TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

Transkript

1 TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring danske lønmodtageres syn på fagforeninger og i særdeleshed på forskellen på det private og det offentlige arbejdsmarked. Herunder navnlig i forhold til de aspekter, man normalt forbinder med den traditionelle fagbevægelse såsom tillidsrepræsentanter, overenskomster mv. 2. Resume Fagforeninger og tillidsrepræsentanter spiller en vidt forskellig rolle alt afhængig af, om man er ansat inden for det private eller offentlige. Af samme årsag er analyseresultaterne i det følgende konsekvent vist, så svarene fra ansatte i de to sektorer er adskilt. Er man privatansat, forhandler man selv i høj grad sine løn- og ansættelsesvilkår, mens offentligt ansatte i større grad har tillidsmænd til at varetage disse opgaver. Undersøgelsen viser også, at der er en større tendens til, at man foretrækker selv at løse eventuelle konflikter direkte med sin chef i det private erhvervsliv i modsætning til det offentlige, hvor tillidsrepræsentanterne i højere grad er med inde over eventuelle konflikter. Hovedresultater fra undersøgelsen: 55 procent af de privatansatte forhandler selv deres løn 17 procent af de offentligt ansatte forhandler selv deres løn 33 procent af de privatansatte mener ikke, at overenskomsten har afgørende betydning for deres løn- og ansættelsesvilkår 13 procent af de offentligt ansatte mener ikke, at overenskomsten har afgørende betydning for deres løn- og ansættelsesvilkår Har en privatansat problemer med sin chef, henvender 41 procent sig til virksomhedens ledelse Har en offentligt ansat problemer med sin chef, henvender 33 procent sig til virksomhedens ledelse 56 procent af de privatansatte siger, at det er deres virksomhed, der sikrer dem størst mulig sikkerhed i ansættelsen, mens kun 28 procent peger på fagforeningen Blandt offentligt ansatte er opfattelsen omtrent ligeligt fordelt; 42 procent vurderer, at fagforeningen sikrer trygheden i ansættelsen bedst, mens 44 procent peger på virksomheden Samlet, på tværs af sektorer, forventer hver anden, at fagforeningerne får mindre betydning for den enkelte om ti år sammenlignet med nu 1

2 3. Medlemskab af en fagforening Som udgangspunkt er ens faglige forening eller organisation enten en del af de fire fællesorganisationer LO, Lederne, FTF og AC, eller også står den uden for fællesorganisationerne. I forhold til denne undersøgelse angiver 12 procent af de adspurgte, at de står uden for en fagforening og 5 procent ved ikke, hvilken hovedorganisation, deres faglige organisation tilhører. Inden for det private er 17 procent af de adspurgte ikke medlem af en fagforening, mens der er tale om 6 procent i den offentlige sektor. Figur ,0% 35,0% 3 Inden for hvilken fællesorganisation er din fagforening placeret? Jeg er ikke medlem af en fagforening LO Lederne 25,0% FTF 15,0% 1 AC Uden for fællesorganisationerne 5,0% Den private sektor Den offentlige sektor I alt hvilken fællesorganisation den faglige forening hører til Figur 1. Tre gange så mange privat ansatte som offentlig ansatte har valgt ikke at være medlem af en fagforening. 2

3 4. Omfattet af en overenskomst 39 procent af de privatansatte er ikke omfattet af en overenskomst og yderligere 5 procent ved ikke, om de er omfattet af en overenskomst. Til sammenligning er det blot 2 procent af de offentligt ansatte, der ikke er omfattet af en overenskomst. Siden en tilsvarende analyse fra oktober 2009 er andelen af overenskomstomfattede faldet med ca. 3 procent i begge grupper. Altså et beskedent, men dog signifikant fald over de seneste lidt mere end tre år. Figur 2 1 Er dit job omfattet af en overenskomst? Ja Nej Figur 2. To ud af fem i den private sektor er ikke omfattet af en overenskomst. Det betyder, at de privatansatte i høj grad selv forhandler løn og ansættelsesvilkår. 3

4 5. Overenskomst og løn Overenskomst På det private arbejdsmarked spiller overenskomsten en mindre rolle end i det offentlige. I det private siger en tredjedel (33 procent), at overenskomsten ikke har en afgørende betydning for deres ansættelsesvilkår, mens blot 12 procent i det offentlige siger, at overenskomsten ikke har betydning for løn og ansættelse. Figur Har overenskomsten afgørende betydning for dine egne individuelle løn og ansættelsesvilkår? Ja Nej Figur 3. spiller overenskomsten en markant større rolle end i det private. 4

