Fodringsteknologier og ny DE-

Transkript

1 Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg

2 Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af kvæg Reduktion af ammoniakfordampningen Fosforbalance på kvægbrug, eller reduceret P i foderet

3 Fodringsteknologier i der reducerer N- emission og P- overskud* Tilpasning af AAT/PBV til normerne (Protein) Reduktion af AAT/PBV under normerne Anvendelse af syntetiske aminosyrer Ændret tildelingsprincip li i i og gruppedeling Fjernelse af mineralsk fosfor Reduktion af P ved fodervalg *De røde pinde er brugbare fodringsteknologier

4 Ammoniakfordampning - reduktionskrav k Generelt 15 % 20 % 25 % Dybstrøelse 15 % 15 % 15 % Græsfodring (min. 40 %)* Udegående husdyr* Kødkvæg, får og geder* Ungtyre på gyllesystem* 15 % 15 % 15 % Forholdsmæssig reduktion Fritages, hvis udbundet i hovedparten af tiden Fritages *) Undtagelsesbestemmelser

5 Hvor kan tilpasning i af AAT og PBV anvendes? Hos malkekøer Men ikke hos kvier, tyrekalve og ammekøer Kvier kan dog være interessante, fordi reduktion er mulig

6 Reduktion af NH 3 -emission ved 3 tilpasning af AAT og PBV Reduktion fra gennemsnit AAT og PBV til norm + sikkerhedsmargin Reducerer N-udskillelsen kg og emissionen ca. 1,5 kg DE Ulemper: Uhensigtsmæssig fodersammensætning Reduceret N i gødningen (markeffekt kendes ikke) Vanskelig ved stort græsmarksfoder Omkostninger: Kontrol, red. N-værdi (55 kr.-? Kg N)

7 Variationen af N-udskillelsen afhængig gg af proteinniveauet Ind- deling Kg EKM Gram fordøjeligt råprotein pr. FE Total) Fodereffektivitet Kg N udskilt Protein -niveau (173)

8 Kvælstofudskillelse ved stigende proteinniveau i foderet og samme foderniveau Kg N pr. årsko Kvælstof i urin Kvælstof i gødning g Pct. råprotein i foderet

9 Beregning af reduktion sker ved Type 2 korrektionen fra Gødnings-vejledningen (FE pr. årsko * gram råprotein pr. FE/6.250)-(kg mælk pr. årsko * pct. protein i mælk/638)- 1,7)/134,5 134,5 er udskillelsen l af N pr. årsko i 2005/2006 Afvigelsen fra 1,0 skal derefter ganges med 2, for at tage hensyn til beregning af N-emission FE pr. årsko, kg mælk og proteinprocent i mælken må ikke ændres fra referencetallene Hvorfor ganger vi lige med 2?

10 % N Fordeling af N i gødning og urin Fæces % Urin % er referenceår År Landscentret

11 Reduktion af N-emission ved fodring med lav proteinniveau, eksempel: (FE pr. årsko * gram råprotein pr. FE/6.250)- (kg mælk pr. årsko * pct. protein i mælk/638)- 1,7)/134,5 (6593 FE * 173 g pr. FE/6250)- (8745 kg * 3,41 % protein/638)- 1,7)/134,5= 0,997 (134,05 kg N) Korrektion: (1-0,997) * 2 = 0 (6593 FE * 164 g pr. FE/6250)- (8745 kg * 3,41 % protein/638)- 1,7)/134,5= 0,926 (124,6 kg N) Korrektion: (1-0,926) * 2 = 0,148 eller ca. 15%

12 Kvælstofudskillelse fra 1996 til 2008 Stigende ydelse og foderniveau Kg N pr. årsko Kvælstof i gødning (fæces) Kvælstof i urin Pct. råprotein i foderet

13 Udvikling i fordeling af N i gødning fra malkekøer pr. årsk ko Kg N År Urin N udskillelse pr. ko Fæces 2005 er referenceår Landscentret

14 N-emission og reduktion når N- emissionen beregnes fra urin-n Mælke ydelse, kg FE Råprotein, g / FE Kg N i foder Kg N i mælk og kød N-udskillelse pr. årsko N i fæces, kg N i urin, kg 16% emission af urin, kg Reduktion i % , ,5 70,1 64,4 10, , ,1 64,0 60,2 9,62 6, , ,9 69,7 54,2 8,68 15, ,5 53,9 143,6 78,3 65,3 10, ,1 53,9 132,2 77,9 54,3 8,7 16, svarer til 88 % foderudnyttelse, standard er 83

