FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE
|
|
- Olaf Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014
2 Faglig vejledning for motionsindsatser Alle borgere
3 Godkendelse, ikrafttrædelse og revision Den faglige vejledning er blevet godkendt i forbindelse med Forum for Forebyggelsescentre den 14. april 2013 Driftsmøde i sundheds- og omsorgsforvaltningen den 3. December 2013 Vejledningen trådte i kraft 1. april Der vil blive foretaget en grundig revision af den faglige vejledning hvert andet år. Center for Sundhed er ansvarlig for revisionen i samarbejde med ressourcepersoner fra forebyggelsescentre. Denne vejledning er senest blevet tilrettet i maj 2014.
4 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMSTILLING 5 METODE 6 DEFINITION AF BEGREBER 7 EGENOMSORG 7 HANDLEKOMPETENCE 7 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 7 SELF-EFFICACY 8 EMPOWERMENT 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 8 MÅLGRUPPE 10 MOTIONSVEJLEDNING OG PRØVETIMER 10 FYSISK TRÆNING 10 MOTION XL 10 SÆRLIGE MÅLGRUPPER 10 FORMÅL 11 ANBEFALINGER 12 TILDELING AF MOTIONSINDSATSER 12 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER 13 DIFFERENTIERET LÆRINGSSTRATEGI 13 STIMULERING AF GRUPPEDYNAMIK 13 DELTAGERINVOLVERING 13 REFLEKSION 13 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 14 FYSISK TRÆNING INKL. MOTIONSVEJLEDNING 14 INDIVIDUEL MOTIONSVEJLEDNING 14 MOTIONSVEJLEDNING I GRUPPER 14 PRØVETIMER 14 TELEFONOPFØLGNING 15 MOTION XL 15 OVERSIGT OVER DEN MAXIMALE RAMME FOR MOTIONSINDSATSERNE 15 FYSISKE TEST I FORBINDELSE MED TRÆNING 16 AFSLUTNING AF MOTIONSFORLØB 16 GENHENVISNING TIL FYSISK TRÆNING 16 PERSONALETS KOMPETENCER 17 REGISTRERING 17 KVALITETSMÅLING 18 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN 19
5 PROBLEMSTILLING Københavns Kommunes forebyggelsescentre tilbyder en række forebyggelsesindsatser herunder forskellige motionstilbud til borgere i kommunen. Formålet med indsatserne er at øge borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence og derigennem deres sundhedstilstand og livskvalitet. I forbindelse med ibrugtagningen af KOSII ophører opdelingen af forebyggelsescentrenes motionstilbud i tilbud til henholdsvis borgere med en kronisk sygdom og borgere i risiko for at udvikle en kronisk sygdom. Det betyder, at de to borgergrupper kan modtage de samme motionstilbud i forebyggelsescentrene, og at der er mulighed for, at de kan gå på de samme hold i det omfang, det ud fra et fagligt synspunkt giver mening. En undtagelse herfra er borgere, som skal deltage i Motion XL. Dette er en faglig vejledning for følgende motionstilbud: Fysisk træning Motionsvejledning, individuelt og i grupper Prøvetimer Motion XL Vejledningen skal være med til at sikre, at forebyggelsescentrenes motionstilbud er baseret på den nyeste evidens og følger best practice på området. Vejledningen skal desuden understøtte, at motionstilbuddene tænkes sammen med de øvrige forebyggelsesindsatser samt, at udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer tænkes ind i hele forløbet. Denne faglige vejledning er retningsgivende for indsatserne Fysisk træning, Individuel motionsvejledning, Motionsvejledning i grupper, Prøvetimer samt Motion XL i Københavns Kommunes forebyggelsescentre. Vejledningen skal anvendes af ledere og medarbejdere i kommunens forebyggelsescentre, når der træffes beslutning om den rette fremgangsmåde for centrenes motionstilbud. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 5
6 METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne vejledning. Faglig vejledning for motionsindsatser er udarbejdet af Center for Sundhed i samarbejde med medarbejdere og lederne fra kommunens forebyggelsescentre (se bilag 1). Region Hovedstadens diagnosespecifikke forløbsprogrammer for KOL, type 2 diabetes og hjertekar-sygdom udgør den overordnede ramme for den del af forebyggelsescentrenes tilbud, der er målrettet borgere med en af de tre kroniske sygdomme. De sundhedsfaglige anbefalinger i vejledningen bygger derudover på: Anbefalinger for fysisk træning ved KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom 1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk træning til borgere med risikofaktorerne forhøjet blodtryk, overvægt og metabolisk syndrom 2. Desuden bygger vejledningen for motion på en videreføring af erfaringerne fra to tidligere projekter: Motion og kost på recept 3 og Motionsvejledning i Københavns Kommune (MOVE) 4. De sundhedspædagogiske anbefalinger i vejledningen tager afsæt i de begreber, som er beskrevet under afsnittet Definition af begreber og den viden og evidens, der knytter sig hertil. Derudover tager anbefalingerne afsæt i Region Hovedstadens rapport vedrørende teoretisk grundlag og pædagogisk praksis i patientuddannelse 5. Opbygningen af vejledningen følger Typologi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som er godkendt på Lokalområdechefforum d. 29. maj Dokumentalistrapporten, Sundhedsstyrelsen (2011). Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. 3 Syddansk Universitetsforlag (2007). Fysisk aktivitet som behandling Motion og kost på recept I Københavns Kommune. 4 Syddansk Universitet (2009). København en by i bevægelse 5 Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. Tilgængelig på Kronikerprogrammets hjemmeside FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 6
7 DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsescentrenes indsatser har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelateret handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy 6 og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. EGENOMSORG Begrebet egenomsorg dækker over, at det enkelte individ tager bedst muligt vare på sig selv. Det handler om at inddrage borgeren og få borgeren til at tage ansvar for egen sundhed 7. Motionstilbuddene i forebyggelsescentrene spiller en vigtig rolle i forhold til opbygning af egenomsorg. De virkemidler, der bruges i motionstilbuddene for at styrke borgenes egenomsorg er en kombination af følgende: Teoretisk viden om sygdom og sundhed Praksisbaseret viden om fysisk træning Udveksling af erfaringer herunder konkrete begivenheder, situationer eller dilemmaer HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer 8. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Motionstilbuddene tager udgangspunkt i en sundhedspædagogisk tilgang. Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 9. Der arbejdes 6 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på selfefficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 7 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 8 Albertsen, K & Andersen, H (2001). Handlekompetence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. Psyke og Logos, 22(2), Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 7
8 ud fra Region Hovedstadens modeller for sygdomsspecifik patientuddannelse for hhv. KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme 10. SELF-EFFICACY Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både selfefficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling 11. En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons selfefficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Tilbuddene i kommunens forebyggelsescentre er baseret på empowerment tilgangen. Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem dialog. Dialogen bærer præg af at være støttende og opmuntrende og ikke bebrejdende og bedrevidende 12. DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en klientcentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 13, der har til formål: 10 Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL. Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes. Region Hovedstaden (2012). Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjerte-kar-sygdomme. Alle tre rapporter er tilgængelige på Kronikerprogrammets hjemmeside: 11 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. 13 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 8
9 at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere uoverensstemmelserne mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse uden at bedømme borgeren. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 9
10 MÅLGRUPPE MOTIONSVEJLEDNING OG PRØVETIMER Motionsvejledning og prøvetimer er et tilbud til alle borgere fra 18 år og opefter, som er bosat i Københavns Kommune. Motionsvejledning i grupper er et tilbud til en defineret gruppe af borgere, som i øvrigt ikke har kontakt til forebyggelsescentret (f.eks. en mødregruppe). FYSISK TRÆNING Fysisk træning er et tilbud til borgere fra 18 år og opefter, som er bosat i Københavns Kommune. Samtidig er det et kriterium, at borgerne enten har KOL, type 2 diabetes eller hjerte-kar-sygdom, eller at de er i risiko for at få en kronisk sygdom på grund af fysisk inaktivitet kombineret med en eller flere af følgende risikofaktorer: Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesterol Forhøjet fasteblodsukker. Borgere, som ikke har en kronisk sygdom, skal have et BMI < 35 for at kunne modtage træning. MOTION XL Motion XL er et tilbud til borgere fra 16 år og opefter, som er bosat i Københavns Kommune, og som er fysisk inaktive og har et BMI > 35. Motion XL består af en kombination af fysisk træning, motionsvejledning og prøvetimer specifikt målrettet borgere med svær overvægt. SÆRLIGE MÅLGRUPPER Som en del af BIF/SUF/SOF-samarbejdet, henvises ledige fra BIF til forebyggelsescentrene. Her kan de deltage i forebyggelsescentrenes aktiviteter på lige vilkår med andre borgere. Eller benytte særlige aktiviteter (Motion & Bevægelse) målrettet denne målgruppe. Der er ved at blive udarbejdet en Indsatsbeskrivelse som beskriver målgruppe, aktiviteter og arbejdsgange yderligere. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 10
11 FORMÅL Det primære formål med motionstilbuddene er, at få borgerne til at påbegynde en livsstilsændring, så de bliver mere fysisk aktive og får større livskvalitet samt at motivere borgerne til at fastholde den aktive livsstil, når forløbet i centret er afsluttet. Sekundært er formålet at øge borgernes kondition og fysiske funktionsevne samt at igangsætte nogle helbredsforbedringer hos borgerne eksempelvis nedsætte blodtrykket, forbedre fedtsammensætningen i blodet, nedsætte fasteblodsukkeret, forbedre konditionen og øge muskelstyrken. Det er et bærende princip for motionstilbuddene i forebyggelsescentrene, at de skal bidrage til at skabe netværk, og at borgerne skal opleve glæde ved at bevæge sig. I den fysiske træning søges formålet opfyldt ved: at borgerne får viden om de sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet. at borgerne stifter bekendtskab med forskellige træningsformer. at borgerne afprøver deres fysiske og psykiske reaktioner i realistiske træningssituationer. at borgerne introduceres til træningsøvelser, som kan laves i hjemmet. at foretage løbende opfølgning på borgernes udvikling og fremskridt. I motionsvejledningen søges formålet opfyldt ved: at borgerne motiveres til at dyrke motion. at borgerne vejledes i, hvordan de kan blive mere fysisk aktive. at borgerne støttes i at finde den rette motionsform. I prøvetimerne søges formålet opfyldt ved: at borgerne får kendskab til og afprøver forskellige motionstilbud i lokalområdet. at borgerne får lyst til at fortsætte i motionstilbud, når deres forløb i forebyggelsescentret slutter. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 11
12 ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af forebyggelsescentrenes motionstilbud. TILDELING AF MOTIONSINDSATSER Borgere, som ønsker at deltage i et af forebyggelsescentrenes motionstilbud, skal forinden have en Første samtale om sundhed med en medarbejder i det pågældende center for at afdække borgerens situation, herunder motivation, ønsker og ressourcer. Tildelingen af motionstilbud sker på baggrund af henvisningen (såfremt en sådan foreligger) samt en sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk vurdering foretaget af borgerens kontaktperson ud fra de oplysninger, som er kommet frem under samtalen. Tildelingen skal i øvrigt overholde målgruppe-kriterierne. Motionstilbuddene kan både tilbydes som enkeltstående indsatser og som en del af et sammenhængende forløb, hvor borgeren arbejder med flere forskellige livsstilsfaktorer. For borgere med kronisk sygdom tilbydes motionstilbuddene som en del af et sammenhængende, standardiseret rehabiliteringsforløb i henhold til forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom. Afhængigt af borgerens motivation og ressourcer er det muligt at tildele følgende motionstilbud: Fysisk træning inkl. Motionsvejledning på holdet (kræver henvisning fra læge) Individuel motionsvejledning Motionsvejledning i grupper Prøvetimer Motion XL (kræver henvisning fra læge) For nogle af tilbuddene er der særlige tildelingskriterier. De er beskrevet i den grå boks herunder. Fysisk træning inkl. Motionsvejledning på hold: Borgere der er lægehenvist med svær overvægt (BMI 35), men uden kronisk sygdom tilbydes fysisk træning mv. i Motion XL Borgere som er lægehenvist med risikofaktorer eller kronisk sygdom kan tilbydes fysisk træning Individuel motionsvejledning: Både borgere med og uden henvisning kan tilbydes individuel motionsvejledning. Motionsvejledning i grupper: Tilbydes på kun borgere uden kronisk sygdom. Under udvikling bilag på vej. Borgere kan kun deltage i enten fysisk træning eller motionsvejledning (gruppe eller individuelt) ikke i begge dele Prøvetimer: Prøvetimer kan tilbydes alle borgere som supplement til alle motionsindsatser. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 12