5 Lønfastsættelse Ser man på, hvor mange der forhandler deres løn selv, er forskellen på offentlig og privat igen meget tydelig. 55 procent af de privat ansatte forhandler selv deres løn, mens blot 17 procent i det offentlige selv forhandler løn. Figur Forhandler du selv din løn? Ja Nej Figur 4. forhandler folk i udstrakt grad selv deres løn, mens fagforeningen, typisk via tillidsrepræsentanten, er involveret i den offentlige sektor. 5

6 Virksomhedens succes og fagforeningens forhandlingsevne I forhold til lønnen vurderer privatansatte, at virksomhedens succes har størst indflydelse på lønudviklingen, mens offentligt ansatte vurderer, at fagforeningens forhandlingsevne betyder mest. I det private henviser 58 procent således til virksomhedens succes, som afgørende for lønudviklingen, mens det blot gælder 7 procent i det offentlige. Figur Hvilket af følgende forhold har overordnet set størst indflydelse på din lønudvikling? Virksomhedens succes Fagforeningens forhandlingsevne Begge dele har lige stor indflydelse Figur 5. er medarbejderne bevidste om, at virksomhedens evne til at tjene penge hænger tæt sammen med deres indkomst. I det offentlige er opfattelsen, at lønudviklingen bestemmes af fagforeningens forhandlingsevne. 6

7 6. Tillidsrepræsentantens rolle Typisk har større virksomheder, der er omfattet af en overenskomst, også en eller flere tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen, mens små virksomheder ikke altid har en tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten varetager typisk kun opgaver for dem, der er medlem af en fagforening. I det private angiver 54 procent, at en tillidsrepræsentant er vigtig på arbejdspladsen, mens 79 procent i det offentlige siger, at tillidsrepræsentanten er vigtig. Figur 6 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvor vigtigt er det at have en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen? Vigtigt/meget vigtigt Figur 6. Omtrent halvdelen i den private sektor finder det vigtigt at have en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. gælder det 79 % 7

8 I det offentlige kender 85 procent af de adspurgte da også deres tillidsrepræsentant, mens blot halvdelen af de privatansatte kender tillidsrepræsentanten. Herudover er det slående, at knap 40 procent af de ansatte i den private sektor ikke har en tillidsrepræsentant, mens det blot er knap 10 procent inden for det offentlige, der ikke har en tillidsrepræsentant. Figur Ved du, hvem din tillidsrepræsentant er? Ja Nej Jeg har ingen tillidsrepræsentant Figur procent af de ansatte i den private sektor har ikke en tillidsrepræsentant, og 10 procent ved ikke, hvem der er deres tillidsmand. 8

9 7. Muligheder og problemer på arbejdspladsen Oplever en medarbejder problemer med sin chef, er der en stærk tendens til, at privatansatte selv foretrækker at ordne deres problemer direkte med arbejdsgiveren, mens offentligt ansatte i højere grad involverer deres tillidsrepræsentant. Problemer på arbejdet 41 procent af de privatansatte henvender sig helst direkte til chefen i tilfælde af problemer, mens der er tale om 33 procent i det offentlige. I det offentlige foretrækker 32 procent at henvende sig til tillidsrepræsentanten, mod 18 procent i det private. Figur Hvis du har et problem med din chef på arbejdet, hvem henvender du dig så helst til? Leder Kolleger Tillidsrepræsentanten Personaleafdelingen Figur 8. foretrækker de ansatte at tage konflikterne selv direkte med lederen, mens tillidsrepræsentanten spiller en større rolle i den offentlige sektor. 9

10 Efteruddannelse og karriereudvikling Står medarbejderne over for at diskutere efteruddannelse, karriereudvikling eller lignende, går man typisk direkte til ens chef, uanset om man er privat eller offentlig ansat. Figur Hvis du ønsker uddannelse / efteruddannelse / karriereudvikling på din arbejdsplads, hvem henvender du dig så til efter hjælp og rådgivning? Leder Kolleger Tillidsrepræsentanten Personaleafdelingen Figur 9. Ønsker medarbejdere i det offentlige og private efteruddannelse eller karriereudvikling, så henvender de sig typisk direkte til deres chef. 10

11 8. Loyalitet og tryghed på arbejdspladsen Loyalitet Generelt set føler alle ansatte, uanset om de er privat eller offentlig ansatte, loyalitet over for deres arbejdsplads. I gennemsnit nærer to tredjedele størst loyalitet over for deres virksomhed, mens 15 procent nærer størst loyalitet over for deres fagforening. Figur 10 Hvem af følgende nærer du den største loyalitet over for? Min virksomhed Min fagforening Figur 10. Uanset om man er privat eller offentlig ansat, nærer et klart flertal størst loyalitet over for deres arbejdsplads. 11

12 Tryghed i ansættelsen Selv om medarbejderne generelt nærer størst loyalitet over for deres arbejdsplads, er der stor forskel blandt offentligt og privat ansatte, når det kommer til, hvem der sikrer den største tryghed i ansættelsen. Blandt privatansatte svarer 56 procent, at virksomheden sikrer den største tryghed, mens 28 procent svarer, at fagforeningen sikrer dem størst tryghed. I det offentlige vurderer 41 procent, at fagforeningen sikrer dem størst tryghed i ansættelsen. Figur 11 6 Hvilken af følgende sikrer dig mest mulig tryghed i din ansættelse? Min virksomhed Min fagforening Figur 11. vurderes ens arbejdsplads at give størst tryghed i ansættelsen, mens fagforeningen spiller en større rolle i det offentlige. 12

13 9. Medlemskab af fagforening Igennem de seneste år har de traditionelle fagforeninger inden for fællesorganisationerne fået færre medlemmer, mens de faglige organisationer, der står uden for hovedorganisationerne har oplevet en medlemsfremgang. Figur Antal fagforeningsmedlemmer LO FTF Lederne AC Uden for fællesorganisationerne Figur 12. Stadig færre danskere er medlem af en faglig forening. Især LO har tabt en del medlemmer de seneste år, mens foreningerne uden for fællesorganisationerne har oplevet fremgang. Kilde: Danmarks Statistik. 13

14 Overvejelser om medlemskab I denne undersøgelse overvejer godt hver tiende (11 procent) at melde sig ud af en fagforening. Herudover har 9 procent overvejet at skifte fagforening. Af dem, der ikke er medlem af en fagforening, har hver fjerde overvejet at melde sig ind i en fagforening, mens 71 procent ikke vil ind i en fagforening. I undersøgelsen er det ikke skarpt defineret, hvad der forstås ved en fagforening. Der skelnes således ikke mellem traditionelle, overenskomstbærende fagforeninger og nyere faglige foreninger, som ofte fokuserer på forskellige former for konsulentagtige ydelser. Figur Har du overvejet at melde dig ud af din fagforening? Ja, jeg har overvejet at skifte til anden fagforening Ja, jeg har overvejet at være uden fagforening fremover Nej Figur 13. Godt hver tiende (11 procent) har overvejet helt at stå uden for en fagforening i fremtiden. 14

15 10. Fagforeningernes fremtid Ikke alene kan fagforeningerne imødese en medlemstilbagegang de kommende år, men deres betydning ser også ud til at blive mindre ifølge de danske lønmodtagere. 53 procent af de adspurgte siger således, at fagforeningerne har mindre betydning for den enkeltes arbejdsliv nu end for ti år siden. Blot 13 procent siger, at de har større betydning nu end for ti år siden. Figur 14 Hvilken betydning mener du, at fagforeningen har for den enkeltes arbejdsliv i dag sammenlignet med for 10 år siden? Større betydning i dag Samme betydning i dag Mindre betydning i dag Figur 14. Fagforeningerne spiller en mindre rolle nu end for ti år siden. 15

16 Og om ti år vurderer danskerne, at fagforeningerne vil have endnu mindre betydning, end de har nu. 49 procent mener, at de vil spille en mindre rolle for den enkelte, end de gør nu, mens 12 procent mener, at fagforeningerne vil spille en større rolle. Især inden for den private sektor vurderer de ansatte, at fagforeningerne vil spille en mindre rolle. Figur Hvilken betydning mener du, at fagforeningen vil have for den enkeltes arbejdsliv om 10 år sammenlignet med i dag? 3 1 Større betydning om ti år Samme betydning om 10 år Mindre betydning om 10 år Figur 15. Landets lønmodtagere forventer, at fagforeningernes betydning bliver mindre i løbet af de kommende ti år. 11. Om undersøgelsen Dataindsamling er foretaget i februar 2013 for ASE via Analyse Danmarks spørgepanel. Ca lønmodtagere har deltaget for hvem følgende gælder: Geografisk jævn fordeling Aktive deltagere på arbejdsmarkedet Medlemmer og ikke-medlemmer af faglige foreninger Ansatte i den private og offentlige sektor 16