15 Eksempler på proteinniveau i foderrationer før og efter fodringstiltag Nu situationen Fodringstiltag til red. af N-emission Optimalt* TMR1* Optimalt TMR1 foderniveau foderniveau Råprotein/FE Total råprotein pr. dag AAT/FE PBV/FE Protein % af ts 11 17,1 7 16,5 1 15,9-1 15,6 Proteinniveauet er gennemsnitlig normindhold ifølge Normer for husdyrgødning Norm for AAT = 90 og PBV = 0

16 Reduktion af N-emission ved fodring med lav proteinniveau Halvdelen af alle besætningerne ligger over 175 gram protein pr. FE halvdelen under Referencen er 173 gram råprotein/fe De, der ligger meget højt, skal lave store ændringer i foderplanen for at komme ned under gennemsnittet. Gennemsnittet er for alle køer i besætningen. Ved TMR1 (samme fuldfoder til alle) skal rationen holde kravet Ved flere grupper, skal gennemsnittet for besætningen holde kravet. Det gælder også ved individuel fodring)

17 Mulighed for reduktion af protein til kvier: 15 % reduktion af N-emissionen fra kvier 6 27 mdr. Ingen reduktion for kvier 0 6 mdr. Normtal- årsopdræt Nu-situationen Efter reduktion Foderenheder Total råprotein/fe (93 %) Ford. Råprotein/FE N i gødning (fæces), kg 16,7 16,7 N i urin, kg 35,9 31,9 N total, kg 52,6 48,6 N- emission, kg 3,16 2,69 (85 %)

18 Tiltag der reducerer P-overskud Fjernelse af mineralsk fosfor Ingen virkning af fytase i kvægbruget Indkøb af P-fattige fodermidler Dyrkning af afgrøder, der optager meget P, er nævnt i loven, men er kun korrekt, hvis afgrøderne ikke anvendes på bedriften

19 Fosforoverskud på konv. kvægbrug fordelt på jordtyper P-ov erskud, kg P/ha ,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 Dyretæthed, DE/ha JB 1+3 JB 2+4 JB 5-7

20 Markplan for modelbruget Mælkeydelse og foderforbrug som normtal 2008/09 Afgrøde Ha/ko FE/ha FE/ko/dag Kløvergræs 0,2* ,5 Majs 0,25* ,2 Vårbyg 0,15* ,2 * 0,6 ha/ko = 2 DE/ha

21 Foderplan, FE/k Foderplan og fosforindhold i foderet Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 R d i dk b FE/ko Standard d Lav P grovf. Red. indkøb FE/ gram FE/ gram FE/ gram dag P/FE dag P/FE dag P/FE Kløvergræsens 4,5 4,6 4,5 4,1 4,5 4,6 Majsens. 72 7,2 27 2,7 72 7,2 24 2,4 72 7,2 27 2,7 Rapskage 1,6 9,4 1,6 9,4 1,3 9,4 Soyaskrå 27 2,7 56 5,6 27 2,7 56 5,6 30 3,0 56 5,6 Roepiller 0,5 1,0 0,5 1,0 0,5 1,0 Byg 22 2,2 34 3,4 22 2,2 34 3,4 22 2,2 34 3,4 Type 3, g/100g 150 2, ,

22 Fosforoverskud i marken i 3 scenarier: 1) standard, 2) lavere P/FE via mindre P/FE i hjemmeavlet foder og 3) reduceret P-indkøb Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 P fra egen avl, kg 17,4 15,7* 17,4 P indkøbt 12,4 12,4 10,6 P/FE, gram 439 4, , ,12 P-udskillese /ko** 20,4 18,7 18,7 Overskud, kg/ko" 3,0 3,0 1,3 Overskud/ha, kg 50 5,0 50 5,0 22 2,2 *Tabelværdierne er høje i forhold til analyserne de seneste år **Salg med mælk og kød er 9,4 kg P pr. årsko

23 Kvægets P-udskillelse i 2008/09 Malkekøer Opdræt Tyre* Ydelse, kg mælk 9234 Alder, måneder Afgangsvægt, kg slg 440 Fosfor pr. FE, g Fosfornorm g/fe 4,43 3,8 4,9 3,8 4,6 3,5 4,4 3,8 4,2 3,6 Fosfor i gødning - kg pr. årsdyr 20,8 6,7 5,0* - kg pr. DE -Kg pr. 1,7 ha -Kg K pr. 2,3 ha 17,6 30,0 40,5 19,4 33,0 44,7 15,0 25,5 34,5 *produceret dyr

