Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Transkript

1 Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad det er for en skole eleverne møder ved skolestart august Med den nye skolereform sker der en del ændringer i lovgivning og styring af folkeskolen. Et af elementerne i den nye lov er, at folkeskolen i højere grad skal styres efter mål end efter regler og procedurekrav. Eller sagt på en anden måde: Fokus skal gå fra undervisning til læring. Hvordan lykkes skolerne med at understøtte elevernes læring? Byrådet skal orienteres om, hvad denne nye tilgang betyder for de lokalt opstillede mål i Fredensborg Kommune og for den løbende målopfølgning af skolerne. Sagsfremstilling og økonomi: Mandag den 11. august åbner skolerne dørene for en ny skoledag efter den nye skolereform. Konkret betyder det ca. en times længere skoledag for eleverne og nogle nye elementer i skoledagen, bl.a. mere bevægelse, understøttende undervisning og lektiehjælp. Eleverne vil også opleve en lidt anden struktur på dagen og en række nye undervisningsformer, f.eks. vil der være en mere praktisk tilgang til at supplere den traditionelt teoretiske undervisning, og der vil være mere kontakt med samfundet omkring skolen, bl.a. ved at forskellige fagpersoner kan indgå i undervisningen. Projektet omkring implementering af skolereformen afslutter nu den første fase, hvor rammerne for skolereformen er blevet besluttet. Det der helt konkret er nået i det forløbne år er: Etablering af tværfaglig projektorganisation med styregruppe, projektgruppe og en række arbejdsgrupper til at understøtte implementering af skolereformen Børne- og Skoleudvalget om Principper for en ny skoledag. Principperne er resultat af et udviklingsarbejde omkring organisering af en ny skoledag med inddragelse af forældre, elever og foreninger. Finansiering af reformen Fordelingsnøgle for hvilke faggrupper, der skal varetage den understøttende undervisning. I det første år skal 50% varetages af lærere, 40% af pædagoger og 10% af andre faggrupper. Samarbejdsaftale mellem Danmarks Lærerforening og Fredensborg Kommune Beslutning om bevarelse af fritidshjem og klubber under områdeledelse Pædagoger ind i skolen. Der er blevet tilknyttet pædagoger til skolerne, idet de fleste har fået kombinationsstillinger med ansættelse både i skolen og i fritidstilbuddene. Side 1

2 Pilotprojekt Drivhuset forsøg med ny skoledag, hvor alle skoler har afprøvet elementer i reformen. Gennemføres med midler fra Undervisningsministeriet Kompetenceudviklingsplan for lærere og pædagoger i skolen med uddannelse af linjefagslærere og læringsvejledere. Ansøgning om midler fra AP. Møller-fonden. Etablering af medarbejderarbejdspladser. Finansiering er fundet og bygningstilpasninger er påbegyndt Skolerne har udarbejdet skoleplaner, der beskriver forberedelsesprocessen, herunder medinddragelse af medarbejdere, forældre og elever Tydelig kommunikation om reformen i form af en særlig reformhjemmeside, nyhedsbreve og en avis, som alle forældre har fået. Skolereformen er den største ændring af folkeskolen i mange år, og skolerne går i gang med en forandringsproces, der vil strække sig over nogle år. Skolerne i Fredensborg Kommune er imidlertid hjulpet godt på vej af allerede at være langt med nye tiltag, der trækker i samme retning som reformen: Skolen i Virkeligheden, udeskole og centrum for samarbejde med andre aktører, der kan bringe virkeligheden ind i skolen og skolen ud i virkeligheden. Projektet vandt KL s store innovationspris i 2012 og er samlingspunkt for reformtiltag omkring Den åbne Skole. Talenthold. Målet er, at alle elever skal udfordres og blive så dygtige som de kan. Med talentholdene på Fredensborg Kommunes skoler findes allerede et tilbud til de stærkeste elever Frikommuneforsøg. Aftrykket af forsøgene på skoleområdet kan ses i den nye reform. Således gives der fremover mulighed for at oprette temalinjer, øget holddeling, kontaktlærerordning, eksterne partnere i skolebestyrelserne og 2-årige kvalitetsrapport. Nationale mål for folkeskolen Hvordan skal kommunen som ansvarlig for skolerne følge op på skolernes kvalitet? Det er fortsat regeringens ambition, at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolereformen skal styrke skolens undervisning, så målet kan nås og der er derfor formuleret tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis Side 2

