Inklusion i skolen, hvordan går det med den?

Transkript

1 Inklusion i skolen, hvordan går det med den? Camilla Brørup Dyssegaard lektor og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet AKT Konference, Sorø, 29. marts

2 Lidt facts om udviklingen i Danmark siden 2000

3 Andel af elever i segregerede tilbud 1999: 3,9% 2005: 4,8% 2006: 5,0% 2007: 5,3% 2008: 5,0% 2009: 5,4% 2010: 5,6% 2011: 5,8% 2012: 5,4% 2013: 5,2% 2014: 4,1% 2015: 4,0%* * dækker kun 12 kommuner.

4 Vidtgående specialundervisning / / / / / / En stigning på 33,2 %. 4

5 Specialundervisningsfrekvens Fordeling af 20.1 specialundervisningsfrekvenser over klassetrin Specialundervisningsfrekvens og klassetrin Klassetrin Bh.kl kl Bh.kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10. kl

6 Udgifterne 6

7 Klassetrin 7

8

9 Kommuneaftalen I 2015 skulle andelen af elever, der er inkluderet, være steget fra 94,4% til 96,0%. 13

10 Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion Siddhartha Baviskar, Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund

11 Dokumentationsprojektet Formål: belyse kommunernes omstillingsproces belyse hvordan kommunerne pædagogisk og styringsmæssigt har grebet omstillingen an belyse hvordan kommunerne arbejder med målsætninger og belyse hvordan det går med fokuspunkterne.

12 Dokumentationsprojektet 12 kommuner fordelt på: Hele landet 4 bykommuner 8 landkommuner Ligelig fordeling af blå og røde kommuner Segregeringsprocenter over og under forventning Segregering valgt ud fra KREVI 2011.

13 Dokumentationsprojektet Kortlægningen skal beskrive følgende fem fokuspunkter: inklusionsfremmende styringsmodeller kompetencer opbakning til inklusion fastholdelse af elevernes trivsel supplerende undervisning.

14 Graden af fælles værdigrundlag på forvaltningsniveau Grad af fælles værdigrundlag på forvaltningsniveau Antal kommuner 2013 Antal kommuner 2014 Antal kommuner 2015 Høj Mellem Lav Vurderingen af graden af fælles værdigrundlag hviler på udsagn fra skolechefer, PPR-ledere og dokumentanalyse.

15 Kompetenceudviklingsniveau Kompetenceudviklingsniveaudviklings- Kompetence- Antal kommuner Antal kommuner Antal kommuner 2013 Antal kommuner Højt niveau 9 9 Højt Mellem Mellem Lavt I forhold til kompetenceudvikling gælder det, at kommunen rubriceres på højt niveau, når der er taget fat på alle niveauer ledelse, specialister og medarbejdere.

16 Graden af økonomiske incitamenter Grad af økonomisk incitamentsstruktur for inklusion Antal kommuner 2013 Antal kommuner 2014 Høj Mellem Lav Antal kommuner 2015 Incitamenterne for de 12 kommuner i dokumentationsprojektet er på baggrund af interview med skolecheferne placeret i tre mulige kategorier, høj, hvor der er en klar økonomisk konsekvens for skoler af at segregere/integrere elever, mellem, hvor der er en mere beskeden konsekvens ved, at der i betydelig grad kan trækkes på en central pulje eller forsikringsordning, og lav, ved at der ikke er etableret et økonomisk incitamentssystem.

17 Graden af kvalitet i samarbejdet på forvaltningsniveau Kvalitet af samarbejdet Antal kommuner 2013 Antal kommuner 2014 Høj Antal kommuner 2015 Mellem Lav Vurderingen er sket ikke blot på baggrund af den skolechef/ppr-chef, der har deltaget i interviewet, da der især for sidstnævnte kategori er sket nogle udskiftninger i løbet af de sidste par år.