24 Fodermidlernes P-indhold Fodermidler Gram P pr. FE Kraftfodermidler 5-12 Korn Græs/kløvergræs-produkter 2, Helsædensilager 2,5-4 Ny P-norm til malkekøer Typiske rationer uden mineralsk P 3, ,0-4,44

25 Mulighed for reduktion af P fra opdræt Normen for gennemsnitsopdræt er ca. 3,5 gram/fe Anvendt gennemsnit er 4,7 gram FE Der anvendes skønsmæssigt 1 kg mineralsk P pr. årsopdræt, som normalt er overflødigt Det næste kg pr. årsopdræt er vanskeligt, da det kræver andre fodermidler Vi kan kun vanskeligt reducere tyrekalvene i fosfor, f men enkelte foderstoffirmaer ffi har behov for påtale

26 Kontrol af tiltagene? I vejledningen er brugt samme formulering som ved anvendelse af type 2 korrektioner Dokumentation for type 2 korrektion skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september til 15. februar det efterfølgende år. Det kan f.eks. være effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger g fra slagteri, mejeri eller lignende Det er i modsætning til type 2 korrektioner muligt at bruge egne analyser af foder. Det betyder, at produktionskontroller ikke skal omregnes med standardanalyser af hjemmeavlet foder, hvis der er dokumentation Fraført fosfor med afgrøder beregnes ud fra de valgte standardsædskifte på udbringningsarealerne. Der anvendes normtal for fosforfraførslen uanset udbytteniveau

27 Formulering! Tilført fosfor med husdyrgødning beregnes ud fra normtal og beregnes ud fra den producerede mængde husdyrgødning på bedriften. Hvis der foreligger tilstrækkelig t li dokumentation ti for et lavere fosforindhold f i husdyrgødningen ved optimal fodring, kan normtal korrigeres. Der skal anvendes de normer, som er gældende på ansøgningstidspunktet inkl. korrektionsformlerne. Det skal bemærkes ved senere kontrol, at korrektionsformlerne anvendt overfor Plantedirektoratet i forbindelse med de årlige gødningsregnskaber i de efterfølgende, år kan afvige fra de formler, der er udgangspunkt for vilkåret og som derfor også skal anvendes ved tilsyn med vilkåret.

28 Årsager til variation i P-udskillelsen Variationsårsag Variation, kg P pr. årsko ± kg EKM ± 0,9 kg ± 1% på foderudnyttelsen ± 0,3 kg ± 0,1 gram P pr. FE ± 06kg 0,6

29 Sammensætning af typemineraler efter 1. maj 2004 Indhold, gram pr. 100 g Ca P Mg Na S Type 0 18 <1 8 9 Type 1 18 < Type ,5 6 8 Type 3 7 2, Type 4 afgræs 7 2, Type U udbinding Type G til goldkøer <1 Type K til kalve

30 Sammensætning af typemineraler efter 1. maj 2009 Indhold, gram pr. 100 g Ca P Mg Na S Type 1 14,5-8, Type ,0 6,5 9 Type Type U udbinding Type G til goldkøer 2 5,0 14 -

31 Fosforoverskud Fosforoverskud skabes af fosfor med indkøbt foder. Høje P-mængder i hjemmeavlet foder betyder stor P-udskillelse med gødningen og en stor fraførelse fra marken med afgrøden. Vigtigt med accept fra kvægbrugeren ved tilpasninger Vigtigt at tilpasninger er hensigtsmæssige

32 Genberegning af omregningsfaktor for Dyreenheder Kvæg er sidst opdateret i 1998 med hensyn til DE (ammekøer dog i 2006) Hvert år opdateres næringsstofudskillelsen af hensyn til gødningsvejledningen d i EU har stillet som betingelse, at DE opdateres, så å1de = 100kg N ab blager Miljøstyrelsen laver DE-beregningen, men det er DJF, der beregner niveauerne S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

33 Genberegning af omregningsfaktor for Dyreenheder I ab lager tallet indgår N-udskillelsen ab dyr N-emissionen i i stald Tilførsel med strøelse mm. N emissionen i lager S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

34 Genberegning af dyreenheder EU forlanger, at der maksimalt må tilføres 170 (230) kg N pr. ha Derfor anvendes højeste ab lagertal, hvilket vil sige staldsystem med laveste emissionsfaktor - tidligere blev beregnet et gennemsnit De er dog pragmatisk med hensyn til staldsystemer, der kun bruges lidt eller er uden fremtid S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

