Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste

Transkript

1 Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste

2 Problemstillinger Frivilligt arbejde har - formodentlig - ikke haft bedre muligheder end nu Og formodentlig heller ikke så store udfordringer Fællesskaber har næppe været nemmere at blive en del af Men de er næppe specielt inkluderende i forhold til de svage Mål: Pejlemærker for den svære balance mellem mulighed og besvær

3 Pejlemærker 1. Frivilligt arbejde 2. De frivilliges perspektiv moderne medborgerskab 3. De svage og den inkluderende frivillighed 4. Balancen.

4 Frivillighedens dynamik Den gode sag Hjælpe dårligere stillede: 2004: 59 pct. 2014: 54. Laveste niveau blandt unge 52 pct. En kreativ velfungerende gruppe borgere, frisat fra arbejdsmarkedet En nødvendig indsats for børnepasning Velfærdsstatens udvikling nye medborgerskaber

5 Ny dynamo: samskabelse Samskabelse etablering af fællesskaber Mellem ansatte og borgere Der begge investerer ressourcer Med henblik på at agere i fællesskab Og sammen udvikle velfærd eller løsninger på givne problemer Lektiehjælp, cafehjælp, besøgsven, frivillig på sygehus osv. Afhjælper ressourcebehov Giver selvtillid til borgerne

6 Borgerinddragelse Input Withinput Output Medlem af parti / tilslutning til idealer Innovation Samskabelse Vælger institutioner / evalueringer

7 Borgerinddragelse Nedprioriteret Opprioriteret Input Withinput Output Medlem af parti / tilslutning til idealer Innovation Samskabelse Vælger institutioner / evalueringer

8 Den traditionelle, den forbrugeristiske og den innovative medborger Den traditionelle velfærdsstøtte Betaler sin skat med glæde Vægter omsorg og pleje Fokus på tryghed Aktivitet som fælles pligt Forbrugeren Stiller krav Og vælger nye institutioner Uforudsigelig adfærd Fokus på at medarbejderne opper sig Aktiv gennem til- og fravalg Den innovative Kan være medproducent Frivillighed svær at stoppe Fokus på udvikling og modernisering Aktiv når det betaler sig

9 Frivillighed som konsekvens Den offentlige sektors udvikling åbner for frivillighed Medproduktion af velfærd Motiv: Optimering af ressourcer Udvikling af selvtillid Udvikling af et spændende projekt

10 Identitet: Tilværelsen som fortælling Du er dine valg Projekter: Valg af hippe projekter som vej til en god fortælling Reality: Valg af (selv)iscenesættelse som genvej til en interessant fortælling Identitetsdannelse / identitetspolitik med fokus på egne behov og egen indsats Giver stadig masser af frivillighed!

11 Veje til fællesskab Ambitioner om social optimering en vej til frivillighed og fællesskaber Udvikling af egen fortælling forudsætter et publikum Kampen for opmærksomhed en vej til fællesskab Fællesskab som midlertidige netværk Fokus: Kampen for ens eget fælles bedste

12 Inkluderende.. Inkluderende fællesskaber: Integration (vi), mægtiggørelse (kan) og udvikling af noget fælles (hjælpe hinanden) Mange aktiviteter har karakter af hjælp ovenfra og ned Et projekt at hjælpe den svage Så længe det løser opgaver er det ok Men inkluderende?

13 Frivillighed Gang i den masser af engagement Samtidig også et bidrag til styrkelsen af velfærdsstaten Og legitimering af en vis svækkelse Medvirker til praktiske løsninger på mange foreningers problem Og til nye former for ulighed Styrker bevægelsen væk fra demokratiske forpligtelser

14 Demokratisk dovne Demokratisk dovenskab breder sig blandt danskere Ikke mindst blandt unge Nedprioritering af demokratiske normer, større passivitet, faldende tillid til repræsentanter, voksende fremmedgørelse og afmagt, faldende tolerance og mindre tillid til de andre

15 Balancen Brug det frivillige engagement Masser af frivillighed (- i flæng) Skal der stilles krav? Frivillighed som en form for betaling Stadig frivilligt? Skal der arbejdes med forpligtelser? Inkluderende fællesskab med retning og tilhørende forpligtelser Hvordan kan mit fælles bedste omsættes til produktive fællesskaber?