18 Ændret inklusionsprocent fra 2010 til 2013 Ændret inklusionsprocent Mindre end 1 procentpoint Fra 1 til 2 procentpoint Mere end 2 procentpoint Antal kommuner 2013 Antal kommuner Antal kommuner 2015 Ændret inklusionsprocent kan siges at være en nøglefaktor i forhold til kommuneaftalen for 2013, hvis ordlyd er: Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen.

19 Sammenfatning resultater Inklusionsgrad og ressourcer (2013): Nogle kommuner har en høj grad af inklusion Nogle kommuner ligger i bunden af landsgennemsnittet Kommunerne bruger mellem 14% og 50% i 2013 til elever med særlige behov Gennemsnittet er 30% - det samme som landsgennemsnittet i Deloitte (2010) De store forskelle taget i betragtning kan det ikke undre, at inklusionsprocessen er grebet meget forskelligt an.

20 Sammenfatning resultater Starttid: Tidligt i gang ændret fokus fra individfokuseret og fejlfinding til mere systemisk (LP fylder godt) Fra Høj grad af brug af konsulenter Kendte konsulenter Ressourcepersoner fra andre kommuner sammen med egne konsulenter Tidligt kompetence udvikling af medarbejdere inden start Senere kompetenceudvikling gået hånd i hånd med start Relativt kortvarigt forløb for alle medarbejdere Uddannet korps af vejledere Tidligste højt ressourceforbrug, dynamisk ledelse, PPR facilitator eller modstander Seneste meget udfordret kommuner.

21 Sammenfatning resultater Ressourcer og lovgivning: Ressourcer med i almenundervisningen Opkvalificering af personalet Økonomiske incitamenter + lovændringens nydefinering af specialundervisningen har stor betydning Undgår segregering af de yngste elever I enkelte tilfælde er elever hjemtaget Pt. er der ikke tegn på, at børn flytter til frie skoler.

22 Et indblik i PPR s virksomhed i 12 kommuner Ca. halvdelen af PPR-kontorerne deltager i: Organisationsudvikling Udvikling af kommunens skoler Kompetenceudvikling af lærere Det synes at afhænge af: Traditioner Bemandingens kompetenceprofil Lederens initiativ og samarbejde med skoleforvaltningen og skolelederne Der er i sket store ændringer i retning af rådgivning, vejledning og kursusvirksomhed.

23 Ændret henvisningsmønster i de 12 kommuner 2 ingen reduceret henvisning 3 en lille reduktion 3 nogen reduktion 2 meget reduktion 1 særdeles meget reduktion.

24 Tilbageflytning af elever 2 ingen tilbageflytning 4 en lille tilbageflytning 3 nogen tilbageflytning 1 megen tilbageflytning 2 særdeles megen tilbageflytning.

25 Sammenfatning resultater PPR: Væsentlig rolle Behov for anderledes kompetencer Medarbejdere med didaktisk vinkel Store skoler vil gerne købe anden bistand En del psykologer har deres professionsideal i fejlfinding og udredninger PPR-ledere med anden baggrund end psykologi PPR s forvaltningsmæssige placering Visitationsprocesser mindre betydningsfulde Central eller decentral giver både fordele og ulemper.

26 Supplerende undervisning Spørgsmål: Hvordan er den supplerende undervisning tilrettelagt på skolen? Angiv gerne den procentvise anvendelse af følgende: Runde 1 Runde 2 Runde 3 Tolærertimer 41,5 45,4 33,8 Lærerassistenter 8, ,1 Ressourcecenter uden for den almindelige undervisning Den supplerende undervisning er tilrettelagt på anden måde 32,1 19,7** 29, ,9 24,6 I alt ,9

27 Skolelederes opbakning til inklusion Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i målsætningen om at nedbringe andelen af elever, der modtager specialundervisning, og således øge andelen af elever i den almindelige undervisning fra 94,4 pct. til 96,0 pct.? Runde Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke I alt Gennemsnit 1 29,3 50,0 15,5 5,2 0,0 0, , ,2 38,3 14,9 6,4 2,1 2, , ,3 33,9 24,2 9,7 0,0 0,0 100,1 3,89

28 Læreres opbakning til inklusion Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i målsætningen om at nedbringe andelen af elever, der modtager specialundervisning, og således øge andelen af elever i den almindelige undervisning fra 94,4 pct. til 96,0 pct.? Runde Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke I alt Gennemsnit 1 3,5 15,2 17,8 27,8 33,5 2, ,26 2 3,3 9,6 15,5 30,1 38,2 3,3 100,2 2,07* * 3 3,6 11,7 17,4 27,7 36,9 2,8 100,1 2,12*

29 Kompetenceudvikling Skoleledersvar Spørgsmål: Har I på skolen i dette skoleår foretaget nogle af nedenstående aktiviteter i arbejdet med inklusion? Runde Ja Nej I alt Gennem snit Holdt pædagogisk dag om inklusion? 1 72,4 27, , ,2 38, , ,30 74, ,25***

30 Kompetenceudvikling Lærersvar Spørgsmål: Har du i dette skoleår deltaget i nogle af nedenstående aktiviteter i arbejdet med inklusion? Runde Ja Nej I alt Deltaget i pædagogisk dag om inklusion, bestemte diagnoser eller undervisningsbehov? 1 33,6 66, ,7 68, ,5*** 85,5 100

31 Læreres rustethed til inklusion Spørgsmål: I hvilken grad føler du dig fagligt rustet til at håndtere udfordringer forbundet med inklusion, som du møder i din hverdag? Run-de I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ irrelevant Jeg oplever ikke udfordringer forbundet med inklusion I alt Genn emsni t 1 2,2 7,1 38,2 40,7 11,6 0,2 0, ,48 2 1,1 9,0 35,8 41,9 11,7 0,2 0,2 99,9 2,46 3 1,5 9,8 40,9 39,0 7,3 0,8 0, ,59* *

32 Inklusionsfremmende faktorer Inklusionsfremmende faktorer Tilstedeværelse af fælles værdigrundlag Etablering af strategier for gennemførelse Økonomiske incitamenter PPR s ændrede funktion Teamsamarbejde Beskrivelse Der skal være en fælles forståelse fra det politiske niveau til det forvaltningsmæssige, skoleledelsesmæssige og praktiske niveau Når målsætningerne er etableret, er det væsentligt, at det besluttes, hvordan der kan arbejdes med processen Det skal være således, at det er økonomisk attraktivt for de enkelte skoler at undlade at ekskludere elever Tilgængelig PPR med gode muligheder for at opnå rådgivning og supervision på de enkelte skoler Lærere, der har en forståelse af, hvad deres teamsamarbejde kan bruges til, og er opmærksomme på den ressource, der er i team

33 Inklusionshæmmende faktorer Inklusionshæmmende faktorer For mange ændringer på en gang Frontpersonalets afmægtighed Negativ medieomtale Elever med udadreagerende adfærd udfordrer Ændringer i forvaltningsstruktur og bemanding Beskrivelse Omstilling til øget inklusion samtidig med store ændringer som L409 og skolereform gør det vanskeligt at bevare det overskud, der skal til for at arbejde med ændringsprocesser Lærerne følte allerede inden inklusionen, at de havde mange udfordrende elever, og de føler ikke, at de har fået en tilstrækkelig viden om, hvilke metoder de kan bruge i hverdagen med inkluderede elever Det er svært for både skoleledere, personale og forældre at se bort fra den negative omtale, som inklusion har fået i medierne Der mangler viden om og muligheder for, at elever og lærere kan få aflastning, når elever udviser udadreagerende adfærd i klasserne Ændringer i forvaltningsstruktur og bemanding giver anledning til, at inklusion og andre processer er på standby, mens organisationen finder sit leje

34 Ekstra undersøgelse: Kvalitative fokusgruppeinterview på 19 skoler i de 12 kommuner maj-juni Hvad er dynamikken på skolerne

35 Økonomiske incitamenter Økonomiske incitamenter har været nyttige i starten af inklusionsprocessen, men den efterfølgende totale decentralisering af økonomien og muligvis nogle gange skæv socioøkonomisk tildeling af ressourcer pr. elev har ført til, at man ikke oplever at have ressourcer til nye elever med særlige behov Timerne til støtte af elever med særlige behov prioriteres ofte til elever med udadreagerende adfærd, hvilket sker på bekostning af den faglige støtte til elever med fx dysleksi.

36 Tildeling af supplerende undervisning og anden faglig støtte Det er meget markant, at det primært er læsning, der er i fokus på skolerne, og at det kun er få skoler, der har indsatsområder i matematik og andre fag Det er en udfordring, at nogle skoler har valgt at lægge timerne ud til de enkelte team, hvad der forhindrer en fleksibel tildeling af timerne efter alle skolens elevers behov.

37 Inklusionsfremmende initiativer Inklusionsfremmende initiativer, hvor man ikke tildeler ressourcer til enkeltelever, men giver støtte til grupper af elever eller klasser med et forebyggende formål, er et område, hvor næsten halvdelen af skolerne fortæller, at de ikke har tilstrækkelige ressourcer Der er tale om, at timerne går til brandslukning, mandsopdækning, vikardækning, og der er skoler, der af lokalemæssige grunde må bruge mange ressourcer på deletimer i særlige fag. Der, hvor man har ressourcer, går de typisk til holddannelse.

38 Specialundervisning på almenskoler Specialundervisning forekommer stort set ikke i den almindelige undervisning, da man ikke mener at have ressourcer til at tildele mere end 12 lektioner om ugen til en enkelt elev Nogle skoler føler sig udfordrede af, at de får elever ind, som i dagtilbuddene har haft støtte, men ikke får denne støtte med over i skolen på grund af den måde, ressourcetildeling til skolerne nu sker på.

39 Kompetenceudvikling Det er ikke alle lærere, der har modtaget specifik kompetenceudvikling i inklusion, flere steder har man primært satset på at opkvalificere vejlederne Nogle af vejlederne vælger efter endt uddannelse at skifte job, da der er stor efterspørgsel efter dem i kommunerne, og de dermed er attraktive som ansøgere Oftest tager den generelle kompetenceudvikling nogle relativt teoretiske perspektiver op, herunder systemisk tænkning og teorier om inklusion, mens det, lærerne ønsker, er praktiske råd til, hvordan man tackler udfordringer i klassen og tilrettelægger undervisning for elever med forskellige diagnoser.

40 Brug af vejledere Det er nogle steder et problem, at vejledernes timer i høj grad bliver brugt til brandslukning og mandsopdækning, så der ikke bliver tid til de reelle vejledningsopgaver På enkelte skoler har vejlederne slet ikke fået tildelt timer til opgaven I en del tilfælde gælder også, at man ikke helt er kommet igennem den kulturændring, at man som lærer modtager vejledning af kolleger.

41 Inklusionspanelet Camilla Brørup Dyssegaard, lektor AU Niels Egelund, professor AU Mette Lausten, seniorforsker SFI

42 Formål At belyse, hvordan elever klarer sig fagligt og trivselsmæssigt i forbindelse med inklusion Der ses på, hvordan elever i klasser uden inklusion klarer sig Der ses på, hvordan inkluderede (tilbageførte) elever klarer sig Der ses på, hvordan klassekammeraterne i klasser med inkluderede elever klarer sig.

43 Metode Skoler er blevet inviteret til at deltage og har accepteret deltagelsen Undersøgelsen fokuserer på elever fra 5. og 7. klassetrin, og de følges over tre år Første dataindsamling skete i 2014 Der indsamles både kvantitative og kvalitative data.

44 Kvantitative data Individuel skoletrivsel Kollektiv skoletrivsel Faglig skoledeltagelse Social skoledeltagelse Koncentration Nationale testresultater Forældrebaggrund.

45 Kvalitative data Fokusgruppeinterview med elever fra klasser med inkluderede elever Interview med inkluderede elever I et livshistorisk perspektiv Forløbet efter inklusion I 2015 spørges endvidere til skolereformens betydning.

46 Datagrundlaget elever 427 klasser 167 skoler.

47 Tilbageførte elever? Det har vist sig, at eleverne ikke altid er klar over, hvad der menes, når de bliver spurgt om de er kommet til klassen fra en specialklasse eller en specialskole Der har derfor været behov for at rydde op i svarene fra 1. runde, og i 2. runde har lærerne desuden skulle besvare et spørgeskema om tilbageførte elever.

48 Antal tilbageførte elever I 2. datanedslag er 181 elever ud af de i alt elever tilbageført. Det svarer til 1,9 % 7 ud af 10 af de deltagende klasser har ikke tilbageførte elever 30 % af klasserne har mindst 1 tilbageført elev 22 % af klasserne har 1 tilbageført elev 4 % af klasserne har 2 tilbageførte elever 3 % af klasserne har 3 tilbageførte elever 1 % af klasserne har mere end 3 tilbageførte elever.

49 Nationale testresultater Klasser med tilbageførte elever er kendetegnet ved at have lavere gennemsnitlig score i både matematik og dansk, være dårligere stillet i forhold til ressourcer i hjemmet, og modtage mere støtte i undervisningen i forhold til klasser uden tilbageførte elever Forskellen er til dels drevet af, at klasserne med tilbageførte elever i forvejen er svagere stillet.

50 Trivsel og deltagelse Der er visse forskelle mellem elever i klasser med eller uden tilbageførte elever, og de er relativt størst på 8. klassetrin Eleverne trives dog generelt godt og har både en høj faglig og social deltagelse.

51 Skolestart to temaer Den gode skolestart Det var spændende at komme i skole og skulle lære en hel masse. Det var ikke så svært, og der var ingen lektier. Jeg var dog lidt bange for, om der var nogen, jeg kunne blive venner med Den problematiske skolestart Jeg havde det meget svært dér. Jeg gik tit ud fra timerne et sted hvor jeg lige kunne dampe af. Jeg rullede mig nærmest ind i et gardin, så ingen kunne se mig, så jeg havde mit eget lille rum, hvor jeg ikke havde alle de der ting omkring mig. Jeg følte mig tit provokeret over meget lidt og blev let sur.

52 Skoletiden inden segregering to temaer Stigende faglige udfordringer Når jeg kom op i de højere klasser, så havde jeg lidt problemer, så sad jeg sådan mere ovre i hjørnet og lyttede. Og jeg var ikke så god til at få hjælp, hvis jeg havde problemer. Altså, jeg spurgte nogen gange, men så var det ikke sådan, at jeg forstod det helt Problemer i skole-hjem samarbejdet Samarbejdet med læreren fx, det blev bare dårligere og dårligere. Altså, øhm jeg husker en episode, hvor vi skulle have taget en sådan læseprøve årligt, tror jeg det var, og der jeg havde mange problemer jo så da jeg fik det at vide, da blev hun(læreren) ved med at sige: Ja, men tager vi ikke denne læseprøve, så er det fint helt i orden du behøver ikke tage den så men så skal du bare ikke komme i skole. Og det var min mor ikke særligt glad for så der var koks mellem de to, da de skulle finde ud af det der.

53 Deltagelse i undervisningen og sociale aktiviteter et tema Aftagende deltagelse ved stigende udfordringer Det var ret kedeligt, fordi jeg ikke kunne læse og skrive. Der var ikke rigtig nogen, der prøvede at hjælpe mig. Jeg var ikke koncentreret i timerne og sådan noget og tænkte på alle mulige andre ting, fx hvad jeg skulle gøre i frikvarteret.

54 Segregeringsprocesen to temaer Usikkerheden om det ukendte Jeg blev rigtig ked af det og ville ikke derover. Jeg ville virkelig ikke derover. Så ville jeg hellere tage kampen op, for jeg gad bare ikke derover, fordi at mine klassekammerater havde jeg været sammen med i så lang tid, så havde jeg det rigtig dårligt med ikke at skulle se dem igen, når jeg kom derover, fordi så gik vi ikke i klasse sammen mere. Jeg ville hellere i stedet for at gå derover og ikke sådan have nogen venner, altså på den måde ville jeg hellere tage kampen og kæmpe lidt hårdere det ville jeg hellere. Jeg ville virkelig ikke, men det var bestemt, og min mor og far sagde, at jeg skulle. Det var jo nok en god ide på en eller anden måde, for så kunne jeg lære blive bedre til dansk, så jeg ikke var så langt bagud Mere tid til den enkelte En af de bedste ting ved at skifte var, at vi fik bedre tid med lærerne og kunne få bedre undervisning, når vi var færre, og mine venner var stadig på samme skole.

55 Tiden i specialtilbuddet ét tema Glæde og tilfredshed Lærerne var søde, og vi hyggede os rimeligt meget. Jeg blev bedre i dansk, bedre til at læse og stave. Det var også godt, at der var en lærer nede bagved, der kunne hjælpe, hvis jeg havde brug for det. Det var lidt mærkeligt, at nogen var værre end mig, jeg var pludselig en af de gode. En anden siger: Jeg blev mere åben, fik det bedre selv, følte jeg kunne noget.

56 Deltagelse fagligt og socialt to temaer Individualisering Vi sad ikke meget sammen arbejdede helt individuelt, det var rigtig fint. Jeg arbejdede for det meste alene, men det kunne godt være kedeligt. Jeg ville gerne have arbejdet mere med de andre, men det var meget individuelt alt sammen Lav grad af social kontakt til klassekammerater i fritiden Jeg har faktisk aldrig været sådan sammen med de andre fra specialklassen, men vi var sådan ude og lave rollespil på et tidspunkt, men ellers var jeg sammen med dem fra den gamle klasse. Det var ikke fordi jeg havde problemer med dem fra specialklassen, men det var bare ikke sådan rigtig

57 Inklusionsprocessen to temaer Usikkerheden om det ukendte Det var sådan fordi der havde man kun en lærer i klassen og man er vant til to lærere, så er det svært med når man ikke sådan får rigtig hjælp... ja altså følge med i timerne. Ville helst ikke, det var som at skulle flytte en gang til Bekymring for utilstrækkelig faglig formåen Det var virkelig dejligt det var en stor lettelse at jeg skulle tilbage, men jeg var bekymret for, hvor meget de spurgte ind til og sådan noget og hvad de sagde til det og Jeg ville ikke føle mig udenfor på den måde altså jeg vil ikke have, at jeg er speciel det har jeg det dårligt med. Altså, jeg vil ikke have nogen andre ting end det, de andre skal.

58 Tiden efter inklusion tre temaer Social trivsel Jeg føler mig glad, men det kan godt være, at jeg bliver sur, når nogen fra de højere klasser driller mig. Det er aldrig sådan, at det går for galt ja måske skændes vi sådan lidt nu, men så går jeg bare fra. Da jeg var lille begyndte jeg lige med det samme at komme op og slås. Det har jeg lært ikke at gøre mere Nye faglige udfordringer Jeg føler, at jeg er kommet bagud i matematik jeg prøver at følge med, men det bliver sværere og sværere Manglende undervisningsdifferentiering og støtte Pennen (tekstscanner) og computeren er på skolen. Det jeg synes var vildt åndssvagt, da jeg startede her, lærerne, alle dem der fik os, de vidste godt, at jeg var ordblind. Det, jeg så synes var lidt underligt, det var, at de skulle lære at bruge det der digitale, det gjorde de så først det har de altså stadig ikke lært.

59 Lidt karakteristik I Glæde ved at skulle starte i skole Elever med ADHD symptomer får hurtigt problemer Elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder er gode til at gemme sig Segregering skaber usikkerhed Forløbet i specialtilbuddet har været godt.

60 Lidt karakteristik II Følelsen af at være kommet bagud Savn af kammerater Inklusion retur eller ny start igen Frygten for at være speciel og blive stigmatiseret Glæde ved at være retur store faglige udfordringer og manglende undervisningsdifferentiering.

61 Tak for opmærksomheden