Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse

Transkript

1 Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse I det følgende er omtalt de væsentlige elementer i skattereformen, som den blev vedtaget d maj Hovedformålet med skattereformen er at reducere skatten på arbejde, herunder skatten på den sidst tjente krone, så det bedre kan betale sig at arbejde samt yde en ekstra indsats. I det følgende har vi fokuseret på ændringer for udstationerede. Ændringer i hovedtræk Der er gennemført følgende ændringer: Nuværende Lovforslaget beskatning AM-bidrag Uændret 8% 8% Kommunale skatter Uændret ca. 25,5% i gennemsnitskommune Ca. 25,5% i gennemsnitskommune Bundskatten sammenlægges gradvis med sundhedsbidraget (8%) Bundskatten sænkes med 1,5 %-point, til 3,76 % fra d Medregnes sundhedsbidraget udgør den samlede skat 11,76%. Melllemskatten Bortfalder fra d Topskatten Uændret 15% Grænsen for topskat øges med DKK i 2010 og yderligere DKK i 2011 Skatteloftet Sænkes til 51,5 % ekskl. kirkeskat fra ,26 % af skattepligtig indkomst udover personfradrag. Medregnes sundhedsbidraget udgør den samlede skat 13,26%. 6 % af indkomst over DKK 15 % af indkomsten over DKK % ekskl. kirkeskat Skat af aktieindkomst Skatteværdi af rentefradrag Skatteværdi af ligningsmæssige fradrag Personalegoder pålægges AMbidrag Befordring Lovforslaget Ændres til 42 % fra for aktieindkomst over DKK Først fra 2012 reduceres skatteprocenten fra 28% til 27% for aktieindkomst op til DKK Reduceres til 25,5 % Gradvist Renteudgifter på op til DKK bevarer skatteværdien på 33,5% (DKK for ægtefæller). Reduceres til 25,5 % Gradvist Nuværende beskatning 28 % op til DKK , derefter 43 % op til DKK og 45 % af beløb herudover 33,5 % 33,5 % 8 % 0 % (bortset fra fri bil) Personer med indkomst < DKK km 25 % / 100 får gradvist forhøjet befordringsfradraget fra 25 % til 64 %. Grænsen for reduktion af fradrag sættes op til 120 km. Gaver til almen- Også fradrag for de nyttige foreninger første DKK 500. Dagplejemødre Fradraget vil stige gradvist til 60 % Ikke fradrag for en gave under DKK 500. Fra 2009 er grænsen for betaling af mellem- og topskatten den samme, hvorfor der først bliver betalt mellemskat af indkomst over DKK Ifølge lovforslag vil mellemskatten helt bortfalde. Juni Statsaut. revisor Asger Lehmann Høj, asg@beierholm.dk

2 Grænsen for topskat øges med DKK i 2010 og yderligere med DKK i (2009-niveau) i alt DKK Den nye topskattegrænse udgør i 2010-niveau DKK og DKK fra og med Ovenstående ændringer bevirker, at skatteprocenterne sænkes med: % Bundskat 1,5 Mellemskat 6,0 I alt 7,5 Der vil således være tale om en markant nedsættelse af beskatningen af lønindkomst. I det følgende er omtalt særlige forhold. Positiv nettokapitalindkomst Personer med nettorenteindtægter m.v. vil få fuld fordel af reduktionen i skatteprocenter. Positiv kapitalindkomst beskattes i dag med op til 59%. Som følge af reduktionen af den højeste marginalskat med 7,5% point, vil den højeste skat for positiv kapitalindkomst blive 51,5% ekskl. kirkeskat Endvidere indføres et bundfradrag, således at der ikke skal betales topskat af de første DKK (DKK for ægtefæller) af den positive nettokapitalindkomst. Dette betyder at den højeste skat for positiv kapitalindkomst inden for beløbsgrænsen vil blive 38,3 % inkl. kirkeskat. (eksempel: positiv kapitalindkomst for en person på DKK bevirker, at kun DKK medregnes i grundlaget for topskatten). Det vil typisk være en fordel for personer, der er udstationeret over en længere periode, idet opsparing, udleje af boliger m.v. kan resultere i en positiv nettokapitalindkomst. Medarbejderobligationer og 15 %- regel afskaffes Reglerne om medarbejderobligationer ophæves med virkning fra 1. januar Tilsvarende ophæves adgangen til uden beskatning i tildelingsåret at modtage købe- og tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 % lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne. Ændringen har virkning for købeog tegningsretter og obligationer, der tildeles den ansatte den 1. januar 2010 eller senere. Er tildelingen af ovenstående sket inden denne dato, anvendes de gamle regler i ligningslovens 7 A og H. Der er indsat en overgangsregel, der giver mulighed for udlodning i 2010 efter gældende skatteregler. Det forudsætter, at der er indgået aftale inden den 22. april 2009 om udlodning af medarbejderobligationer. Det er en betingelse, at aftalen ikke rækker ud over kalenderåret 2010, og at aftalen hvis den er indgået efter 22. april 2009 ikke rækker ud over 12 måneder. Medarbejderaktier (7H-ordninger) bevares dog i en reduceret form. Der vil således fortsat være mulighed for at give op til 10 % af lønnen som skattefri aktier eller købeeller tegningsretter. (7A-ordninger og 28-beskatning af optioner uddybes når forarbejderne offentliggøres). Multimediebeskatning I stedet for beskatning af fri telefon indføres en objektiv beskatning af et multimediebidrag. Beskatningsgrundlaget foreslås til DKK 3000, hvilket svarer til en skattebetaling på DKK Lønmodtagere, der har adgang til arbejdsgiverbetalt pc, internet eller telefon skal fra 1. januar 2010 betale ovenstående multimediebeskatning, hvis ovenstående kan benyttes privat. Hvis begge ægtefæller i en husstand af hver deres arbejdsgiver har fået stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed af arbejdsgiveren, bliver begge hver især beskattet af DKK I de tilfælde, hvor en ansat får stillet multimedier til rådighed af en eller flere arbejdsgivere, bliver beskatningen også højest på DKK Det skal påpeges, at der stadig er mulighed for skattefri refusion, hvor en arbejdsgiver betaler for dokumenterede faktiske erhvervsmæssige samtaler. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling til arbejdsgiveren mv. for råderetten. Princippet vedrørende muligheden for at fratrække privatafholdte udgifter videreføres ikke. Beskatningen vil ske for det ental måneder, som godet har været stillet til rådighed. Det skal bemærkes, at beskatning forudsætter, at godet direkte er til rådighed for arbejdstagerens private anvendelse, hvorfor eksempelvis skolelærer, som i ny og næ skolens computere med til brug for forberedelse, kan undgå beskatning, hvis computeren udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. For en ansat på tjenesterejse kan multimediebeskatningen ligeledes undgås, hvis der er tale om at tilbageleveringen til arbejdspladsen medfører unødigt besvær. Formodningen for privat rådighed over en telefon, kan afkræftes, uanset at telefonen tages med i hjemmet til afdækning af (tilkaldevagt), hvis der foreligger en tro og love erklæring om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk anvendes erhvervsmæssigt. (Telefoner omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni, samt PDA er, smartphones osv. En tro og love erklæring kan ikke laves for en computer. 2

3 Har man en hjemme-pc-ordning, der er oprettet inden den 22. april 2009, kan man fortsat fratrække op til DKK årligt (indtil 2013). Pensionsbidrag Der indføres et loft over indbetaling til ratepensionsordninger og ophørende livrenter på DKK årligt. Præmie til livslang livrente kan indbetales med fradragsret uden begrænsning. Loftet omfatter ikke indbetalinger til en pensionsopsparing i form af livsvarige livrenter. Der er med andre ord stadig mulighed for at indbetale til en pensionsopsparing, der sikrer en god pensionsdækning. Der indføres også en udligningsskat på pensionsudbetalinger. Regeringen fremlægger i efteråret 2009 en konkret model for udligningsskatten. Ordningen tager hensyn til indkomster, der hidrører fra invalidepensionister samt ægtepar, hvor uudnyttede bundfradrag i mellemskatten har haft stor betydning. Ordningen vil bakke op om, at det fortsat skal være attraktivt at arbejde, samt spare op til egen forsørgelse i alderdommen. Den nuværende afgift ved ophævelse af pensionsordninger i utide (60%) fastholdes. Dette sker, uanset at marginalskatten nedsættes til 51,5% ekskl. kirkeskat. Det er derfor en yderligere sanktion ved ophævelse af pensionsordninger i utide. Aldersgrænsen for senest udbetaling af kapitalpensionsopsparing øges med 5 år, dvs. at fristen for udbetaling skal være 15 år efter efterlønsalderen nås. Dette er allerede gældende fra 1. marts Efter de gældende regler skal en rateforsikring være oprettet inden det tidspunkt, hvor pensionsopspareren når efterlønsalderen. Endvidere kan der ikke indbetales mere end halvdelen af ordningens værdi efter dette tidspunkt. Disse regler ophæves med virkning fra 1. juli Det seneste tidspunkt for oprettelse er herefter styret af reglen om, at udbetalingsperioden skal være mindst 10 år og skal være afsluttet ved 75. år (15 år efter den aktuelle efterlønsalder). Grænsen for fradrag på DKK gælder ikke for personer, der har foretaget et engangsindskud på deres ratepension til fordeling over 10 år, og hvor ordningen er indgået forud for den 22. april Der vil fortsat være fuld fradrag for fradraget efter fordelingsreglerne. Selvstændigt erhvervsdrivende berøres ligeledes vedrørende adgangen til at foretage indskud på ratepension. Loftet på DKK for indbetalinger til ratepensioner, det gælder dog først for selvstændigt erhvervsdrivende fra I det tilfælde, at der udover lønarbejde også drives selvstændig virksomhed, gælder DKK grænsen for 30% - pensioner fra og med Aktieindkomst Der er gennemført en ændring af satserne for personers aktieindkomst, således at der bliver tale om et totrinssystem frem for tretrinssystem: Aktieindkomst i DKK Skattesats < % > % Efter de gældende regler beskattes aktieindkomst under DKK i 2009 med 28 % mens aktieindkomst i intervallet DKK DKK i 2009 beskattes med 43 %. Har en person en aktieindkomst på over DKK , beskattes personen med 45 %. Aktieindkomst under DKK nedsættes altså fra 28 % til 27 % med virkning fra den 1. januar Skattesatsen på aktieindkomst mellem DKK og DKK nedsættes fra 43 % og 45 % til 42 %, gældende fra 1. januar Der er endelig gennemført ændringer vedrørende adgangen til at udnytte tab på børsnoterede aktier, idet tabsfradrag vil blive betinget af, at SKAT har fået indberetning om aktiekøbet. Forslaget vil få virkning fra 1. januar Negativ kapitalindkomst Den omdiskuterede sænkning af rentefradraget til 25.5 % (mod nugældende 33.5 %) træder i kraft fra 2012 og reduceres med 1 procentpoint årlig fra Der er megen debat om, hvorledes det vil påvirke boligmarkedet, og hvordan det vil ramme de forskellige familier i fremtiden. Hertil er det nævnt, at lønstigningerne indtil 2012 vil spise lidt af rentefradraget, således at det ikke rammer den enkelte boligejer så hårdt. Endvidere får den enkelte person udbetalt mere i løn efter skattereformens udspil, således at reduktionen i rentefradraget kan hjælpefinansieres derfra. Endvidere fastfryses ejendomsværdiskatten som følge af skattestoppet, for at personer med store renteudgifter m.v. ikke får lavere rådighedsbeløb som følge af reduktionen af værdien ar rentefradraget. Hertil kommer, at renteudgifter på op til DKK (DKK for enlige) ikke berøres af nedsættelsen af skatteværdien på rentefradraget. En sådan grænse vil forventeligt friholde hovedparten af udstationerede for negative virkninger af de foreslåede ændringer vedr. rentefradrag. Endelig indføres der en kompensationsordning, således at ingen kan miste mere som følge af begrænsningerne af værdien af rentefradraget m.v., end de får i indkomstskattelettelser. 3

4 Ligningsmæssige fradrag Reduktionen af skatteprocenter vil naturligvis medføre, at skatteværdien af ligningsmæssige fradrag reduceres med ca. 8%-point. Reduktionen af fradragsværdien for ligningsmæssige fradrag påvirker også beskæftigelsesfradraget, fradrag for A-kasser, fagforeninger og differencefradrag for erhvervsmæssig kørsel m.v. Beskæftigelsesfradraget øges fra 2012 gradvist fra 4,25 % til 5.60 %. Ændringen af beskæftigelsesfradraget øger den økonomiske gevinst, der er ved at være i arbejde og medfører en forøgelse af den disponible indkomst. Hensigten med at øge fradraget, er at øge tilskyndelsen til at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst / dagpenge eller kontanthjælp. Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget medfører, at det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2019 udgør DKK En person med en indkomst over DKK får en skattebesparelse på ca. DKK årligt. Hidtil har det været således, at medarbejdere har kunnet få fuldt skattefradrag på udgifter til kost og logi i tilfælde, hvor de har været udstationeret til en midlertidig arbejdsplads, hvor det ikke har været muligt at overnatte på egen bopæl. Skatterådets egen sats for det fradrag er på DKK 650 i 2009 (kost: DKK 455 og logi: DKK 195) om dagen. Derfor har eksempelvis udstationerede håndværkere i nogle tilfælde kunnet fratrække over DKK om året. Dette vil blive ændret, idet differencefradraget begrænses til maksimalt DKK om året. Der er ikke foreslået særlige regler for udstationerede, uanset at der jo gælder særlige vilkår for denne persongruppe. Ægtefællebidrag er også omfattet af begrænsningen. Modstykket til differencefradraget har været at beregne et eksportmedarbejderfradrag (hvis betingelserne opfyldes). Hvis en udstationeret er omfattet af ligningslovens 33 A, stk. 1, har ændringen midlertidig ingen betydning, da man i et sådant tilfælde ikke skattemæssigt har reel effekt af et fradrag, da den fulde danske skat bortfalder. Har den udstationerede kun adgang til halv lempelse, jf. ligningslovens 33 A, stk. 3, da vil fradragsbegrænsningen udgøre ca. halvdelen af den reducerede skatteværdi. Hvis der ikke er adgang til lempelse, vil tabet naturligvis slå helt igennem. Bortset fra tilfælde med fuld lempelse vil fradragsbegrænsningen betyde en merskat, med mindre arbejdsgiver betaler de faktiske udgifter fuldt ud. AM-bidrag på personalegoder Opkrævningen af AM-bidrag på personalegoder integreres med opkrævningen af personskatter, hvorfor der fremover vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af såvel dansk som udenlandsk arbejdsindkomst og indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset at den pågældende er socialt sikret i Danmark eller i udlandet på samme måde som der skal betales øvrige danske indkomstskatter. Der vil dog kun være hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag, når dette er muligt efter indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, ligesom arbejdsmarkedsbidraget vil indgå i de skatter, som er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens lempelsesregler. Lempelsesregler De gældende regler for lempelse ændres ikke. Bemærk i den forbindelse at AM-bidraget fra og med 2008 behandles som en skat, og derved indgår i lempelsesberegningen. For personer, der er omfattet af reglerne om fuld lempelse efter ligningslovens 33 A, stk. 1, vil nedsættelsen af skatteprocenter ikke have nogen effekt. Det skyldes, at den danske skat nedsættes fuldt ud ved lempelsesberegningen. Derimod vil personer, der kun er berettiget til halv lempelse efter ligningslovens 33 A, stk. 3, i praksis få delvis gavn af den foreslåede nedsættelse. I praksis svarende til ca. halvdelen af skattereduktionen. Ud over lempelse efter disse regler er der naturligvis adgang til lempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale det er dog ikke mere fordelagtig end de omtalte regler, og anvendes derfor kun i sjældnere tilfælde. Endelig er der naturligvis personer, der som følge af regler om dobbeltdomicilregler i en dobbeltbeskatningsaftale alene er skattepligtig af indkomst, der hidrører fra Danmark (som en begrænset skattepligtig). Denne gruppe vil kun få mindre fordel af en skattereform, idet det kun får betydning for den indkomst, der beskattes i Danmark. Er der ikke adgang til lempelse for dansk skat på udenlandsk indkomst, vil skattereformen få fuld effekt, jf. dog den foreslåede maksimering af differencefradrag og den reducerede skatteværdi af rentefradrag, ligningsmæssige fradrag m.v. Eksempler Nedenfor er der vist et simplificeret eksempel, som illustrerer forslagets skattemæssige betydning, for en person, der er udstationeret og som arbejder i Tyskland. Personen har en dansk arbejdsgiver og er socialt sikret i Danmark. Han er udstationeret i 6 mdr. i Tyskland og arbejder 6 mdr. i Danmark. Månedslønnen er DKK

5 Nuværende regelsæt Lovforslaget Løn, Tyskland DKK DKK Løn, Danmark DKK DKK Løn i alt: DKK DKK AM-bidrag, 8 % af DKK DKK ( ) Løn efter AM-bidrag DKK DKK Fradrag: Renter DKK DKK Rejsefradrag DKK* DKK Beskæftigelses DKK DKK Fradrag Skattepligtig indkomst DKK DKK Ca. skat, Danmark DKK DKK * sats på DKK 650 gange 120 dage = DKK I det konkrete eksempel betyder lovforslaget, at der sker beskatning af DKK mere. Det betyder, at han vil få en skattebesparelse på ca. DKK efter skattereformforslaget. Det kan overvejes, om arbejdsgiveren eventuelt skal afholde den ansattes udgifter til kost og logi, da arbejdsgiveren kan dække sådanne omkostninger til rejsegodtgørelse skattefrit uden begrænsninger for derved at reducere den danske skattebetaling. Eksempel med fuld lempelse (LL 33A, stk. 1) Efter ligningslovens 33A, stk. 1, kan udenlandsk lønindkomst under visse betingelser helt fritages fra dansk skat. Betingelserne herfor er, at udlandsopholdet skal strække sige over mindst 6 måneder, der kun må afbrydes af ferie eller lignende i Danmark med en sammenlagt varighed på højst 42 dage i enhver 6-måneders periode. Er ovenstående betingelser opfyldt, og personen opnår fuld lempelse efter denne bestemmelse, ser skatteberegningen ud som følger: Ca. skat, Danmark DKK DKK Fuld lempelse DKK DKK Skat til Danmark DKK DKK Ved fuld lempelse vil skattebesparelsen kun udgøre DKK Eksempel med halv lempelse (LL 33A, stk. 3) I det til fælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten til lønindkomst og således afskåret arbejdsstaten fra at beskatte lønindkomsten, gives der kun nedslag med halvdelen af den skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Betingelserne for beskatning af ligningslovens 33A, stk. 1 skal endvidere være opfyldt, jf. ovenstående. Ca. skat, Danmark DKK DKK Halv lempelse DKK DKK Skat til Danmark DKK DKK I det ovennævnte, hvor der er tale om halv lempelse, fremkommer en skattebesparelse på DKK I eksemplerne er der ikke taget stilling til evt. beskatning i udlandet. Den grønne check Der indføres en grøn check på DKK som et fast nominelt årligt beløb til personer, der er over 18 år gammel, og DKK 300 pr. barn, dog maksimalt 2 børn. Den grønne check til voksne aftrappes hos den enkelte modtager med 7,5 % af indkomsten, der overstiger topskattegrundlaget. Den grønne check til børn aftrappes efter samme principper hos den voksne modtager i forlængelse heraf. Den grønne check indregnes på forskudsopgørelsen for 2010 og udbetales således løbende i 2010 i kraft af højere månedligt fradrag for den enkelte person. Loven har virkning fra den 1. januar SP-udbetaling Den særlige pensionsopsparing, som blev oprettet i 1998 kan, set i lyset af den nuværende konjunktursituation, udbetales. Hvis SP-ordningen ønskes udbetalt, sker det samlet dvs. hele indestående efter afgift udbetales. Beskatningen af det hævede indskud ser ud som følger: Hævet indskud i DKK Beskatning i % < % > (resten) 50 % Skatten indeholdes af ATP ved udbetalingen og er endelig. Medlemmer og nuværende pensionister med SP under løbende udbetaling vil af SP blive orienteret om, at de har mulighed for fra den 1. juni 2009 til den 31. december 2009 at få udbetalt deres SP-opsparing. Nogle kontoindehavere har flyttet deres opsparing til et andet pengeinstitut. Muligheden for at hæve SP vil også omfatte disse medlemmer. Den enkelte skal selv bede om at få opsparingen udbetalt. Efter den 31. december 2009 vil beløb, der ikke er udbetalt, fortsætte i SP-ordningen under det nuværende regelsæt, således opsparingen står indtil pensionering og indkomstbeskattes. 5

6 Det er hensigten, at SP-ordningen, for dem der ikke vælger at hæve den, fortsat skal være en ordning med lave omkostninger per kontohaver. Højtlønnede Ved tilbagevenden til Danmark efter en længere udstationeringsperiode er det værd at overveje, om de særlige regler for højtlønnede kan finde anvendelse, idet det i en periode på 3 hhv. 5 år kan nedbringe skatteprocenten til 25 hhv. 33: Krav til gennemsnitlig månedsløn, efter AM-bidrag DKK DKK Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, bl.a. skal skattepligten til Danmark have været bragt til ophør i mindst tre år forud for tilbageflytningen. Yderligere oplysninger kan findes på vores hjemmeside. Afslutning Forskellen mellem dansk og udenlandsk beskatning reduceres delvist, ligesom skatteværdien af fradrag m.v. reduceres. Skattereformen vil overordnet medføre, at den direkte økonomiske fordel ved en udstationering reduceres for personer, der har adgang til fuld lempelse for dansk skat. Modsat kan reformen medføre, at personer, der udstationeres i kortere perioder, og dermed ikke har adgang til at få fuld lempelse, vil opleve en øget fordel ved at arbejde i udlandet. Særligt pensionsforhold kan få en direkte betydning for udstationerede, idet det årlige indskud maksimeres til DKK Herved kan det være vanskeligere at oparbejde en tilstrækkelig dansk pensionsordning efter hjemkomsten til Danmark. Under opholdet i udlandet er det sjældent optimalt at fastholde indskud på en pensionsordning, idet fradragsværdien er lav (eventuel 0). Sammenholdt med en forventet 9%-afgiften på årlige pensionsudbetalinger over DKK (ekskl. offentlig pension) kan dette føre til, at pensionsopsparing må sikres via traditionel privat opsparing. Vi kender som nævnt ikke indholdet af denne pensionsafgift endnu. Eventuelle spørgsmål kan rettes til skatteafdelingen. 6