13 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER For at fremme self-efficacy og empowerment skal flere af følgende sundhedspædagogiske overvejelser og redskaber indgå i alle motionstilbud i forebyggelsescentrene: Differentieret læringsstrategi Stimulering af gruppedynamik Deltagerinvolvering Differentieret læringsstrategi Differentieret læringsstrategi opnås gennem: Variation i indholdet i undervisningen Variation i valg af metode f.eks. deduktiv/induktiv metode, instruktør-styret/individ-styret, gruppeopgaver/paropgaver m.v. Variation i læringsmiljøet f.eks. med eller uden træningsredskaber, inde- eller udendørsaktivitet, genkendelige aktiviteter eller nye aktiviteter. Stimulering af gruppedynamik Stimulering af gruppedynamik sker når de sundhedsprofessionelle skaber et rum hvor: Alle lytter til hinanden Der er plads til forskellige holdninger Forskelligheder udnyttes konstruktivt Alle personer er ressourcer Alle har ansvar for egen læring Der er rum for leg, grin og glæde. Gruppedynamikken kan eksempelvis faciliteres gennem åbne og lukkede opgaver, instruktør- og individstyrede opgaver, gruppe-, par- og individ-opgaver, brug af humor og seriøsitet samt åbne spørgsmål for refleksion. Deltagerinvolvering Ved deltagerinvolvering er præsentation af lektionsformål, forventningsafstemning samt at borgerne har medindflydelse undervejs i motionstilbuddenes lektioner centraler redskaber, mhp. at der opleves ejerskab til aktiviteten. Deltagerinvolvering er ikke patientstyring i den forstand, at den sundhedsprofessionelle står på sidelinjen og udelukkende tillægges rollen som proceskonsulent. Ved deltagerinvolvering vægtes sammenspillet - dvs. dialogen højest mellem borgerne og de sundhedsprofessionelle. Refleksion Refleksion faciliteres ved at tage udgangspunkt i borgernes erfaringer, udfordringer, ambivalens og spørgsmål. Den Motiverende Samtale kan anvendes som metode til at skabe refleksion ved at man: stiller åbne spørgsmål, der inviterer til refleksion og ikke til rigtige svar. stiller spørgsmål ud i gruppen, hvor deltagerne kan blive inspireret af hinandens Svarer og reflekterer i fællesskab og evt. finder fælles ideer til løsninger på en udfordring. Hvis gruppen ikke siger så meget, eller få gruppemedlemmer fylder meget, kan igangsættes: Parvis samtale Samtale i små grupper Walk and talk Idé-storm Tid til eftertanke for den enkelte i stilhed. Borgerne skriver refleksioner, spørgsmål eller ideer ned for sig selv. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 13
14 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER Fysisk træning inkl. motionsvejledning Et træningsforløb indbefatter træning to gange ugentligt på faste tider og dage i 12 uger. Hver træningssession varer 90 minutter, og kan både foregå i og udenfor forebyggelsescentret. Det tilstræbes, at der er 12 borgere tilstede ved hver træningssession. Træningsholdene har løbende optag. I en træningssession indgår: Opvarmning Konditionstræning Styrketræning Respirationsøvelser (kun for borgere med KOL) Træningsforløbet kan endvidere indeholde afspænding og øvelser med mindfullness samt formidling af teoretisk viden om træning (fx om hvordan styrketræning påvirker kroppen). For at forberede borgerne på at fortsætte træningen efter forløbet i forebyggelsescentret bruges tre til fire træningssessioner til motionsvejledning. I disse sessioner sætter medarbejderen fokus på, hvordan borgerne kan bibeholde deres aktive livsstil efter forløbet, og vejledningen tager afsæt i følgende temaer: Hverdagsmotion Fordele og ulemper Forventningsafstemning Den gode motionsoplevelse Social støtte og opbakning Fremtidige motionsplaner I træningen tilstræbes en normering på én medarbejder til seks borgere, der vil således ofte være to medarbejder tilstede ved en træningssession. Den ene er fagligt ansvarlig for træningen, mens den anden er medtræner. Medtræneren er sammen med den fagligt ansvarlige medarbejder ansvarlig for at instruere og guide borgerne i træningsøvelserne. Individuel motionsvejledning Individuel motionsvejledning består af individuelle samtaler med en motionsvejleder. Vejledningsforløbet tilrettelægges efter den pågældende borgers behov. Motionsvejlederen hjælper borgeren til at få en mere aktiv hverdag ved at sætte fokus på, hvordan borgeren kan ændre motionsvaner, og hvordan de nye vaner kan fastholdes. Forløbet indeholder op til tre samtaler og fire prøvetimer. Det er muligt at følge op på motionsvejledningen med op til 3 telefonsamtaler. Motionsvejledning i grupper Ved motionsvejledning i grupper vejledes borgerne i, hvordan de får en mere aktiv hverdag, og hvordan de fastholder de nye motionsvaner over tid. Motionsvejledningen tilrettelægges så vidt muligt efter gruppens ønsker med op til fire samtaler og fire prøvetimer. Denne indsats er under udvikling ift. målgruppe, formål, rammer (gruppestørrelse og ressourcer), indhold og registrering. Bilag angående Modul 2 vil blive udarbejdet når udviklingsprocessen er overstået. Prøvetimer Borgerne afprøver relevante motionstilbud sammen med en motionsvejleder og andre borgere fra forebyggelsescentret. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 14
15 Prøvetimerne er gratis og foregår typisk i en lokal idrætsforening, et fitnesscenter eller andre træningstilbud i nærområdet. Det er muligt at deltage i op til fire prøvetimer, og borgerne har mulighed for at vælge mellem et bredt udvalg af aktiviteter. Prøvetimerne kan både ligge undervejs og i forlængelse af et træningsforløb. Telefonopfølgning I forbindelse med motionsvejledning i grupper og individuelt er muligt at få hhv. 2 og 3 korte opfølgninger/vejledninger over telefon. Motion XL Den fysiske træning i Motion XL består af 16 ugers træning to gange ugentligt af en times varighed. Det tilstræbes, at der er 12 deltagere tilstede til en træningssession. Træningsholdene i Motion XL har løbende indtag. I en træningssession indgår: Opvarmning Konditionstræning Styrketræning Træningsforløbet rummer fire motionsvejledninger af en times varighed. I motionsvejledningen er der fokus på, hvordan træningsniveauet fastholdes når forløbet i forebyggelsescentret slutter. Som supplement til motionsvejledningen kan borgerne deltage i op til fire prøvetimer, hvor forskellige motionstilbud afprøves sammen med motionsvejlederen og andre borgere i forebyggelsescentret. OVERSIGT OVER DEN MAXIMALE RAMME FOR MOTIONSINDSATSERNE Tabel 1 viser en oversigt over det tidsforbrug, som maximalt må afsættes til motionstilbuddene. Tabel 1: Oversigt over den maksimale ydelse inden for de enkelte motionstilbud Fysisk Motion XL Motionsvejledning i motionsvej- Individuel træning med træning med MOTION motionsvejledning motionsvejledning grupper ledning Maximal forløbslængde Maximalt tidsforbrug pr. ydelse* 2 gange pr. uge i 12 uger 2 gange pr. uge i 16 uger 90 min 60 min 120 min Prøvetimer 4 samtaler 3 samtaler 4 prøvetimer 60 min / 90 min med tolk Varierer med aktiviteten *Den angivne tid er den maximale ATA-tid, dvs. kun den tid, der bruges sammen med borgerne ved selve ydelsen. Tidsforbruget til forberedelse, administration mv. er ikke talt med. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 15
16 FYSISKE TEST I FORBINDELSE MED TRÆNING Første halvdel af 2014 fungerer som testperiode for afprøvning af nye testprocedurer. Der skal laves systematisk erfarings- og dataopsamling med henblik på at vurdere, om procedurerne er brugbare i forebyggelsescentrene, herunder om den samlet set medfører større eller mindre ressourceforbrug til test. På baggrund af dette skal nye testprocedurer fastlægges og implementeres. Bilag angående testning vil blive udarbejdet når afprøvningen er overstået og fremtidige procedurer er besluttet. Under afprøvning: Rejse-sætte-sig: Gennemføres i den Første samtale om sundhed på alle borgere der forventes at skulle i forløb. Sluttestning sker ved Afsluttende samtale om sundhed. 6 minutes walk: Gennemføres på alle borgere, som modtager fysisk træning. Udføres ved begyndelsen og afslutningen af træningsforløbet AFSLUTNING AF MOTIONSFORLØB Når en motionsindsats afsluttes har den forløbsansvarlige ansvar for at skrive et slunotat. For de lægehenviste borgere skal slutnotatet indgå i den samlede epikrise, som sendes i forbindelse med afslutningen af borgerens samlede forløb i forebyggelsescentret. Slutnotatet skal skrives hurtigst muligt efter afslutningen af motionsforløbet. Slutnotatet skal indeholde: Kort status for fremmøde. Input til handleplan for udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer, herunder videreformidling af de opstillede mål, samt hvilke overvejelser borgeren har gjort sig om opfølgning. Alle borgere, som har deltaget i et af forebyggelsescentrenes motionstilbud, uanset om det har været et enkeltstående tilbud eller et kombineret forløb, skal have en afsluttende samtale om sundhed eller en samtale med afsluttende karakter, i forbindelse med afslutningen af deres forløb i forebyggelsescentret. I forbindelse med samtalen skal der udarbejdes en personlig handleplan for udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer (jf. faglig vejledning for samtaler om sundhed). Den afsluttende samtale behøver ikke foregå i Samtale-om-sundhed-regi. Eksempelvis kan den sidste samtale i motionsvejledningen godt gælde for en afsluttende samtale, blot elementerne for den Afsluttende samtale om sundhed implementeres i samtalen. Samtalen afholdes inden for den givne ramme (eksempelvis rammen for en motionsvejledning) og registreres alene som en motionsvejledning. Genhenvisning til fysisk træning En borger kan genhenvises til fysisk træning, hvis et tidligere træningsforløb er blevet afbrudt pga. indlæggelse og/eller store ændringer i sygdom eller livssituation. I alle andre tilfælde gælder, at der skal gå min. et år efter afsluttet træningsforløb før en borger kan genhenvises dvs. et år efter sidste forløbs sidste dato. Borger kan kun få tildelt et nyt træningsforløb, hvis der er opstået en ny situation end den, borger blev henvist for i første omgang. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 16
17 PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i forebyggelsescentrene bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. Overordnet set er forebyggelsescentrenes kerneopgave livsstilsindsatser. Personalet i forebyggelsescentrene skal derfor have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Det er en meget væsentlig sundhedspædagogisk opgave at udvikle metoder, der både fokuserer på forandringer hos deltagerne i forløbene og på, hvordan man får en gruppe til at fungere optimalt, dvs. skabe rammer for god gruppedynamik. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager motionsindsatser: Viden om og vejledningskompetence inden for træning og motion. Det er som udgangspunkt fysioterapeuter, der er fagligt ansvarlige for fysisk træning. Personer, der er varetager fysisk træning for borgere med kronisk sygdom bør have specifik viden om KOL, Type 2 diabetes og/eller hjerte-kar-sygdom. Det er som udgangspunkt motionsvejledere med en sundheds- og idrætsfaglig baggrund, som er fagligt ansvarlige for motionsvejledningen. Medtrænere kan enten være sygeplejersker, diætister, motionsvejledere. Medtræneren tilstræbes at have grundviden om og erfaringer inden for træning. Det er centerchefen i det enkelte center, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring i centrene (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. Det er forebyggelsescenterchefens opgave at udpege en relevant sundhedsfaglig medarbejder, der er ressourceperson for indsatsområdet for den faglige vejledning og som kan indgå i udviklingsog kvalitetsarbejde og revurdering af indeværende retningslinje. REGISTRERING Inden ibrugtagningen af KOS2, skal motionsindsatserne registreres i hhv. HD Winlog (borgerrettede kostindsatser) og Sundhedsportalen (patientrettede kostindsatser). I begge systemer er der implementeret mindre ændringer til den foreløbige understøtning af aktiviteterne i forebyggelsescentrene. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 17
18 KVALITETSMÅLING Målingen af kvalitet sker primært i form af ledelsesinformation udarbejdet på baggrund af data fra Sundhedsportalen og HD Winlog (fra oktober 2014: KOS2). Derudover vil data fra brugerundersøgelserne indgå og endelig kan det i nogle tilfælde være relevant at benytte journalaudits som redskab til kvalitetsmåling. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 18
19 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN Følgende medarbejdere har været involveret i udarbejdelsen af Faglig vejledning for motionsindsatser. Fra forebyggelsescentrene: Sidsel Harder Sørensen (Fysioterapeut, Amager) Anette Sylvestersen (Motionsvejleder, Amager) Maria Petersen (Fysioterapeut, Nørrebro) Anders Vedel (Motionsvejleder, Vesterbro) Pia Brøgger (Fysioterapeut, Vesterbro) Karen Moe Rasmussen (Fysioterapeut, Vanløse) Henrik Hansen (Fysioterapeut, Østerbro) Fra centralforvaltningen: Luise Moustgaard Frandsen (Sundhedskonsulent, Center for sundhed) Cecilia Ravn Jensen (Konsulent, Center for sundhed) Anne Kjærgaard Svendsen (Konsulent, Center for sundhed) FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 19
20 FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE Redaktion Center for sundhed Kontakt Københavns Kommune Sjællandsgade København K
21 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Center for sundhed Sjællandsgade København K Telefon:
FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER
FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER TYPE 2 DIABETES, KOL HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE Københavns Kommune Maj 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11.
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB
FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: Af forebyggelsescenterchefer i
Læs mereVEJLEDNING Sygdomsmestring
Sygdomsmestring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Indsatsen... 4 Formål... 4
Læs mereVEJLEDNING Samtaler i rehabiliteringsforløb
Samtaler i rehabiliteringsforløb - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Samtaler i
Læs mereVEJLEDNING Fysisk træning og motionsvejledning
Fysisk træning og motionsvejledning - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 4 Problemstilling... 4 Indsatsen...
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mereSAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereErnæring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM, GENOPTRÆNING OG STRESS VEJLEDNING
Ernæring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM, GENOPTRÆNING OG STRESS TITEL Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 3 Indsatsen... 4 Målgruppe...
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVIDERING: Den 11. juli
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og revidering: Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereKonference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011
Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereSundhedspædagogik i et
Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereRehabiliteringsforløb
Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mere4 Kvalitetsstandard for forebyggende træning
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 4 Kvalitetsstandard for forebyggende træning (Selvtræning) Serviceloven 79 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder forebyggende træning * til borgere, som er motiveret
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereAftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland
Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.
Læs mereKommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner
Læs mereProjekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ
Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef
Læs mereEvaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune
Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereKvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereKvalitetsstandard for forebyggende træning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for forebyggende træning (Selvtræning) Serviceloven 79 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder forebyggende træning * til borgere, som er motiveret
Læs mere1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Henrik Appel Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel vedrørende sundhedshusene i København. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (S) har i e-mail den
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereIT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereLivsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære
Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker
Læs merePrioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden
Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Kvalitet Borgeren i centrum Fokus på borgeren og økonomien Den daglige drift - maskinrummet Personaledelen Sund økonomi Klik på boblerne og læs
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereDGI Sundhedsidræt. Et samarbejde mellem Jammerbugt Kommune, DGI
DGI Sundhedsidræt Et samarbejde mellem Jammerbugt Kommune, DGI webhenvisning - også idrætsforeninger med bold Nordjylland og lokale 2 Hvad er DGI Sundhedsidræt? Skræddersyede træningskoncepter DGI Sundhedsidræt
Læs mereSundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.
Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereREKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER
REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk
Læs mereTelemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Læs mereSlå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereMålrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber
Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereKvalitetsstandard for forebyggende træning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 16 Kvalitetsstandard for forebyggende træning (Selvtræning) Serviceloven 79 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder forebyggende træning * til borgere, som er
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereSlå et slag for hjertet!
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereDigital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog
Digital Patientuddannelse til borgere med type 2-diabetes og hjertekarsygdom IT-projektleder Anna-Britt Krog 2 Det Digitale Sundhedscenter en vision, der udfoldes i flere delprojekter Visionen om Det Digitale
Læs mereTEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?
. TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS? Næstved den 5. oktober 2017 Formål med temadagen At drøfte hvordan indsatsen for borgere med kronisk sygdom kan
Læs meredårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle
Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereKompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL
Kompetenceudvikling og uddannelse For at lykkes med telemedicinske tilbud, der skaber værdi i en dagligdag med sygdom, skal vi som sundhedsvæsen være opsøgende på, hvad det vil sige at leve en hverdag
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik
Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereKL s sundhedskonference 2012
KL s sundhedskonference 2012 Session 1: Patientuddannelse på tværs af diagnoser til borgere med størst behov de første erfaringer Projektkoordinator Malene Norborg, Komiteen for Sundhedsoplysning og projektleder
Læs mereErfaringer fra udvikling og implementering af metoden
Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen
Læs mereLivet efter kræft. et kursusforløb
Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen
Læs mere