3 Fagligheden i folkeskolen skal styrkes for at nå målene. Alle de nye elementer i skolereformen skal understøtte fagligheden og elevernes læring. Der stilles desuden krav om 100 % linjefagsdækning fra I 2015 skal det være 90%, et krav, der understøttes af en stor kompetenceudviklingsindsats. Byrådet har ansvaret for, at målene nås, og skal løbende følge op på mål og resultater. Undervisningsministeriet er ved at udviklet et nyt ledelsesinformationsredskab, der giver skoler og kommuner let adgang til de relevante data. Resultatmål vil kunne opgøres på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau og for den enkelte klasse, og vil således være et centralt omdrejningspunkt for den dialog og opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og trivsel. Ledelsesinformationsværktøjet forventes på plads i efteråret 2014, hvor den første måling gennemføres, så der kan etableres en såkaldt baseline, altså et udgangspunkt for at kunne vurdere progression i skolernes resultater. Det er endnu ikke fastlagt (eller udmeldt) præcis hvilke data, der bliver hentet ind i ledelsesinformationssystemet, men vægten kommer iflg. ministeriet til at ligge på resultater frem for rammer. Resultater af nationale test og afgangsprøver vil helt sikkert indgå. For at måle på elevernes trivsel bliver der udviklet indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden, som kommer til at blive en del af Dansk Center for Undervisningsmiljøs Termometer, som Fredensborg Kommune i forvejen benytter. Fra skoleåret 2015/2016 skal alle skoler hvert år gennemføre en obligatorisk trivselsmåling. Kommunale mål I Fredensborg Kommune danner Børne- og Ungepolitikken den overordnede ramme for skolernes virke, og der er vedtaget en skoleudviklingsstrategi, der mere konkret sætter retning for skolerne udvikling. Til den løbende opfølgning på skolerne, blev der i 2011 i forbindelse med ændringer i skolestrukturen vedtaget 5 politiske mål for skolerne: 1. Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets vejledende timetal for alle klassetrin senest i Over 90% af normalundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer 3. Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer i % af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en ungdomsuddannelse 5. Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere elever vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler Politikerne i Fredensborg Kommune har virkelig været fremsynede, for alle målene er i dag indarbejdet i den nye folkeskolereform: Alle skoler vil fremover have samme timetal og der er angivet et Side 3

4 minimumstimetal for alle fag, som skolerne skal leve op til. Alle skoler skal have 90% linjefagsdækning fra 2015 og 100% fra I den nye lovgivning understreges det, at fagtimer vikardækkes af folkeskolelærere (eller pædagoger i klasse). Målet om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er sammenfaldende med det nationale mål, og man må forvente, at der følges op på det på nationalt plan. Endelig er der opstillet et mål om at skolerne skal have en kvalitet, så flere elever vælger dem. Det vil også fortsat være et centralt mål for skolerne, der løbende skal følges op på ved at følge privatskolefrekvens og tilfredsheden med folkeskolen. Andre mål i Fredensborg Kommune På læseområdet har man i Fredensborg Kommune i en årrække fulgt elevernes niveau og udvikling særlig nøje ved hvert år at gennemføre læsetest i alle skoler på fastsatte klassetrin. I øjeblikket arbejder skolerne på at opbygge et lignende system af testning i matematik. Det anbefales, at videreføre dette arbejde, idet det løbende vurderes hvilke målinger, der bedst understøtter formålet. Det tredje nationale mål for skolerne går på elevernes trivsel og tilliden til skolerne, der skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis. Skolereformens faglige løft skal medvirke til at styrke den enkelte skoles faglige profil og dermed respekten omkring skole og læring. Elevernes trivsel skal som nævnt løbende måling med en trivselsmåling. For at stille skarp på tilliden til skolerne gennemføres som et nyt tiltag en brugertilfredshedsmåling blandt forældrene i skolen. Fredensborg Kommune har besluttet at benytte KL s Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser, der er udviklet til at understøtte brugertilfredshedsundersøgelser på en række store velfærdsområder. Det bliver konsulentfirmaet Rambøll, der skal gennemføre undersøgelserne og udarbejde rapporter, første gang i efteråret Nye mål Der er altså allerede et system af nationale og lokale mål, som skolerne skal leve op til. Såfremt Byrådet ønsker at opstille yderligere mål, anbefales det at afvente udformningen af ledelsesinformationssystemet og rammer for den nye kvalitetsrapporten. Kompetence: Byrådet Elektr oniske bilag: Børne og Ungepolitikken: rg/politikker/b%c3%b8rne%20og%20ungepolitik/b%c3%b8rne- %20og%20ungepolitik_Godkendt%20i%20Byr%C3%A5det.pdf Skoleudviklingsstrategien: Side 4

5 rg/skoler/kvalitetsrapporter/skoleudviklingsstrategi%20endelig.pdf Principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune: form/en+ny+skoledag Indstilling: 1. At orienteringen tages til efterretning, idet evt. opstilling af yderligere lokale politiske mål for skolerne afventer Undervisningsministeriets udmeldinger og færdiggørelse af ledelsesinformationssystemet. 2. At administrationen fortsætter den tætte opfølgning på skolerne i form af trivselsmålinger, brugertilfredshedsmålinger, opsamlede data (kvalitetsrapport), teamsamtaler med skoleledelserne og resultataftaler for skolelederne. Børne- og Skoleudvalget den : Ad 1.: Administrationens indstilling anbefales. Ad 2.: Administrationens indstilling anbefales. Økonomiudvalget den : Anbefaler Børne- og Skoleudvalgets indstillinger med den bemærkning til indstillingens punkt 2, at trivselsmålingerne som tidligere også omfatter skolens personale. Byrådet den : Fraværende: Bo Hilsted (A), Carsten Wulff (V), Henriette Brandt Pedersen (Ø), Ole Bergmann (F) Økonomiudvalgets indstilling vedtaget. Side 5