35 Genberegning af dyreenheder Væsentlige ændringer siden 1998 N-udskillelsen er steget fra køerne pga. ydelsesstigning Emissionen er faldet i de gode staldsystemer Emissionen i il lagret tdbtøl dybstrøelse er fldtf faldet fra 25 3 % Sommerudskillelser var ikke med tidligere, det øger kvier og ammekøers udskillelse Kviers foderforbrug er steget væsentlig siden beg. af 90 erne, som var det tidligere grundlag S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

36 Genberegning af omregningsfaktor for Dyreenheder Valgte staldsystemer Malkekøer: præfabrikeret drænet gulv Kvier: præfabrikeret drænet gulv Tyre: dybstrøelse Ammekøer: dybstrøelse S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

37 Genberegning af omregningsfaktor for Dyreenheder Fra 2010 skal der korrigeres for ydelsesniveau hos køer, men der bliver måske mulighed for at korrigere ned fra 2009 og op fra 2010 Forventede formler for tung race! DE/ko = 0, , * kg mælk Køer/DE = 1/(0, , * kg mælk) korrektionen svarer ca. til 0,0808 DE/1000 kg mælk korrigeres måske ud fra mælkeydelsen til kontrol, hvis muligt ellers et alternativt vi ikke kender endnu! Korrektion for afgangsvægt hos tyre og kælvealder hos kvier er allerede obligatorisk S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

38 Antal køer pr. DE og arealbehov før og efter Tung Jersey Enhed 1 årsko 1 årsko Antal køer/de Nu 0,85 1,00 Efter ,75 0,88 DE/ko Nu Efter , ,33 1, ,14 Ha krav ved 1,7 DE/ha Nu Efter , ,78 0, ,67 Ha krav ved 2,3 DE/ha Nu Efter ,51 0,58 0,43 0,49 Forøgelse 13,5 % S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

39 Antal opdræt pr. DE og arealbehov før og efter Race Tung Jersey 0-6 mdr 6 mdr. kælv. 0 mdr. kælv. 0-6 mdr 6 mdr. kælv. 0 mdr. kælv. Enhed årsdyr årsdyr årsdyr årsdyr årsdyr årsdyr Antal /DE DE/ enhed Nu Efter Nu Efter 4,9 3,7 0,2 0,27 2,6 2,0 0,38 0,5 2,9 2,2 0,35 0,45 6,4 5,0 0,16 0,20 3,6 2,7 0,28 0,37 4,0 3,0 0,25 0,33 Ha krav Nu 0,20 0,15 ved 1,7 DE/ha Efter 0,27 0,20 Ha krav Nu 0,15 0,11 ved 2,3 DE/ha Efter 0,20 0,14 Forøgelse 32 % 33 % S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

40 Antal tyre pr. DE og arealbehov før og efter Race Tung (440 kg) Jersey (328 kg) 0-6 mdr 6 mdr. slagt 0 mdr. slagt 0-6 mdr 6 mdr. slagt 0 mdr. slagt Enhed 1pro producereducereducereducereduceret 1pro pro- 1pro pro- 1pro pro- 1pro pro- 1pro produceret Antal Nu 8,9 4,5 3,0 12,5 8,2 5,0 /DE Efter 85 8,5 37 3,7 26 2,6 11,5 49 4,9 34 3,4 DE/ enhed Ha krav ved 1,7 DE/ha Forøgelse Nu 0,11 0,22 0,33 Efter 0,12 0,27 0,39 Måske* 0,12 0,25 0,37 Nu Efter 0,20 0,23 0,22 0,08 0,09 0,12 0,20 18 (12) 45 0,20 0,29 0,12 0,17 * Nye tal for strøelse i dybstrøelsesstalde S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

41 Antal MPE pr. DE og arealbehov før og efter Tung Jersey Enhed Antal /DE Nu Efter MPE 1 ko + 1 kvie 0,65 0,56 1 MPE 1 ko + 1 kvie 0,80 0,68 DE/MPE Nu 153 1, ,25 Efter ,78 1,47 Ha krav ved 1,7 Nu 0,90 0,74 DE/ha Efter ,05 0,86 Ha krav ved 2,3 DE/ha Nu Efter , ,77 0, ,64 Forøgelse 16 % 18 % S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

42 Øget behov for areal efter 2009 Vi finder: at ca. 50 % af bedrifterne berøres at der bliver behov for 8 9 % mere jord at de dækkes via: 2,3 DE/ha Outsourcing af kvier Øget forpagtning Gylleaftaler(separering og biogas) Øget køb af jord S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt