk filosofi Der er flere kritiske røster i evalueringerne. Nogle af dem er overraskende såsom at der skulle være problemer med at skaffe grundbogen, da jeg i begyndelsen af februar spurgte hele holdet efter en hurtig indsats i januar 1 og den ene, der havde svært ved at købe e-bogen fik det der forklaret hvordan man gjorde. Her er mailen jeg sendte ud den 29. januar: Hej Jeg er desværre lige blevet oplyst af Factum Books om at grundbogen ikke bliver klar i genoptryk til semesterstart. De første sider findes her (indtil et stykke inde i afsnittet om Platon): to+political+thought+:+a+conceptual+toolkit+pdf&source=bl&ots=cbiekh_jrg&sig=irtcbw691yg1vlbl6zx HdzWf8WU&hl=da&sa=X&ei=LwfKVJWoG4msPICrgOAH&ved=0CFIQ6AEwBg#v=onepage&q&f=false Det ene eksemplar på AUB er desværre også udlånt. Jeg har bedt Ole Jensen oprette en semesterhylde med bogen til når den kommer tilbage (den er udlånt indtil 24. februar). google.docs: Tyg/edit Jeg vil bede studerende fra tidligere semestre, der ønsker at sælge deres bog, skrive sig på et Til de første forelæsninger, er der heldigvis allerede lagt supplerende litteratur ind på Moodle. Til forelæsningerne om Platon og Aristoteles kan I også læse i Klassisk og moderne politisk teori (Hans Reitzel), som I 19

20 Bogen er en bestseller ved forlaget og er derfor nu genoptrykt. Men der er stadig mange af de tidligere studerende, der gerne vil sælge deres gamle eksemplar (se noten), ligesom bogen hele tiden har været tilgængelig som e-bog med gratis readerfunktion til computere fra amazon Der er en kommentar om omfanget af pensum. Her kan det være svært at sammenligne læsemængden til kvalitativ metode og politisk filosofi. Vi har skåret læsemængden ned fra to grundbøger til én. Pensum på et tilsvarende kursus i København er 900 sider. Vi har måske op mod halvdelen. De tekster de læser der er en del mere krævende end dem vi læser. Nogen føler sig ikke oplyst om læringsmålene, hvilket er bemærkelsesværdigt, da de blev gennemgået grundigt i begyndelsen og slutningen af forløbet og indgik i alle forelæsningerne (jfr. den stuctured allignment pædagogik man anbefaler i dag). Der er ønsker om mere spændende pædagogik. Det er ikke noget de studerende har henvendt sig til FU udvalget eller mig om i løbet af semestret. De studerende mødte talstærkt op hver eneste gang undtagen da jeg havde sendt dem ud med en øvelse, hvor de skulle anvende politisk filosofi på Venstres udspil til sundhedspolitik. Efterfølgende sad der nok 15 studerende. Da jeg har indtryk af, at mange ikke læste pensum var jeg tilbageholdende med at give dem summeøvelser. Men der blev brugt symmeøvelser, og afholdt Socrative afstemninger. Derudover forsøgte jeg at udarbejde slides, der er også kan fungere som læsbar tekst efterfølgende. De studerende fik slidesene før hver forelæsning. Jeg forsøgte med brug af billeder og film og lagde også podcasts ud mv, til inspiration til kurset. Politisk filosofi er selvfølgelig et abstrakt fag, men jeg forsøgte at konkretisere, repetere, illustrere mv. for fx at vise hvordan normative evalueringer af politiske forhold kan være både nyttige og nødvendige. Jeg gav de studerende nogle eksamensspørgsmål, som gav dem nogle muligheder for at vælge elementer i litteraturen, der optog dem samtidig med, at det var nødvendigt at yde et selvstændigt stykke arbejde i forhold til at anvende den politiske filosofi på aktuelle problemstillinger (jfr læringsmålene). Jeg gav de studerende en samlet feedback på eksamen og havde møder med alle der ønskede det efter eksamen. Jeg har tidligere opfordret til at der blev brugt nogle midler på instruktorer mv. I det Københavnske kursus bruger man vist 8 instruktorer, der kører holdundervisning. Noget lignende sker i Århus. Filosofi kan med fordel understøttes af dialogiske undervisningsformer. Forelæsninger som ikke følges op af, at de studerende får læst teksterne grunddigt og tænkt over dem og snakker sammen om teksterne og temaerne i studiegrupper fører let til, at det er underviserens og dennes pædagogiks skyld, hvis nogen bliver overrasket over, at det giver en lav karakter, hvis man blot refererer nogle sider fra en grundbog til eksamen. Her har de studerende i Aalborg selvfølgelig en særlig udfordring: de skal skrive projekt. Men hvis man som nogen studerende i evalueringerne ønsker at lægge politisk filosofieksamen midt i semestret, så se sidste gerne skulle have allerede. I kan også gå på opdagelse på biblioteket efter andre introduktioner til politisk filosofi eller fx låne et eksemplar af Platons Staten eller Aristoteles Politikken. 20

21 FU referat i forhold til eksamensplaceringen. Der er mange ting der skal afvejes på 4. semester. Det er tydeligt på eksamensopgaverne, er der en lang række studerende, for hvem politisk filosofi har grundfældet sig, så de har kunnet skrive gode opgaver. Jeg tror faget bedst grundfælder sig, hvis det kan forløbe over noget tid. Mange kompaktforløb i forbindelse med semesterstart kan også forstyrre projektprocesserne. Jeg mener vi bør leve med at nogen vil være utilfreds med, hvornår eksamen ligger, men selvfølgelig justere i detaljerne. Da jeg hører, man ønsker at bruge instruktorer i en eller anden form næste år, mener jeg man bør overveje differentieret instruktorundervisning. De studerende, der forventer 4 eller derunder kunne tilbydes af aflevere en skriftlig opgave, som instruktorerne gav feedback på. Dem der forventer 7 eller derover kunne tilbydes diskussioner af aktuelle temaer i lyset af en politisk filosofisk tekst. En sådan differentiering på øvelseshold har givet stor succes andre steder er vi blevet oplyst på pædagogikumuddannelsen. En af grundene til succesen var, at de studerende gav hinanden feedback. Måske noget sådan kan indtænkes i modellen? Studienævnets anbefalinger Forskningsdesign- og kvalitative metoder Der har været nogle problemer ift. kurset og brugen af NVIVO. Studienævnsformanden fortæller, at det næste år bliver et nyt team, der skal køre kurset, og at man bl.a. vil bruge øvelseslærere, således at brugen af øvelser kan øges, samtidig med at de studerende kan få praktisk hjælp til øvelserne i løbet af undervisningen. Moderne Politikbegreber Det fremgår af referat fra FU-møde, at de studerende deler øvelsesopgaver mellem sig. De skal aflevere opgaver gruppevis, men alle skal have medvirket til at løse opgaverne. Studieordningen siger således ift. Modul 7.1: Moderne politikbegreber og politikanalyser, Prøveform: Deltagelse. Under afviklingen af modulet skal projektgrupperne udarbejde skriftlige øvelsesopgaver. En forudsætning for at indstille sig til projektprøven i modul 7.2 er aflevering af de skriftlige øvelsesopgaver. Det er således at betragte som eksamenssnyd, når gruppemedlemmerne fordeler opgaverne mellem sig i stedet for at løse dem i fællesskab. Eksamensformen skal således ændres. Studienævnsformanden foranlediger dette. Skæld ud og studiemiljø Nogle studerende føler sig skældt ud af forelæser ift. kommentarer fra forelæser om ikke at være forberedte, deltage aktivt i øvelserne, etc. Iflg. en af studenterrepræsentanterne i studienævnet, er det et tilbagevendende problem på årgangen, at man ikke deltager aktivt. Flere forelæsere har derfor undertiden givet de studerende en opsang, uden at det dog har haft den ønskede effekt. Studiemiljøet på årgangen fungerer ikke optimalt. Der har været iværksat flere initiativer med fester, etc. som ikke har haft den store opbakning fra årgangens studerende. Der var derfor forslag om at spørge årgangen, hvilke initiativer de evt. kunne forestille sig, at man iværksatte mhp. at forbedre studiemiljøet. 21

22 Politisk filosofi Der er forskellige former for kritik af dette modul. Grundbog De studerende kritiserer i evalueringen, at det ikke har været muligt for dem at fremskaffe den grundbog, der bruges på kurset. Ifølge tilbagemelding fra semesterkoordinator er dette ikke korrekt. Underviser har gjort flere tiltag for at tilvejebringe bogen, og den var således mulig at købe som ebog fra ebay og amazone. Herudover oprettede underviser et rum på moodle, hvor ældre studerende kunne sælge deres eksemplar af grundbogen. Fremrykning af eksamen Nogle studerende foreslår at eksamen i kurset fremrykkes. Studienævnsformanden foreslår dog, at eksamenstidspunktet fastholdes, således at de studerende har tid til at skrive deres projekt. Studienævnet var enigt heri. Pædagogisk indhold Der er kritik af kursets pædagogiske indhold. Studienævnet bemærker, at faget er et fag, der traditionelt deler vandene ; enten kan man rigtig godt lide kurset, eller også kan man ikke. Det er svært at ramme alle. 22